Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
5. oktober 2022
Sagsnr.: 22/17337
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag om ændring af
AUB-loven og lov om erhvervsuddannelser (Pensionsrefusion,
AUB-bidrag, VEU-bidrag, modelparametre og afskaffelse af fær-
diggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø-
ringsoversigt vedrørende L 29 Forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Indfø-
relse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af
fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023,
fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for be-
regning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023, afskaffelse af
færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.), som fremsættes den 5.
oktober 2022.
Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 15. juni 2022 til
den 12. august 2022.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23


Sagsnr.: 22/15533
1
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar - udkast
til Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag,
justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023,
fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lære-
pladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på
grundforløbet m.v.)
Organisation m.v. Høringssvar
modtaget
ved fristens
udløb
Bemærkninger
Ja Nej
1. Akademikerne
2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag X X
3. Blik- og Rørarbejderforbundet
4. Centralorganisationernes Fællesudvalg X X
5. Danmarks Evalueringsinstitut
6. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
7. Danmarks Statistik
8. Danmarks Vejlederforening X X
9. Dansk Arbejdsgiverforening X X
10. Dansk El-forbund
11. Dansk Center for Undervisningsmiljø
12. Dansk Erhverv
13. Dansk Industri X Xi
14. Dansk Metal
15. Dansk Ungdoms Fællesråd
16. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel-
serne
X Xii
17. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne X Xii
18. Danske Forlag
19. Danske Handicaporganisationer
20. Danske HF og VUC
21. Danske Landbrugsskoler
22. Danske Regioner X X
23. Danske SOSU-skoler X Xiii
24. Danske SOSU-skoler – bestyrelserne X Xiii
25. Datatilsynet
26. Det Centrale Handicapråd
27. Det Nationale Integrationsråd
28. Erhvervsskolernes ElevOrganisation
29. Fagbevægelsens Hovedorganisation X X
30. Fagligt Fælles Forbund
31. FGU Danmark X X
32. Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23
Sagsnr.: 22/15533
2
33. FOA Fag og Arbejde
34. Foreningen af tekniske og administrative tjeneste-
mænd
35. Foreningsfællesskabet Ligeværd
36. Forhandlingsfællesskabet X Xiv
37. Forsikring & Pension
38. FSR – danske revisorer
39. Fødevareforbundet NFF
40. Gymnasieskolernes Lærerforening
41. HK/Kommunal
42. HK/Stat
43. Institut for Menneskerettigheder
44. KL X Xv
45. LandboUngdom
46. Landbrug & Fødevarer
47. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
48. Lederne
49. Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne
50. Lønmodtagernes Garantifond X Xvi
51. OpenDenmark
52. Red Barnet
53. Rigsrevisionen X X
54. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU)
55. Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet) X Xvii
56. SMVdanmark
57. Studievalg Danmark
58. Tekniq Arbejdsgiverne
59. Uddannelsesforbundet
60. Uddannelseslederne
i
Dansk Industri henviser for bemærkninger til høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening.
ii
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har afgivet høringssvar.
iii
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – bestyrelserne har afgivet fælles høringssvar.
iv
Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.
v
KL har afgivet høringssvar med forbehold for politiske behandling af høringssvaret i KL.
vi
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond ikke har be-
mærkninger.
vii
VEU-Rådet henviser til organisationernes eventuelle selvstændige høringssvar.


Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
1
Høringsnotat
om
Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om er-
hvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddan-
nelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for er-
hvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023 og
afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 15. juni 2022 til den 12. august 2022 været sendt i hø-
ring hos 60 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 15 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. Otte høringssvar
indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høring-
svar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i det fremsatte lovforslag i for-
hold til det udkast, der har været i høring.
Der er dog foretaget følgende ændringer i lovforslaget:
 Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 2 om ændring af terminologien på erhvervsuddan-
nelsesområdet.
 Der er i lovforslaget indsat en ny § 3 med forslag om en etårig forlængelse af perioden for
virket for Center for viden om erhvervsuddannelserne og centrets bevilling, så de allerede af-
talte midler til centeret udmøntes sidste gang i finansåret 2026, og at bestemmelsen om cente-
ret ophæves den 1. januar 2027. Forslaget ændrer ikke på den samlede bevillings størrelse,
dvs. der afsættes ikke flere midler, idet der alene er tale om en forlængelse af perioden for
centerets virke og dets bevilling. Forslaget er foranlediget af en særskilt henvendelse fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
 Bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a i lovforslagets § 1, nr.
2, er uddybet, så det bl.a. fremgår, at det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til – med evt. tekniske tilpasninger – at fastsætte bekendtgørelsesregler svarende til
de bekendtgørelsesregler, der er udstedt om lønrefusion.
 Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1, at selv om princippet for et
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag har historisk ophæng i tidsbegrænsede trepartsaftaler, medfø-
rer Rigsrevisionens beretning en forpligtelse til at videreføre princippet for at sikre balance i
ordningen.
Derudover er den foreslåede sats for AUB-bidraget i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, blevet
justeret i forhold til den foreslåede sats i høringsversionen som følge af nye, opdaterede skøn fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den foreslåede sats for AUB-bidraget er således ændret fra
2.875 kr. i 2023-pris- og -lønniveau i høringsversionen til 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau i det
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
2
fremsatte lovforslags § 1, nr. 9. Lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse her-
med.
Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, der udmønter elementer af forskellige
trepartsaftaler. Der er modtaget enkelte kritiske høringssvar, fx er Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation (FH) i sit høringssvar kritisk over for anvendelse af princippet for det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag ved fastsættelsen af VEU-bidraget for 2023. Høringsfristen udløb før forhandlin-
gerne om en ny VEU-trepartsaftale for 2023 og frem. FH betoner i sit høringssvar, at VEU-
trepartsaftalen fra 2021 ("Aftale om 1-årig forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel vok-
sen, efter- og videreuddannelse"") er 1-årig, og at FH anser høringsversionens forslag om fastsættelse af
VEU-bidraget pba. princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag som regeringens ønske om
at videreføre princippet, upåagtet hvad man i VEU-trepartsforhandlingerne i efteråret 2022 måtte
blive enige om i denne henseende for så vidt angår 2023 og frem.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet for det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag udmønter anbefalinger fra Rigsrevisionen i 2020. Princippet blev oprindeligt aftalt i en
tidsbegrænset trepartsaftale i 2017, men en afskaffelse af princippet grundet udløb af tidsbegræn-
sede aftaler vil ikke være i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger. Lovforslaget ba-
serer sig således på en forudsætning om, at de indførte mekanismer til at sikre balance i den sam-
lede AUB-ordning er permanente. Det er på den baggrund præciseret i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 1, at selv om princippet for et aktivitetsafhængigt VEU-bidrag har historisk
ophæng i tidsbegrænsede trepartsaftaler, medfører Rigsrevisionens beretning en forpligtelse til at
videreføre princippet for at sikre balance i ordningen.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag (§ 1, nr. 2)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har haft bemærkninger af teknisk karakter om dialog med
Skattestyrelsen.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfreds med den foreslåede model for udbetaling af refusion
for arbejdsgivernes udgifter til pension for elever og lærlinge. DA mener, at modellen er i over-
ensstemmelse med "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering
af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2022. Med modellen vil arbejdsgivere frem-
over også få refusion for arbejdsgivers evt. pensionsbidrag, når eleverne og lærlingene er på sko-
leophold.
DA bemærker, at det er centralt for DA, at modellen ikke indebærer administrative byrder eller
flere indberetninger for virksomhederne, og DA bakker derfor op om at bruge eIndkomst som
kilde til at finde virksomhedernes pensionsbidrag. Det er ligeledes centralt for DA, at virksomhe-
derne modtager kompensation fra første dag, loven er trådt i kraft, og DA er derfor også tilfreds
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
3
med den foreslåede løsning om udbetaling med bagudrettet virkning fra den 1. januar 2023. DA
anerkender også, at finansieringen skal finde sted gennem det løbende AUB-bidrag.
Danske Regioner bemærker, at den foreslåede udmøntning af ordningen er i fin overensstemmel-
se med aftalen og "Forståelsespapir vedr. udmøntning af trepartsinitiativ om refusion af pensi-
onsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag" indgået efterfølgende i maj 2022 mellem rege-
ringen og arbejdsmarkedets parter. På denne baggrund har Danske Regioner ikke bemærkninger
til denne del af lovforslaget.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne bifalder forslaget om, at arbejdsgi-
vers udgifter til pensionsbidrag under elevers skoleophold fremadrettet omfattes af refusion.
KL kan tilslutte sig den tekniske implementering af pensionsrefusionsmodellen.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.2. Justering af AUB-bidraget (§ 1, nr. 9)
DA anerkender, at finansieringen af den foreslåede model for udbetaling af refusion for arbejds-
givernes udgifter til pension for elever og lærlinge (pkt. 4.1 ovenfor) skal finde sted gennem det
løbende AUB-bidrag. DA anerkender derfor også fastlæggelsen af satsen for AUB-bidraget for
2023.
Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at fastsættelsen af bidragssatsen for 2023 sker på
baggrund af mere opdaterede skøn for udgifter udarbejdet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig den foreslåede regule-
ring af satsen for AUB-bidraget.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.3. Justering af VEU-bidraget (§ 1, nr. 11)
DA er tilfreds med, at VEU-bidraget bliver reduceret med 299 kr. som følge af princippet for det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag, så satsen for 2023 bliver sat til 111 kr. pr. omfattet fuldtidsmed-
arbejder. Den foreslåede reducering af satsen sker, efter at der konsekvent er blevet budgetteret
med højere VEU-indtægter end det budgetterede udgiftsniveau. DA har længe påpeget over for
Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det vil være hen-
sigtsmæssigt med et bedre og mere opdateret skøn for udgifter og indtægter i VEU-ordningen, så
VEU-bidraget vil være mere konstant over årene i stedet for at fluktuere år for år.
DA anfører dog, at Børne- og Undervisningsministeriet i forslaget om fastlæggelsen af VEU-
bidragssatsen ikke bør eller kan tage ”udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag fra tre-
partsaftalen”, jf. bemærkningerne til høringsversionen s. 19. For det første er det uklart, hvad
”relevante tiltag” dækker over, og for det andet er det op til arbejdsmarkedets parter i fællesskab
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
4
med regeringen at beslutte, hvilke tiltag der i givet fald skal videreføres i 2023. DA ser i den for-
bindelse frem til de forestående trepartsdrøftelser om VEU.
Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at fastsættelsen af bidragssatsen for 2023 sker på
baggrund af mere opdaterede skøn for udgifter udarbejdet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig den foreslåede regule-
ring af satsen for VEU-bidraget. I forlængelse heraf noterer foreningerne sig med beklagelse de
reducerede aktivitetsforventninger på VEU-området for 2023.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at den foreslåede fastsættelsen af VEU-
bidraget i 2023 følger princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som blev aftalt som led
i VEU-trepartsaftalen i 2017 (2018-2021).
Af bemærkningerne til høringsversionen fremgår følgende s. 18:
”I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge VEU-trepartsaftalen fra 2017
til også at gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-
, efter- og videreuddannelse". Det indebærer også ordningen om det fleksible VEU-bidrag. Aftalen nævner ikke
noget specifikt om VEU-bidraget fra 2023 og frem. Det foreslås at fastholde principperne for om det aktivitetsaf-
hængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet, der sikrer, at VEU-ordningen hviler i sig selv, jf. Rigsrevisio-
nens betoning ovenfor. Der gennemføres i løbet af 2022 forhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale gældende fra
2023.”
Ligeledes fremgår det af bemærkningerne s. 19:
”I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2023 tages der udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag
fra trepartsaftalen. Ved justeringer af tiltag gældende for 2023 kan det blive aktuelt at fremsætte ændringsforslag
om korrektion af den foreslåede bidragssats, såfremt de justerede tiltag vil indebære et væsentligt ændret aktivitets-
niveau eller en ændret godtgørelsessats.”
FH er af den opfattelse, at en fortsættelse af princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag i
2023 er en fravigelse fra VEU-trepartsaftalen fra 2017 (2018-2021), hvor princippet blev aftalt
men samtidig klart afgrænset til aftaleperioden.
FH er således af den opfattelse, at "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere flek-
sibel voksen-, efter- og videreuddannelse" viderefører alle midlertidige initiativer, så de gælder i 2022
med. Blandt de midlertidige initiativer, der videreføres med et år, er punkt 70-72 i VEU-
trepartsaftalen fra 2017 (2018-2021), der omhandler det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.
FH anser derfor den foreslåede fastsættelse dels som et brud på den eksisterende VEU-
trepartsaftale, dels som et ønske om fra regeringens side på forhånd at videreføre princippet for
det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, upåagtet hvad man i forhandlingerne om en ny VEU-
trepartsaftale for 2023 og frem måtte blive enige om i denne henseende.
Forhandlingsforløbet om en ny VEU-trepartsaftale er netop planlagt til at skulle være tilende-
bragt senest inden efterårsferien 2022 for at kunne nå at fremsætte følgelovgivning om imple-
mentering fra den 1. januar 2023. Således fremgår det også af de citerede udkast til lovbemærk-
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
5
ninger (s. 19) i det lovforslag, som er sendt i høring, at det kan blive nødvendigt at fremsætte æn-
dringsforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats, men ikke ændringsforslag om princip-
pet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.
Spørgsmålet om, hvorvidt VEU-bidraget fortsat skal være aktivitetsafhængigt, eller om det skal
fastsættes på en anden måde, er efter FH’s opfattelse et spørgsmål, der skal drøftes blandt de tre
parter bag den oprindelige aftale, som implementerede princippet, som led i en ny VEU-
trepartsaftale på linje med de øvrige midlertidige initiativer i den eksisterende VEU-trepartsaftale.
FH finder det på denne baggrund uacceptabelt og højst uhensigtsmæssigt, at regeringen uvarslet
og lige op til en ny VEU-trepartsforhandling fremlægger et lovforslag, hvor et helt centralt ele-
ment fra de tidligere trepartsaftaler afklares uden om trepartsforhandlingen.
FH mener på denne baggrund, at de elementer i det lovforslag, der er sendt i høring, der vedrører
VEU-bidraget, skal udgå, og at der først skal fremsættes lovforslag mhp. politisk beslutning om
fastsættelsen af VEU-bidraget for 2023, når forhandlingerne om en ny VEU-trepartsaftale er
afsluttet.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at princippet for det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag udmønter anbefalinger fra Rigsrevisionen. Den fleksible model skal netop sikre, at udgifter
og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af
VEU-bidragsindbetalinger.
Det fremgår af forarbejderne til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt der bliver
et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved
fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B,
betænkning over L 107, side 3. Overskuddet i 2021 er indregnet i den foreslåede bidragssats for
2023, og hvis ikke der samtidig sker en indregning af forventet aktivitet for 2023 – og derved de
forventede udgifter til godtgørelse m.v. til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
– som jo er anden del af princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, vil resultatet blive en
mindre tidstro regulering af indtægter og udgifter i ordningen, hvilket vil skabe ubalance.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.4. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 17)
DA bekræfter de foreslåede modelparametre, der er resultatet af den årlige fremskrivning af fag-
lært arbejdskraft, som DA sammen med FH laver hvert år.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
4.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet og inkorporering af en
tekstanmærkning om et lærepladstaxametertilskud i materiel ret (§ 1, nr. 5 og 6, og § 2,
nr. 1)
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
6
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) gør opmærksom på, at forslaget om afskaffelse af
færdiggørelsestaxameteret og den deraf følgende forhøjelse af lærepladstaxametertilskuddet for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, her-
under kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundfor-
løb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og for uddannelsesaftaler med mer-
kantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb kan komme til at
betyde en reel takstreduktion for skolerne, da elever og lærlinge, som påbegynder grundforløbet
med en læreplads, eller elever og lærlinge i Ny mesterlære ikke vil udløse dette lærepladstaxame-
tertilskud og fremadrettet heller ikke vil udløse færdiggørelsestaxameter.
Modellen er allerede udmøntet ved en tekstanmærkning, men DEG foreslår, at modellen justeres
med nærværende lovforslag, da den konkrete udmøntning ikke svarer til den virkelighed, som
skolerne oplever, og det arbejde, skolerne har med at skaffe lærepladser til eleverne og lærlingene.
DEG foreslår, at modellen ændres, så det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for de
elever og lærlinge, som efter grundforløb 2 har en læreplads, uafhængig af hvornår den er opnået,
idet skolerne bruger mange ressourcer på at have en tæt relation til de omkringliggende virksom-
heder, for at de tager en elev eller lærling.
DEG anfører videre, at erhvervsskolerne udfører et stort arbejde med virksomhederne for at få
elever og lærlinge i Ny mesterlære, men de belønnes ikke med den nye ordning. Ligeledes har
skolerne opgaver mht., at der sker afklaring af, hvilke læringsmål virksomheden varetager, og
hvilke læringsmål skolen opfylder. Det sidste er typisk certifikatfag og grundfag. Derfor foreslår
DEG modellen ændret, så at det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for de elever og
lærlinge, som opnår kvalifikationer til hovedforløbet. Det vil indebære, at de mange elever og
lærlinge, der får en ny mesterlærerkontrakt, også kan udløse det nævnte lærepladstaxametertil-
skud.
Derfor foreslår DEG modellen ændret, så det nævnte lærepladstaxametertilskud bliver udløst for
de elever og lærlinge, som opnår kvalifikationer til hovedforløbet. Det vil indebære, at de mange
elever og lærlinge, der får en ny mesterlærerkontrakt, også kan udløse det nævnte lærepladstaxa-
metertilskud.
Endelig bemærker DEG, at omlægningen generelt er forbundet med en række principielle pro-
blemer. Færdiggørelsestaxameteret blev indført ved at tage midler ud af undervisningstaksterne,
og med dette forslag fjernes færdiggørelsestaxameteret til et lærepladstilskud, hvilket reelt betyder,
at der sendes signal om at flytte midler fra undervisningens gennemførelse til det lærepladsopsø-
gende arbejde. Endvidere vil forslaget om at omlægge ordningen fra en fast takst til en rammesty-
ret ordning i udgangspunktet flytte midler mellem skolerne.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne noterer sig med tilfredshed for så
vidt angår omlægning af færdiggørelsestaxametret fra fast takst til et lærepladstaxameter, der er
rammestyret, at der etableres et særligt kredsløb for fastsættelsen af rammen til hhv. social- og
sundhedsuddannelserne og den pædagogiske uddannelse.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
7
Forslaget om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet er en udmøntning af initia-
tivet om styrkede økonomiske incitamenter i "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra
november 2020. Initiativet har til formål at understøtte målsætningen om, at flere elever og lær-
linge har en læreplads inden afslutningen af grundforløbet. For at styrke skolernes økonomiske
incitamenter til at sikre flere og tidligere lærepladsaftaler, i overensstemmelse med målsætningen,
er der indført en ny udgiftsneutral tilskudsmodel, hvori færdiggørelsestaxameteret for elever og
lærlinge, der afslutter grundforløbet, afskaffes og erstattes med et højere lærepladstaxametertil-
skud for elever og lærlinge, som får en uddannelsesaftale under grundforløbet. DEG foreslår at
ændre dette til, at dette lærepladstaxametertilskud udløses, efter grundforløb 2 er afsluttet, uanset
hvornår uddannelsesaftalen er indgået.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig DEG's bekymring i forhold til, at elever og lær-
linge, som påbegynder grundforløbet med en læreplads, eller elever og lærlinge, der er er i Ny
mesterlære, ikke vil udløse det nævnte lærepladstaxametertilskud, og fremadrettet heller ikke vil
udløse færdiggørelsestaxameter.
Ministeriet anerkender skolernes arbejde med at finde lærepladser til eleverne og lærlingene bl.a.
gennem virksomhedsopsøgende indsatser, netværk og vejledning af elever og lærlinge. Hensigten
med omlægningen af tilskuddene er at målrette dem til de områder, hvor frafald og omvalg er
størst, for at understøtte trepartsaftalens målsætning om flere faglærte gennem øget sammenhæng
i uddannelsesforløbet.
Herudover vil udvidelsen af grundlaget for lærepladstaxametertilskud betyde en omfordeling af
midlerne til fordel for skoler, der allerede uden et sådant lærepladstaxametertilskud får elever og
lærlinge i læreplads før grundforløbets start – mens der vil blive færre midler til skoler, der skal
yde en ekstra indsats for at skaffe lærepladser til elever, der nærmer sig afslutningen af grundfor-
løbet.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
5. Resterende paragraffer
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.
6. Øvrige ændringer
Nyt § 2, nr. 2
Der er i lovforslagets § 2 indsat et nyt nr. 2 om ændring af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om er-
hvervsuddannelser. Der er tale om en ændring af terminologien på erhvervsuddannelsesområdet,
som ved en fejl ikke kom med i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om er-
hvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Ud-
møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), hvor terminologien på er-
hvervsuddannelsesområdet blev ændret.
Ny § 3
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
8
Det er med "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" aftalt, at der afsættes 7,5 mio. kr. år-
ligt i 2021-2024 til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.
Efter § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at under-
støtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannel-
serne. Den samlede økonomiske ramme for tilskud dækkes af 1) et beløb fastsat til formålet på de
årlige finanslove (7,5 mio. kr. i 2022), 2) tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke har disponeret over i foregående år, og 3) uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler. Midlerne
afholdes af AUB-bidraget.
§ 12 h er tidsbegrænset og ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte til-
skudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025, jf. § 7, stk. 4, i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere
lærepladser og entydigt ansvar).
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i en særskilt henvendelse til Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet tilkendegivet, at centeret (pga. forarbejdet med at starte centeret) reelt først kan påbe-
gynde konkrete forskningsaktiviteter fra august 2022, og at centeret derfor har meddelt, at cente-
ret ikke forventer at kunne nå at anvende den fulde bevilling. Centeret samt bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag har derfor anmodet om, at dele af den afsatte bevilling også vil
kunne anvendes i 2026.
Det er på denne baggrund, at der i det fremsatte lovforslag er indsat en ny § 3 med forslag om en
etårig forlængelse af perioden for virket for Center for viden om erhvervsuddannelserne og for
anvendelsen af dets bevilling, så de allerede aftalte midler til centeret udmøntes sidste gang i fi-
nansåret 2026, og at bestemmelsen om centeret (§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag) ophæves den 1. januar 2027. Forslaget ændrer ikke på den samlede bevillings størrelse, dvs.
der afsættes ikke flere midler, idet der alene er tale om en forlængelse af perioden for centerets
virke og dets bevilling.
Bemærkningerne til § 1, nr. 2
Bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a i § 1, nr. 2, er uddybet, så
det bl.a. fremgår, at det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede § 4 a, stk. 3, vil blive anvendt
til – med evt. tekniske tilpasninger – at fastsætte regler svarende til reglerne om lønrefusion i be-
kendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.
7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer
FGU Danmark opfordrer til, at der er fokus på at afstemme løn- og arbejdsforhold for eleverne
på FGU’s egu-spor i fremadrettede forhandlinger i relation til AUB-ordningen, så egu-elevernes
muligheder ikke skævvrides ift. elever på de uddannelser, der er omfattet af AUB-ordningen.
Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Børne- og Undervisningsministeriet
Oktober 2022 Sagsnr.: 22/15533
9
Lovforslaget vedrører implementering af forskellige elementer fra trepartsaftaler på erhvervsud-
dannelsesområdet. Lønniveauer fastsættes i forbindelse med overenskomstforhandlinger mellem
arbejdsmarkedets parter.
Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.


Offentligt
L
29
-
Bilag
1
Børne-
og
Undervisningsudvalget
2022-23


Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
erhvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved §
2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som
tillæg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgive-
re, som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen,
har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller
lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med
lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under
uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser,
jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af ele-
vens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejds-
giverens indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refu-
sion af beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist
bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig
modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til
anden lovgivning.«
3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-
gens«.
4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-
berettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.
5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervs-
uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og
lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent«.
6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.«
7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.
8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og refu-
sion af udgifter til pensionsbidrag«.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23
11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og
lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:
»elever inden for«.
15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lær-
linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever
inden for«.
16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
17. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »yder et særligt tilskud
for færdiggørelse af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et
særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse«.
2. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller
lærlings«.
§ 3
I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring
af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning
af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)
foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den
1. januar 2027«.
2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finans-
året 2026«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
2
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Modelparameter
Ambulancebehandler 1,12
Anlægsgartner 1,12
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,00
Autolakerer 1,20
Automatik- og procesuddannelsen 1,05
Bager og konditor 1,11
Beklædningshåndværker 0,80
Beslagsmed 1,00
Boligmontering 1,02
Buschauffør i kollektiv trafik 1,85
Bygningsmaler 0,97
Bygningssnedker 1,12
Bådmekaniker 1,00
Cnc-tekniker 1,00
Cykel-og motorcykelmekaniker 0,99
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,00
Den pædagogiske assistentuddannelse 1,01
Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,03
Digital mediauddannelsen 1,04
Dyrepasser 1,01
Ejendomsservicetekniker 1,52
Elektriker 1,02
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,33
Elektronikoperatør 1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,13
Ernæringsassistent 1,38
EUD uspecificeret 1,00
Eventkoordinator 0,61
Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,77
Finansuddannelsen 1,38
Finmekaniker 1,16
Fitnessuddannelsen 0,70
Flytekniker 1,43
Forsyningsoperatør 1,00
Fotograf 0,81
Frisør 1,10
Gartner 1,29
Gastronom 1,02
Glarmester 1,30
3
Gourmetslagter 1,10
Grafisk tekniker 1,15
Greenkeeper 1,09
Guld- og sølvsmed 0,90
Handelsuddannelsen med specialer 1,16
Havne- og terminaluddannelsen 1,00
Hospitalsteknisk assistent 1,55
Industrioperatør 0,87
Industriteknikuddannelsen 1,13
Karrosseriteknikeruddannelsen 1,21
Kontoruddannelsen med specialer 1,21
Kosmetiker 1,13
Kranfører 1,06
Køletekniker 0,86
Lager- og terminaluddannelsen 1,07
Landbrugsuddannelsen 1,11
Lastvognsmekaniker 1,17
Lokomotivfører 0,60
Lufthavnsuddannelsen 1,20
Maritime håndværksfag 1,21
Maskinsnedker 0,99
Mediegrafiker 1,06
Mejerist 0,95
Murer 1,02
Møbelsnedker og orgelbygger 1,05
Ortopædist 1,00
Overfladebehandler 1,62
Personvognsmekaniker 1,03
Plastmager 1,04
Procesoperatør 0,99
Produktions- og montageuddannelsen 1,35
Produktør 1,00
Receptionist 1,00
Serviceassistent 1,82
Sikkerhedsvagt 1,00
Skibsmekaniker 1,00
Skibsmontør 0,99
Skiltetekniker 0,99
Skorstensfejer 1,00
Skov- og naturtekniker 1,02
Slagter 0,93
Smed 1,03
Social- og sundhedsassistent 1,31
Social- og sundhedshjælper 1,24
Stenhugger og stentekniker 1,00
Stukkatør 1,00
4
Støberitekniker 1,00
Tagdækker 1,43
Tandklinikassistent 0,91
Tandtekniker 0,93
Tarmrenser 1,28
Teater-, event- og av-tekniker 1,39
Teknisk designer 1,39
Teknisk isolatør 1,11
Tjener 1,04
Togklargøringsuddannelsen 1,15
Træfagenes byggeuddannelse 0,98
Turistbuschauffør 1,00
Urmager 1,12
Vejgodstransportuddannelsen 1,16
Veterinærsygeplejerske 1,34
Vvs-energi 1,03
Værktøjsuddannelsen 1,02
«
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-
sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
(bilag 1 til loven)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforlø-
bet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte
en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervs-
uddannelsesområdet. Nogle af disse elementer er årligt tilba-
gevendende, fx fastsættelse af det fleksible uddannelsesbi-
drag og modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag. Hertil kommer forslag om videreførelse af det aktivi-
tetsafhængige VEU-bidrag.
Det er endvidere et element i "Trepartsaftale om ekstraordi-
nær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (hånd-
tering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)"
fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020), at der
skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensi-
onsbidrag for elever og lærlinge. På baggrund af nærmere
drøftelser er parterne bag trepartsaftalen blevet enige om,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som noget nyt fra 1.
januar 2023 vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til
pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. Dette
vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct.
af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Udgifterne
til den foreslåede pensionsrefusion vil skulle dækkes af det
fleksible uddannelsesbidrag, som blev aftalt ved trepartsaf-
talen fra maj 2020.
Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag at inkorporere justerede regler
for et lærepladstaxametertilskud til institutioner, hvilket i
2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finans-
loven. Det foreslås tillige at afskaffe færdiggørelsestaxame-
ter på grundforløbet ved ændring af lov om erhvervsuddan-
nelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pen-
sionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold
2.1.1. Gældende ret
Efter § 31 i lov om erhvervsuddannelser foregår den del
af en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virk-
somheden. Efter lovens § 48 er det som hovedregel en
betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at
der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksom-
heder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal som ho-
vedregel omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel
svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin
i uddannelsen.
Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-
dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat
ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet
eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes
af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også
pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-
bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-
nelsesområdet.
I medfør af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til
de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har ud-
betalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under
erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen
for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og
regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannel-
ser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsud-
dannelser. For tiden er det erhvervsfiskeruddannelsen, far-
6
makonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der i
relation til lønrefusion er sidestillet med erhvervsuddannel-
ser.
Lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold.
For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbe-
gyndelse er fyldt 25 år, ydes lønrefusion med en særlig
takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksen-
elevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de
takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For
elever og lærlinge under euv1 (dvs. erhvervsuddannelse
for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb
for voksne uden grundforløb og uden oplæring men med
mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra
grundforløbet), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønre-
fusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har
beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende
3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhæn-
gende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæfti-
gelse (og dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler
voksenelevløn eller almindelig elevløn).
Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres
produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang
svarende til den udbetalte løn.
§ 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indehol-
der desuden regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag under nærmere betingelser dækker elevers og lærlinges
krav på bl.a. løn og feriegodtgørelse under visse skoleop-
hold, hvor elever og lærlinge på grund af arbejdsgivers
konkurs, virksomhedsophør eller død ikke har mulighed for
at få refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse. Sådanne
krav på løn og feriegodtgørelse udbetales til eleven eller
lærlingen.
Fastsættelse af taksterne for lønrefusion m.v. er reguleret i §
5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Taksterne for lønrefusion fastsættes således i de årlige fi-
nanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finans-
love den procentandel, hvormed lønrefusion maksimalt kan
ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.
Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion, som ve-
drører supplerende undervisning, der er studieforberedende,
i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.
Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for
lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbi-
drag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er et element i trepartsaftalen fra maj 2020, at der skal
ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensions-
bidrag for elever og lærlinge.
Parterne bag trepartsaftalen er enige om, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fra 1. januar 2023 vil skulle refundere
arbejdsgiveres udgifter til pension i skoleperioder for alle
elever uanset alder og med en pensionsrefusionssats på op
til 8 pct. af de til en hver tid gældende lønrefusionssatser.
Det foreslås på denne baggrund, at en arbejdsgiver, der har
ret til refusion for udgifter til løn til sine elever og lærlinge
under disses skoleophold (lønrefusion), tilsvarende vil få ret
til refusion for udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt til
pensionsbidrag som led i lønnen for de samme elever eller
lærlinge under disses skoleophold (pensionsrefusion). Ord-
ningen vil omfatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til elevers
og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensio-
ner og pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensio-
ner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres bidrag
til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede
pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen
har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på
denne pensionsordning sker som led i lønnen.
Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af
pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet aftale-
grundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det faktiske
pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt.
Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens
indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejds-
markedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalinger af
en elevs eller lærlings pensionsbidrag på dennes vegne eller
en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordnin-
ger.
Den foreslåede ordning vil ligesom lønrefusionsordningen
omfatte både elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse
og elever under uddannelser, som bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsud-
dannelser i relation til lønrefusion, dvs. for tiden erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen.
Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til
lønrefusionen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil såle-
des beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren
på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle løn-
refusionstrin og den foreslåede pensionsrefusionssats på 8
pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8
pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgive-
rens pensionsbidrag.
Det vil dermed være en forudsætning for retten til pensions-
refusion, at arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion for
samme elev eller lærling i samme skoleperiode. Hvis en ar-
bejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev eller
lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller
flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejds-
giveren dermed heller ikke være berettiget til pensionsrefu-
7
sion, selvom arbejdsgiveren har betalt pensionsbidrag for
eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at
det ikke vil være en betingelse for pensionsrefusion for vok-
senelever- og lærlinge, herunder elever og lærlinge under
euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for
almindelig elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til
lønrefusion.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den foreslå-
ede pensionsrefusionsordning ikke vil være betinget af, at
arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder en
bestemt overenskomst) er pligtig at betale pensionsbidrag
for elever og lærlinge under disses skoleophold. Afgørende
for arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod være, at ar-
bejdsgiveren har afholdt udgifterne til pensionsbidrag for
sine elever og lærlinge, og at dette er sket som led i lønnen.
Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene
er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for deres
elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion, samt at
udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejds-
giveres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skoleperio-
den.
Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle fi-
nansieres via uddannelsesbidraget, jf. herom nedenfor i pkt.
2.2.
Den foreslåede model for pensionsrefusion vurderes at væ-
re både gennemskuelig for arbejdsgiverne og kompatibel
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags lønrefusionsord-
ning. Dertil kommer, at modellen vurderes ikke at indebære
uhensigtsmæssigt store merudgifter i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Den foreslåede ordning vil efter forslaget træde i kraft den
1. januar 2023. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer tidligst at kunne
have den fornødne it-understøttelse klar til udbetaling af
pensionsrefusion den 1. april 2023. Udbetaling vil da ske
for krav, der vedrører perioden fra den 1. januar 2023 – 31.
marts 2023.
Der henvises til pkt. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institu-
tion, der har til formål at administrere refusions- og tilskud-
sordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal
praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved
indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,
stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på
2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere,
både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de ud-
gifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervis-
ning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses
grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers og lærlin-
ges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrø-
rende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund-
og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobi-
litetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og
tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsud-
gifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administra-
tionsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Med trepartsaftalen fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere
lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020 (heref-
ter trepartsaftalen fra november 2020) blev regeringen og
arbejdsmarkedets parter enige om, at uddannelsesbidraget
fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau
for året samt med en regulering for sammenhæng mellem
udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er
dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag, der blev etableret med "Trepartsaftale om styr-
ket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse
(2018-2021)" fra 2017, jf. pkt. 2.3.1. Denne fleksible model
skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer
over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af
indbetalte uddannelsesbidrag – eller et betydeligt akkumule-
ret underskud.
I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes
uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for
året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis
den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejds-
giverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbi-
drag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende
år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten
bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive
reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.
Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov
nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsud-
dannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ju-
stering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og
indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne
følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Be-
retning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets
forvaltning af AUB-ordningen.
Dertil kommer, at regeringen og arbejdsmarkedets parter
8
den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse
af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen,
efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et element i
denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022,
2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne
fravigelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag
er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28.
december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag
og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af
modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for bereg-
ning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022
og fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstiden-
de 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf
det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i
2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af ud-
dannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det
fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigs-
revisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget
fastsættes.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1 vil den foreslåede ordning
med pensionsrefusion vil skulle finansieres via uddannelses-
bidraget. Den foreslåede model skønnes med usikkerhed at
medføre udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for
200-250 mio. kr. årlig. Ved fastsættelse af bidragssatsen
lægges en merudgift på 225 mio. kr. i 2023 til grund i det
følgende.
Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil – sam-
men med de skønnede udgifter til den foreslåede ordning
med pensionsrefusion og korrektionen for den del af un-
derskuddet i 2020, der skal betales i 2023 – indebære, at
bidraget foreslås fastsat til 2.890 kr. i 2023. Det svarer til
en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 195 mio.
kr. i forhold til 2022. Forslaget vil indebære en stigning af
selve uddannelsesbidraget på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder i 2023-pris- og lønniveau. Uddannelsesbidraget
indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Den foreslåede bidragsfastsættelse er baseret på en progno-
se for udgifterne i 2023, herunder de skønnede udgifter
til den foreslåede pensionsrefusionsordning, jf. pkt. 2.1,
samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs.
2021. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2021 et
regnskabsresultat på 911 mio. kr., hvilket medfører en forø-
gelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2021 var nega-
tiv med 1.728 mio. kr. Den negative egenkapital skyldes det
store underskud i 2020 som følge af den midlertidige løntil-
skudsordning. Hertil kommer som nævnt korrektionen for
den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023. Un-
derskuddet i 2020 på 2,6 mia. kr. skal fordeles ligeligt over
de tre finansår 2022, 2023 og 2024, svarende til ca. 869,3
mio. kr. årligt.
I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelses-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil komme,
at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive
fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen
for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024,
vil blive indregnet i satsen for 2024.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bi-
draget til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til
befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse og varetager administrationen af disse ydelser,
jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsgivere eller deltagere i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå
VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til
lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs.
VEU-bidraget) på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godt-
gørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere mer-
udgifter til administrationen af ordningen, som overstiger
det beløb, der er fastsat på finansloven.
Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,
efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 (herefter
trepartsaftalen fra 2017) blev den tidligere regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget ved
lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en pro-
gnose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på
VEU-godtgørelsen. Modellen indebærer, at VEU-bidraget
fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det
efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede
aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kol-
lektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbe-
skæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til ud-
9
gifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver
mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret
fremadrettet. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter
og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ik-
ke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbe-
talinger. Modellen var som udgangspunkt tidsbegrænset til
perioden 2018-21, men det fremgår dog af forarbejderne til
§ 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og
2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved
fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023,
jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L
107, side 3.
Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisi-
onen endvidere udarbejdet og offentliggjort Beretning nr.
13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-
ning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner i beretnin-
gen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen,
skal hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordnin-
gen dermed skal balancere over en kortere årrække. Det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det velkendte redskab,
der sikrer denne balance. Principperne for den etablerede
model er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr.
1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud
til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-
teruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til ar-
bejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens
Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.
I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter
enige om at forlænge trepartsaftalen fra 2017 til også at
gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepart-
saftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse" (herefter trepartsaftalen fra 2021). Det
indebærer også ordningen om det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag. Aftalen nævner ikke noget specifikt om VEU-bidra-
get fra 2023 og frem.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Selv om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag har et historisk
ophæng i en tidsbegrænset trepartsaftale, finder regeringen
i lyset af Rigsrevisionens beretning om forvaltning af AUB-
ordningen, at dette princip for fastsættelse af VEU-bidraget
bør videreføres, idet princippet sikrer balance i ordningen
over tid. Det foreslås derfor at fastholde principperne for det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet,
der sikrer, at VEU-ordningen hviler i sig selv.
Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i re-
lation til nærværende lovforslag indebære, at VEU-bidraget
nedsættes med 299 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder
i 2023 sammenlignet med 2022. Dette svarer til en bidrags-
nedsættelse for arbejdsgiverne på samlet set 607 mio. kr. i
2023 sammenlignet med 2022. VEU-bidraget indbetales af
såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget tages der ud-
gangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2023, som bl.a.
indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og
udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med en
regnskabsmæssig egenkapital for VEU-ordningen på 424
mio. kr. i 2021.
Det bemærkes, at den 1-årige forlængelse af trepartsaftalen
fra 2021 udløber med udgangen af 2022. Dette påvirker
bl.a. godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet. I den foreslåe-
de fastsættelse af bidragssatsen for 2023 tages der udgangs-
punkt i en videreførelse af relevante tiltag fra trepartsafta-
len. Ved justeringer af tiltag gældende for 2023 kan det
blive aktuelt at fremsætte ændringsforslag til det fremsatte
lovforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats, så-
fremt de justerede tiltag vil indebære et væsentligt ændret
aktivitetsniveau eller en ændret godtgørelsessats.
I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.
Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil
den igen ændres ved lov. I modsat fald vil det være den
foreslåede bidragssats, der gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkninger-
ne hertil.
2.4. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
(bilag 1 til loven)
2.4.1. Gældende ret
Som led i terminologiændringerne på erhvervsuddannelses-
området skiftede det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr.
1. januar 2022 navn til det lærepladsafhængige AUB-bidrag,
jf. § 2, nr. 36, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om
ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Ud-
møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt
ansvar).
Sigtet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at beløn-
ne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finan-
siering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i
§§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i §
21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddan-
10
nelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om
tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers
uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddan-
nelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio
og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget
opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med
antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres
modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.
En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddan-
nelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2,
1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås
en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse
som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9,
(om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver
har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund),
eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4,
(for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest
fuldførte uddannelse), og som tilsammen har en beskæftigel-
sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt
uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af
det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse
uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående
uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag – både fsva. beregningen af
erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyl-
des, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst
fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som
datagrundlag i forbindelse med administration af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og
måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.
5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpa-
rametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmar-
kedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller
faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågælden-
de uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud
af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ek-
stra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
elever og lærlinge, som forventes øget efterspørgsel efter.
Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af er-
hvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med
en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannel-
ser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag
1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonus-
året, anvendes det foregående års modelparameter. For ny-
oprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter ef-
ter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige
en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidrags-
sats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8,
om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgi-
ver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbag-
grund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt
angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er
registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her
sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder de gældende modelparametre.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik
med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorga-
nisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),
nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne
af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer
til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i
den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-
parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbej-
de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og un-
dervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene
i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der
forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det
foreslåede bilag 1 hvert år.
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation har foretaget genberegning af modelparametrene
til brug for 2023. Modelparametrene for 2023 vil skulle
fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring
og tager på den baggrund materialet til efterretning. Et med-
lem (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) bemærker, at
modelparameteren (for finansuddannelsen, red.), selvom den
er manuelt reguleret, fortsat ikke afspejler Finanssektorens
Arbejdsgiverforenings forventninger til sektorens fremtidige
efterspørgsel efter erhvervsuddannet personale. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tager dette til
efterretning.
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag
1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i
overensstemmelse med den genberegning af modelparame-
11
trene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation har foretaget.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsud-
dannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgi-
vernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt
om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til
udbud.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der
for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en
modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en
modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den
gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr. Dette vil være
tilfældet for erhvervsuddannelsen inden for autohjælp, jf.
bekendtgørelse nr. 378 af 28. marts 2022 om erhvervsuddan-
nelsen inden for autohjælp, der som nyoprettet uddannelse
ikke er nævnt i det foreslåede bilag 1 og derfor vil få en
modelparameter på 1,0.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ud-
dannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet
eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21
a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på
1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres
forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet
mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser
ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede,
der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.
Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til,
at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelses-
baggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-
uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks
Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0,
jf. § 21 a, stk. 9.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet
2.5.1. Gældende ret
Efter § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser yder
staten et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og ho-
vedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb,
der afsluttes i skoleoplæring, og taksten fastsættes på de årli-
ge finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om betingelser for og beregning af det særli-
ge tilskud.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr. 1298
af 25. november 2015 om tilskudsudbetaling m.v. til institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. med senere ændrin-
ger.
Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser
den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevan-
te erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb
udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog
først efter afslutningen af det studiekompetencegivende for-
løb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxame-
ter ved afslutningen af hovedforløbet.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er i 2022 halveret
som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som
følge af "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt
ansvar" fra november 2020. Halveringen er implementeret
ved finansloven for 2022. Det er samtidig besluttet, at fær-
diggørelsestaxameteret for grundforløbet fra 2023 afskaffes.
Det foreslås på den baggrund at ændre § 19 c, stk. 1, i lov
om erhvervsuddannelser, således at tilskud for færdiggørelse
af grundforløbet afskaffes.
Institutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter
efter færdiggørelse af hovedforløbet og det studiekompeten-
cegivende forløb. Taksten fastsættes på finansloven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er i almindelighed re-
guleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-
er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-
ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Den behandling af personoplysninger, som den foreslåede
ordning med pensionsrefusion vil foranledige for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, vil skulle ske inden for rammer-
ne af databeskyttelsesforordningen og -loven.
Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen,
at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og
i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk.
12
1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behand-
lingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra
e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Efter forslaget om indførelse af pensionsrefusion er Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at udbetale
pensionsrefusion til arbejdsgivere – og i visse tilfælde
i stedet til elever og lærlinge – hvilket forudsætter en
nødvendig behandling af personoplysninger om elever og
lærlinge og om arbejdsgivere, der driver personligt ejede
virksomheder, i sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil behandle om elever og lærlinge, er
indkomstoplysninger, uddannelsesoplysninger, herunder op-
lysninger om de skoleophold, som elever og lærlinge delta-
ger på, oplysninger om ansættelsesforhold og andre, almin-
delige ikke-følsomme personoplysninger. For arbejdsgivere,
der driver personligt ejede virksomheder, vil Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag behandle oplysninger om arbejdsgi-
verens virksomhed, ansatte og andre, almindelige ikke-føl-
somme personoplysninger om arbejdsgiveren.
Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behand-
ling af elever og lærlinges personoplysninger og personop-
lysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virk-
somheder, vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens §
11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysnin-
ger om personnummer med henblik på entydig identifika-
tion eller som journalnummer.
Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjem-
mel skal al behandling af elevers personoplysninger også
ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelses-
retlige regler, herunder de grundlæggende principper i da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at
behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i
forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset
til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlin-
gen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a
og c.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensi-
onsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompati-
bel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refu-
sionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen
vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejds-
giverne uden implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge. Dog vil lovforslagets § 1, nr. 4 (elevens eller lærlingens
stilling ved arbejdsgivers konkurs m.v.), indebære manuel
sagsbehandling af et mindre antal sager årligt, forventeligt
færre end fem sager årligt, jf. bemærkningerne til pkt.
5. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med
usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.
årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-
de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der ale-
ne tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 105 på
finanslovskonto 20.31.11 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag. Inkorporering af en tekstanmærkning i loven
indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøn-
tet, hvorfor lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, ikke vil have
konsekvenser for Styrelsen for It og Lærings it-systemer.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve
uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890
kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgi-
vere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalin-
gerne på ca. 57 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse
for de offentlige arbejdsgivere på ca. 182 mio. kr. som følge
af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.
Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lov-
forslagets § 1, nr. 17, på samme måde som arbejdsgivere
i det private erhvervsliv. Det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af
den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen
er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire
sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional
sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det lærepladsaf-
hængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf.
§ 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem
de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling
er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at
oprette flere lærepladser.
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig
til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejds-
giverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-
tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul,
og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det
offentlige.
Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1, at af-
skaffelsen af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet ik-
ke har nogen systemmæssige konsekvenser hverken centralt
eller decentalt i skolernes studieadministrative systemer. Der
lukkes ned for færdiggørelsestaxameteret ved at udmelde en
stopdato for indberetning af antal færdiggjorte på grundfor-
løbets 2. del med virkning fra 1. kvartal 2023. Udmelding
13
af en sådan stopdato er en standardprocedure og har ingen
implementeringsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være
i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes be-
regning af de foreslåede modelparametre til brug for det
foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres
yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på
objektive data, består selve beregningen hos parterne af de
foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag
1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kun-
ne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets §
1, nr. 9, 11 og 17, om hhv. justering af satsen for uddan-
nelsesbidraget og VEU-bidraget og nyt bilag 1 til loven
ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopda-
tering. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, om den
foreslåede ordning med pensionsrefusion bemærkes, at den
påtænkte model vil indebære en overbygning til lønrefusi-
onsordningen og baseres på oplysninger i eIndkomst om
arbejdsgiveres pensionsbidrag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensions-
refusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel
med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refusions-
ordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen vil
være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-
ne. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med
usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr.
årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Bå-
de private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derudover for-
ventes implementering af modellen at medføre implemen-
teringsomkostninger af mindre omfang i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som ligeledes finansieres via uddannel-
sesbidraget.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve
uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890
kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgive-
re svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne
på ca. 138 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse
for de private arbejdsgivere på ca. 425 mio. kr. som følge
af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.
Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lov-
forslagets § 1, nr. 17, på samme måde som arbejdsgivere i
det offentlige. Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er som
nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle
AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af
§ 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sek-
tor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig
sektor. Samlet set vil det lærepladsafhængige AUB-kredsløb
gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der
vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere
i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give
arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere lærepladser.
Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig
til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejds-
giverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker
omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sek-
tor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og
derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervs-
livet.
Lovforslagets § 1, nr. 13 og 16, vil indebære, at bestyrel-
sen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover
kan fastsætte regler om, at dokumentation ved ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 i i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ske ved, at arbejds-
giveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. De
to bemyndigelser anvendes ikke i praksis. Arbejdsgiverne
vil fremadrettet i selvbetjeningsløsningen skulle afkrydse et
felt, hvoraf det fremgår, at de godkender ansøgningen under
strafansvar i stedet for på tro og love. Der vil alene blive tale
om en tekstændring af et felt.
For så vidt angår Innovations- og Iværksættertjekket bemær-
kes, at lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på
virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, ud-
vikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder
brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det
bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i administra-
tionsmodellen for lovforslagets § 1, nr. 2, som nævnt vil
være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiver-
ne. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr.
9, 11 og 17, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbi-
draget og VEU-bidraget og nyt bilag 1 til loven vil blive
indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksister-
ende digitale systemer. De til enhver tid gældende modelpa-
rametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-
bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og modtager end-
videre opkrævninger vedrørende bl.a. lærepladsafhængigt
AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digita-
le postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive ud-
møntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet
løsning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I forlængelse af forslaget om indførelse af pensionsrefusion
til arbejdsgivere, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser vil
skulle dække elevers og lærlinges nærmere angivne krav
på refusionsberettiget pension i tilfælde af arbejdsgiverens
14
konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Lovforslagets §
1, nr. 4, forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administration heraf vil ske i overens-
stemmelse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag har i forvejen ganske få sager
vedrørende den eksisterende ordning (løn og feriegodtgørel-
se), som alle behandles manuelt. Sager omfattet af forslaget
vil også blive behandlet manuelt.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022
til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiske-
riforening Producent Organisation, Danmarks Statistik,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-
derne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Dan-
ske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner,
Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Inte-
grationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag
og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tje-
nestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlings-
fællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – danske reviso-
rer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettig-
heder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-
sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Leder-
ne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lønmodtagernes
Garantifond, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet),
SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne,
Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.
11. Sammefattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag på 125 mio. kr. i alt for
alle offentlige arbejdsgivere (stat, region
og kommune) omfattet af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag.
Ingen.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Øgede administrative opgaver i Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag herunder til
udbygning af it-systemer som understøt-
ter udbetaling af pensionsrefusion til ar-
bejdsgiverne.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Mindreudgifter i regi af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag på 287 mio. kr. i alt for
alle private arbejdsgivere omfattet af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
manuelt skulle behandle et mindre antal
sager (forventeligt under fem) årligt ved-
15
rørende elevers og lærlinges krav på re-
fusionsberettiget pension i tilfælde af ar-
bejdsgiverens konkurs m.v.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder regler om lønrefusion.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 nyaffattes, så tit-
len bliver »Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 2, hvori der foreslås indført pensionsrefusion for
skoleperioder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser
foregår den del af en erhvervsuddannelse, der er oplæring,
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller
lærlingen og virksomheden.
Efter § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsuddan-
nelser er det som hovedregel en betingelse for gennemfø-
relse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller
lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en ud-
dannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle
oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i ud-
dannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.
Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsud-
dannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat
ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet
eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes
af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også
pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte ar-
bejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddan-
nelsesområdet.
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold
til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til
elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overens-
stemmelse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov
om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf)
og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for
tiden er sidestillet med erhvervsuddannelser, er erhvervsfi-
skeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivfø-
reruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1434
af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at lønrefusion kan udgøre mere end 100
pct. af den udbetalte løn under skoleophold.
Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig
takst for voksne for elever og lærlinge, der ved uddannelses-
aftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes
refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge
under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af
§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs.
euv1-elever og lærlinge), kan arbejdsgiveren tidligst opnå
ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejds-
giveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld
tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæfti-
gelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måne-
ders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset
om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig
elevløn.
Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for
arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skole-
opholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og
efter § 4, stk. 4, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af
refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af
lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til
praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.
Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Endvidere fastsættes i de årlige
finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4,
stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte
løn under skoleophold.
Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter
§ 5, stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er
studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb
16
og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervs-
uddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis
for lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pension.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lovens kapitel
2.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, som tillæg til lønrefusionen efter § 4, yde
refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesafta-
le, som led i lønnen, har betalt pensionsbidrag under skole-
ophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser
eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med
erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen vil dog højst
kunne udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid
værende lønrefusionstrin.
Refusionen vil skulle ydes for pensionsbidrag for samme
elevgrupper som lønrefusion. Der vil således skulle ydes re-
fusion for pensionsbidrag for elever og lærlinge i erhvervs-
uddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og
for elever og lærlinge, som er omfattet af § 66 y, stk. 1,
nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1-elever og lærlin-
ge). Med den foreslåede ordlyd "i overensstemmelse med
lovgivningen for disse uddannelser" menes i overensstem-
melse med lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt
i medfør heraf. Der vil endvidere skulle ydes refusion for
pensionsbidrag for elever i uddannelser, der efter § 4, stk.
1, er sidestillet med erhvervsuddannelser, dvs. for tiden er-
hvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og loko-
motivføreruddannelsen.
Efter det foreslåede er det alene pensionsbidrag, som ar-
bejdsgiveren har betalt for elever og lærlinge under disses
skoleophold, dvs. for skoleperioderne, som arbejdsgiveren
vil kunne opnå refusion for. Herved vil uddannelsesaftaler,
der dækker et skoleophold eller et skoleophold og en oplæ-
ringsperiode være omfattet af forslaget for så vidt angår
skoleperioden, mens uddannelsesaftaler, der alene dækker
en oplæringsperiode, ikke vil være omfattet af forslaget.
Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til
lønrefusionen.
Dette vil for det første indebære, at det er en forudsætning
for retten til pensionsrefusion, at betingelserne for lønrefu-
sion tillige er opfyldt, både i relation til den enkelte elev
eller lærling og den enkelte skoleperiode. Fx vil retten til
pensionsrefusion for pensionsbidrag for elever og lærlinge
omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser
(dvs. euv1-elever og –lærlinge) forudsætte, at 3-måneders-
kravet nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., er opfyldt. M.a.o. hvis
en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev
eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en
eller flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil ar-
bejdsgiveren heller ikke være berettiget til pensionsrefusion,
selvom arbejdsgiveren har betalt pensionsbidrag for eleven
eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke
vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever
og -lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at ar-
bejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig
elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion.
Det vil for det andet indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag vil skulle beregne og udbetale pensionsrefusion
til arbejdsgiveren på baggrund af den enkelte elevs eller
lærlings aktuelle lønrefusionstrin og den foreslåede pensi-
onsrefusionssats på 8 pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler
mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion
svarende til arbejdsgiverens pensionsbidrag, jf. også neden-
for bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.
Efter forslaget vil det være en betingelse, at arbejdsgi-
veren betaler pensionsbidrag for elever og lærlinge i hen-
hold til uddannelsesaftale som led i lønnen. Ordningen vil
dermed omfatte arbejdsgiveres pensionsbidrag til elevers
og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensio-
ner og pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensio-
ner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres bidrag
til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede
pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen
har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på
denne pensionsordning sker som led i lønnen.
Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling
af pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet
aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det
faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det
er forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af
det, arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst. Det for-
ventes i forlængelse heraf, at løn- og pensionsrefusion vil
blive udbetalt samlet til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren
har indberettet til eIndkomst. Herved kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som
arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter – dog maksimalt
op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusi-
onstrin. Det bemærkes, at denne løsning kan medføre en
forsinkelse i forhold til, hvordan udbetalingen af lønrefusion
foregår i dag.
Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgive-
rens indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalin-
ger af en elevs eller lærlings pensionsbidrag på dennes
vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til
pensionsordninger.
Den foreslåede pensionsrefusionsordning vil ikke være
betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst
(herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale
pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses skole-
ophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil
derimod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til
pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og at dette er
sket som led i lønnen.
Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det
alene er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for
deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion,
17
samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger
arbejdsgiveres faktiske udgifter til pensionsbidrag for skole-
perioden.
Det bemærkes, at den foreslåede placering af den nye § 4
a vil indebære, at udgifter til den foreslåede pensionsrefusi-
onsordning, herunder administrationsudgifter, finansieres af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbi-
draget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag. Bidraget vil endvidere dække implementeringsom-
kostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindel-
se med pensionsrefusionsordningen.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at refusion efter det foreslåede
stk. 1 skal ydes på baggrund af arbejdsgiverens indbetaling
af pensionsbidrag.
Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag udbetaler det beløb, som arbejdsgiveren har
indberettet til eIndkomst, dog med et maxloft på 8 pct. af
elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusions-
trin, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt. Det afgørende for
refusionen vil således være arbejdsgiverens faktiske indbeta-
ling af pensionsbidrag til elevens eller lærlingens pension.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler
om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter det
foreslåede stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald
af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-
givning.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om betingelser for udbetaling af refusion af
beløb efter det foreslåede stk. 1 samt regler om helt el-
ler delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren
samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i hen-
hold til anden lovgivning.
Den foreslåede bemyndigelse svarer til den bemyndigelse,
som bestyrelsen har i relation til at fastsætte regler på lønre-
fusionsområdet, jf. § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har anvendt til at udstede bekendtgørelse
nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusi-
on m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere
ændringer. Det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede
§ 4 a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende
regler med evt. tekniske tilpasninger som følge af, at pen-
sionsrefusionen vil blive baseret på det faktiske pensions-
bidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt
ovenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 4 a, stk.
1, forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af
det, arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst, og det for-
ventes i forlængelse heraf, at løn- og pensionsrefusion vil
blive udbetalt samlet til arbejdsgiveren, når arbejdsgiveren
har indberettet til eIndkomst. Herved kan Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som
arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter – dog maksimalt
op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusions-
trin.
Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil efter
forslaget træde i kraft den 1. januar 2023. Det bemærkes
i forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
forventer tidligst at kunne have den fornødne it-understøt-
telse klar til udbetaling af pensionsrefusion den 1. april
2023. Udbetaling vil da ske for krav, der vedrører perioden
fra den 1. januar 2023 – 31. marts 2023.
For så vidt angår de dataretlige aspekter ved ordningen
henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Der hen-
vises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, og bemærk-
ningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige
eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en erhvervsuddannelse.
Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder
anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller
aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led
i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannel-
ser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger
som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser.
Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at institutioner godkendt til tilskud efter
§ 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt
eller aftalt.
Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har
afholdt i forbindelse med elevens eller lærlinges skoleop-
hold.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
18
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye ter-
minologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnel-
sen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i loven
generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannel-
ser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever fortsat
benævnes "elever". Herunder blev § 5 a, stk. 1, og § 6, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så
betegnelsen "lærling" blev tilføjet i begge bestemmelser.
Ved en fejl blev § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og betegnel-
sen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.
Det foreslås, at betegnelsen »elevens« i § 5 a, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens
eller lærlingens«.
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Samtidig
skal § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fortsat kunne rumme elever omfattet af § 5 a, stk. 2,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. elever
under uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser.
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 5
a, stk. 3.
Til nr. 4
Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at såfremt en elev eller lærling, herunder
en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne,
jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af
arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald
ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig
befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter
retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, jf. § 15.
Det følger af § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at indtil anden uddannelsesaftale måtte
blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlin-
ges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og ferie-
godtgørelse under igangværende skoleophold ud over den
periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning
for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Det følger af § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for
anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for
indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet
og udbetaling af pengene.
Efter § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for udbeta-
ling af lønrefusionsbeløb samt regler om helt eller delvist
bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modta-
ger støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden
lovgivning.
Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte betingelser for
elevers ret til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse i
kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017
om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår det, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kun dækker krav på løn og
feriegodtgørelse i forbindelse med skoleophold, og kun
hvis eleven er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet
for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller døds-
fald. Herudover stilles følgende betingelser:
1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situatio-
ner, der er nævnt i § 1 i lov om Lønmodtagernes Garanti-
fond, dvs. ved arbejdsgiverens konkurs (1), ved arbejdsgive-
rens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehand-
ling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling
(2), ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at
arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet (3) eller
ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling (4) - .
2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at
få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra Lønmodtager-
nes Garantifond.
Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond ikke beta-
ler løn i en opsigelsesperiode for en elev eller lærling, der
ikke er ansat som funktionær. Elever og lærlinge omfattet
af funktionærloven er dog kun berettiget til minimalerstat-
ning efter funktionærlovens § 3, når ophævelse af uddan-
nelsesaftalen sker efter prøvetidens udløb og på grund af
forhold, der ikke kan tilregnes eleven eller lærlingen. I de
tilfælde, hvor eleven eller lærlingen ikke er omfattet af funk-
tionærloven, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra
tidspunktet for uddannelsesaftalens ophævelse, jf. reglerne
om Lønmodtagernes Garantifond, dog tidligst fra konkurs-
dekretdagen.
3) Elevens muligheder for at få dækket krav på løn og
feriegodtgørelse fra arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes
Garantifond skal være fuldt udnyttet.
4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af
bekendtgørelses § 3 (om erhvervsrettet og studierettet på
bygning under hovedforløbet m.v.) og uddannelsen omfattet
af § 2, stk. 1 (dvs. en erhvervsuddannelse eller for tiden
er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og
lokomotivføreruddannelsen).
Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt
eleven eller lærlingen indgår anden uddannelsesaftale, bort-
falder retten til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse
fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den nye
uddannelsesaftale.
Det foreslås, at der i § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter »jf. § 4, stk. 1,« indsættes
ordene »refusionsberettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.
19
Det foreslåede vil indebære, at lovens § 7 a, stk. 2, udvi-
des med den foreslåede pensionsrefusion, jf. lovforslagets §
1, nr. 2.
Forslaget forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administrationen vil ske i overensstem-
melse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, hvilket
vil sige, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foreta-
ge indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsord-
ninger, dvs. ordninger der er oprettet til arbejdsgivers indbe-
taling, af ikke-beskattede beløb.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
forventes foretaget manuelt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 og 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler
og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-
der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i
udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med
en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-
midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller
lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-
taler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået på det
studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler
og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-
ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere
inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-
onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i
gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-
nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-
sesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået
på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-
ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-
hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets
størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-
gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-
neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb.
Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-
mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-
ven for 2022.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-
linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-
og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,
at euv-elever og –lærlinge på uddannelsen til social- og
sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §
12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes
på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-
nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
følgende:
1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-
forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-
ter.
2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med merkantile eux-elever og –lærlinge på det stu-
diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-
dannelsesforløbet herefter.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.
indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-
loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for
hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,
social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt
alle øvrige erhvervsuddannelser.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-
gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,
der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-
ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.
Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-
skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse
og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.
indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret
med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående
finansår.
Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-
sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres
som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-
de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbeta-
lingskadencer, der er forudsat i loven.
Det foreslås, at der i § 12 c, stk. 3, 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »lov om
erhvervsuddannelser« indsættes ordene »eller for uddannel-
sesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på
erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at der ikke skal ydes tilskud
efter lovens § 12 c, stk. 3, for uddannelsesaftaler med elever
og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent.
Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,
20
idet stk. 1 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget har baggrund i, at kommunerne i henhold til
trepartsaftalen fra november 2020 har forpligtet sig til at
ansætte elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervs-
uddannelsen til social- og sundhedsassistent allerede fra be-
gyndelsen af grundforløbets 2. del. Derfor foreslås det, at
tilskuddet i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag heller ikke fremadrettet skal omfatte denne
målgruppe. Tilskuddet foreslås i stedet målrettet skolernes
arbejde med at formidle aftaler mellem arbejdsgiver og elev
eller lærling på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor arbejds-
giverne ikke har forpligtet sig til at ansætte elever og lærlin-
ge på grundforløbet.
Til nr. 6
I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler
og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herun-
der kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i
udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med
arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med
en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for for-
midling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller
lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaf-
taler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået på det
studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler
og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutio-
ner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere
inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinati-
onsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i
gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddan-
nelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannel-
sesaftaler med merkantile eux-elever og –lærlinge indgået
på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ik-
ke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under er-
hvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov
om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets
størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betin-
gelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 må-
neder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen
ophører inden prøvetidens udløb.
Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstan-
mærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finanslo-
ven for 2022.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lær-
linge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social-
og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således,
at euv-elever og –lærlinge på uddannelsen til social- og
sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset §
12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes
på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på fi-
nansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
følgende:
1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grund-
forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet heref-
ter.
2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov
om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som
indgås med merkantile eux-elever og –lærlinge på det stu-
diekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele ud-
dannelsesforløbet herefter.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr.
indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finans-
loven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for
hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper,
social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt
alle øvrige erhvervsuddannelser. Herved er beregningen af
tilskuddet omlagt fra en ordning med en fast takst til en
rammestyret ordning.
Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. ind-
gået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme,
der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløs-
ende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.
Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at til-
skud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse
og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr.
indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret
med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående
finansår.
Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannel-
sesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres
som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgåen-
de tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbeta-
lingskadencer, der er forudsat i loven.
Det foreslås, at § 12 c, stk. 3, 4. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag nyaffattes. Det foreslås, at til-
skuddet skal ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.
Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag, at beregningen af tilskud til
formidling af uddannelsesaftaler under grundforløbet og for
mindst hele uddannelsesforløbet herefter og formidling af
uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge
indgået på det studiekompetencegivende forløb foretages ud
fra en rammestyret ordning.
Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret,
21
idet stk. 2 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i §
12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det forventes, at styringen på de årlige finanslove også
fremover vil indebære, at tilskud pr. indgået uddannelses-
aftale fastsættes inden for en fast ramme. Der fastsættes
en separat ramme for erhvervsuddannelserne til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædago-
gisk assistent og en anden ramme for de øvrige erhvervs-
uddannelser. Institutionernes tilskud i henhold til § 12 c,
stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil så-
ledes også fremadrettet afhænge af andelen af tilskudsud-
løsende uddannelsesaftaler på landsplan for hver af disse
rammer. Baggrunden for forslaget er et ønske om at give
skolerne et større incitament til at formidle uddannelsesafta-
ler til eleverne og lærlingene allerede under grundforløbet,
så eleverne og lærlingene oplever et mere sammenhængende
erhvervsuddannelsesforløb.
Tilskuddet pr. uddannelsesaftale vil i den beskrevne ord-
ning blive beregnet ved at dividere den på finansloven fast-
satte ramme med antallet af tilskudsudløsende uddannelses-
aftaler i det forudgående tilskudssår. Tilskuddet pr. institu-
tion vil blive beregnet ved at gange denne sats med antallet
af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler på den pågældende
institution i det forudgående tilskudssår.
Tilskuddet vil som hidtil skulle udbetales af Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag på baggrund af Børne- og Undervis-
ningsministeriets beregning (på nuværende tidspunkt Styrel-
sen for It og Lærings beregning).
Til nr. 7
§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder nærmere regler om tildeling af tilskud til projekter
vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kva-
litet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og instituti-
oner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af
begrundede indstillinger fra de faglige udvalg.
Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over
fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående
år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes
Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.
Det foreslås, at datoen i § 12 e, stk. 10, 2. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra den 1. juni
til den 1. juli.
Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag vil skulle offentliggøre sin afrap-
portering på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemme-
side senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisnings-
ministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser til orientering.
Det foreslåede har baggrund i tilrettelæggelsen af det in-
terne arbejde med afrapporteringen i Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
Til nr. 8
Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever
og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter
kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold
på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsud-
gifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter
kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser,
der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannel-
ser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse. Det er dermed en betingelse for de nævnte
ydelser, at eleven eller lærlingen udløser statstilskud til den
institution, hvor eleven eller lærlingen går.
Det foreslås, at der i § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag efter ordet »lønrefusion« indsættes
ordene »og refusion af udgifter til pensionsbidrag«.
Forslaget vil indebære, at det med hensyn til udenlandske
elever og lærlinge er en betingelse for at opnå refusion af
udgifter til pensionsbidrag efter kapitel 2, at eleven eller
lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Herved vil der gælde samme betingelser i relation til
lønrefusion og den foreslåede pensionsrefusion for så vidt
angår udenlandske elever og lærlinge.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-
mærkefonden.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-
og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset
fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges
ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner
vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-
udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),
kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-
skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-
udgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
22
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, til-
skud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og
§ 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg). Sidst-
nævnte bestemmelse er endnu ikke sat i kraft.
Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., æn-
dres fra »2.803 kr.« til »2.890 kr.«, og at »2022-pris- og
-lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et
bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det fleksible uddannelsesbidrag samt de skønnede
udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion i
lovforslagets § 1, nr. 2, og korrektionen for den del af under-
skuddet i 2020, der skal betales i 2023.
Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende
bidragssats.
I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannel-
sesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller for-
højet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger
eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil
komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil
blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektio-
nen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i
2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.
Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-
dres ved lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-
mærkefonden.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris-
og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset
fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgif-
ter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges
ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner
vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordrings-
udgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.),
kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (til-
skud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet
på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrations-
udgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt.
endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i
medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger,
tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b
(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister)
og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).
Endelig følger det af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., at bidraget
reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med
2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent
nævnte tilpasningsprocent, og at beløbet afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med
2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved
undgås dobbelt regulering.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 1, 4.
og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes
lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen i § 18, stk. 1, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-
te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og
den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., vil
derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen
af denne bidragssats på finansloven.
Til nr. 11
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-
mærkefonden.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-
ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen
af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bi-
drag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, 1. pkt.,
ændres fra »410 kr.« til »111 kr.«, og at »2022-pris- og
-lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale
et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
23
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.
Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gæl-
dende bidragssats. Det skyldes primært en korrektion for
overskud på VEU-ordningen i 2021 samt en reduceret akti-
vitetsprognose på arbejdsmarkedsuddannelserne.
I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.
Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen æn-
dres ved lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle
arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere
er undtaget fra loven, fx visse religiøse samfund og Jule-
mærkefonden.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansie-
ring af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen
af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.
Det følger af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at bidraget reguleres på finanslo-
ven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i
lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent,
og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med
2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved
undgås dobbelt regulering.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 2, 4.
og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes
lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen i § 18, stk. 2, 1. pkt. Den til enhver tid fastsat-
te bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og
den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., vil
derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen
af denne bidragssats på finansloven.
Til nr. 13
§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-
hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal
indgive ansøgning herom.
Det følger af § 21 b, stk. 6, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler
om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger
om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-
tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation
kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring
på tro og love (tro og love-erklæring).
En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-
ning er sand.
Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro
og love-erklæringer.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-
givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer
i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-
tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-
ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller
lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en
læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-
lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at
afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-
die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-
te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på
tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4
måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end
efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 21 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Bemyndigelsen i § 21 b, stk. 6, 2. pkt., er som nævnt
ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,
hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.
Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,
at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en
skriftlig erklæring på tro og love.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne
oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige
24
eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-
lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig
skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå
ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.
Til nr. 14
Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbi-
drag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b,
21 i og 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter § 21 j,
udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev,
jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og
regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Det følger af § 21 d,
stk. 2, at opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21
a, stk. 11.
Det følger af § 21 d, stk. 3, at overskud tilbagebetales
til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev,
som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrø-
rer. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere
overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den
pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser
samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden
uddannelsen til lokomotivfører), indgår i beregningen.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye
terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at be-
tegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i
loven generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre
uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever
fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h,
stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i
disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængi-
ge AUB-bidrag.
Ved en fejl blev § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og
betegnelsen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestem-
melsen.
Det foreslås, at der i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«
indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-
hvervsuddannelser samt« indsættes ordene »elever inden
for«.
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som
nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-
nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-
dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af
sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under
uddannelse, som er nævnt i lovens § 21 f, stk. 4, som elever.
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §
21 d, stk. 3.
Til nr. 15
§ 21 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag indeholder definitionen på praktikårselever, som finder
anvendelse i ordningen med det lærepladsafhængige AUB-
bidrag.
Efter § 21 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag svarer en praktikårselev til en elev eller
lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.
Efter § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indgår elever inden for erhvervsuddan-
nelser og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden
uddannelsen til lokomotivfører), i beregningen af praktikår-
selever.
Efter § 21 h, stk. 2, 3.-5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indgår uddannelsesaftaler i henhold til §
66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser
ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage
i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Til-
skudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter §
21 j.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne ”elev” og ”praktik” også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye
terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at be-
25
tegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i
loven generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre
uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever
fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h,
stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i
disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængi-
ge AUB-bidrag.
Af lovtekniske grunde blev terminologien i § 21 h, stk.
2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, og betegnel-
sen "lærlinge" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.
Det fremgår af forarbejderne til § 21 h, stk. 2, 2. pkt., som
blev indført ved lov nr. 2592 af 28. december 2021 om æn-
dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Juste-
ring af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt
VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for
erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikplads-
afhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af
merbidragssats m.v.), at betegnelsen "elev" i § 21 h, stk.
2, 2. pkt., skal forstås i overensstemmelse med terminolo-
giændringerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love (Ud-
møntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt
ansvar), dvs. L 34, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 39 som fremsat, s. 22.
Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever«
indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »er-
hvervsuddannelser og« indsættes ordene »elever inden for«.
Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som
nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddan-
nelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre ud-
dannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af
sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under
uddannelse, som er nævnt i lovens § 21 f, stk. 4, som elever.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af begrebet
praktikårselev.
Til nr. 16
§ 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsaf-
hængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal
indgive ansøgning herom.
Det følger af § 21 i, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler
om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger
om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumen-
tationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation
kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring
på tro og love (tro og love-erklæring).
En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplys-
ning er sand.
Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro
og love-erklæringer.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejds-
givere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer
i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har be-
tydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkræv-
ning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning
om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller
lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en
læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der und-
lader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at
afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart me-
die til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Det-
te gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på
tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4
måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end
efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 21 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ophæves.
Bemyndigelsen i § 21 i, stk. 3, 2. pkt., er som nævnt ikke
anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer,
hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.
Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om,
at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en
skriftlig erklæring på tro og love.
Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne
oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige
eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om op-
lysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig
skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå
ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.
Til nr. 17
Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere regule-
ret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag.
Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers ud-
26
dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannel-
sesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4,
og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.
5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpara-
metre.
Modelparametre for uddannelser omfattet af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og
uddannelsen til lokomotivfører, er fastsat i bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 2. pkt.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes
det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.
For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparame-
ter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. §
21 a, stk. 6, 5. pkt.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder de gældende modelparametre.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås således at nyaffatte bilag 1 til lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparame-
tre, der skal være gældende for 2023. Konkret er de fore-
slåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverfor-
ening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund
af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på
de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning
af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft
samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efter-
spørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det
forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af
arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational
Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken
for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuld-
førte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov
for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagel-
se om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede
medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervs-
uddannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejds-
givernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt
om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til
udbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 19 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
at staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund-
og hovedforløb efter loven. Der ydes ikke tilskud for ho-
vedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes
på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af
det særlige tilskud.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i bekendtgørelse nr.
1298 af 25. november 2015 om tilskudsudbetaling m.v. til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.v. med senere
ændringer. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at særligt
tilskud til færdiggørelse af uddannelse (færdiggørelsestaxa-
meter) ydes på grundlag af antal elever eller studerende, der
i finansåret afslutter deres uddannelse efter regler fastsat i
medfør af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om erhvervsuddannelser eller lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx).
Ved erhvervsuddannelserne udløser færdiggørelse af såvel
grundforløb som hovedforløb tilskud, dog ikke hovedforløb,
der afsluttes i skolepraktik (nu benævnt skoleoplæring).
Færdiggørelse af grundforløbet på et eux-forløb udløser
den færdiggørelsestakst, som grundforløbet på den relevan-
te erhvervsuddannelse udløser. For merkantile eux-forløb
udbetales færdiggørelsestaxameteret for grundforløbet dog
først efter afslutningen af det studiekompetencegivende for-
løb. For teknisk eux udbetales der et færdiggørelsestaxame-
ter ved afslutningen af hovedforløbet.
Institutionerne ydes forskud på 1/12 af den i den sidste
finansår indberettede færdiggørelsestaxameterudløsende ak-
tivitet som acontobeløb pr. måned. Afregning sker på grund-
lag af indberetninger af oplysninger om færdiggørelse i fi-
nansåret.
Færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet efter § 19 c,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er i 2022 halveret
som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne som
følge af Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt an-
svar fra november 2020. Halveringen er implementeret ved
finansloven for 2022. Det er samtidig besluttet, at færdiggø-
relsestaxameteret for grundforløbet fra 2023 afskaffes. Insti-
tutionerne vil fortsat modtage færdiggørelsestaxameter efter
færdiggørelse af hovedforløbet og det studiekompetencegi-
vende forløb.
Parallelt med beslutningen om at halvere og siden afskaffe
færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet, forhøjedes det
tilskud, som skolerne modtager, når elever og lærlinge får en
læreplads under grundforløbet.
Det foreslås, at i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser ændres »yder et særligt tilskud for færdiggørel-
se af grund- og hovedforløb« til »kan yde et særligt tilskud
ved færdiggørelse af uddannelse«.
Forslaget vil indebære, at færdiggørelse af grund- og ho-
vedforløb på erhvervsuddannelserne vil udgå af bestemmel-
27
sens ordlyd. Efter den foreslåede bestemmelses ændrede
ordlyd vil staten kunne yde et særligt tilskud til færdiggørel-
se af uddannelse. Færdiggørelsestaxameteret vil blive udløst
af elevers og lærlinges færdiggørelse af uddannelse. Med
færdiggørelse af uddannelse menes færdiggørelse af det stu-
diekompetencegivende forløb på merkantil eux og ved fær-
diggørelse af hovedforløbet. Der vil således ikke længere
blive ydet færdiggørelsestaxameter for afslutning af grund-
forløbet.
Det vil fremadrettet fremgå af bestemmelsen, at staten
vil kunne yde et tilskud, og altså ikke som hidtil, at staten
yder et tilskud. Det er således med ændringen præciseret, at
tilskuddet alene vil blive ydet, hvis det er fastsat på finanslo-
ven.
Med finansloven for 2023 omfatter tilskuddet således fær-
diggørelse af det studiekompetencegivende forløb på mer-
kantil eux og for færdiggørelse af hovedforløbet. Bekendt-
gørelsen om tilskudsudbetaling m.v. til institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse m.v. vil blive justeret i overensstem-
melse hermed.
Der vil som hidtil ikke blive ydet tilskud for hovedforløb,
der afsluttes i skoleoplæring, jf. § 19 c, stk. 1, 2. pkt., og
taksten fastsættes som hidtil på de årlige finanslove, jf. § 19
c, stk. 1, 3. pkt.
Forslaget skal understøtte, at flere elever og lærlinge har
en læreplads ved grundforløbets afslutning, og at færre ele-
ver og lærlinge optages i skoleoplæring.
Forslaget har sammenhæng med forslaget om inkorpore-
ring af tekstanmærkning nr. 105 om omlægning af lære-
pladstaxameter efter § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, hvortil
der henvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsud-
dannelser, at skolens afgørelse om en elevs optagelse til
eller ophør med skoleoplæring kan indbringes af eleven eller
lærlingen for det det faglige udvalg inden for en uge, fra
afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.
Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af
lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af
trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev
terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.
Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om
at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender
med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af side-
mandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes
op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminolo-
gi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden
for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgiv-
ningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også an-
vendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet
realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 19 f.
Lovændringen indebar bl.a., at betegnelsen "elev" blev
ændret til "elev eller lærling" i loven generelt. Herunder
blev § 66 j, stk. 1, 1. pkt. ændret, så betegnelsen "lærling"
blev indsat i punktummet.
Ved en fejl blev terminologien i § 66 j stk. 1, 1. pkt., ikke
fuldstændig ændret, og betegnelsen "lærlings" blev derfor
ikke indsat i bestemmelsens 1. pkt. efter "elevs".
Det foreslås, at der efter betegnelsen »elevs« i § 66 j stk.
1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser indsættes »eller
lærlings«.
Det foreslåede er en konsekvens af den ændrede termi-
nologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen
"elev" er ændret til "elev eller lærling".
Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af §
66 j, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-
dannelserne.
Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for
driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte
driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-
talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang
driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser
og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-
tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-
ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra
tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober
2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-
poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte
tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-
stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.
2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-
anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021
udmøntede ordningen for 2021.
§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte
28
i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021.
Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret
over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-
smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang
i finansåret 2025.
Det foreslås, at datoen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov nr.
2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervs-
uddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om fle-
re lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra »den 1. januar
2026« til datoen »den 1. januar 2027«.
Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-
den for centerets virke, idet § 12 h i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag om Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne efter forslaget vil blive ophævet den 1. januar 2027
i stedet for den 1. januar 2026.
Forslaget vil alene indebære en forlængelse af perioden
for centerets virke. Det vil således ikke indebære en ændring
af den samlede bevillings størrelse, dvs. der afsættes ikke
flere mider.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af
perioden for anvendelsen af centrets bevilling.
Til nr. 2
Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsud-
dannelserne.
Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for
driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag ikke har disponeret over i foregående år.
3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddan-
nelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte
driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbe-
talte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang
driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser
og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebe-
tales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser,
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere læreplad-
ser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra
tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober
2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har dis-
poneret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte
tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i akt-
stykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk.
2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekst-
anmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021
udmøntede ordningen for 2021.
§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte
i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021.
Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret
over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskud-
smidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang
i finansåret 2025.
Det foreslås, at finansårsangivelsen i § 7, stk. 4, 2. pkt.,
i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov
om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-
aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra
»finansåret 2025« til »finansåret 2026«.
Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perio-
den for anvendelsen af centrets bevilling, idet tilskudsmidler
til centeret efter forslaget vil blive udmøntet sidste gang i
finansåret 2026 i stedet for i finansåret 2025.
Forslaget vil ikke ændre på den samlede bevillings størrel-
se, dvs. der afsættes ikke flere midler. Der vil således alene
være tale om en forlængelse af perioden for anvendelse af
centrets (uændrede) bevilling.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
nr. 1, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af
perioden for centerets virke.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag og lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og ikke
administrativt vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor
vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
29
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 426 af 4. april 2022, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 2 i lov nr. 916 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2
Lønrefusion
»Kapitel 2
Refusion af udgifter til løn og pensionsbidrag«.
2. Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som til-
læg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgivere,
som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen, har
betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller
lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med
lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under ud-
dannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf.
§ 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens
eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgi-
verens indbetaling af pensionsbidrag.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af
beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald
af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager
støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lov-
givning.«
§ 5 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse
om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.
3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlin-
gens«.
Stk. 4-5. ---
§ 7 a. ---
Stk. 2. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgå-
et, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i
de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på
refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse
under igangværende skoleophold ud over den periode, Løn-
modtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om
Lønmodtagernes Garantifond.
4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusions-
berettiget pension, jf. § 4 a, stk. 1,«.
Stk. 3. ---
§ 12 c. ---
30
Stk. 2. ---
Stk. 3. Staten yder tilskud til institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og andre skoler og institutioner for for-
midling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for
lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler,
som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med
et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesfor-
løbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler
med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det stu-
diekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for ud-
dannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsud-
dannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervs-
uddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige
finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en
varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder,
hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.
5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervs-
uddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og
lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent«.
6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:
»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de
årlige finanslove.«
Stk. 4-8. ---
§ 12 e. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag udarbejder en afrapportering over fordeling og anven-
delse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrap-
porteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne-
og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.
7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.
Stk. 11. ---
§ 17 b. Det er med hensyn til udenlandske elever og
lærlinge en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2,
refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostaf-
delinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter
kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at
eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt
i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15,
stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Det er med hensyn til udenlandske elever og lærlinge
en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever
efter § 21 h, stk. 2, og tilskud efter § 21 j, at eleven eller
lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og refu-
sion af udgifter til pensionsbidrag«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på
2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk.
2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder admi-
nistrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere
udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21
a-21 k, 26 b og 26 c. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.
31
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1.
pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v.
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til admi-
nistrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er
fastsat på finansloven. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«,
og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og
-lønniveau«.
12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.
Stk. 3-4. ---
§ 21 b. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
§ 21 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret
i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har
haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. prak-
tikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal
praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Ele-
ver inden for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er
nævnt i § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.
14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og
lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes:
»elever inden for«.
Stk. 4. ---
§ 21 h. ---
Stk. 2. En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i
en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Elever inden
for erhvervsuddannelser og uddannelse, der er nævnt i § 21
f, stk. 4, indgår i beregningen af praktikårselever. Uddannel-
sesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i
lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af
praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i
beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra
den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår,
hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.
15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lær-
linge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever
inden for«.
§ 21 i. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøg-
ning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling
af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte
regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren
afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.
16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
17. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
32
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 19 c. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse
af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke til-
skud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten
fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og
beregning af det særlige tilskud.
1. I § 19 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »yder et særligt tilskud
for færdiggørelse af grund- og hovedforløb« til: »kan yde et
særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse«.
Stk. 2. ---
§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller
ophør med skoleoplæring kan af eleven eller lærlingen in-
den for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven
eller lærlingen, indbringes for det faglige udvalg. Det fagli-
ge udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale
uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven eller lærlingen
kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra
afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.
2. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller
lærlings«.
Stk. 2-3. ---
§ 3
I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov
om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af treparts-
aftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foretages
følgende ændringer:
§ 7
Stk. 1. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves
den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år,
og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til
udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.
1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den
1. januar 2027«.
2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finans-
året 2026«.
33