Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Lovforslag
https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l28/bilag/1/2632373.pdf
Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) § 1 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter § 62 b indsættes: »§ 62 c. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« § 2 I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter kapitel 4 indsættes: »Kapitel 4 a Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne § 25 a. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom- munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin- ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In- stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« § 3 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter § 37 c indsættes: »§ 37 d. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- Journalnummer DokumentId Offentligt L 28 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« § 4 I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 17. august 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef- ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketings- valg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU- valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« Nr. 4 bliver herefter nr. 5. § 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023. Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. august 2023. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelses- institutioner 2.1. Gældende ret 2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Klimamæssige konsekvenser 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder om at skabe en demokratisk kultur hos unge og motivere de unge til at deltage i demokratiet. Et element i at styrke en nærværende, åben og demokratisk debat blandt de unge på ungdomsuddannelsesinstitutionerne er at sikre, at samfunds- engagerende ungdomsorganisationer har gode adgangsvilkår til uddannelsesstederne. For at skabe en mangfoldig og alsi- dig debat er det desuden vigtigt, at organisationerne sikres lige adgang til de enkelte institutioner. Regeringen ønsker derfor at sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ungdoms- uddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbesty- relser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. Det er ikke intentionen med lovforslaget at ændre på eksi- sterende ordninger såsom Operation Dagsværk. 2. Ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannel- sesinstitutioner m.v. 2.1. Gældende ret Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for er- hvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indeholder i dag ingen bestemmel- ser om ungdomsorganisationers adgang til at udøve oplysen- de virksomhed over for eleverne på ungdomsuddannelsesin- stitutioner. Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksen- uddannelsescentre er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan- nelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Institutioner for forberedende grunduddannelse er selvejen- de institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud- dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler, herunder principperne om saglighed og lighed. Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejen- de uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommuna- le, selvejende institutioner inden for den offentlige forvalt- ning. Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslut- te at være selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. In- stitutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status, jf. lovens § 33. Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet og skolen eller kursets indtægter. 2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Dansk Ungdoms Fællesråd har senest i efteråret 2019 oplyst over for Børne- og Undervisningsministeriet, at de politiske ungdomsorganisationer på baggrund af en rundspørge havde oplevet at blive afvist på 21 institutioner (i hvilket tidsrum var ikke nærmere angivet). Af dem var der to institutioner, der afviste politiske ungdomsorganisationer af princip. Den givne begrundelse for afvisning på de resterende institutio- 3 ner var, at de kun ønskede besøg op til et valg, eller når institutionerne selv arrangerede debatten. Med forslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, foreslås det at indføre en ret for samfundsengagerende ungdomsorgani- sationer til efter anmodning at få adgang til at udøve oplys- ende virksomhed over for eleverne på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelsescentre, insti- tutioner for forberedende grunduddannelse og institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt en pligt for institutioner- ne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer efter anmodning kan få adgang til institutionerne. Retningslinjerne vil skulle sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisati- oner, der efter anmodning får adgang til ungdomsuddannel- sesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle, samt at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutio- ners undervisning og øvrige aktiviteter. Med forslagets § 4, nr. 1, foreslås det at indføre en ny tilskudsbetingelse, således at tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser betinges af, at samfundsengage- rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institu- tioner for private gymnasiale uddannelser samt en pligt for institutionerne til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer efter anmodning kan få adgang til institutionerne. Retningslinjer- ne vil skulle sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ung- domsorganisationer, der efter anmodning får ret til adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle, samt at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter. De nye bestemmelser vil skulle sikre, at samfundsengage- rende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ung- domsuddannelsesinstitutioner mindst en gang hvert skoleår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil- lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Ungdomsorganisationer fra opstil- lingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle omfattes af retten til adgang efter anmodning til ungdoms- uddannelsesinstitutionerne. Ungdomsorganisationer med et religiøst forkyndende og/eller kommercielt formål vil ikke skulle sikres adgang efter anmodning til ungdomsuddannel- sesinstitutionerne. Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelsesinsti- tutionerne vil skulle fastsætte og offentliggøre retningslin- jer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationer- ne efter anmodning vil kunne få adgang til institutioner- ne. Retningslinjerne vil skulle offentliggøres på institutio- nens hjemmeside. For så vidt angår private institutioner for gymnasiale uddan- nelser vil den foreslåede ændring også indebære, at tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser betinges af, at det bliver gjort muligt for ungdomsorganisationer efter anmodning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor eleverne mindst en gang hvert skoleår samt i for- bindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindel- se med landsdækkende ungdomsvalg, samt fastsætter og of- fentliggør retningslinjer herom på deres hjemmeside. For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til offent- lige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddan- nelsescentre henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk- ningerne hertil. For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til institu- tioner for forberedende grunduddannelser henvises til lov- forslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil. For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til insti- tutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til lovforsla- gets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil. For nærmere om ungdomsorganisationers adgang til private institutioner for gymnasiale uddannelser henvises til lovfor- slagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil. 3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål Lovforslaget vurderes at kunne bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 4.7. om, at alle elever inden 2030 skal have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nød- vendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt med- borgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling, idet det fore- slåede om efter anmodning at give ungdomsorganisationer adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner vil kunne være med til at give alle elever den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i fremme af en fredelig og ikke- voldelig kultur, globalt medborgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Lovforslaget har mindre implementeringsmæssige konse- kvenser, idet det vil medføre, at offentlige gymnasier, vok- senuddannelsescentre, institutioner for forberedende grund- uddannelse, institutioner for erhvervsuddannelse og private gymnasier vil skulle fastsætte retningslinjer om ungdoms- organisationers adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionen samt offentliggøre deres retningslinjer på institutionens hjemmeside. Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. 4 Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise- ringsklar lovgivning. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor- gerne. 7. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. 8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven- ser. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. maj 2022 til den 20. juni 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte- ordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevæ- gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund- hed, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Ce- vea, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor- ening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er- hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fæl- lesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammen- slutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisatio- ner, Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Professi- onshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dan- ske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorgani- sationers Samråd, Danske Universiteter, De private sociale tilbud (LOS), DEA, Den uvildige konsulentordning på han- dicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kri- minalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, EVA - Danmarks Evaluerings- institut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Dan- mark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fag og Arbejde, For- eningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU- centrene, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, For- eningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko- lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, Kriminalforsor- gen, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselev- bestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammen- slutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ledersamrådet, LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Net- værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforenin- gen, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionssko- leforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grund- læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan- nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Ud- satte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Dan- mark, Selvejende og private institutioners forening (Spi- fo), Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannel- sesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsringen, Ung- domsuddannelsernes Vejlederforening, UU Danmark og VUC Bestyrelsesforeningen. 11. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konse- kvenser for stat, kommuner og regio- ner Ingen Ingen 5 Implementerings- konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Økonomiske kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for er- hvervslivet Ingen Ingen Administrative kon- sekvenser for bor- gerne Ingen Ingen Klimamæssige kon- sekvenser Ingen Ingen Miljø- og naturmæs- sige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-ret- ten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU- regulering/ Går vi- dere end minimums- krav i EU-regule- ring (sæt X) Ja Nej X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisationers adgang til at ud- øve oplysende virksomhed over for eleverne på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelses- centre. Offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og vok- senuddannelsescentre er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 1, stk. 5, i lov om instituti- oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud- dannelse m.v. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindeli- ge regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lig- hed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner og voksenud- dannelsescentre. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 62 c, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al- men voksenuddannelse m.v., hvorefter samfundsengageren- de ungdomsorganisationer efter anmodning har adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio- nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent- liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside. Det foreslåede § 62 c, 1. pkt., vil have den virkning, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod- ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil- lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk- kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg- handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret- ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører. Det foreslåede § 62 c, 2. pkt., vil have den virkning, at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan- nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani- sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op- lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin- jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få 6 adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage- rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung- domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op- byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de- res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg- gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati- oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Definitionen er enslydende med formuleringen i folkeop- lysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål el- ler adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningslo- ven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. decem- ber 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningslo- ven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller under- minerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menne- skerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lovforslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i formuleringen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden- de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn- sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø- get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for- kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En organisation må dermed efter det foreslåede gerne give kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for religiøse organisationer uden forudgående anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati- onen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul- le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung- domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam- fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de- res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti- on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem- mer eller anmode om bidrag. Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor- ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som in- stitutionen har opstillet. Institutionen vil for eksempel kunne leve op til denne del af bestemmelsen ved at tilbyde ung- domsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et "ungdoms- folkemøde" på institutionen en hverdag fra kl. 10-12 i kanti- nen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op. Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø- bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på- beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio- nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin- jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu- tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på- gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe- rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes, eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen. Såfremt ledelsen på et offentligt gymnasium eller et vok- senuddannelsescenter afviser en anmodning om besøg fra en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af- slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a. principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om partshøring anvendelse. Det vil desuden efter det foreslåede være ledelsens pligt at oplyse den pågældende ungdomsor- ganisation om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få adgang til institutionen. Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul- le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser” udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler- nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og Undervisningsministeriet. 7 Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre: - at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan- lægning, fx 10 dage før et arrangement. - at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi- ske beslutningsproces. - at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis- kriminerende budskaber er uacceptable. - at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt. - at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd- de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement. - at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio- nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et igangværende besøg afbrydes. - frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 2 Til nr. 1 Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa- tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutioner for forberedende grunduddannelse. Institutioner for forberedende grunduddannelse er selve- jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, jf. § 2, stk. 1, i lov om institutioner for forberedende grundud- dannelse. Institutionerne skal som følge heraf udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almindelige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Det føl- ger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling af henvendel- ser fra ungdomsorganisationers om adgang til institutioner for forberedende grunduddannelse. Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel efter kapitel 4, kapi- tel 4 a, i lov om institutioner for forberedende grunduddan- nelse, hvorefter samfundsengagerende ungdomsorganisatio- ner efter anmodning har adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeaf- stemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdoms- valg. Institutionerne fastsætter og offentliggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside. Det foreslåede § 25 a, 1. pkt., vil have den virkning, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod- ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil- lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører. Det foreslåede § 25 a, 2. pkt., vil have den virkning, at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan- nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani- sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne, og hvilke budskaber de må formidle. Endvidere vil retnings- linjerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage- rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung- domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op- byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de- res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg- gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati- oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Definitionen er enslydende med formuleringen af folke- oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el- ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings- loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger til lovforslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i formuleringen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden- de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn- sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø- get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for- kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En organisation må dermed efter det foreslåede gerne give kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for religiøse organisationer uden forudgående anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på 8 straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati- onen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul- le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung- domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam- fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de- res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelt- vis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelses- institution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller anmode om bidrag. Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor- ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms- folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op. Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø- bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu- tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings- linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok- tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institutionen i november, vil institutionen kunne henvise den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran- gementet i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes, eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen. Såfremt ledelsen på en institution for forberedende grund- uddannelse afviser en anmodning om besøg fra en sam- fundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen som følge af forvaltningsloven skulle have pligt til at angive en begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt afslag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a. principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel- sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få adgang til institutionen. Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul- le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser” udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler- nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og Undervisningsministeriet. Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre: - at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan- lægning, fx 10 dage før et arrangement. - at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi- ske beslutningsproces. - at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis- kriminerende budskaber er uacceptable. - at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt. - at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd- de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement. - at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio- nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et igangværende besøg afbrydes. - frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 3 Til nr. 1 Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse inde- holder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisatio- ners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutioner for erhvervsrettede uddannelser. Efter § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der tidligere var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der tidligere var amtskommunale, selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det følger videre af § 4 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutioner, der forud for den 1. januar 2007 var godkendt efter § 1, stk. 1, kan beslutte 9 at være selvejende institutioner inden for den offentlige for- valtning. Dette skal fremgå af institutionens vedtægt. Institutioner for erhvervsrettede uddannelser, der er selve- jende institutioner inden for den offentlige forvaltning, skal udøve deres virksomhed inden for forvaltningslovens almin- delige regler, herunder bl.a. principperne om saglighed og lighed. Det følger bl.a. heraf, at væsentligt lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Institutionerne må således ikke foretage usaglig forskelsbehandling i deres behandling af henvendelser fra ungdomsorganisationers om adgang til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 37 d, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod- ning har adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbe- styrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. Institutioner- ne fastsætter og offentliggør retningslinjer herom på institu- tionens hjemmeside. Det foreslåede § 37 d, 1. pkt., vil have den virkning, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod- ning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionen minimum en gang hvert sko- leår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstillingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regions- råd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valghandlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke retten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører. Det foreslåede § 37 d, 2. pkt., vil have den virkning, at institutionerne forpligtes til at fastsætte og offentliggøre retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige adgang til ungdomsuddan- nelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorgani- sationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve op- lysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og hvilke budskaber, de må formidle. Endvidere vil retningslin- jerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage- rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung- domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op- byggede organisationer, hvor medlemmerne selv vælger de- res ledelse, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæg- gende friheds- og menneskerettigheder. Ungdomsorganisati- oner fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Definitionen er enslydende med formuleringen af folke- oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el- ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings- loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig- ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov- forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i formuleringen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden- de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn- sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø- get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for- kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En organisation må dermed efter det foreslåede gerne give kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for religiøse organisationer uden forudgående anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati- onen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul- le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung- domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam- fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de- res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter anmodning at få adgang til en ungdomsuddannelsesinstituti- on, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlem- mer eller anmode om bidrag. Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor- ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms- folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op. Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår 10 ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø- bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne på- beråbe sig ret til at komme på institutionen uden institutio- nens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retningslin- jer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i oktober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institu- tionen i november, vil institutionen kunne henvise den på- gældende ungdomsorganisation til at vente til arrangementet i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens retningslinjer eller – for organisationer, der er opstillingsbe- rettigede i de pågældende valg – i tilfælde af folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes, eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand på institutionen. Det står institutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen Såfremt ledelsen på en offentlig institution for erhvervs- rettede uddannelser afviser en anmodning om besøg fra en samfundsengagerende ungdomsorganisation, vil ledelsen som følge af forvaltningsloven have pligt til at angive en begrundelse til ungdomsorganisationen for et eventuelt af- slag på adgang. Begrundelsen vil skulle leve op til bl.a. principperne om saglighed og lighed. Da der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, finder reglerne om partshøring anvendelse. Det vil desuden skulle være ledel- sens pligt at oplyse den pågældende ungdomsorganisation om, hvornår og hvordan den efter anmodning vil kunne få adgang til institutionen. Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skul- le tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser” udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskoler- nes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og Undervisningsministeriet. Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre: - at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan- lægning, fx 10 dage før et arrangement. - at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi- ske beslutningsproces. - at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis- kriminerende budskaber er uacceptable. - at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt. - at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd- de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement. - at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio- nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et igangværende besøg afbrydes. - frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 4 Til nr. 1 Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser indeholder i dag ingen bestemmelser om ungdomsorganisa- tioners adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på private institutioner for gymnasiale uddannelser. Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at skolen eller kurset skal være en selvejende institution. Skoler og kurser, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status, jf. lovens § 33. Af § 17, stk. 1, i lov om private institutioner for gymnasia- le uddannelser følger det, at der ydes tilskud til skoler eller kurser, som opfylder en række betingelser, herunder bl.a. om årselevtal, løn- og ansættelsesvilkår, bestyrelsens habilitet og skolen eller kursets indtægter. Det foreslås at indsætte et nyt § 17, stk. 1, nr. 4, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, hvorefter det vil blive en tilskudsbetingelse, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmodning får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutio- nerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med lands- dækkende ungdomsvalg. Institutionerne fastsætter og offent- liggør retningslinjer herom på institutionens hjemmeside. Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., vil have den virkning, at tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser bliver betinget af, at det bliver gjort muligt for samfundsengagerende ungdomsorganisationer efter anmod- ning at få adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor eleverne på institutionen minimum en gang hvert skoleår samt – for organisationer, der er eller repræsenterer opstil- lingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdæk- kende ungdomsvalg. Ved adgang ifm. ovenfor nævnte valg- handlinger, vil institutionen kunne vælge at indskrænke ret- ten til adgang til at omfatte de organisationer, der selv er eller repræsenterer opstillingsberettigede aktører. Det foreslåede § 17, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., vil have den virk- ning, at det bliver en tilskudsbetingelse, at institutionerne fastsætter og offentliggør retningslinjer, der vil skulle sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har lige ad- 11 gang til ungdomsuddannelsesinstitutionen samt tydeliggøre hvilke ungdomsorganisationer, der efter anmodning vil få adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne og hvilke budskaber, de må formidle. End- videre vil retningslinjerne skulle sikre, at besøgene sker under hensyntagen til de enkelte institutioners undervisning og øvrige aktiviteter. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner gælde for samfundsengage- rende ungdomsorganisationer. Samfundsengagerende ung- domsorganisationer vil skulle forstås som demokratisk op- byggede organisationer, etableret af unge, hvis formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Ungdoms- organisationer fra opstillingsberettigede partier i Danmark vil til hver en tid skulle være omfattet af retten til efter anmodning at få adgang til ungdomsuddannelsesinstitutio- nerne. Definitionen er enslydende med formuleringen af folke- oplysningslovens § 4 a, hvorefter foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati el- ler grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysnings- loven. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1553 af 13. december 2016 om ændring af folkeoplysningsloven og lig- ningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder). Af de specielle bemærkninger i lov- forslaget til bestemmelsen fremgår det nærmere, hvad der ligger i formuleringen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed. Ved religiøst forkynden- de øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen øn- sker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besø- get agerer pågående eller belærende. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst for- kyndende, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. En organisation må dermed efter det foreslåede gerne give kundskab til elever om særlige religiøse retninger, men ikke med det formål at vinde nye tilhængere eller ved at være pågående eller belærende. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for religiøse organisationer uden forudgående anmodning at rette henvendelse til en elev med henblik på straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisati- onen. Efter det foreslåede vil retten til efter anmodning at få adgang på ungdomsinstitutioner ikke gælde for ungdomsor- ganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionen i et kommercielt øjemed. Ved kommercielt øjemed vil skul- le forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang til ung- domsinstitutionen med et sigte på økonomisk vinding. Sam- fundsengagerende ungdomsorganisationer, der gennem de- res virke indsamler penge, men som ikke lader denne del af deres virksomhed komme til udtryk på institutionerne, vil skulle have ret til adgang efter anmodning på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer. Eksempelvis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til efter anmodning at få adgang til en ungdomsinstitution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller anmode om bidrag. Efter det foreslåede vil samfundsengagerende ungdomsor- ganisationer skulle have mulighed for at besøge institutionen mindst en gang hvert skoleår inden for de rammer, som institutionen har opstillet. Institutionen vil fx kunne leve op til denne del af bestemmelsen ved eksempelvis at tilbyde ungdomsorganisationer at komme på institutionen i et fastsat tidsrum af en rimelig varighed inden for normal skoletid en gang hvert skoleår. Et eksempel kunne være et ”ungdoms- folkemøde” på skolen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op. Det foreslåede vil ikke medføre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til selv at vælge, hvornår ungdomsorganisationen ønsker at besøge institutionen i lø- bet af et skoleår. Ungdomsorganisationer vil ikke kunne påberåbe sig ret til at komme på institutionen uden institu- tionens godkendelse. Har en institutionen fx i sine retnings- linjer beskrevet, at den holder ”ungdomsfolkemøde” i ok- tober hvert skoleår, og en ungdomsorganisation kontakter institutionen i november, vil institutionen kunne henvise den pågældende ungdomsorganisation til at vente til arran- gementet i oktober det følgende år med efter anmodning at få adgang til institutionen, medmindre andet fremgår af institutionens retningslinjer eller i tilfælde af folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne må ikke udskyde et arrangement på tværs af skoleår, hvis dette får den effekt, at der vil være et skoleår, hvor ungdomsorganisationerne ikke efter anmodning har haft adgang til institutionen. Der vil dog kunne forekomme undskyldelige omstændigheder, der vil kunne have den virkning, at et arrangement må udskydes, eksempelvis hvis et arrangement skal afholdes den sidste dag før sommerferien, og der på denne dag udbryder brand på institutionen. Hvis der forekommer en sådan undskylde- lig omstændighed, der gør, at et arrangement bliver udskudt, vil det ikke få tilskudsmæssige konsekvenser. Det står insti- tutionerne frit for at vælge at give adgang efter anmodning for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen Det forudsættes, at institutionernes retningslinjer vil skulle tage udgangspunkt i ”kodeks for samfundsengagerende ung- domsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser”. Retningslinjerne vil desuden kunne vedrøre: - at organisationerne skal have givet tilsagn om besøg i rimelig tid inden besøget af hensyn til institutionernes plan- lægning, fx 10 dage før et arrangement. 12 - at organisationerne skal bidrage ind i en læringskontekst for elever på institutionen, så de eksempelvis kan blive bedt om at fortælle om, hvordan de som samfundsengagerende ungdomsorganisationer søger at få indflydelse på den politi- ske beslutningsproces. - at enhver form for racistiske, sexistiske eller andre dis- kriminerende budskaber er uacceptable. - at formidling af antidemokratiske budskaber er forbudt. - at organisationerne er ansvarlige for at gøre klar og ryd- de op efter sig selv i forbindelse med et besøg/arrangement. - at brud på de opstillede retningslinjer for organisatio- nens adfærd på institutionen kan medføre, at organisationen udelukkes fra at aflægge besøg på institutionen, eller at et igangværende besøg afbrydes. - frister for hvornår der senest skal anmodes om besøg. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli- ge bemærkninger. Til § 5 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023. Det bemærkes, at de foreslåede ændringer ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning. 13 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 17. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 62 b indsættes: »§ 62 c. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« § 2 I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 4 indsættes: »Kapitel 4 a Ungdomsorganisationers adgang til institutionerne § 25 a. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kom- munalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemnin- ger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. In- stitutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« § 3 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 37 c indsættes: »§ 37 d. Samfundsengagerende ungdomsorganisationer har efter anmodning adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« 14 § 4 I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1183 af 17. august 2022, foreta- ges følgende ændringer: § 17. --- 1) --- 2) --- 3) --- 4) Skolen eller kurset skal have andre indtægter end stats- tilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsæt- te regler herom, herunder om opkrævning af fuld deltager- betaling for kursister med en videregående uddannelse på hf-enkeltfag samt om tilmelding til disse uddannelser. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxa- metertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling. På de årlige finanslove fastsættes en minimumsgrænse for egen- dækningen. 1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: »4) Samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ef- ter anmodning have adgang til at udøve oplysende virk- somhed over for eleverne på institutionerne mindst en gang hvert skoleår samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, EU-valg og folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ung- domsvalg. Institutionerne fastsætter og offentliggør deres retningslinjer herom på institutionens hjemmeside.« Nr. 4 bliver herefter nr. 5. 15
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l28/bilag/1/2632376.pdf
Høringsnotat om Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) 1. Indledning Et udkast til lovforslag har i perioden 23. maj 2022 til 20. juni 2022 været sendt i høring hos 108 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen. Der er modtaget 26 høringssvar, hvoraf 21 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt. Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet. Høringssvar, der er indkommet efter udløbet af høringsfristen, indgår ikke i høringsnotatet, men oversendes også til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. 2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget: Angivelse i lovforslagets bemærkninger af, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ændre på eksisterende ordninger såsom Operation Dagsværk (se hertil afsnit 4.2. nedenfor). Angivelse i lovforslagets bemærkninger af, at det står institutionerne frit for at vælge at give adgang for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen. Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter. 3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anerkender vigtigheden af, at elever på ungdomsuddannelsesinstitutioner introduceres til samfundsengagerende ungdomsorganisationer og derigennem kan blive en del af den demokratiske samtale i samfundet. I forlængelse heraf er det positivt, at der med lovforslaget kommer transparens omkring reglerne for disse organisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Dansk Folkeoplysnings Samråd bakker op om lovforslaget og mener, det er afgørende, at unge borgere stifter bekendtskab med demokratiske processer og demokratiske foreningers politiske arbejde. Dansk Ungdoms Fællesråd er overordnet meget tilfreds med det forelagte udkast og bakker i høj grad op om intentionerne i forslaget. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker op om at give samfundsengagerende ungdomsorganisationer lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner, under det i forslaget nævnte Offentligt L 28 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 hensyntagen til institutionernes undervisning og andre aktiviteter ved, at institutionerne lokalt fastsætter nærmere retningslinjer og planlægger besøgene. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne finder den overordnede hensigt med forslaget til ændring af institutionslovgivningerne for ungdomsuddannelsesinstitutionerne hensigtsmæssig – herunder den foreslåede indsættelse af en ny § 37 d i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder at den enkelte institution offentliggør sine retningslinjer for, hvordan tilladelse til en sådan adgang opnås. Danske Gymnasier støtter også lovforslaget. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) ser positivt på at der bliver lavet nye retningslinjer for, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på bl.a. deres institutioner. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om ambitionen om at sikre samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinsitutionerne. FGU Danmark bakker op om forslaget, som med lighed med i dag vil give ungdomsorganisationer mulighed for at udøve oplysende virksomhed på FGU-institutionerne. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd støtter ønsket om en lovsikret adgang for ungdomsorganisationer til at udøve oplysende virksomhed over for elever på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner etc. Grundtvigsk Forum støtter intentionen om, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer kan få lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner og udøve oplysende virksomhed overfor eleverne i erkendelse af, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena for at skabe demokratisk kultur blandt unge, styrke en alsidig debat og motivere til deltagelse. Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) bakker helhjertet op om intentionen i lovforslaget. 4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag 4.1. Religiøse organisationers adgang til ungdomsorganisationerne DUF er meget bekymret for, at med definitionen; ”Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående eller belærende”, så er det op til en subjektiv vurdering om en religiøs udtalelse er belærende eller ej, som i det nuværende lovforslag vil pålægge den enkelte uddannelsessted at vurdere. Med ovennævnte definition indbygges et utilsigtet fortolkningsrum, hvor al deling og oplysning om religiøse overbevisninger, synspunkter eller lignende kan klassificeres som forkyndende, hvilket kan betyde at religiøse foreninger nægtes adgang til uddannelsessteder, hvilket vil være i strid med lovforslagets intention. DUF opfordrer til, at lovforslaget gør brug af tænkningen og kriterierne, der ligger bag folkeoplysningsloven, som opererer med et objektivt kriterium for religion som gudsdyrkelse eller egentlige kirkelige handlinger, hvilket sikrer rammerne for, at en religiøs forening ikke udelukkes fra at udføre frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder i et tros- og religionsfrihedsperspektiv, at bemærkningerne til lovforslaget der, hvor det siges, at det ’ikke gælder for ungdomsorganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed’, er problematiske. Rådet bemærker bl.a. i den forbindelse, at der med loven kan være tale om indførelse af en begrænsning af religionsfriheden. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd mener derfor, at bemærkningernes formuleringer omkring religiøse ungdomsorganisationer bør udelades fra lovforslaget, da de dels ikke sikrer lige behandling for alle ungdomsorganisationer og modvirker usaglig forskelsbehandling af organisationernes adgang til ungdomsuddannelser, dels ikke respekterer de grundlæggende tros- og religionsfrihedsrettigheder for ungdomsorganisationerne. Foreningen Åndsfrihed bemærker, at forslaget drejer sig om et område, der indtil nu har været overladt til det konkrete uddannelsessteds vurdering og praksis, og forslaget peger i retning af en væsentligt stærkere styring i forhold til, hvad der må diskuteres på ungdomsuddannelserne – og med hvem. Særligt tydelig – og særligt problematisk – bliver tendensen til topstyring i forhold til den skelnen, som lovforslaget lægger op til, mellem ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” i bred forstand og ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”, der ønsker adgang til uddannelsesstederne i ”religiøst forkyndende øjemed”. De sidste har ifølge lovforslaget ikke ret til adgang på uddannelsesstederne. Hermed er lovforslaget udtryk for en særliggørelse af religion og religiøsitet, der udpeges som særligt farlig og problematisk og en indskrænkning af religionsfriheden. Foreningen anbefaler således klart, at forslaget tages af bordet. Såfremt det alligevel ikke tages af bordet, bør der skrues mest muligt ned for detailreguleringen, således at loven alene indeholder en overordnet formulering om, at det skal være muligt for samfundsengagerende ungdomsorganisationer at få adgang til ungdomsinstitutioner inden for rammer og retningslinjer, som institutionerne selv fastlægger. Grundtvigsk Forum bemærker, at det er bekymrende, at lovforslaget rummer en række uklare formuleringer om, hvilke typer af ungdomsforeninger loven vil give et retskrav på adgang, og hvilke den ikke vil. Lovforslaget skelner således mellem samfundsengagerende ungdomsorganisationer i bred forstand, heriblandt hvilke der kan være organisationer med et religiøst udgangspunkt. Disse har et retskrav på adgang. Hvorimod samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der ønsker adgang i et religiøst forkyndende øjemed og udemokratiske organisationer, ikke har et retskrav på at bedrive oplysningsvirksomhed. Disse uklare bestemmelser rummer en risiko for tilfældig og usaglig udelukkelse og forskelsbehandling. Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) bemærker, at der må være forskel på de aktiviteter som udøves på en ungdomsuddannelse og i kirkerummet. Udfordringen ved brugen af både ordet forkyndelse og den efterfølgende uddybelse: ”agerer […] belærende” er, at disse begreber hurtigt lægger op til den enkeltes subjektive vurdering. Videre mener KFS, at hvis såfremt man vil have en afgræsning med, så bør man anvende formuleringen fra Folkeoplysningsloven §33 stk. 4, hvor i der står ”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelig handling”. Denne formulering er gennemtestet, og giver en væsentlig mere etableret ramme at forholde sig til både som forening og som ungdomsuddannelse. KFS bakker helt op om, at pågående adfærd ikke kan accepteres. KFS mener dog, at forudsætningen for at kunne være en samfundsengagerende forening er, at man nødvendigvis tilbyder og inviterer til engagement. Det kan i øvrigt bemærkes, at denne restriktion kun pålægges samfundsengagerende religiøse foreninger samt non-profit nødhjælpsungdomsorganisationer og ikke dækker politiske ungdomsorganisationer. KFS anerkender, at det er nødvendigt med en afgrænsning af, hvilke budskaber de samfundsengagerende ungdomsorganisationer må bringe i forbindelse med et besøg på en ungdomsuddannelse. For KFS er det dog vigtigt, at disse retningslinjer ikke kan anvendes til at begrænse adgangen for samfundsengagerende organisationer mere, end de grænser som bemærkningerne allerede lægger op til jf. reference til ovennævnte kodeks. Det er derfor nødvendigt, at de begrænsninger, det er muligt for uddannelsesstederne at opsætte, skal være begrundet i objektive kriterier. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: Forslaget er møntet på samfundsengagerende ungdomsorganisationer, herunder også religiøse ungdomsorganisationer i det omfang de er samfundsengagerende. Meningen med besøgene skal være at bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Det kan være fint for eleverne at stifte bekendtskab med forskellige trosretninger og politiske såvel som filosofiske overbevisninger, men det er ikke formålet, at organisationerne skal have ret til eksempelvis at forsøge at hverve medlemmer. Dette gælder for alle ungdomsorganisationer, religiøse såvel som ikke-religiøse. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at der ikke med forslaget foretages begrænsninger i religionsfriheden eller bliver gjort forskel på religiøse og ikke-religiøse ungdomsorganisationer. For så vidt angår definitionen ”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger”, der anvendes i folkeoplysningsloven, findes den i denne sammenhæng at være for snæver i sit anvendelsesområde. Formålet med lovforslaget er at etablere en ret for samfundsengagerende ungdomsorganisationer til at få adgang til institutionerne for at udbrede budskaber, der vil kunne give eleverne lyst til at engagere sig i samfundet. Det er ikke formålet at etablere en ret til at forkynde eller agere pågående eller belærende. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at den valgte definition er hensigtsmæssig. Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 4.2. Hjælpeorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne DUF bemærker, at når humanitære, såvel som politiske eller religiøse ungdomsorganisationer, besøger uddannelsesinstitutionerne virker det naturligt at præsentere særligt interesserede unge for muligheden om at være med i foreningens arbejde. Samtidig er besøgene på uddannelsesinstitutionerne også en måde for foreningerne at fremvise andre unge, hvad det vil sige at være med i deres foreningsfællesskab. Derfor kan alle besøg fra de humanitære foreninger ufrivilligt tolkes som værende med formål om at hverve medlemmer, og de kan med bemærkningerne nægtes adgang til uddannelsesstederne. Det går imod lovens intention, og derfor vil DUF foreslå, at man bruger én anden formulering i bemærkningerne, såsom ”faceradfærd” eller erstatter passagen med en formulering lignende ”… såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve de unge til faste sponsorater eller anmoder om bidrag”. Ungdommens Røde Kors (URK) og Red Barnet Ungdom (RBU) bemærker, at når der i lovforslaget står, at man ikke må forsøge at hverve medlemmer forudser vi, at mange uddannelsesinstitutioner vil opfatte frivilligrekruttering som et forsøg på at hverve medlemmer. Når der i sidste sætning står, at man ikke må anmode om bidrag, kan det få konsekvenser for en organisation som Operation Dagsværk, hvor gymnasieelever donerer en dags arbejdsløn. URK og RBU foreslår, at følgende sætning slettes fra lovteksten: ”Eksempelvis vil non-profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til adgang til en ungdomsuddannelsesinstitution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller anmode om bidrag”. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger: Som nævnt ovenfor er forslaget møntet på samfundsengagerende ungdomsorganisationer, og meningen med besøgene skal være at bidrage til elevernes demokratiske dannelse. Det bemærkes, at en oplysning om, at man kan blive medlem af en ungdomsorganisation, eksempelvis som led i præsentationen af en ungdomsorganisation, efter ministeriets opfattelse ikke i sig selv er udtryk for, at den pågældende organisation forsøger at hverve medlemmer. Bemærkningerne om hvervning af medlemmer har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger til punkt 4.1. Det tilføjes, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ændre på eksisterende ordninger såsom Operation Dagsværk. Dette vil blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger. 4.3. Frekvensen af besøgene DA mener, at hensynet til gennemførsel af undervisningen og fastholdelse af undervisningens kvalitet til hver en tid bør vægte højest. Der bør derfor altid være mulighed for ved saglig grund at afvise besøg fra ungdomsorganisationer, der ligger inden for undervisningstiden. Dette bør præciseres i lovforslaget. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ser med bekymring på forslaget i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan efterleve forslaget ved at tilbyde organisationerne én dag årligt i ét specifikt tidsrum, hvor de kan få lov at stille en stand op. En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil i praksis betyde, at det bliver svært for ungdomsorganisationerne at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre. DUF vil således kraftigt opfordre til, at det fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at intentionen med loven ikke er at begrænse ungdomsorganisationernes adgang til uddannelsesinstitutionerne, ved for eksempel kun at åbne for besøg én gang om året til en fælles besøgs-/demokratidag. Ydermere opfordrer DUF til, at lovteksten udformes således, at ungdomsuddannelser er forpligtede til at lade samfundsengagerende ungdomsorganisationer under DUF besøge ungdomsuddannelsesinstitutioner minimum én gang halvårligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. FGU Danmark bemærker, at det i den foreslåede nye § 25 a i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår uklart, hvorvidt lovforslaget giver ungdomsorganisationer ret til at udøve oplysende virksomhed mindst én gang årligt samlet set eller mindst én gang årligt og derudover i forbindelse med valg. KFS er betænkelig ved bemærkningens formulering om, at uddannelsesstederne kan begrænse samfundsengagerende ungdomsorganisationers ret til et besøg til en årlig dag og et bestemt tidspunkt. En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil derfor i praksis kunne betyde, at det bliver svært, hvis ikke ligefrem umuligt for en forening som KFS at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre. URK og RBU bemærker, at når det i bemærkningerne til loven nævnes at institutionerne eksempelvis kan give ungdomsorganisationerne adgang ved afholdelse af et ungdomsfolkemøde" på institutionen en hverdag fra kl. 10-12 i kantinen, hvor ungdomsorganisationerne får mulighed for at stille en stand op, er der risiko for, at uddannelsesinstitutionerne begrænser alle ungdomsorganisationer til at komme én dag om året, hvilket vil få meget store konsekvenser for URK og RBU, der har behov for at komme flere gange om året for at oplyse om aktiviteter mhp. at engagere unge mennesker til at tage aktiv del i foreningslivet. Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger: Lovforslaget giver samfundsengagerende ungdomsorganisationer ret til adgang til institutionerne mindst én gang årligt samt derudover i forbindelse med valg mv. Det er afgørende, at besøgene fra ungdomsorganisationerne sker på en måde, så det ikke forstyrrer undervisningen. Det er op til den enkelte institution selv at fastlægge retningslinjer for besøgene, så de tilrettelægges i harmoni med undervisningen. Det står institutionerne frit for at vælge at give adgang for ungdomsorganisationerne i videre omfang end det ved lovforslaget fastsatte minimum, hvis det vurderes at være sagligt og hensigtsmæssigt, og det i øvrigt ikke forstyrrer undervisningen. Dette vil blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger. Bemærkningerne i dette afsnit giver herudover ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 4.4. Ungdomsuddannelsesinstitutionernes frihed til at afgøre, hvem de vil lukke ind Danmarks Private Skoler bemærker, at det er et væsentligt element i dette lovforslag at gøre ungdomsorganisationers adgang til frie og private gymnasiale uddannelser til en tilskudsbetingelse. Et frit og privat gymnasium er en fri, selvejende, værdibåret institution. Der er med forslaget tale om detailstyring af de frie og private gymnasiers virke. Danmarks Private Skoler finder lovforslaget indskrænkende i forhold til de frie og private gymnasiers frihed og virke og stiller sig uforstående over for, at der ikke er tillid til, at de frie og private gymnasier varetager elevernes demokratiske dannelse, herunder muligheden for at stifte bekendtskab med forskellige politiske holdninger. Danmarks Private Skoler finder ny lovgivning unødvendig. Der er rig mulighed, inden for den nuværende lovgivning, at sikre, at de frie og private gymnasier lever op til det, de skal. Foreningen finder, at argumentationen (DUFs rundringning i 2019) for at gøre ’adgang for ungdomsorganisationer fra opstillingsberettigede partier’ til en tilskudsbetingelse utilstrækkelig. Danske Gymnasier bemærker, at det særligt er væsentligt, at det tydeligt bliver kommunikeret, at det er institutionerne, der beslutter, hvordan orden på skolen skal opretholdes, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Det indebærer, at det også er institutionen, der beslutter, hvornår en organisation eller andre må møde op på skolens matrikel og udbrede sine budskaber, herunder hvilke rammer der skal gælde for sådan et møde. En afvisning af en organisation må således ikke ske på grund af organisationens ståsted, men kan alene ske ud fra nogle objektive kriterier, som skal gælde for alle organisationer, der ønsker fremmøde på skolen. Det bør fx være hensynet til undervisningen, tidspunkt, varighed mm. Grundtvigsk Forum anbefaler, at ansvaret for udvikling og tilrettelæggelse af en demokratisk kultur med inddragelse af samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ligge i den enkelte uddannelsesinstitution og ikke påbydes ved lov. Den enkelte uddannelsesinstitution må selv have frihed og ansvar til at tilrettelægge, hvorledes elever på ungdomsuddannelser møder samfundsengagerende og oplysende debat som en del af sit alment dannende formål. Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger: Lovforslaget ændrer ikke på, at det er op til institutionerne at foretage en konkret vurdering af, om man ønsker at give en ungdomsorganisation adgang til institutionen. For de offentlige institutioners vedkommende skal der være tale om en saglig vurdering. Det forslås i de specielle bemærkninger til lovforslaget, at de retningslinjer, institutionerne vil skulle fastsætte for besøgene, vil skulle tage udgangspunkt i ”Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser” udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd, Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Børne- og Undervisningsministeriet. Der gives også flere eksempler i lovforslaget på retningslinjer, der vil kunne fastsættes. Eksemplerne er ikke udtryk for en udtømmende oplistning af, hvilke retningslinjer, der vil kunne fastsættes. Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 4.5. Elevorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne DUF anerkender, at der er behov for at sætte en grænse for antal af besøg fra nogle samfundsengagerende ungdomsorganisationer, men ser med stor bekymring på minimumsgrænsen på adgang for elev- og studenterorganisationer, som i dag har god adgang til at besøge og være på ungdomsuddannelserne. DUF gør opmærksom på, at minimumsgrænsen kan risikere at blive en utilsigtet kattelem, hvorigennem uddannelsessteder potentielt får mulighed for at begrænse elev- og studenterorganisationer nuværende adgang, hvilket DUF ikke oplever som intentionen med lovforslaget. Derfor ønsker DUF sikring for, at elev- og studenterorganisationers nuværende adgang ikke må begrænses af lovforslaget. DGS, EEO og LH er bekymrede for at institutionerne kommer til at implementere reglerne så bredt at det komme til at begrænse vores adgang til de elevråd, vi repræsenterer. Disse er vi oftere ude at besøge end blot én gang om året, eftersom der er tale om vores medlemmer. Den direkte kobling mellem elevråd og national elevorganisation er afgørende både for vores virke hos det enkelte elevråd og som nationalt talerør for eleverne. DGS, EEO og LH ser gerne at det udspecificeres at elevorganisationerne har løbende adgang til skolerne eller at der kommer en klar sondring mellem de brede samfundsengagerende ungdomsorganisationer og DGS, EEO og LH der specifikt er elevrådenes landsorganisation og talerør. Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger: Lovforslaget er ikke møntet på elevorganisationerne. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på den praksis, der er for elevorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Bemærkningerne i dette afsnit har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 4.6. Definitionen af ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne foreslår, at kredsen af ”ungdomsorganisationer med samfundsengagement” defineres ved et gyldigt medlemskab af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. En sådan præcisering vil udelukke organisationer, der fortrinsvis har en kommerciel interesse i deltagelse i arrangementer med henblik på markedsføring af tjenester og ydelser – uanset disse ydelsers karakter i øvrigt. Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger: DUF’s medlemmer og andre organisationer, der opfylder DUF’s formål (nemlig at arbejde for, at ungdommen opdrages og dannes i demokratiet, at ungdommen organiserer sig i demokratiske, frivillige og forpligtende fællesskaber og sikre bedst mulige vilkår for og udvikling af foreningslivet, jf. deres vedtægter) vil være omfattet af retten til adgang i lovudkastet. Der er i lovforslaget taget udgangspunkt i Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser i forhold til, hvilke retningslinjer institutionerne kan fastsætte for, hvilke ungdomsorganisationer der kan få adgang til institutionerne (herunder fx at de skal være demokratiske mv.). Det er ministeriets vurdering, at det vil være rigtigst at bruge nævnte kodeks som forelæg for en generisk definition i stedet for lade en privat forening afgrænse, hvilke organisationer der skal have ret til adgang på ungdomsud- dannelsesinstitutioner. Bemærkningerne i dette afsnit har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l28/bilag/1/2632374.pdf
30. maj 2022 J.nr. 22-23074 Cpr.nr. Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Børne- og Undervisnings- ministeriet (BUVM) Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen- uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddan- nelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ung- domsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutio- ner). Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen bemærkninger. Venlig hilsen Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger Offentligt L 28 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 Fra: info cfu-net <info@cfu-net.dk> Sendt: 17. juni 2022 08:57 Til: Erika Wolf <Erika.Wolf@uvm.dk> Emne: SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private insti Kære Erika. CFU har ikke bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Camilla Christensen Assistent CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg Niels Hemmingsens Gade 10, 4. 1153 København K Telefon 33 76 86 74 Mail: cc@skaf-net.dk Vester Voldgade 113 1552 København V Tlf.: 33 38 90 00 CVR 16834017 da@da.dk da.dk Høringssvar vedr. lovforslag om ungdoms- organisationers adgang på ungdomsuddan- nelsesinstitutioner Dansk Arbejdsgiverforening har den 23. maj 2022 modtaget høring om forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grund- uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutio- ner). DA anerkender vigtigheden af, at elever på ungdomsuddannelsesinstitu- tioner introduceres til samfundsengagerende ungdomsorganisationer og derigennem kan blive en del af den demokratiske samtale i samfundet. I forlængelse heraf er det positivt, at der med lovforslaget kommer trans- parens omkring reglerne for disse organisationers adgang på ungdoms- uddannelsesinstitutionerne. DA har derudover følgende bemærkninger til lovforslaget. DA mener, at adgangen for ungdomsorganisationer skal ske under hen- syntagen til de lokale forhold og muligheder på institutionerne. Derfor ser DA positivt på, at det bliver op til de enkelte ungdomsuddannelsesinsti- tutioner at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår og i hvilken form ungdomsorganisationerne vil kunne få adgang til institutionerne, ud fra de rammer, der sættes med lovforslaget. Dermed kan institutionerne un- der hensyntagen til gennemførsel af undervisningen vurdere, hvordan det bedst giver mening at tillade adgang, herunder om det f.eks. er ved inddragelse i undervisningen, hvor det giver mening, eller i fritiden uden for undervisningen. DA mener, at hensynet til gennemførsel af undervisningen og fastholdelse af undervisningens kvalitet til hver en tid bør vægte højest. Der bør derfor 15. juni 2022 RPP Dok ID: 193854 Side 2/2 altid være mulighed for ved saglig grund at afvise besøg fra ungdomsor- ganisationer, der ligger inden for undervisningstiden. Dette bør præcise- res i lovforslaget. DA finder det derudover positivt, at der lægges op til, at der skal være tale om udøvelse af oplysende virksomhed fra ungdomsorganisationerne og ikke f.eks. kommerciel virksomhed eller religiøst forkyndende ind- hold. Lovforslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger for DA. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Rasmus Pilegaard Petersen København d. 20. juni 2022 Til Børne- og Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Fremsendt som e-mail til aarjk@uvm.dk med følgende angivelse i emnefeltet ”Høring – Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelses- institutioner. Danmarks Private Skoler”. Høring vedr. Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner I høringsbrev af 23. maj 2022 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier takker for mu- ligheden til at give vores synspunkter til kende. Det er et væsentligt element i dette lovforslag at gøre ungdomsorganisationers adgang til frie og private gymnasiale uddannelser til en tilskudsbetingelse. Et frit og privat gymnasium er en fri, selvejende, værdibåret institution. Der er en lang række krav til disse gymnasiers undervisning og virke, der gør, at det i forvejen kan være vanskeligt at være et anderledes alter- nativ til de offentlige gymnasiale uddannelser. Muligheden for at være værdibåren er derfor dét, der gør forskellen. Med dette lovforslag viser Regeringen manglende anerkendelse af de frie og private gymnasiers mulighed for at drive et holdningsbaseret undervisningstilbud. Der er med forslaget tale om detailstyring af de frie og private gymnasiers virke. Det er jo ikke sådan, at de frie og private gymnasier med den nuværende lovgiv- ning ikke er forpligtede til at sikre elevernes demokratiske dannelse, hvilket de facto indebærer, at man præsenteres for forskellige politiske holdninger og samfundssyn. Også holdninger og samfundssyn, der er anderledes end dem, som det frie og privat gymnasium bygger sit virke på. Ud over kravene til indholdet i bestemte fag skal et frit og privat gymnasium, jf. §1.a i Lov om private insti- tutioner for gymnasiale uddannelser, i dens undervisning og hele dens virke forberede, udvikle, styrke, give kendskab til, have respekt for et samfund som det danske med frihed og folkestyre, elevernes demokrati- ske dannelse, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestilling (mellem kønnene). Med den nuværende lovgivning står det klart ”hvad” det frie og private gymnasium skal. Med lovforslaget bliver der både dikteret et ”hvem” og ”hvornår”. Ifølge lovbemærkningerne skal de nye bestemmelser sikre ’samfundsengagerende’ ungdomsorganisationer ret til adgang til at udøve oplysende virksomhed overfor eleverne. Det gælder for organisationer, der er op- stillingsberettigede i de pågældende valg – i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regionsråd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg - en interessant afgrænsning! I lovbemærkningerne lægges til grund for at gøre adgangen for ”ungdomsorganisationer fra opstillingsbe- rettigede partier” til en tilskudsbetingelse, at Dansk Ungdoms Fællesråd i efteråret 2019 har oplyst over for Børne- og Undervisningsministeriet, at de politiske ungdomsorganisationer på baggrund af en rundspørge havde oplevet at blive afvist på 21 institutioner (i hvilket tidsrum var ikke nærmere angivet). Af dem var der to institutioner, der afviste politiske ungdomsorganisationer af princip. Den givne begrundelse for afvisning på de resterende institutioner var, at de kun ønskede besøg op til et valg, eller når institutionerne selv ar- rangerer debatten. Foreningen finder, at ovenstående er utilstrækkelig argumentation for at sætte så voldsomme ting i værk, som det er at gøre noget til en tilskudsbetingelse. Omtalte undersøgelse siger intet om, hvordan institutio- nerne i øvrigt har valgt at opfylde deres lovmæssige forpligtelser i forhold til elevernes demokratiske dan- nelse. Opsummering: Foreningen finder lovforslaget indskrænkende i forhold til de frie og private gymnasiers frihed og virke. Foreningen stiller sig uforstående over for, at der ikke er tillid til, at de frie og private gymnasier varetager elevernes demokratiske dannelse, herunder muligheden for at stifte bekendtskab med forskellige politiske holdninger. Foreningen finder ny lovgivning unødvendig. Der er rig mulighed, inden for den nuværende lovgivning, at sikre, at de frie og private gymnasier lever op til det, de skal. Foreningen finder, at argumentationen (DUFs rundringning i 2019) for at gøre ’adgang for ungdomsorgani- sationer fra opstillingsberettigede partier’ til en tilskudsbetingelse utilstrækkelig. Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret. Karsten Suhr, formand 1 8. juni 2022 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner). Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for muligheden for at afgive høringssvar over ovennævnte lovforslag. DFS bakker op om lovforslaget. Vi mener, det er afgørende, at unge borgere stifter bekendtskab med demokratiske processer og demokratiske foreningers politiske arbejde. De mange samfundsengagerede ungdomsorganisationer i Danmark gør et stort og vigtigt stykke folkeoplysende arbejde med at introducere unge borgere for demokratiske og politiske perspektiver på samfundet. Det er i folkeoplysningens interesse, at så mange unge som muligt bliver introduceret til og gjort bekendt med sådanne perspektiver – for at kunne forholde sig kritisk og engageret til både eget liv og det samfund, man er en del af. Derfor bakker vi op om lovforslagets hensigt med at ungdomsinstitutioner har pligt til at give samfundsengagerede ungdomsorganisationer adgang til institutionerne, og at denne adgang er lige for alle. Med venlig hilsen Carolina Magdalene Maier, Sekretariatsleder, DFS Side 1 Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd vil gerne takke for udkast til lovforslaget såvel som for muligheden for at kommentere på det. DUF mener, at det er afgørende for unges demokratiske dannelse og deltagelse, at de samfundsengagerende ungdomsorganisationer har adgang til uddannelsesstederne, idet ungdomsuddannelserne udgør en vigtig arena for folkeoplysning, meningsudveksling og samtale i mange unges liv. DUFs medlemsorganisationer oplever i stigende grad at blive nægtet adgang til ungdomsuddannelserne, når de ønsker adgang i folkeoplysende øjemed, hvorfor DUF er taknemmelig for, at lovforslaget nu vil sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer får en ret til adgang til uddannelsesstederne. DUF takker ligeledes for den gode og konstruktive dialog om emnet indtil nu. Generelle bemærkninger DUF er overordnet meget tilfreds med det forelagte udkast og bakker i høj grad op om intentionerne i forslaget. DUF var glade for "Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser" som blev udarbejdet af Danske Gymnasier (fhv. Gymnasieskolernes Rektorforening) Danske Erhvervsskoler, Børne- og Undervisningsministeriet og DUF i 2013. Det er dog desværre DUFs oplevelse, at kodekset ikke siden er blevet efterlevet og håber derfor, at nærværende lovforslag endegyldigt vil sikre, at de samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til ungdomsuddannelsernes matrikler for at tale med eleverne. DUF ser dog fire opmærksomhedspunkter i forslaget, som vil blive uddybet i afsnittet nedenfor. Specifikke bemærkninger Afgrænsning af antal besøg og til faste tidsrum I lovforslaget fremgår det, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer har ret til adgang: ”mindst én gang årligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser, regionsråd, EU-valg, folkeafstemninger og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg.”. Side 2 DUF ser med bekymring på forslaget i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan efterleve forslaget ved at tilbyde organisationerne én dag årligt i ét specifikt tidsrum, hvor de kan få lov at stille en stand op. De danske samfundsengagerende ungdomsorganisationer er meget forskellige og har et mangfoldigt aktivitetsmønster. Det vil derfor være på forskellige tidspunkter af året, hvor det vil give mening for organisationerne at besøge de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med et lokalt eller nationalt intromøde eller andre aktiviteter, som de ønsker at oplyse eleverne om. En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil i praksis betyde, at det bliver svært for ungdomsorganisationerne at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre. DUF vil således kraftigt opfordre til, at det fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, at intentionen med loven ikke er at begrænse ungdomsorganisationernes adgang til uddannelsesinstitutionerne, ved for eksempel kun at åbne for besøg én gang om året til en fælles besøgs-/demokratidag. Ydermere vil DUF opfordre til, at lovteksten udformes således, at ungdomsuddannelser er forpligtede til at lade samfundsengagerende ungdomsorganisationer under DUF besøge ungdomsuddannelsesinstitutioner minimum én gang halvårligt samt i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd og i forbindelse med landsdækkende ungdomsvalg. DUF ønsker, at demokratiet og den offentlige samtale kan blomstre på uddannelsesinstitutionerne hele året rundt. Det ville være meget ærgerligt, hvis lovforslaget blev tolket på en måde, hvorpå at nogle uddannelsessteder kun tillader besøg én gang årligt i ét tidsrum. Elev- og studenterorganisationer DUF anerkender, at der er behov for at sætte en grænse for antal af besøg fra nogle samfundsengagerende ungdomsorganisationer, men ser med stor bekymring på minimumsgrænsen på adgang for elev- og studenterorganisationer, som i dag har god adgang til at besøge og være på ungdomsuddannelserne. DUF gør opmærksom på, at minimumsgrænsen kan risikere at blive en utilsigtet kattelem, hvorigennem uddannelsessteder potentielt får mulighed for at begrænse elev- og studenterorganisationer nuværende adgang, hvilket DUF ikke oplever som intentionen med lovforslaget. Derfor ønsker DUF sikring for, at elev- og studenterorganisationers nuværende adgang ikke må begrænses af lovforslaget. Religiøse ungdomsorganisationer DUF er glad for formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser om, at ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der har et religiøst udgangspunkt, men som ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst forkyndende, vil skulle have ret til adgang på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer”. DUF anerkender ønsket om og forstår behovet for at undgå religiøs gudsdyrkelse på ungdomsuddannelserne, men ønsker sikring for, at intentionerne i lovforslaget efterleves ude på institutionerne, og at religiøse foreninger ikke nægtes adgang med en begrundelse om, at de er en religiøs organisation. Side 3 I DUF er vi meget bekymrede for, at med definitionen; ”Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående eller belærende”, så er det op til en subjektiv vurdering om en religiøs udtalelse er belærende eller ej, som i det nuværende lovforslag vil pålægge den enkelte uddannelsessted at vurdere. Med ovennævnte definition indbygges et utilsigtet fortolkningsrum, hvor al deling og oplysning om religiøse overbevisninger, synspunkter eller lignende kan klassificeres som forkyndende, hvilket kan betyde at religiøse foreninger nægtes adgang til uddannelsessteder, hvilket vil være i strid med lovforslagets intention. I stedet opfordrer DUF til, at lovforslaget gør brug af tænkningen og kriterierne, der ligger bag folkeoplysningsloven, som opererer med et objektivt kriterium for religion som gudsdyrkelse eller egentlige kirkelige handlinger, hvilket sikrer rammerne for, at en religiøs forening ikke udelukkes fra at udføre frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Humanitære ungdomsorganisationer I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser noterer DUF sig, at der står, at ”Eksempelvis vil non- profit nødhjælpsorganisationer skulle have ret til adgang til en ungdomsuddannelsesinstitution, såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve medlemmer eller anmode om bidrag”. DUF forstår ønsket om at afholde nødhjælpsorganisationer fra at udøve fundraising på ungdomsuddannelsesinstitutioner, men ønsker samtidig sikring om, at samfundsengagerende humanitære ungdomsorganisationer fortsat vil have adgang til ungdomsuddannelserne i et oplysningsøjemed. Når humanitære, såvel som politiske eller religiøse ungdomsorganisationer, besøger uddannelsesinstitutionerne virker det naturligt at præsentere særligt interesserede unge for muligheden om at være med i foreningens arbejde. Samtidig er besøgene på uddannelsesinstitutionerne også en måde for foreningerne at fremvise andre unge, hvad det vil sige at være med i deres foreningsfællesskab. Derfor kan alle besøg fra de humanitære foreninger ufrivilligt tolkes som værende med formål om at hverve medlemmer, og de kan med bemærkningerne nægtes adgang til uddannelsesstederne. Det går imod lovens intention, og derfor vil DUF foreslå, at man bruger én anden formulering i bemærkningerne, såsom ”faceradfærd” eller erstatter passagen med en formulering lignende ”… såfremt de ikke ved besøget forsøger at hverve de unge til faste sponsorater eller anmoder om bidrag”. DUF står naturligvis til rådighed for dialog og afklaring af eventuelle spørgsmål. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 3. juni 2022 Vedrørende sagsnr.: 22/05191 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) bakker op om at give samfundsengagerende ungdomsorganisationer lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner, under det i forslaget nævnte hensyntagen til institutionernes undervisning og andre aktiviteter ved, at institutionerne lokalt fastsætter nærmere retningslinjer og planlægger besøgene. DEG opfordrer i den forbindelse til, at det i bemærkningerne nævnte kodeks sendes ud til skolerne som inspiration, når disse informeres om de nye regler. På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Mette Kjær Petersen Rådgivnings- og analysekonsulent Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) har følgende bemærkninger til udkastet: Hos DGS, EEO og LH ser vi positivt på at der bliver lavet nye retningslinjer for, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer får adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på bl.a. vores institutioner. Vi ser dog med bekymring på, at disse regler potentielt kan ramme vores arbejde med elevrådene og det demokratiske arbejde på skolerne, som er helt afgørende for den demokratiske dannelse. Her er vi bekymrede for at institutionerne kommer til at implementere reglerne så bredt at det komme til at begrænse vores adgang til de elevråd, vi repræsenterer. Disse er vi oftere ude at besøge end blot én gang om året, eftersom der er tale om vores medlemmer. Den direkte kobling mellem elevråd og national elevorganisation er afgørende både for vores virke hos det enkelte elevråd og som nationalt talerør for eleverne. Derfor er det for DGS, EEO og LH vigtigt at sondringen mellem de forskellige typer organisationers mulighed for adgang til skolerne bliver tydeliggjort, så disse retningslinjer ikke ender med at begrænse elevorganisationernes mulighed for at organisere og uddanne elevråd på uddannelsesinstitutionerne. DGS, EEO og LH ser gerne at det udspecificeres at elevorganisationerne har løbende adgang til skolerne eller at der kommer en klar sondring mellem de brede samfundsengagerende ungdomsorganisationer og DGS, EEO og LH der specifikt er elevrådenes landsorganisation og talerør. DGS, EEO og LH står til rådighed for afklaring af eventuelle spørgsmål eller yderligere uddybning. • • • • • • • • • • Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 1 Børne- og Undervisningsministeriet Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K København den 20.juni 2022 Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive høringssvar i høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om Institutioner for almen- gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Foreningerne finder den overordnede hensigt med forslaget til ændring af institutionslovgivningerne for ungdomsuddannelsesinstitutionerne hensigtsmæssig – herunder den foreslåede indsættelse af en ny § 37 d i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette gælder adgangen til at de samfundsengagerede ungdomsorganisationer opnår ret til adgang til at udøve oplysende virksomhed mindst en gang årligt udover adgangen til at udøve oplysende virksomhed i forbindelse med valghandlinger, herunder folkeafstemninger og landsdækkende ungdomsvalg. Tilsvarende finder foreningerne det hensigtsmæssigt, at den enkelte institution offentliggør sine retningslinjer for, hvordan tilladelse til en sådan adgang opnås. Idet foreningerne henviser til tidligere høringssvar om samme emne anbefaler vi dog, at begrebet ”samfundsengagerede ungdomsorganisationer” præciseres med henblik på at undgå misforståelser. Vi foreslår, at kredsen af ”ungdomsorganisationer med samfundsengagement” defineres ved et gyldigt medlemskab af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. En sådan præcisering vil udelukke organisationer, der Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K tlf. 42 41 35 01, e-mail: sosu@sosu.dk & b-sosu@sosu.dk 2 fortrinsvis har en kommerciel interesse i deltagelse i arrangementer med henblik på markedsføring af tjenester og ydelser – u anset disse ydelsers karakter i øvrigt. Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til ændring af institutions- lovgivningen. Med venlig hilsen På foreningernes vegne e.b. Michael Kümmel chefkonsulent Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf. 3524 6000 Mail: FH@fho.dk Til Børne- og Undervisningsministeriet Att.: Erika Wolf Sagsnr. 18-3273 Vores ref. hmr Den 16. juni 2022 Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lom om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) FH takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag. FH bakker op om ambitionen om at sikre samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinsitutionerne. FH er enig i, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena, når det gælder om at skabe en demokratisk kultur hos unge og motivere de unge til deltagelse i demokratiet. FH er ligeledes enig i, at sikring af gode adgangsvilkår for samfundsengagerende ungdomsorganisationer til at komme på uddannelsesinstitutionerne kan være et vigtigt element i at styrke en nærværende, åben og demokratisk debat blandt de unge. FH finder det vigtigt, at unge på ungdomsuddannelserne styrker deres demokratiske kompetencer, ligesom det naturligvis er vigtigt for FH, at de unge oplyses om den danske model og arbejdsmarkedsforhold generelt. FH er opmærksom på, at tidligere målinger har vist, at den demokratiske deltagelse blandt elever på erhvervsrettede uddannelser har ligget forholdsvist lavt og hilser initiativer velkomne, der kan medvirke til at udbedre dette forhold. Med venlig hilsen Morten Skov Christiansen Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Sagsnummer: 22/05191 Att: AARJK@uvm.dk Vedrørende høring over lovforslag om ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 23. maj 2022 anmodet FGU Danmark om at afgive høringssvar på høring over lovforslag om ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner. FGU bakker op om forslaget, som med lighed med i dag vil give ungdomsorganisationer mulighed for at udøve oplysende virksomhed på FGU-institutionerne. FGU Danmark bemærker, at det i den foreslåede nye §25 a., i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse fremgår uklart, hvorvidt lovforslaget giver ungdomsorganisationer ret til at udøve oplysende virksomhed mindst én gang årligt samlet set eller mindst én gang årligt og derudover i forbindelse med valg. Derudover har FGU Danmark ikke nogen bemærkninger. Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Med venlig hilsen Lisa Goth Sekretariatschef i FGU Danmark FGU Danmark 15-06-2022 Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K. Tlf. 3044 4033 Mail: fgu@fgu.dk www.fgu.dk CVR: 40842357 Høringssvar: forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Til Børne- og Undervisningsministeriet AARJK@uvm.dk 15. juni 2022 Indsendt af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd (kontakt Jonas Adelin Jørgensen, jaj@interchurch.dk). Folkekirkens Mellemkirkelige Råd støtter ønsket om en lovsikret adgang for ungdomsorganisationer til at udøve oplysende virksomhed overfor elever på offentlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner etc. I et tros- og religionsfrihedsperspektiv finder Folkekirkens Mellemkirkelige Råd dog bemærkningerne til loven om retten til adgang på ungdomsinstitutionerne problematiske hvor det siges, at det ’ikke gælder for ungdomsorganisationer, der ønsker adgang til ungdomsinstitutionerne i et religiøst forkyndende øjemed’ (13). Religiøst forkyndende øjemed defineres som ’at vinde nye tilhængere eller under besøget agere pågående eller belærende’ (13). Ungdomsorganisationer med et religiøst udgangspunkt, men som ’ikke med deres tilstedeværelse virker religiøst forkyndende’, har ret til adgang på lige fod med andre samfundsengagerende organisationer (13). Det understreges i bemærkningerne, at ungdomsorganisationer med religiøst grundlag må ’give kundskab’ men ikke ’vinde nye tilhængere’ (13). Desuden må ungdomsorganisationer med religiøst grundlag ikke ’rette henvendelse til en elev med henblik på straks eller senere at opnå eleven som medlem af organisationen’ (13). Folkekirkens Mellemkirkelige Råd hæfter sig ved følgende forhold: • Formålet med loven er at sikre lige behandling for alle ungdomsorganisationer og modvirke usaglig forskelsbehandling af organisationernes adgang til ungdomsuddannelser. • Bemærkningerne om begrænsningerne af religiøse ungdomsorganisationer adgang står i skarp kontrast til dette overordnede formål. • Religiøse ungdomsorganisationer udgrænses for så vidt de er religiøst forkyndende, ønsker at vinde tilhængere, er pågående, belærende eller retter henvendelser direkte for at opnå nye medlemmer. • I modsætning til formålet med loven udskilles religiøse ungdomsorganisationer således i stedet for at sikres saglig ligebehandling. Dvs. man risikerer at lovliggøre den usaglige forskelsbehandling af forskellige ungdomsorganisationer snarere end at hindre den. Tros- og religionsfrihed er sikret i Grundlovens §67 og §70 såvel som i folkeretten med FN-traktaterne (UDHR 1948 art. 18), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR 1950 art 9) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (CFREU 2000 art 10). Det som religionsfriheden beskytter er ikke religioner men individer. Ud over frihed til at antage eller frasige sig religiøs tro, så giver rettigheden individet frihed fra tvang eller diskrimination som følge af religiøs tro. Som individuel og indre ret er religionsfriheden absolut, men også i sin kollektive dimension har trossamfund eller organisationer rettigheder. Retten til at udøve sin religion eller tro er omfattende, og indebærer ikke blot ritualer og ceremonier men også bygninger, symboler, klædedragt, fødevarer, religiøst sprog, frihed til at vælge præster og ledere osv. Retten til religionsudøvelse inkluderer desuden retten til at både privat og offentligt at udøve og kommunikere om sin tro, inklusive at forsøge at vinde nye tilhængere og at prædike. Den kollektive dimension af religionsfrihed kan begrænses for ikke at krænke andre menneskers individuelle frihedsrettigheder. De to centrale spørgsmål fra et tros- og religionsfrihedsperspektiv er således om a) der er tale om en begrænsning af religionsfrihed og b) er den konkrete begrænsning legitim eller illegitim. I den Europæiske Menneskerettighedskonvention opstilles følgende ramme for vurderingen af legitimiteten af begrænsningen: ”Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed” (ECHR art. 9 stk. 2). Med andre ord kan begrænsninger af tros- og religionsfriheden ikke indføres, blot fordi de er ønskværdige eller fordi et flertal ønsker sådanne begrænsninger. I forhold til lovforslagets bemærkninger er de rigtige spørgsmål i forhold til at bedømme dem i tros- og religionsfrihedsperspektiv derfor følgende: • Er der tale om en begrænsning af de religiøse ungdomsorganisationers tros- og religionsfrihed, hvis de ikke har samme adgang som andre ungdomsorganisationer? Hvis der kan svares bekræftende, så må legitimitet og proportionalitet bedømmes: o Er det en nødvendig begrænsning, dvs. hvordan truer ungdomsorganisationerne sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed for andre? o Er begrænsningen proportional, dvs. er det tilstrækkeligt, at de som religiøse ønsker at vinde tilhængere, er pågående, belærende eller retter henvendelser direkte for at opnå nye medlemmer? • Hvis begrænsningerne ikke er legitime eller proportionale, så kunne det tyde på, at lovgivningen ikke respekterer tros- og religionsfriheden for religiøse ungdomsorganisationer og at lovgivningen vil være diskriminerende for religiøse ungdomsorganisationer i forhold til andre ungdomsorganisationer. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd finder derfor, at bemærkningernes formuleringer omkring religiøse ungdomsorganisationer bør udelades fra loven, da de dels ikke sikrer lige behandling for alle ungdomsorganisationer og modvirker usaglig forskelsbehandling af organisationernes adgang til ungdomsuddannelser, dels ikke respekterer de grundlæggende tros- og religionsfrihedsrettigheder for ungdomsorganisationerne. Fra: fsd@socialchefforeningen.dk <fsd@socialchefforeningen.dk> Sendt: 30. maj 2022 13:12 Til: DEP - AAR JK <AARJK@uvm.dk> Emne: Høring – Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner - Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) Til rette vedkommende Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for muligheden for at afgive høringssvar, men har ikke yderligere bemærkninger. Mvh Amra Muratovic FSD Sekretariatet 20. juni 2022 Til Børne- og Undervisningsministeriet Mail: AARJK@uvm.dk, sags nr.: 22/05191 Høringssvar ang. forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Fra Foreningen Åndsfrihed Regeringens lovforslag om ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner bør tages af bordet. Forslaget drejer sig om et område, der indtil nu har været overladt til det konkrete uddannelsessteds vurdering og praksis, og forslaget peger i retning af en væsentligt stærkere styring i forhold til, hvad der må diskuteres på ungdomsuddannelserne – og med hvem. Dette viser sig fx i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det forventes at kravet om retningslinjer på uddannelsesstedet vil ”sikre, at det er tydeligt hvilke typer af ungdomsorganisationer, der får ret til adgang til ungdomsuddannelsesinstitutionen og hvilke budskaber, de må formidle.” Uddannelsesstederne skal – ifølge deres formålsparagraf – forberede eleverne til et frit samfund med folkestyre og en fri offentlig debat. Og i et sådant samfund er det lige præcis ikke tydeligt, hvilke budskaber der må formidles. Tvært imod kan man møde holdninger og synspunkter, man ikke havde forventet at møde. På godt og ondt. Og man må som ung netop lære at forholde sig kritisk og diskuterende til mennesker med forskellige holdninger eller overbevisninger. Uddannelsesstederne skal ikke fratages deres frihed til selv at tage stilling til, hvordan de lader de studerende møde den offentlige, politiske og samfundsengagerende debat. Det hører ikke hjemme i et frit demokrati. Særligt tydelig – og særligt problematisk – bliver tendensen til topstyring i forhold til den skelnen, som lovforslaget lægger op til, mellem ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer” i bred forstand og ”samfundsengagerende ungdomsorganisationer”, der ønsker adgang til uddannelsesstederne i ”religiøst forkyndende øjemed”. De sidste har ifølge lovforslaget ikke ret til adgang på uddannelsesstederne. Hermed er lovforslaget udtryk for en særliggørelse af religion og religiøsitet, der udpeges som særligt farlig og problematisk. I lovforslaget forklares ’religiøs forkyndelse’ som personer, der agerer ”pågående og belærende” og/eller med henblik på at ”hverve medlemmer.” Disse særdeles uklare definitioner afslører, at man forsøger at lave lovgivning på et område, der netop ikke lader sig klart afgrænse. Også politiske organisationer kan selvsagt optræde pågående og belærende og kan have et ønske om at hverve medlemmer. Og både politiske og religiøse budskaber kan være radikale og antidemokratiske, såvel som demokratiske og humane. Historien er fyldt med eksempler på begge dele. Og det frie demokrati bygger netop på den præmis, at der ikke er synspunkter og overbevisninger, der på forhånd er afskåret fra at blive hørt. Lovforslaget strider således imod de demokratiske principper, det skulle sigte på at understøtte. I lov om gymnasiale uddannelser står der i §1, stk. 4 bl.a., at når uddannelsesstederne skal forberede eleverne til et ”samfund med frihed og folkestyre”, må undervisningen og hele institutionens dagligliv ”bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Åndsfrihed er netop friheden til at have en overbevisning (politisk, religiøs eller andet) og med denne at kaste sig ind i den frie demokratiske samtale, hvor modsætninger mødes. I forlængelse heraf har vi fra Foreningen Åndsfriheds side stor forståelse for den intention med lovforslaget, som drejer sig om i højere grad at gøre det muligt for de ”samfundsengagerende organisationer” (herunder fx de politiske ungdomsorganisationer) at komme ud på ungdomsuddannelserne. Det er en vigtig del af det at ”forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre”, at de møder mennesker med holdninger, som ønsker at påvirke dem. Og at de derigennem og via skolens undervisning også lærer at forholde sig kritisk reflekteret dertil. Det skal de studerende ikke afskæres fra. Og der er en udfordring, som også i et åndsfrihedsperspektiv skal tages alvorligt, når fx politiske ungdomsorganisationer oplever ikke at kunne få adgang til uddannelsesstederne. Men denne udfordring skal ikke løses med lovgivning, der dels indskrænker den lokale selvbestemmelse og dels udpeger ’religiøs forkyndelse’ som et særskilt område, der – i modsætning til den politiske argumentation – er farlig for de unge mennesker at lytte til. I et frit demokrati med ytringsfrihed og religionsfrihed er synspunkter baseret på tro og religion ikke på forhånd dømt ude af samtalen. Det ville være udemokratisk og en indskrænkning af religionsfriheden. Vi anbefaler således klart, at forslaget tages af bordet. Såfremt det alligevel ikke tages af bordet, så bør der skrues mest muligt ned for detailreguleringen, således at loven alene indeholder en overordnet formulering om, at det skal være muligt for samfundsengagerende ungdomsorganisationer at få adgang til ungdomsinstitutioner inden for rammer og retningslinjer, som institutionerne selv fastlægger. På vegne af Foreningen Åndsfrihed Venlig hilsen Ingrid Ank, formand Mail: ia@vartov.dk www.aandsfrihed.dk Grundtvigsk Forum Vartov Farvergade 27 1463 København K Telefon 4193 9000 vartov@vartov.dk www.grundtvig.dk / www.vartov.dk CVR. 56 85 24 17 Til Børne- og Undervisningsministeriet 20. juni 2022 Mail: AARJK@uvm.dk Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner Indsendt af Grundtvigsk Forum Grundtvigsk Forum støtter intentionen om, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer kan få lige adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner og udøve oplysende virksomhed overfor eleverne i erkendelse af, at ungdomsuddannelserne er en vigtig arena for at skabe demokratisk kultur blandt unge, styrke en alsidig debat og motivere til deltagelse. Men Grundtvigsk Forum anbefaler, at ansvaret for udvikling og tilrettelæggelse af en demokratisk kultur med inddragelse af samfundsengagerende ungdomsorganisationer skal ligge i den enkelte uddannelsesinstitution og ikke påbydes ved lov. Den enkelte uddannelsesinstitution må selv have frihed og ansvar til at tilrettelægge, hvorledes elever på ungdomsuddannelser møder samfundsengagerende og oplysende debat som en del af sit alment dannende formål. Desuden er det bekymrende, at lovforslaget rummer en række uklare formuleringer om hvilke typer af ungdomsforeninger, loven vil give et retskrav på adgang og hvilke den ikke vil. Lovforslaget skelner således mellem samfundsengagerende ungdomsorganisationer i bred forstand, iblandt hvilke, der kan være organisationer med et religiøst udgangspunkt. Disse har et retskrav på adgang. Hvor imod samfundsengagerende ungdomsorganisationer, der ønsker adgang i et religiøst forkyndende øjemed og udemokratiske organisationer, ikke har et retskrav på at bedrive oplysningsvirksomhed. Disse uklare bestemmelser rummer en risiko for tilfældig og usaglig udelukkelse og forskelsbehandling. Begrænsningerne for de religiøse foreninger rimer dårligt på lovens formål om at sikre lige adgang og modvirke usaglig forskelsbehandling. Ved at udskille visse ungdomsforeninger risikerer man at lovliggøre en usaglig forskelsbehandling. Grundlovens §67 og §70, FN-traktaterne (UDHR 1948 art 18) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR 1950 art 9) sikrer tros- og religionsfrihed. Herunder også retten til privat og offentligt at udøve og tale om tro og overbevisning, vinde nye tilhængere og at Grundtvigsk Forum Vartov Farvergade 27 1463 København K Telefon 4193 9000 vartov@vartov.dk www.grundtvig.dk / www.vartov.dk CVR. 56 85 24 17 prædike. Religionsfriheden kan begrænses af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte den offentlige orden, og andres ret og frihed. I Grundtvigsk Forum finder vi, at retskravet kan ende med at blive årsag til utilsigtet indskrænkning af åndsfrihed og demokrati, og foretrækker derfor en henstilling fra ministeriet om at ungdomsuddannelserne giver ungdomsorganisationer adgang inden for rammer og retningslinjer, som institutionerne selv fastlægger i tillid til, at det kan de godt finde ud af. På vegne af Grundtvigsk Forum Kirsten M. Andersen Formand formand@grundtvig.dk Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høringssvar – udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) vil gerne indledningsvis takke for udkastet til lovforslaget, som her er sendt i høring. KFS er en studenterforening af og for kristne unge på ungdoms- og videregående uddannelser, hvis primære formål er at engagere unge på deres studiested, i deres menigheder og i samfundet med udgangspunkt i deres kristne overbevisning og livssyn. Ud fra KFS’ slogan Plads til Mening arrangerer studerende og elever, der er engageret i KFS, forskellige aktiviteter på uddannelsessteder med det formål, at idéer, livssyn og livets store spørgsmål får plads til drøftelse og refleksion. Oftest sker dette lokalt, men KFS besøger i dag også uddannelser, hvor der ikke er lokale studerende engageret, og tilbyder fx standbesøg eller religionsoplæg i forbindelse med undervisning. KFS oplever desværre i stigende grad, at KFS’erne bliver afvist af ungdomsuddannelserne. Dette sker, når KFS’ere gerne vil besøge et studiested, men også når lokale elever engageret i KFS gerne vil lave fx et velgørenhedsarrangement eller fortælle om deres forening på deres eget uddannelsessted. Derfor glæder det KFS, at man med lovforslaget ønsker at styrke adgangen for samfundsengagerende foreninger på ungdomsuddannelserne. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslaget KFS bakker helhjertet op om intentionen i lovforslaget. Bedre adgang for samfundsengagerende ungdomsforeninger på ungdomsuddannelser styrker i KFS’ optik uddannelsernes mulighed for at levere på den del af deres formålsparagraf (se fx Gymnasielovens § 2 stk. 5), hvori det bestemmes, at ” Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” For at åndsfrihed og demokrati kan leve i praksis, forudsættes det, at forskellige synspunkter kan mødes, og at der er plads til uenighed og dialog. Værdien af de unges møde med levendegjorte holdninger og synspunkter er beskrevet godt i Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelser, som desværre ikke blev omsat i praksis i det omfang, KFS havde håbet på. På den baggrund slutter KFS op om, at man nu med lovforslaget ønsker at benytte et stærkere greb for at give de samfundsengagerende ungdomsforeninger adgang til ungdomsuddannelserne. Ligeledes glæder det KFS, at det i udkastet er ekspliciteret, at foreninger med et religiøst udgangspunkt også kan anerkendes som samfundsengagerende. Hvad angår den konkrete udmøntning af lovforslaget og de tilhørende bemærkninger, har KFS dog nogle betænkeligheder, som uddybes herunder. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslaget I) Problematisk afgræsning i anvendelse af formulering om religiøs forkyndelse KFS anerkender og forstår, at der må være forskel på de aktiviteter som udøves på en ungdomsuddannelse og i kirkerummet. Når det er sagt, er KFS alligevel meget betænkelig ved anvendelsen af ordet forkyndelse samt den efterfølgende definition: ” Ved religiøst forkyndende øjemed vil skulle forstås, at ungdomsorganisationen ønsker adgang for at vinde nye tilhængere eller under besøget agerer pågående eller belærende. ” som demarkering af, hvad der er og ikke er acceptabel intention og adfærd for religiøse samfundsengagerende ungdomsforeninger. Udfordringen ved brugen af både ordet forkyndelse og den efterfølgende uddybelse: ”agerer […] belærende” er, at disse begreber hurtigt lægger op til den enkeltes subjektive vurdering. Når nogen deler sit eget synspunkt, ståsted eller overbevisning – samt rationalerne for disse – kan det for andre virke både inspirerende, oplysende eller belærende endda på én og samme tid. Dette betyder, at der med den valgte formulering indbygges et fortolkningsrum, hvor al deling af religiøse overbevisninger, synspunkter eller lignende ultimativt kan klassificeres som forkyndende. Også selvom intentionen bag det sagte var at oplyse. Formuleringen risikerer at indbygge en kattelem i loven, hvorigennem religiøse foreninger nærmest pr. definition kan nægtes adgang til uddannelsessteder. Herved undermineres intentionen bag forslaget i KFS’ optik. I KFS’ optik er det ikke nødvendigt med den afgrænsning, der med bemærkningerne ønskes lagt ned over de religiøse foreninger. Det kommer til at udgøre en forskelsbehandling ift. politiske og humanitære ungdomsforeninger, for hvem der ikke pålægges samme stramme ramme om de aktiviteter, de må byde ind med. Videre mener KFS, at hvis såfremt man vil have en afgræsning med, så bør man anvende formuleringen fra Folkeoplysningsloven §33 stk. 4, hvor i der står ”aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelig handling”. Denne formulering er gennemtestet, og giver en væsentlig mere etableret ramme at forholde sig til både som forening og som ungdomsuddannelse. II) Hvordan engagerende? KFS bakker helt op om, at pågående adfærd ikke kan accepteres. Dog ønsker KFS at anfægte den ligeledes skarpe præmis om, at samfundsengagerende religiøse foreninger og nødhjælpsorganisationer ikke må have til formål på noget tidspunkt at engagere eleverne som medlemmer – hverken straks eller senere. KFS forstår fulgt ud ønsket om, at tilstedeværelsen på ungdomsuddannelserne ikke må kunne misbruges til fx masserekruttering af medlemmer gennem faceradfærd. KFS mener dog, at forudsætningen for at kunne være en samfundsengagerende forening er, at man nødvendigvis tilbyder og inviterer til engagement. For de fleste samfundsengagerende foreninger vil det oftest starte med et medlemskab. For KFS og lignende foreninger betyder denne begrænsning, at man ikke kan invitere de unge til engagere sig i foreningens arbejde og sag. Når en forening fortæller om sit arbejde og holdninger i mødet med et individ, som deler foreningens formål, er der altid en mulighed for at individet efterfølgende vælger at engagere sig i foreningen gennem et medlemskab. Herved risikerer foreningen ufrivilligt at bryde med de regler, som opstilles i bemærkningerne til lovforslaget, og dermed give legitimitet til en senere udelukkelse af foreningen. Det kan i øvrigt bemærkes, at denne restriktion kun pålægges samfundsengagerende religiøse foreninger samt non- profit nødhjælpsungdomsorganisationer og ikke dækker politiske ungdomsorganisationer. KFS vil her gerne benytte lejligheden til at problematisere forskelsbehandlingen samt den manglende begrundelse herfor. III) Afgrænsninger af budskaber KFS er betænkelig ved, at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at uddannelserne skal udarbejde retningslinjer for bl.a., hvilke budskaber der må formidles. KFS anerkender, at det er nødvendigt med en afgrænsning af, hvilke budskaber de samfundsengagerende ungdomsorganisationer må bringe i forbindelse med et besøg på en ungdomsuddannelse. For KFS er det dog vigtigt, at disse retningslinjer ikke kan anvendes til at begrænse adgangen for samfundsengagerende organisationer mere, end de grænser som bemærkningerne allerede lægger op til jf. reference til ovennævnte kodeks. Det er afgørende i forhold til elevernes demokratiske dannelse og forståelse af åndsfrihed, at der gives plads til forskellige synspunkter, så længe disse holdes inden for den demokratiske ramme, ikke er diskriminerende osv. Det er derfor nødvendigt, at de begrænsninger, det er muligt for uddannelsesstederne at opsætte, skal være begrundet i objektive kriterier. IV) Tidsmæssig afgrænsning af besøg KFS er betænkelig ved bemærkningens formulering om, at uddannelsesstederne kan begrænse samfundsengagerende ungdomsorganisationers ret til et besøg til en årlig dag og et bestemt tidspunkt. Samfundsengagerende foreninger som KFS er båret af frivillige samt deres investering af tid og energi i foreningen. En meget ufleksibel tilgang fra et uddannelsessted vil derfor i praksis kunne betyde, at det bliver svært, hvis ikke ligefrem umuligt for en forening som KFS at gøre brug af den adgang, det er lovforslagets hensigt at sikre. Med venlig hilsen Peter Bjerre Sekretariatsleder, KFS Høringssvar vedr ungdomsorganisationernes adgang til ungdomsuddannelsesinstitutioner Fra Ungdomsuddannelsernes vejledning støtter vi overordnet lovforslagets hensigt Vi har dog følgende bemærkninger 1) Er det institutionen eller ungdomsorganisationen der definerer ”Samfundsengagerende” ? 2) Og hvornår er noget en ungdomsorganisation ? Der angives endvidere en række begivenheder hvor de nævnte organisationer skal have adgang. Er det i forhold til information eller i forhold til rekruttering af medlemmer ? Og foregår det i undervisningstiden hvor elever og undervisere og klasser kan fravælge deltagelse ? Og kan elever invitere organisationerne eller tilbyder organisationerne sig selv ? Mvh Lotte Klein (formand) og Benny Wielandt (næstformand) Fra: Tina Trang Lam <tla@au.dk> Sendt: 16. juni 2022 14:34 Til: DEP - AAR JK <AARJK@uvm.dk> Cc: Danske Universiteter <dkuni@dkuni.dk> Emne: Høring – Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner Til Børne- og Undervisningsministeriet Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden vedrørende udkast til lovforslag om ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Aarhus Universitet har ingen bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Tina Lam Jurist Direkte tlf: 21 65 67 03 E-mail: tla@au.dk Uddannelsesstrategisk Sekretariat, AU Uddannelse Uddannelsesjura Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 8000 Aarhus C Tlf: 8715 0000 http://www.au.dk/om/organisation/administration Vær opmærksom på, at denne mail kan indeholde personoplysninger. Det betyder, at du dels skal sikre, at personoplysningerne ikke unødigt tilgår andre, samt at oplysningerne straks slettes, når oplysningerne ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, de er fremsendt.
Høringsoversigt
https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l28/bilag/1/2632375.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet [Sags nr. 22/13800] Juni 2022 Oversigt over indkomne høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutio- ner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale ud- dannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner) Høringspart Høringssvar modtaget ved høringsfristens udløb Bemærkninger Ja Nej 2 Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger X X 60 Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark X X 64 Forhandlingsfællesskabet X X1 26 Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier - Bestyrelserne X X2 27 Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier - Lederne X X 18 Dansk Folkeoplysnings Samråd X X 15 Dansk Arbejdsgiverforening X X 53 FGU Danmark X X 11 Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) X X 51 Fagbevægelsens Hovedorganisation X X 36 Danske SOSU-skoler X X3 37 Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne X X 28 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning X4 X 47 Erhvervsskolernes Elevorganisation X X 78 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever X X 29 Danske Gymnasier X X 1 Nr. 64 (Forhandlingsfællesskabet) henviser til høringssvar fra nr. 51 (Fagbevægelsens Hovedorganisation) 2 Nr. 26 (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne) og nr. 27 (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne) har afgivet fælles høringssvar. 3 Nr. 36 (Danske SOSU-skoler) og nr. 37 (Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne) har afgivet fælles høringssvar. 4 Nr. 28(Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), nr. 47 (Erhvervsskolernes Elevorganisation) og nr. 78 (Landssammenslutningen af Handelsskoleelever) har afgivet fælles høringssvar. Offentligt L 28 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 24 Dansk Ungdoms Fællesråd X X 106 Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening X Høringssvar fra parter, der ikke var på høringslisten U1 Folkekirkens Mellemkirkelige Råd X X U2 Ungdommens Røde Kors X X5 U3 Red Barnet Ungdom X X U4 Aarhus Universitet X X U5 Foreningen Åndsfrihed X X U6 Danmarks Private Skoler X X U7 Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) X X U8 Grundtvigsk Forum X X 5 U2 (Ungdommens Røde Kors) og U3 (Red Barnet Ungdom) har afgivet fælles høringssvar.
Fremsendelsesbrev til BUU
https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l28/bilag/1/2632372.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 5. oktober 2022 Sagsnr.: 22/17847 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, høringssvar og hø- ringsoversigt vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om instituti- oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om instituti- oner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdoms- uddannelsesinstitutioner), som fremsættes den 5. oktober. Forslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 23. maj 2022 til den 20. juni 2022. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Offentligt L 28 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23