Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 33. møde i Energicharterkonferencen

Tilhører sager:

Aktører:


    1_EN_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0521/forslag/1914105/2632683.pdf

    EN EN
    EUROPEAN
    COMMISSION
    Brussels, 5.10.2022
    COM(2022) 521 final
    2022/0324 (NLE)
    Proposal for a
    COUNCIL DECISION
    on the position to be taken on behalf of the European Union in the 33rd meeting of the
    Energy Charter Conference
    Offentligt
    KOM (2022) 0521 - Forslag til afgørelse/beslutning
    Europaudvalget 2022
    EN 1 EN
    EXPLANATORY MEMORANDUM
    1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
    • Reasons for and objectives of the proposal
    This proposal concerns the decision establishing the position to be taken on the Union’s
    behalf in the 33rd meeting of the Energy Charter Conference in connection with the envisaged
    adoption of proposed amendments to the Energy Charter Treaty (CC 760) and the approval of
    (i) proposed modifications and changes to the Annexes to the Energy Charter Treaty (CC
    761), (ii) proposed changes to Understandings, Declarations and Decisions (CC 762), and (iii)
    a decision regarding the entry into force and provisional application of amendments to the
    Energy Charter Treaty and changes/modifications to its Annexes (CC 763). The adoption of
    the amendments to the Energy Charter Treaty and the additional approvals are to be passed
    simultaneously by the Energy Charter Conference.
    The Energy Charter Treaty
    The Energy Charter Treaty (ECT) is a multilateral trade and investment agreement applicable
    to the energy sector that was signed in 1994 and entered into force in 1998. The ECT contains
    provisions on investment protection, trade and transit in energy materials and products, and
    dispute settlement mechanisms. The ECT also sets up a framework for international
    cooperation in the energy field between its 54 Contracting Parties. The European Union is a
    party to the ECT1
    , together with Euratom, 26 EU Member States2
    , as well as Japan,
    Switzerland, Turkey and most countries from the Western Balkans and the former USSR,
    with the exceptions of Russia3
    and Belarus4
    .
    The Energy Charter Conference
    The Energy Charter Conference is the governing and decision-making body for the Energy
    Charter process and was established by the ECT. All states or Regional Economic Integration
    Organisations (such as the EU) who have signed or acceded to the ECT are members of the
    Conference, which meets on a regular basis to discuss issues affecting energy cooperation
    among the ECT's signatories, to review the implementation of the provisions of the ECT and
    the Protocol on Energy Efficiency and Related Environmental Aspects, and to consider
    possible new instruments and joint activities within the Energy Charter framework. In
    particular, the Energy Charter Conference adopts texts of amendments to the ECT and
    approves modifications of, and technical changes to, the Annexes to the ECT. When voting on
    proposed amendments to the text of the ECT, the Energy Charter Conference passes a
    decision to adopt the amendments by unanimity vote of the Contracting Parties present and
    voting. The EU has a number of votes equal to the number of its Member States that are
    Contracting Parties to the ECT, provided that the EU shall not exercise its right to vote if its
    Member States exercise theirs, and vice versa.
    1
    Council and Commission Decision 98/181/EC, ECSC, Euratom of 23 September 1997 on the
    conclusion, by the European Communities, of the Energy Charter Treaty and the Energy Charter
    Protocol on energy efficiency and related environmental aspects (OJ L 69, 9.3.1998, pp. 1-116).
    2
    All but Italy that unilaterally withdrew in 2015.
    3
    The extraordinary Energy Charter Conference of 24 June 2022 withdrew the observer status of the
    Russian Federation.
    4
    The extraordinary Energy Charter Conference of 24 June 2022 withdrew the observer status of Belarus
    and the provisional application of the ECT by Belarus.
    EN 2 EN
    The decisions to be taken at the Energy Charter Conference
    On 22 November 2022, during its 33rd meeting, the Energy Charter Conference is to take four
    decisions related to the modernisation of the ECT. These decisions will be taken
    simultaneously and their purpose is to:
    – adopt the proposed amendments to the text of the ECT (CC 760);
    – approve the proposed modifications and changes to the Annexes to the ECT
    (CC 761);
    – approve the proposed changes to Understandings, Declarations and Decisions
    (CC 762); and
    – approve the decision regarding the entry into force and provisional application of
    amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes
    (CC 763).
    In the absence of any substantial update of the ECT since the 1990s, the ECT became
    increasingly outdated. It also became one of the most litigated investment treaties in the
    world, with EU Member States being the principle target of claims by investors, most of them
    based in other EU countries. As a result, a modernisation process was initiated in November
    2018. The Energy Charter Conference first approved a list of topics for discussion, chiefly
    concerning provisions related to investment protection. The EU then proposed the removal of
    protections for investments in fossil fuels, in order to bring the ECT in line with the Paris
    Agreement.
    After 15 rounds of multilateral negotiations held between July 2019 and June 2022, an
    “agreement in principle” to close negotiations was reached at the extraordinary Energy
    Charter Conference of 24 June 2022 in Brussels. The revised text of the ECT and its Annexes
    then underwent a legal revision until mid-August. Thereafter, the final draft decisions
    (CC 760, CC 761, CC 762 and CC 763) containing the revised texts were shared on 19
    August 2022 with all Contracting Parties, including the EU, Euratom, and all EU Member
    States that are Contracting Parties to the ECT.
    At the 33rd meeting of the Energy Charter Conference on 22 November 2022, the decisions
    related to the modernisation of the ECT will be subject to a unanimity vote. If the vote is
    successful, i.e. if no Contracting Party raises an objection, the decisions for the modernisation
    of the ECT will be considered “adopted” by the Energy Charter Conference. This adoption
    will trigger subsequent processes for the ratification, provisional application, and eventual
    entry into force of the various elements of the reform package.
    The provisional application of the amendments to the ECT and the other elements of the
    modernisation will be governed by the decision regarding the entry into force and provisional
    application of amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes
    (CC 763). In line with this decision, the modernisation will be provisionally applied by all
    Contracting Parties automatically as of 15 August 2023. However, any Contracting Party may
    deliver to the depositary (Portugal) before 23 February 2023 a declaration that it is not able to
    accept the provisional application of the amendments to the ECT, effectively allowing each
    Contracting Party to opt out from provisional application. The ECT Secretariat will make
    such declarations public. Even if a Contracting Party initially makes such a declaration, it may
    at any time withdraw the declaration again, allowing it to apply the modernisation of the ECT
    provisionally at a later point in time.
    EN 3 EN
    The present proposal for a decision under Article 218(9) TFEU seeks to establish the position
    to be adopted on the Union’s behalf at the 33rd meeting of the Energy Charter Conference
    regarding the decisions (CC 760, CC 761, CC 762 and CC 763) described above.
    At the same time, the Commission is proposing the adoption of a subsequent agreement,
    within the meaning of Article 31(3)(a) of the Vienna Convention on the Law of Treaties
    (VCLT), between the European Union, Euratom, and the Member States on the interpretation
    of the ECT. That agreement should include, in particular, a confirmation that the ECT has
    never, does not and will not apply intra-EU, that the ECT cannot serve as a basis for intra-EU
    arbitration proceedings, and that the sunset clause does not apply intra-EU. It should also set
    out the obligations of the Member States in the event that they are involved in arbitration
    proceedings pursuant to a request based on Article 26 ECT.
    It has been the consistent interpretation of the EU that the ECT does not apply to disputes
    between a Member State and an investor of another Member State concerning an investment
    made by the latter in the first Member State. This interpretation was specifically confirmed by
    the Court of Justice of the European Union (CJEU) in its Komstroy judgment5
    . Yet, arbitral
    tribunals have held and continue to hold, that they are not bound by the judgments of the
    CJEU. In order to prevent tribunals from continuing to accept jurisdiction in such disputes, it
    is necessary to reiterate, expressly and unambiguously, the authentic interpretation of the
    ECT. The most appropriate way to do so is by means of an agreement within the meaning of
    Article 31(3)(a) VCLT.
    While that agreement will codify the interpretation of the EU and its Member States in a
    separate treaty (something that is possible because of the bilateral nature of the obligations),
    the ECT modernisation will embed in the text itself and via a “for greater certainty” clause,
    the understanding of all Contracting Parties that its Article 26 does not apply intra-EU. Both
    elements will help to remove any ambiguity and eliminate present or future risks of intra-EU
    arbitration under the ECT with the necessary degree of legal certainty.
    Position to be taken on the Union’s behalf
    The Commission proposes to take, on behalf of the Union, at the 33rd meeting of the Energy
    Charter Conference on 22 November 2022, the positions described in points 1 to 4 below.
    Regarding the adoption of the proposed amendments to the text of the ECT (CC 760)
    The proposed amendments to the text of the ECT (CC 760) consist of substantial
    improvements that will effectively bring the ECT in line with modern standards of investment
    protection and EU positions in other fora (e.g. UNCITRAL6
    ). The amendments will also bring
    the ECT in line with the EU’s approach to investment protection in its recently agreed free
    trade and investment agreements, as well as with EU energy and climate objectives, including
    the Paris Agreement.
    In particular, the amended ECT contains:
    – New investment protection provisions, in line with modern standards and EU
    positions, reaffirming the right of Contracting Parties to take measures to achieve
    legitimate policy objectives (“right to regulate”), including as regards the fight
    5
    Case C-741/19 Republic of Moldova v. Komstroy LLC, 2 September 2021.
    6
    United Nations Commission on International Trade Law.
    EN 4 EN
    against climate change; Only investors with real economic interest will be protected,
    with no protection being afforded to mailbox companies7
    ;
    – New provisions on dispute settlement, protecting Contracting Parties from
    frivolous claims, foreseeing security for costs, and introducing a high level of
    transparency to the proceedings;
    – New provisions on sustainable development, in particular on climate change, the
    clean energy transition and the Paris Agreement, effectively incorporating the
    commitments of the Paris Agreement into the ECT, and providing an actionable
    mechanism in case of misalignment, in a way that was never achieved before in a
    multilateral investment treaty;
    – In addition, the EU secured provisions for regional economic integration
    organisations (such as the EU), expressly confirming that it is not possible to bring
    intra-EU investment arbitration under the ECT8
    , in line with the case law of the
    Court of Justice of the EU9
    ;
    – Substantial clarifications regarding to transit-related provisions to factor in the
    requirements of integrated energy markets with third party access rights, such as in
    the EU, without creating new obligations for the EU10
    ;
    – An updated definition of economic activity in the energy sector, which, together
    with Annexes EM/EM I, EQ/EQ I and NI (see point 2 below), allows the EU to align
    investment protection in the EU with the EU’s energy and climate objectives.
    The adoption of the amendments to the text of the ECT does not, in principle, have legal
    effects. Under international law, it is not equivalent to a signature but to the initialling of the
    negotiated text.
    As a result, the Commission proposes to take a position on behalf of the Union at the Energy
    Charter Conference supporting the adoption of the proposed amendments to the ECT
    (CC 760).
    Regarding the approval of the proposed modifications and changes to the Annexes (CC 761)
    Article 34(3)(m) of the ECT provides for a simplified procedure empowering the Conference
    to adopt modifications to the Annexes of the ECT. The proposed changes to the Annexes to
    the ECT (CC 761) bring about an essential change to the current Treaty: the exclusion,
    through Annex NI, of certain Energy Materials and Products and activities from the
    scope of investment protection under Part III of the ECT. As a result, the EU obtained the
    right to carve out investment protection in the EU as follows:
    – Exclusion of protection for all new investments in fossil fuels in the EU as of 15
    August 2023, with a transition period for hydrogen/low-carbon gas-ready gas power
    7
    Mailbox companies are companies that have a business address in an ECT Contracting Party without
    having any actual economic activity in such a Contracting Party, only seeking protection under the
    ECT.
    8
    Such claims represented the overwhelming majority of claims against EU countries in the last decade,
    despite the position of the Commission, confirmed by the Court of Justice of the EU, that EU law
    precludes intra-EU investment arbitration.
    9
    Case C‑284/16 Slovak Republic v. Achmea BV, 6 March 2018, and C-741/19 Republic of Moldova v.
    Komstroy LLC, 2 September 2021.
    10
    Importantly, new commitments related to third-party access, capacity allocation mechanisms and tariffs
    are “best endeavour” commitments, which are “subject to” the laws and regulations of the EU, and thus
    would only have to be respected if they do not impinge upon the EU legal framework and the EU’s
    international commitments.
    EN 5 EN
    plants and infrastructure emitting less than 380 gCO2/kWh – until 31 December
    2030 by default or until 15 August 2033 if they replace a coal, peat or oil shale-fired
    facility;
    – Exclusion of protection for all existing investments in fossil fuels in the EU as of
    10 years after the entry into force (or entry into provisional application) of the
    amendments to the ECT, and by 31 December 2040 at the very latest;
    – Protection for renewable and low-carbon hydrogen and synthetic fuels only;
    – Exclusion of protection for activities in carbon capture, utilisation and storage.
    The proposed changes also bring the scope of the ECT into line with the new landscape of
    renewable and low-carbon technologies required for the green energy transition. This
    will be achieved through changes to Annex EM/EMI (adding new energy materials and
    products, e.g., hydrogen and derivative fuels such as ammonia and methanol, biomass, biogas
    and synthetic fuels) and Annex EQ/EQ I (adding new energy equipment, e.g., various
    insulation materials, as well as multiple-walled insulating glass).
    In addition, new Annexes have been created to implement the principle of reciprocity,
    according to which Contracting Parties cannot be forced to protect investments from other
    Contracting Parties if such investments have been excluded by the latter in Annex NI, either
    by not applying the investor-state dispute settlement mechanism in Article 26 of the ECT
    (new Annex IA-NI) or the entirety of Part III on investment protection (new Annex NPT).
    As a result, the Commission proposes to take a position on behalf of the Union at the Energy
    Charter Conference that approves the adoption of the proposed changes and modifications to
    the Annexes to the ECT (CC 761).
    Regarding the approval of the proposed changes to Understandings, Declarations and
    Decisions (CC 762)
    Changes introduced to Understandings, Declarations and Decisions (CC 762) concern
    corrections of obsolete provisions (e.g., replacing “European Communities” with “European
    Union”), as well as additional clarifications for the text of the ECT (e.g., the clarification that
    “subsidy” includes “State aid” as defined in EU law). The approval of such changes to
    Understandings, Declarations and Decisions will bring further clarity and precision to the text
    of the ECT.
    As a result, the Commission proposes that the position to be taken on behalf of the Union at
    the Energy Charter Conference on this matter is to approve the proposed changes to
    Understandings, Declarations and Decisions (CC 762).
    Regarding the approval of the decision on the entry into force and provisional application of
    amendments to the text of the ECT and changes/modifications to its Annexes (CC 763)
    The Conference will approve a decision that provides for the following modalities of entry
    into force and provisional application of the proposed amendments to the ECT and the
    changes to its Annexes (CC 763):
    – The amendments to the text of the ECT will enter into force in accordance with
    Article 42(4) of the ECT. This means that the amendments will enter into force once
    three-fourths of Contracting Parties have ratified them. In addition, the decision
    provides that the amendments will be provisionally applied by default by all
    Contracting Parties as of 15 August 2023, unless they lodge a declaration by 23
    February 2023 that they are not able to do so;
    EN 6 EN
    – Changes to Section C of Annex NI, which notably contains the rules providing for
    the transition period of 10 years to phase out the protection of existing investments in
    fossil fuels in the EU, and changes to other Annexes: these changes will enter into
    force when the amendments to the ECT enter into force (see above). Section C of
    Annex NI and changes to other Annexes will be provisionally applied by default by
    all Contracting Parties unless they make a contrary declaration by 23 February 2023
    (see above);
    – Changes to Section B of Annex NI, which notably contains the rules providing for
    the exclusion of new investments in fossil fuels from protection in the EU, will enter
    into force automatically on 15 August 2023 without any further ratification;
    – Changes to Understandings, Declarations and Decisions will enter into force on
    22 November 2022 as far as they concern corrections of obsolete references. The
    remaining changes will enter into force when the amendments to the ECT enter into
    force. In the meantime, they will apply provisionally in the same way as the
    amendments to the ECT.
    The modalities of entry into force and provisional application of the amendments to the ECT
    and of Section C of Annex NI, as well as the changes to other Annexes, are in conformity
    with the provisions of the original ECT as regards entry into force and provisional application.
    In addition, the EU achieved that Section B of Annex NI enters into force automatically as of
    15 August 2023, further securing the date of entry into force of the EU’s carve-out for
    investments in fossil fuels regarding new investments.
    As a result, the Commission proposes that the position to be taken on behalf of the Union at
    the Energy Charter Conference on this matter is to approve the decision regarding the entry
    into force and provisional application of amendments to the text of the ECT and
    changes/modifications to its Annexes (CC 763).
    The subject matter of the envisaged decisions concern an area for which the Union has
    exclusive external competence by virtue of Article 3(1) TFEU, namely the common
    commercial policy. The envisaged decisions concern rules on trade and the protection of
    foreign direct investment, which fall within this area of exclusive Union competence.
    2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
    • Legal basis
    Procedural legal basis
    Principles
    Article 218(9) TFEU provides for decisions establishing “the positions to be adopted on the
    Union’s behalf in a body set up by an agreement, when that body is called upon to adopt acts
    having legal effects, with the exception of acts supplementing or amending the institutional
    framework of this agreement”.
    The concept of “acts having legal effects” includes acts that have legal effects by virtue of the
    rules of international law governing the body in question. It also includes instruments that do
    not have a binding effect under international law, but that are “capable of decisively
    influencing the content of the legislation adopted by the EU legislature”11
    .
    Application to the present case
    11
    Judgment of the Court of Justice of 7 October 2014, Germany v Council, C-399/12,
    ECLI:EU:C:2014:2258, paragraphs 61 to 64.
    EN 7 EN
    The Energy Charter Conference is a body set up by an agreement, namely the Energy Charter
    Treaty.
    The acts which the Energy Charter Conference is called upon to adopt constitute acts having
    legal effects. These acts will be binding under international law.
    The decisions to be adopted by the Energy Charter Conference to approve the proposed
    modifications and changes to the Annexes to the ECT (CC 761), as well as to approve the
    proposed changes to Understandings, Declarations and Decisions (CC 762), constitute acts
    having binding legal effects under international law. This is because the ECT grants the
    Energy Charter Conference the power to amend the Annexes, Understandings, Declarations
    and Decisions to the ECT without the need for any subsequent ratification by the Contracting
    Parties. Under Article 48 of the ECT, the Annexes and Decisions are an integral part of the
    Treaty.
    The decision to be adopted by the Energy Charter Conference to approve the decision
    regarding the entry into force and provisional application of amendments to the text of the
    ECT and changes/modifications to its Annexes (CC 763) constitutes an act having binding
    legal effects under international law because it obliges the Contracting Parties to provisionally
    apply the amended text of the ECT and the changes to certain sections of its Annexes as of 15
    August 2023, if no contrary declaration is lodged before 23 February 2023.
    The decision to be adopted by the Energy Charter Conference to adopt the proposed
    amendments to the text of the ECT (CC 760) constitutes, in the particular circumstances of
    the case, an act having binding legal effects under international law because it is to be adopted
    simultaneously with the decision regarding the entry into force and provisional application of
    amendments to the text of the ECT (CC 763 – see above), which obliges the Contracting
    Parties to provisionally apply these amendments as of 15 August 2023 if no contrary
    declaration is lodged before 23 February 2023.
    The envisaged decisions do not supplement or amend the institutional framework of the ECT.
    Therefore, the procedural legal basis for the proposed decision is Article 218(9) TFEU.
    Substantive legal basis
    Principles
    The substantive legal basis for a decision under Article 218(9) TFEU depends primarily on
    the objective and content of the envisaged decisions in respect of which a position is taken on
    the Union's behalf. If the envisaged decisions pursue two aims or have two components and if
    one of those aims or components is identifiable as the main one, whereas the other is merely
    incidental, the decision under Article 218(9) TFEU must be founded on a single substantive
    legal basis, namely that required by the main or predominant aim or component.
    With regard to envisaged decisions that simultaneously pursues a number of objectives, or
    that has several components, which are inseparably linked without one being incidental to the
    other, the substantive legal basis of a decision under Article 218(9) TFEU will have to
    include, exceptionally, the various corresponding legal bases.
    Application to the present case
    The envisaged decisions pursue objectives and have components in the area of energy and the
    common commercial policy. These elements of the envisaged decisions are inseparably linked
    without one being incidental to the other.
    Therefore, the substantive legal basis of the proposed decision comprises the following
    provisions: Articles 194(2) and 207 TFEU.
    EN 8 EN
    Conclusion
    The legal basis of the proposed Council decision should be Articles 194(2) and 207 TFEU, in
    conjunction with Article 218(9) TFEU.
    Publication of the envisaged acts
    As the decisions of the Energy Charter Conference will amend the Annexes to the ECT, it is
    appropriate to publish them in the Official Journal of the European Union after their adoption.
    EN 9 EN
    2022/0324 (NLE)
    Proposal for a
    COUNCIL DECISION
    on the position to be taken on behalf of the European Union in the 33rd meeting of the
    Energy Charter Conference
    THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
    Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
    Articles 194(2) and 207, in conjunction with Article 218(9) thereof,
    Having regard to the proposal from the European Commission,
    Whereas:
    (1) The Energy Charter Treaty (‘the Agreement’) was concluded by the Union by Council
    and Commission Decision 98/181/EC, ECSC, Euratom of 23 September 1997 on the
    conclusion, by the European Communities, of the Energy Charter Treaty and the
    Energy Charter Protocol on energy efficiency and related environmental aspects (OJ L
    69, 9.3.1998, pp. 1-116) and entered into force on 16 April 1998.
    (2) Pursuant to Article 34 of the Agreement, the Energy Charter Conference adopts texts
    of amendments to the Agreement and approves modifications of, and techhnical
    changes to, the Annexes to the Agreement.
    (3) The Energy Charter Conference, during its 33rd meeting on 22 November 2022, is to
    adopt the proposed amendments to the Energy Charter Treaty (CC 760) and to
    approve (i) the proposed modifications and changes to the Annexes to the Energy
    Charter Treaty (CC 761), (ii) the proposed changes to Understandings, Declarations
    and Decisions (CC 762), and (iii) the decision regarding the entry into force and
    provisional application of amendments to the Energy Charter Treaty and
    changes/modifications to its Annexes (CC 763).
    (4) It is appropriate to establish the position to be taken on the Union's behalf in the
    Energy Charter Conference, as the abovementioned acts will be binding on the Union.
    (5) In the absence of any substantial update of the Agreement since the 1990s, the
    Agreement became increasingly outdated. It is appropriate to amend the Agreement to
    bring it into alignment with the principles of the Paris Agreement, the requirements of
    sustainable development and the fight against climate change, as well as with modern
    standards of investment protection.
    HAS ADOPTED THIS DECISION:
    Article 1
    The position to be taken on the Union’s behalf in the 33rd meeting of the Energy Charter
    Conference shall be the following:
    (a) to support the adoption by the Conference of the proposed amendments to the
    Energy Charter Treaty (CC 760);
    EN 10 EN
    (b) to approve the proposed modifications and changes to the Annexes to the
    Energy Charter Treaty (CC 761);
    (c) to approve the proposed changes to Understandings, Declarations and
    Decisions (CC 762); and
    (d) to approve the decision regarding the entry into force and provisional
    application of amendments to the Energy Charter Treaty and
    changes/modifications to its Annexes (CC 763).
    Article 2
    This Decision is addressed to the European Commission.
    Done at Brussels,
    For the Council
    The President
    

    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0521/forslag/1914105/2635864.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 5.10.2022
    COM(2022) 521 final
    2022/0324 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på
    det 33. møde i Energicharterkonferencen
    Offentligt
    KOM (2022) 0521 - Forslag til afgørelse/beslutning
    Europaudvalget 2022
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Dette forslag vedrører en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på
    Unionens vegne på Energicharterkonferencens 33. møde i forbindelse med den planlagte
    vedtagelse af foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC 760) og godkendelsen af i)
    foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761), ii)
    foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) og iii) en afgørelse om
    ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af energichartertraktaten og
    ændringer/modifikationer af dens bilag (CC 763). Ændringerne af energichartertraktaten og
    de yderligere godkendelser skal vedtages samtidig af Energicharterkonferencen.
    Energichartertraktaten
    Energichartertraktaten er en multilateral handels- og investeringsaftale, der finder anvendelse
    på energisektoren, og som blev undertegnet i 1994 og trådte i kraft i 1998.
    Energichartertraktaten indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse, handel med og
    transit af energimaterialer og -produkter samt tvistbilæggelsesmekanismer. Med
    energichartertraktaten fastlægges også en ramme for det internationale samarbejde på
    energiområdet mellem de 54 kontraherende parter. Den Europæiske Union er part i
    energichartertraktaten1
    sammen med Euratom, 26 EU-medlemsstater2
    samt Japan, Schweiz,
    Tyrkiet og de fleste lande på Vestbalkan og fra det tidligere Sovjetunionen med undtagelse af
    Rusland3
    og Belarus4
    .
    Energicharterkonferencen
    Energicharterkonferencen blev oprettet ved energichartertraktaten som det styrende og
    beslutningstagende organ for energicharterprocessen. Alle stater eller regionale organisationer
    for økonomisk integration (såsom EU), som har undertegnet eller tiltrådt
    energichartertraktaten, er medlemmer af konferencen, som regelmæssigt holder møder for at
    drøfte spørgsmål vedrørende energisamarbejdet mellem energichartertraktatens signatarer,
    evaluere gennemførelsen af bestemmelserne i energichartertraktaten og
    energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter samt
    overveje mulige nye instrumenter og fælles aktiviteter inden for rammerne af energichartret.
    Navnlig vedtager Energicharterkonferencen ændringer af energichartertraktatens ordlyd og
    godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til energichartertraktaten. Når
    Energicharterkonferencen stemmer om foreslåede ændringer af energichartertraktatens
    ordlyd, vedtages ændringerne med enstemmighed blandt de tilstedeværende og
    stemmeafgivende kontraherende parter. EU har et antal stemmer svarende til det antal
    medlemsstater, der er kontraherende parter i energichartertraktaten, forudsat at EU ikke
    udøver denne stemmeret, hvis den pågældende medlemsstat udøver sin, og omvendt.
    1
    Rådets og Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De
    Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og energicharterprotokollen om
    energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1).
    2
    Alle med undtagelse af Italien, som ensidigt trak sig ud i 2015.
    3
    På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Den Russiske Føderations
    observatørstatus ophævet.
    4
    På Energicharterkonferencens ekstraordinære møde den 24. juni 2022 blev Belarus' observatørstatus og
    Belarus' midlertidige anvendelse af energichartertraktaten suspenderet.
    DA 2 DA
    Afgørelser, der skal træffes på Energicharterkonferencen
    På Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 skal der træffes fire
    afgørelser vedrørende modernisering af energichartertraktaten. Disse afgørelser træffes
    samtidig, og deres formål er at:
    – vedtage de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760)
    – godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til
    energichartertraktaten (CC 761)
    – godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762)
    – godkende afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af
    ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC
    763).
    Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af energichartertraktaten siden
    1990'erne, er traktaten blevet stadig mere forældet. Den er også blevet en af de mest retligt
    omstridte investeringsaftaler i verden med EU's medlemsstater som de primære mål for krav
    fra investorer, som for de flestes vedkommende er fra andre EU-lande. Som følge heraf blev
    der indledt en moderniseringsproces i november 2018. Energicharterkonferencen godkendte
    først en liste over emner til drøftelse, hovedsagelig vedrørende bestemmelserne om
    investeringsbeskyttelse. EU foreslog derefter at fjerne beskyttelsen for investeringer i fossile
    brændsler for at bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med Parisaftalen.
    Efter 15 multilaterale forhandlingsrunder, der fandt sted mellem juli 2019 og juni 2022, blev
    der opnået principiel enighed om at afslutte forhandlingerne på Energicharterkonferencens
    ekstraordinære møde den 24. juni 2022 i Bruxelles. Den reviderede ordlyd af
    energichartertraktaten og dens bilag blev derefter underkastet en juridisk revision indtil
    midten af august. Den 19. august 2022 blev de endelige udkast til afgørelser (CC 760, CC
    761, CC 762 og CC 763), der indeholder de reviderede tekster, meddelt alle kontraherende
    parter, herunder EU, Euratom og alle EU-medlemsstater, der er kontraherende parter i
    energichartertraktaten.
    På Energicharterkonferencens 33. møde den 22. november 2022 skal afgørelserne vedrørende
    moderniseringen af energichartertraktaten vedtages med enstemmighed. Hvis resultatet af
    afstemningen er positivt, dvs. hvis ingen kontraherende part gør indsigelse, vil afgørelserne
    om modernisering af energichartertraktaten blive betragtet som vedtaget af
    Energicharterkonferencen. Vedtagelsen vil udløse efterfølgende processer med henblik på
    ratifikation, midlertidig anvendelse og endelig ikrafttræden af de forskellige elementer i
    reformpakken.
    Den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten og de øvrige elementer i
    moderniseringen vil blive reguleret af afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse
    af ændringer af energichartertraktatens ordlyd og ændringer/modifikationer af dens bilag (CC
    763). I overensstemmelse med denne afgørelse skal moderniseringen anvendes midlertidigt af
    alle kontraherende parter fra den 15. august 2023. Enhver kontraherende part kan dog inden
    den 23. februar 2023 indgive en erklæring til depositaren (Portugal) om, at den ikke kan
    acceptere den midlertidige anvendelse af ændringerne af energichartertraktaten, hvilket reelt
    giver hver kontraherende part mulighed for at fravælge den midlertidige anvendelse.
    Energichartertraktatens sekretariat offentliggør alle sådanne erklæringer. Selv om en
    kontraherende part i første omgang afgiver en sådan erklæring, kan den til enhver tid trække
    DA 3 DA
    erklæringen tilbage igen, hvilket giver den mulighed for en senere midlertidig anvendelse af
    den moderniserede energichartertraktat.
    Formålet med dette forslag til afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF er at fastlægge
    den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Energicharterkonferencens 33. møde
    om ovennævnte afgørelser (CC 760, CC 761, CC 762 og CC 763).
    Samtidig foreslår Kommissionen, at der vedtages en efterfølgende aftale, som defineret i
    artikel 31, stk. 3, litra a), i Wienerkonventionen om traktatretten, mellem Den Europæiske
    Union, Euratom og medlemsstaterne om fortolkningen af energichartertraktaten. Denne aftale
    bør navnlig indeholde en præcisering af, at energichartertraktaten aldrig har fundet og aldrig
    vil finde anvendelse internt i EU, at energichartertraktaten ikke kan tjene som grundlag for
    voldgiftssager inden for EU, og at udløbsklausulen ikke finder anvendelse inden for EU.
    Aftalen bør også indeholde bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelser i tilfælde af, at
    de er involveret i voldgiftssager i henhold til en anmodning baseret på energichartertraktatens
    artikel 26.
    Det har været EU's konsekvente fortolkning, at energichartertraktaten ikke finder anvendelse
    på tvister mellem en medlemsstat og en investor fra en anden medlemsstat, der vedrører en
    investering foretaget af sidstnævnte i den første medlemsstat. Denne fortolkning blev specifikt
    bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i Komstroy-dommen5
    .
    Voldgiftsretterne fastholder imidlertid stadig, at de ikke er bundet af EU-Domstolens domme.
    For at undgå, at retterne fortsat påtager sig jurisdiktion i sådanne tvister, er det nødvendigt
    udtrykkeligt og utvetydigt at fastslå den korrekte fortolkning af energichartertraktaten. Den
    mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på er gennem en aftale som defineret i
    Wienerkonventionens artikel 31, stk. 3, litra a).
    Selv om EU's og dets medlemsstaters fortolkning således kodificeres i en særskilt traktat
    (hvilket er muligt på grund af forpligtelsernes bilaterale karakter), vil det også fremgå af den
    moderniserede energichartertraktat, både i selve teksten og via en klausul om "større klarhed",
    at dens artikel 26 ikke finder anvendelse inden for EU. Begge elementer vil bidrage til at
    fjerne enhver tvetydighed og med den nødvendige grad af retssikkerhed fjerne nuværende og
    fremtidige risici for voldgiftsager inden for EU under påberåbelse af energichartertraktaten.
    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne
    Kommissionen foreslår, at der på Unionens vegne på Energicharterkonferencens 33. møde
    den 22. november 2022 indtages de holdninger, der er beskrevet i punkt 1-4 nedenfor.
    Om vedtagelsen af de foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760)
    De foreslåede ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760) består af væsentlige
    forbedringer, der effektivt vil bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med moderne
    standarder for investeringsbeskyttelse og med EU's holdninger i andre fora (f.eks.
    UNCITRAL6
    ). Ændringerne vil også bringe energichartertraktaten i overensstemmelse med
    EU's tilgang til investeringsbeskyttelse i de nyligt indgåede frihandels- og investeringsaftaler
    samt med EU's energi- og klimamål, herunder Parisaftalen.
    Ændringerne af energichartertraktaten omfatter navnlig:
    – nye bestemmelser om investeringsbeskyttelse i overensstemmelse med moderne
    standarder og EU's holdninger, der bekræfter de kontraherende parters ret til at
    træffe foranstaltninger for at nå legitime politiske mål ("retten til at regulere"),
    herunder med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer, hvor beskyttelsen
    5
    Sag C-741/19, Republikken Moldova mod Komstroy LLC, 2. september 2021.
    6
    De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret.
    DA 4 DA
    udelukkende omfatter investorer med en reel økonomisk interesse og ikke ydes til
    postkasseselskaber7
    – nye bestemmelser om tvistbilæggelse, beskyttelse af de kontraherende parter mod
    ubegrundede krav, sikkerhed for omkostninger og indførelse af en høj grad af
    gennemsigtighed i procedurerne
    – nye bestemmelser om bæredygtig udvikling, navnlig om klimaændringer,
    omstillingen til ren energi og Parisaftalen, som effektivt indarbejder Parisaftalens
    forpligtelser i energichartertraktaten og omfatter en mekanisme, der kan anvendes i
    tilfælde af manglende overensstemmelse, på en måde, der aldrig tidligere er opnået i
    en multilateral investeringstraktat
    – desuden har EU sørget for, at der er bestemmelser, der gælder for regionale
    organisationer for økonomisk integration (såsom EU), som udtrykkeligt bekræfter, at
    det ikke er muligt at anvende EU-intern investeringsvoldgift inden for
    rammerne af energichartertraktaten8
    i overensstemmelse med EU-Domstolens
    retspraksis9
    – væsentlige præciseringer med hensyn til transitrelaterede bestemmelser for at
    tage hensyn til kravene på integrerede energimarkeder, hvor tredjeparter har
    adgangsrettigheder, f.eks. i EU, uden at skabe nye forpligtelser for EU10
    – en ajourført definition af økonomisk aktivitet i energisektoren, som sammen med
    bilag EM/EM I, EQ/EQ I og NI (se punkt 2 nedenfor) giver EU mulighed for at
    tilpasse investeringsbeskyttelsen i EU til EU's energi- og klimamål.
    Vedtagelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd har i princippet ingen
    retsvirkninger. I henhold til folkeretten svarer det ikke til en underskrift, men til parafering af
    den forhandlede tekst.
    Som følge heraf foreslår Kommissionen at indtage en holdning på Unionens vegne på
    Energicharterkonferencen, der støtter vedtagelsen af de foreslåede ændringer til
    energichartertraktaten (CC 760).
    Om godkendelse af de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene (CC 761)
    Ved energichartertraktatens artikel 34, stk. 3, litra m), fastsættes en forenklet procedure, der
    giver konferencen beføjelse til at vedtage ændringer af bilagene til energichartertraktaten. De
    foreslåede ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761) medfører en væsentlig
    ændring af den nuværende traktat gennem bilag NI, der udelukker visse energimaterialer og
    -produkter og visse aktiviteter fra anvendelsesområdet for investeringsbeskyttelse under
    del III i energichartertraktaten. Som følge heraf fik EU ret til at definere følgende
    undtagelser vedrørende investeringsbeskyttelse i EU:
    7
    Postkasseselskaber er virksomheder, der har en forretningsadresse i et land, der er kontraherende part i
    energichartertraktaten, uden at have nogen reel økonomisk aktivitet i landet, og som kun søger
    beskyttelse inden for rammerne af energichartertraktaten.
    8
    Sådanne krav har udgjort langt størstedelen af kravene mod EU-landene i det seneste årti på trods af
    Kommissionens holdning, som blev bekræftet af EU-Domstolen, nemlig at EU-retten udelukker
    investeringsvoldgift inden for EU.
    9
    Sag C-284/16, Den Slovakiske Republik mod Achmea BV, 6. marts 2018, og sag C-741/19,
    Republikken Moldova mod Komstroy LLC, 2. september 2021.
    10
    Det er vigtigt at bemærke, at de nye forpligtelser vedrørende tredjepartsadgang,
    kapacitetstildelingsmekanismer og tariffer er "tilstræbte" forpligtelser, som er "underlagt" EU's love og
    bestemmelser, og som derfor kun skal overholdes, hvis de ikke strider mod EU's retlige rammer og EU's
    internationale forpligtelser.
    DA 5 DA
    – udelukkelse af beskyttelse for alle nye investeringer i fossile brændsler i EU fra
    den 15. august 2023, dog med en overgangsperiode for gaskraftværker og
    infrastruktur, der er klar til brint eller er lavemissionsanlæg, og som udleder mindre
    end 380 gCO2/kWh, indtil den 31. december 2030 som standard eller indtil den 15.
    august 2033, hvis de erstatter et kul-, tørve- eller oliefyret anlæg
    – udelukkelse af beskyttelse for alle eksisterende investeringer i fossile brændsler i
    EU fra 10 år efter ikrafttrædelsen af ændringerne af energichartertraktaten
    (eller ikrafttrædelsen af den midlertidige anvendelse) og senest den 31. december
    2040
    – beskyttelse gives kun for vedvarende energi, kulstoffattig brint og syntetiske
    brændsler
    – udelukkelse af beskyttelse for aktiviteter inden for CO2-opsamling, -anvendelse og -
    lagring.
    De foreslåede ændringer bringer også energichartertraktatens anvendelsesområde i
    overensstemmelse med det nye fokus på vedvarende energi og lav-CO2-teknologier, der
    er nødvendige for omstillingen til grøn energi. Dette opnås gennem ændringer til bilag
    EM/EMI (tilføjelse af nye energimaterialer og -produkter, f.eks. brint og afledte brændsler
    såsom ammoniak og methanol, biomasse, biogas og syntetiske brændsler) og bilag EQ/EQ I
    (tilføjelse af nyt energiudstyr, f.eks. forskellige isoleringsmaterialer samt flervæggede
    isolationsruder).
    Desuden er der udarbejdet nye bilag for at gennemføre reciprocitetsprincippet, ifølge hvilket
    de kontraherende parter ikke kan tvinges til at beskytte investeringer fra andre kontraherende
    parter, hvis sidstnævnte har undtaget sådanne investeringer i bilag NI, ved ikke at anvende
    enten tvistbilæggelsesmekanismen mellem investorer og stater, jf. energichartertraktatens
    artikel 26 (nyt bilag IA-NI), eller hele del III om investeringsbeskyttelse (nyt bilag NPT).
    Som følge heraf foreslår Kommissionen at indtage en holdning på Unionens vegne på
    Energicharterkonferencen, der godkender vedtagelsen af de foreslåede modifikationer og
    ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761).
    Om godkendelse af de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC
    762)
    Ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) vedrører rettelser af forældede
    bestemmelser (f.eks. erstatning af "De Europæiske Fællesskaber" med "Den Europæiske
    Union") samt yderligere præciseringer af energichartertraktatens ordlyd (f.eks. præcisering af,
    at "tilskud" omfatter "statsstøtte" som defineret i EU-retten). Godkendelsen af sådanne
    ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser vil gøre energichartertraktatens ordlyd
    mere klar og præcis.
    Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Unionens vegne på
    Energicharterkonferencen i forbindelse med dette spørgsmål indtages den holdning, at de
    foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) godkendes.
    Om godkendelse af afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af
    ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af dens bilag (CC 763)
    Konferencen vil godkende en afgørelse, der fastsætter nedenstående betingelser for
    ikrafttræden og midlertidig anvendelse af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten og
    dens bilag (CC 763):
    DA 6 DA
    – Ændringerne af energichartertraktatens ordlyd træder i kraft i overensstemmelse
    med energichartertraktatens artikel 42, stk. 4. Dette betyder, at ændringerne træder i
    kraft, når tre fjerdedele af de kontraherende parter har ratificeret dem. Desuden
    fastsættes det i afgørelsen, at ændringerne som standard vil finde midlertidig
    anvendelse for alle kontraherende parter fra den 15. august 2023, medmindre de
    inden den 23. februar 2023 indgiver en erklæring om, at det ikke er muligt for dem.
    – Ændringer af afsnit C i bilag NI, som navnlig indeholder regler om en
    overgangsperiode på 10 år til udfasning af beskyttelsen af eksisterende investeringer
    i fossile brændsler i EU, og ændringer af andre bilag træder i kraft, når
    ændringerne af energichartertraktaten træder i kraft (se ovenfor). Afsnit C i bilag NI
    og ændringer af andre bilag vil automatisk finde midlertidig anvendelse for alle
    kontraherende parter, medmindre de fremsætter en erklæring om det modsatte senest
    den 23. februar 2023 (se ovenfor).
    – Ændringer af afsnit B i bilag NI, som navnlig indeholder regler om udelukkelse af
    beskyttelse for nye investeringer i fossile brændsler i EU, træder automatisk i kraft
    den 15. august 2023 uden yderligere ratificering.
    – Ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser træder i kraft den 22.
    november 2022, for så vidt som de vedrører rettelser af forældede henvisninger. De
    øvrige ændringer træder i kraft, når ændringerne af energichartertraktaten træder i
    kraft. I mellemtiden vil de finde midlertidig anvendelse på samme måde som
    ændringerne af energichartertraktaten.
    De nærmere bestemmelser om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af
    energichartertraktaten og af afsnit C i bilag NI samt ændringerne af andre bilag er i
    overensstemmelse med bestemmelserne i den oprindelige energichartertraktat for så vidt
    angår ikrafttræden og midlertidig anvendelse. Desuden har EU opnået, at afsnit B i bilag NI
    automatisk træder i kraft den 15. august 2023, hvilket yderligere sikrer datoen for
    ikrafttrædelsen af EU's undtagelse for nye investeringer i fossile brændsler.
    Som følge heraf foreslår Kommissionen, at der på Unionens vegne på
    Energicharterkonferencen indtages den holdning, at afgørelsen vedrørende ikrafttræden og
    midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af
    dens bilag (CC 763) godkendes.
    På de påtænkte afgørelsers emneområde, som er den fælles handelspolitik, har Unionen
    ekstern enekompetence i medfør af artikel 3, stk. 1, i TEUF. De påtænkte afgørelser vedrører
    regler om handel og beskyttelse af direkte udenlandske investeringer, som falder ind under
    dette område, hvor Unionen har enekompetence.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Proceduremæssigt retsgrundlag
    Principper
    I henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF vedtager Rådet afgørelser om "fastlæggelse af, hvilke
    holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette
    organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller
    ændrer den institutionelle ramme for aftalen".
    DA 7 DA
    Begrebet "retsakter, der har retsvirkninger" omfatter retsakter, der har retsvirkninger i medfør
    af de folkeretlige regler, der gælder for det pågældende organ. Det omfatter også
    instrumenter, der ikke har bindende virkning i henhold til folkeretten, men som "vil kunne få
    afgørende indflydelse på indholdet af de regler, der vedtages af EU-lovgiver"11
    .
    Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
    Energicharterkonferencen er et organ nedsat ved en aftale, nemlig energichartertraktaten.
    De retsakter, som Energicharterkonferencen skal vedtage, er retsakter med retsvirkninger.
    Disse retsakter får bindende virkning i henhold til folkeretten.
    De afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende de foreslåede
    modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761) og om at
    godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762), udgør
    retsakter, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten. Det skyldes, at
    energichartertraktaten giver Energicharterkonferencen beføjelse til at ændre
    energichartertraktatens bilag, forståelser, erklæringer og afgørelser, uden at de kontraherende
    parter efterfølgende skal ratificere ændringerne. Bilagene og afgørelserne udgør en
    integrerende del af traktaten, jf. energichartertraktatens artikel 48.
    Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at godkende afgørelsen om
    ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og
    ændringerne af dens bilag (CC 763), udgør en retsakt, der har bindende retsvirkninger i
    henhold til folkeretten, fordi den forpligter de kontraherende parter til midlertidigt at anvende
    ændringerne af energichartertraktatens ordlyd og ændringerne af visse afsnit i dens bilag fra
    den 15. august 2023, hvis der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte inden den 23.
    februar 2023.
    Den afgørelse, der skal vedtages af Energicharterkonferencen om at vedtage de foreslåede
    ændringer af energichartertraktatens ordlyd (CC 760), udgør under sagens særlige
    omstændigheder en retsakt, der har bindende retsvirkninger i henhold til folkeretten, fordi den
    skal vedtages samtidig med afgørelsen om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af
    ændringerne af energichartertraktatens ordlyd (CC 763 — se ovenfor), som forpligter de
    kontraherende parter til midlertidigt at anvende disse ændringer fra den 15. august 2023, hvis
    der ikke er indgivet en erklæring om det modsatte inden den 23. februar 2023.
    De påtænkte afgørelser supplerer eller ændrer ikke den institutionelle ramme for
    energichartertraktaten.
    Det proceduremæssige retsgrundlag for den foreslåede afgørelse er derfor artikel 218, stk. 9, i
    TEUF.
    Materielt retsgrundlag
    Principper
    Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF afhænger
    hovedsagelig af formålet med og indholdet af de påtænkte afgørelser, hvortil der skal indtages
    en holdning på Unionens vegne. Hvis de påtænkte afgørelser har et dobbelt formål eller består
    af to elementer, og det ene af disse formål eller elementer kan bestemmes som det primære,
    mens det andet kun er sekundært, skal den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218,
    stk. 9, i TEUF, have et enkelt materielt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det primære
    eller fremherskende formål eller element.
    11
    Domstolens dom af 7. oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis
    61-64.
    DA 8 DA
    Hvis de påtænkte afgørelser samtidigt har flere formål eller elementer, der er uadskilleligt
    forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, skal det materielle retsgrundlag
    for en afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, undtagelsesvis omfatte
    de dertil svarende forskellige retsgrundlag.
    Princippernes anvendelse på det foreliggende tilfælde
    De påtænkte afgørelser forfølger mål og omhandler emner på områderne energi og den fælles
    handelspolitik. Disse komponenter af de påtænkte afgørelser er uadskilleligt forbundne, uden
    at den ene er sekundær i forhold til den anden.
    Det materielle retsgrundlag for den foreslåede afgørelse omfatter derfor følgende
    bestemmelser: Artikel 194, stk. 2, og artikel 207 i TEUF.
    Konklusion
    Retsgrundlaget for forslaget til Rådets afgørelse bør være artikel 194, stk. 2, og artikel 207 i
    TEUF sammenholdt med artikel 218, stk. 9, i TEUF.
    Offentliggørelse af de påtænkte retsakter
    Da de afgørelser, der skal vedtages af Energicharterkonferencen, ændrer
    energichartertraktatens bilag, bør de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter
    vedtagelsen.
    DA 9 DA
    2022/0324 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på
    det 33. møde i Energicharterkonferencen
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
    stk. 2, og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Energichartertraktaten ("aftalen") blev indgået af Unionen ved Rådets og
    Kommissionens afgørelse 98/181/EF, EKSF, Euratom af 23. september 1997 om De
    Europæiske Fællesskabers indgåelse af energichartertraktaten og
    energicharterprotokollen om energieffektivitet og de hermed forbundne miljøaspekter
    (EFT L 69 af 9.3.1998, s. 1) og trådte i kraft den 16. april 1998.
    (2) I henhold til aftalens artikel 34 vedtager Energicharterkonferencen ændringer af
    aftalens ordlyd og godkender modifikationer og tekniske ændringer af bilagene til
    aftalen.
    (3) Energicharterkonferencen skal på sit 33. møde den 22. november 2022 vedtage
    foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC 760) og godkende i) foreslåede
    modifikationer og ændringer af bilagene til energichartertraktaten (CC 761), ii)
    foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser (CC 762) og iii) en
    afgørelse om ikrafttræden og midlertidig anvendelse af ændringer af
    energichartertraktaten og ændringer af dens bilag (CC 763).
    (4) Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Energicharterkonferencen, bør
    fastlægges, da de ovennævnte retsakter er bindende for Unionen.
    (5) Da der ikke er foretaget nogen væsentlig ajourføring af aftalen siden 1990'erne, er
    aftalen blevet stadig mere forældet. Det er hensigtsmæssigt at ændre aftalen for at
    bringe den i overensstemmelse med principperne i Parisaftalen, kravene om
    bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer samt med tidssvarende
    standarder for investeringsbeskyttelse —
    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
    Artikel 1
    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Energicharterkonferencens 33. møde,
    er:
    (a) at støtte vedtagelsen af de foreslåede ændringer af energichartertraktaten (CC
    760)
    DA 10 DA
    (b) at godkende de foreslåede modifikationer og ændringer af bilagene til
    energichartertraktaten (CC 761)
    (c) at godkende de foreslåede ændringer af forståelser, erklæringer og afgørelser
    (CC 762)
    (d) at godkende afgørelsen vedrørende ikrafttræden og midlertidig anvendelse af
    ændringerne af energichartertraktaten og ændringerne af dens bilag (CC 763).
    Artikel 2
    Denne afgørelse er rettet til Europa-Kommissionen.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Rådets vegne
    Formand