Regeringens lovprogram for folketingsåret 2022- 23 på Indenrigs- og Boligudvalgets område

Finansministeren
Ændring af lov om MitID og NemLog-in (Definition af interne it-systemer og opdatering af krav om CVR)
(Jan I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre nødvendige tilpasninger til EU-retten vedrørende krav om CVR-
nummer for tjenesteudbydere og brokere samt tydeliggørelse af definition af interne it-systemer.
Indenrigs- og boligministeren
Ændring af byggeloven (Betingede byggetilladelser m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel i byggeloven til, at der kan stilles krav om ”betingede”
byggetilladelser. Dette skal medvirke til at give kommunerne bedre muligheder for at sikre, at realisering af almene
boliger i lokalplanlagte områder sker i nogenlunde samme takt som privat boligbyggeri. Lovforslaget er en
opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og aftalen om Fonden for blandede
byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.
Ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Ændring af
værdiansættelsesprincipper) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre i vurderingsprincipperne for andelsboliger som følge af afskaffelsen af de
offentlige ejendomsvurderinger pr. 1. januar 2023. Der foretages ændringer i to af værdiansættelsesprincipperne i
andelsboligloven, hvorefter 1) gyldighedsperioden på valuarvurderinger forlænges til 42 måneder, og 2) der sker
nettoprisindeksregulering af offentlige ejendomsvurderinger for andelsboliger, der typisk ikke er udarbejdet siden
2012. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om
boligbeskatningen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra maj 2020.
Ændring af lov om leje, lov om boligforhold og lov om leje af almene boliger (Videreførelse af udlejers
udgifter til månedlige forbrugsmålinger, forsøg med undladelse af beløbsopkrævning ved nævnene samt
rettelser som følge af sammenskrivningen af lejelovgivningen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre udlejere mulighed for at videreføre udgifter, som de måtte pålægges som følge
af energieffektivitetsdirektivets krav til, at udlejere skal stille øgede forbrugsoplysninger til rådighed for lejerne, til
Offentligt
BOU Alm.del - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23
lejerne. Lovforslaget har herudover til formål at udmønte forsøg om undladelse af opkrævning af gebyrer ved
indbringelse af sager for husleje-, anke- og beboerklagenævn, som anmodet om af Københavns Kommune i
medfør af den udvidede udfordringsret. Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række præciseringer
m.v.
Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
(Okt I)
Lovforslagets hovedformål er at tilvejebringe yderligere muligheder for kommunerne til at oplyse en sag om
bopælsregistrering i CPR med henblik på at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Det foreslås således at
tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for
sager om bopælsregistrering i CPR.
Ændring af partiregnskabsloven og partistøtteloven (Nye bundgrænser for offentlig partistøtte m.v.) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at hæve bundgrænsen for offentlig partistøtte, således at det kun er partier, kandidater
uden for partierne (løsgængere) og kandidatlister, der er valgt eller tæt på at blive valgt, der kan få partistøtte.
Lovforslaget er en opfølgning på beretning om visse ændringer af ordningen for offentlig partistøtte fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fra folketingsåret 2021/22.
Ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
(Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) (Okt II)
Fovforslaget har til formål at give kommunerne nye muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den
grønne omstilling. Med lovforslaget åbnes mulighed for, at kommunerne kan lægge vægt på hensyn til klima i
forbindelse med deres planlægning og for opstilling af vindmøller og solceller i herregårdslandskaber. Desuden
gives hjemmel i lov om Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v. mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.
Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til mindreårige, som
oplever at tilhøre det andet køn, og ophævelse af refleksionsperioden som betingelse for tildeling af nyt
personnummer til voksne, som oplever at tilhøre det andet køn) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til tildeling af nyt personnummer til mindreårige, som oplever at
tilhøre det andet køn. Lovforslaget har endvidere til formål at afskaffe den nugældende refleksionsperiode som en
forudsætning for tildeling af nyt personnummer til personer over 18 år, som oplever at tilhøre det andet køn.
Ændring af lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
(Forsøgsordning for udvidet vintercampering) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for campering i hele vinterhalvåret. Lovforslaget gør det muligt for
kommunerne at meddele tilladelse til udvidet vintercampering på op til 5 pct. af pladserne på campingpladser, der
allerede har tilladelse til vintercamping. Lovforslaget fremsættes som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 77 fra
folketingsåret 2020/21.
Ændring af lov om leje (Tilbudspligt ved kontrolskifte) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at forhindre omgåelse af reglerne om tilbudspligt. Lovforslaget udmønter dele af aftalen
om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra januar 2020.
Lov om anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum (Jan II)
Lovforslaget har til formål at etablere en ny vejforbindelse, der forbinder bydelene Tingbjerg og Husum i
Københavns Kommune som led i implementeringen af udviklingsplanen for Tingbjerg. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om Planklagenævnet, lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om leje og lov om boligforhold (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.)
(Feb I)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for at sikre levende byer med et varieret boligudbud,
udviklingsmuligheder på landet, på de små øer, ved kysterne og for turisme samt for forenkling og præcisering af
regler. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v. mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2022.
Redegørelse til Folketinget:
• Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2022 (Okt II)


Side 1 | 1
Indenrigs- og Boligudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 5. oktober 2022
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2022- 23 på Indenrigs- og
Boligudvalgets område
Til orientering omdeles uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret
2022-23, der vedrører indenrigs- og boligministerens ressort og finansmini-
sterens ressort for så vidt angår Indenrigs- og Boligudvalgets område.
Med venlig hilsen
Nanna Grothe-Werge
Offentligt
BOU Alm.del - Bilag 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2022-23