Aktstykke 25
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20221/aktstykke/aktstk25/20221_aktstk_anmeldt25.pdf
25 Justitsministeriet. København, den 5. oktober 2022. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres låneramme på 102,4 mio. kr. fra § 11.31.01. Kriminalforsorgen til § 11.41.01. Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre, at Domstolsstyrelsen har en tilstrækkelig låneramme til investeringer i udviklingen af straffe og skiftesystemet i 2022. Dispositionen medfører ikke udgifter i finansåret eller efterfølgende år. b. Domstolene påbegyndte i oktober 2021 udviklingen af et nyt straffe- og skiftesystem, jf. akt. 26 af 28. oktober 2021. Projektets overordnede formål er at udskifte domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebehandling (DSI-systemerne) med en ny straffe- og skiftesagsløsning, som kan understøtte en øget digitalisering af domstolenes kerneopgaver på straffe- og skifteområderne, herun- der sikre en øget automatiseringsgrad, en øget driftsstabilitet og en bruger- og vedligeholdelsesvenlig løsning samt sikre en bedre digital understøttelse af lovgivning, herunder den databeskyttelsesretlige lovgivning. Af aktstykket fremgår det, at der i projektperioden fra 2021 til 2026 vil være aktiverbare projektud- gifter for i alt 389,1 mio. kr., jf. akt. 26 af 28. oktober 2021. På finansloven for 2022 er der opført en låneramme på 288,5 mio. kr. på § 11.41.01. Domstolsstyrel- sen, mens det forventes, at det samlede investeringsniveau for Domstolsstyrelsen i 2022 vil udgøre ca. 370,9 mio. kr. svarende til en udnyttelsesgrad på 129 pct., jf. tabel 1. Domstolsstyrelsens nuværende låneramme for 2022 på 288,5 mio. kr. er fuldt ud disponeret til færdiggørelse af en række igangværende it- og byggeprojekter, herunder færdiggørelse af domsdata- basen, implementering af videokonferenceudstyr, implementering af Næste Generation digital Post og MitID, vedligeholdelse af en række fagsystemer, herunder Civilsystemet samt flere større bygge- projekter, herunder færdiggørelse af Østre Landsrets nye bygning. Det forventes, at der herudover vil være behov for 102,4 mio. kr., som udgøres af yderligere investeringer på ca. 82,4 mio. kr. vedrørende udviklingen af nyt straffe- og skiftesystem samt en buffer på 20,0 mio. kr., der skal tage højde for evt. usikkerheder i udviklingsfasen. Aktstykke nr. 25 Folketinget 2022-23 Justitsmin., j.nr. 2022-020-1424 AA013342 For at kunne gennemføre projektet skal domstolenes låneramme i 2022 således forhøjes med 102,4 mio. kr. Det bemærkes, at der med akt. 26 af 28. oktober 2021 ikke blev taget højde for lånerammens størrelse og det forventede træk på lånerammen som følge af investeringer vedrørende udviklingen af et nyt straffe- og skiftesystem. Tabel 1. Lånerammen for § 11.41.01. Domstolsstyrelsen 2022-pl 2022 Låneramme på finansloven for 2022, mio. kr. 288,5 Forventet træk på lånerammen ultimo 2022, mio. kr. 370,9 Udnyttelsesgrad, pct. 129 pct. Forhøjelse af låneramme, mio. kr. 102,4 Udnyttelsesgrad efter forhøjelse, pct. 95 pct. Forhøjelsen af Domstolsstyrelsens låneramme udmøntes ved en overførsel af lånerammen fra § 11.31.01 Kriminalforsorgen, der således reduceres med 102,4 mio. kr. På finansloven for 2022 er der opført en låneramme på 4.714,2 mio. kr. på § 11.31.01 Kriminalforsorgen. Det forventes, at udnyttelsesgraden vil stige til 90 pct. som følge af reduktionen, og reduktionen forventes derfor ikke at have betydning for øvrige investeringer i kriminalforsorgen i 2022, jf. tabel 2. Tabel 2. Lånerammen for § 11.31.01. Kriminalforsorgen 2022-pl 2022 Låneramme på finansloven for 2022, mio. kr. 4.714,2 Forventet træk på lånerammen ultimo 2022, mio. kr. 4.141,7 Udnyttelsesgrad før reduktion, pct. 88 pct. Reduktion af låneramme, mio. kr. 102,4 Udnyttelsesgrad efter reduktion, pct. 90 pct. Renter og afskrivninger for de pågældende investeringer afholdes inden for Justitsministeriets eksi- sterende ramme. Det bemærkes, at forhøjelsen af lånerammen på § 11.41.01. Domstolsstyrelsen for 2023 og frem som følge af straffe- og skifteprojektet er indarbejdet på regeringens forslag til finanslov for 2023. c. Aktstykket forelægges for Finansudvalget nu, så de ovenfor nævnte investeringer kan gennemføres som planlagt i 2022 inden for Domstolsstyrelsens låneramme. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der overføres låneramme på 102,4 mio. kr. fra § 11.31.01. Kriminalforsorgen til § 11.41.01. Domstolsstyrelsen med henblik på at sikre, at Domstolsstyrelsen har en tilstrækkelig låneramme til investeringer i udviklingen af straffe og skiftesystemet i 2022. 2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 5. oktober 2022 Mattias Tesfaye / Joakim Thaning Til Finansudvalget. 3