Henvendelse af 4/10-2022 fra Vagt & Sikkerhedsfunktionærenes Landssammenslutning om ventetid på sikkerhedsgodkendelse i Danske lufthavne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Bilag 4)
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Bilag 4)
Aktører:
Henvendelse vedr. voldsomt stigende ventetid på sikkerhedsgodkendelse i Danske lufthavne
https://www.ft.dk/samling/20221/almdel/reu/bilag/4/2632592.pdf
Ramsingsvej 30 • 2500 Valby • Telefon 36 14 11 11 • Telefax 36 14 11 10 vsl@forbundet.dk • www.vsl.dk • Medlem af FH • Tilsluttet Justitsministeriet Valby den 4. oktober 2022 Henvendelse vedr. voldsomt stigende ventetid på sikkerhedsgodkendelse i Danske lufthavne Kære Justitsminister Mattias Tesfaye Med denne henvendelse ønsker Vagt- og Sikkerhedsfunktionærerne (VSL) at gøre opmærksom på et akut problem. Problemet er de lange – og stigende – ventetider på sikkerhedsgodkendelse af vores medlemmer der arbejder i danske lufthavne. Problemet rammer ikke bare vores medlemmer og deres mulighed for at udføre deres arbejde, men har negative afledte konsekvenser for andre erhverv, ikke mindst de danske lufthavne, heriblandt bl.a. Københavns Lufthavn og ikke mindst danske passager der kan oplever voksende køer. Baggrund Før et af vores medlemmer kan starte på deres lovpligtige uddannelse, inden de har lov til at agere som Security personale i danske lufthavne, skal de sikkerhedsgodkendes. Dette sker som en fast procedure, og sagsbehandlingstiden for en ”normal” sikkerhedsgodkendelsessag uden anmærkninger har historisk været ca. 4-8 uger. I dag er behandlingstiden fordoblet mange gange, og anslås at være 6- 8 måneder. Uden nogle indikationer af at behandlingstiden reduceres. Løses dette problem ikke akut, har det en række utilsigtede konsekvenser. For det første kan det betyde, at det på sigt kan blive sværere at rekruttere medarbejdere til sikkerhedskontrollen, da vores medlemmer vil søge andre erhverv, hvor de med det samme kan træde ind i et job, i stedet for at vente i mere end et halvt år for en godkendelse. Det kan også betyde at de nuværende vagter der afventer en sikkerhedsgodkendelse, i ventetiden på denne godkendelse, har fundet et andet job. Offentligt REU Alm.del - Bilag 4 Retsudvalget 2022-23 Side 2 af 2 Det kan desuden påvirke kapaciteten i sikkerhedskontrollerne i de danske lufthavne negativt, hvilket kan betyde at passagererne i fremtiden gradvist kan opleve endnu længere ventetider ved lufthavnenes sikkerhedskontroller, og problemet har selvsagt negative økonomiske konsekvenser for alle involverede aktører. Vi stiller os til rådighed for uddybning af ovenstående problemstilling, og anmoder om at relevante myndigheder snarest muligt finde en løsning med inddragelse af relevante parter. Med venlig hilsen p.l.v. Peter Jørgensen