Klima-, Energi- og Forsyningsministerens lovprogram for 2022-23

Side 1 | 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 5. oktober 2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministerens lovprogram for 2022-23
Hermed et uddrag af statsministerens åbningsredegørelse pr. 4. oktober
2022 for afvikling af regeringens lovprogram for 2022-23. Uddraget omfatter
de lovforslag og redegørelser, som vedrører Klima-, Energi- og Forsynings-
udvalgets ressortområde.
Med venlig hilsen
Charlotte Roel Andersen,
Udvalgsassistent
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23
Side 2 | 6
Klima-, energi- og forsyningsministeren
Ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til
statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse af opvarmet
vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for investeringer i
udnyttelsen af geotermi til fjernvarme. Endvidere indeholder lovforsla-
get forslag om overførsel af overskydende gratis tildelte CO2-kvoter til
statsstøttede CO2-fangstenheder. Lovforslaget er en opfølgning på
dele af klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem regeringen (So-
cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet fra juni 2020, opfølgende aftale til klimaaftalen
om en konkret udmøntning af en model for prisregulering af opvarmet
vand fra geotermiske anlæg mellem samme partier fra december
2021 samt dele af aftalen om en køreplan for fangst, transport og lag-
ring af CO2 mellem samme partier fra december 2021.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Investerings-
støtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af ke-
miske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (power-to-x),
anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproduce-
rende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at omlægge støtten til forsøgsvindmøller til
en investeringsstøttemodel, der udmønter midler til forsøgsvindmøller
på land i 2023 og 2024 og åbner mulighed for støtte til forsøgsvind-
møller efter 2024 samt støtte til forsøgsvindmøller på hav. Herudover
foreslås en række tilpasninger af VE-lovens bestemmelser med hen-
blik på at understøtte den teknologiske udvikling og tydeliggøre alle-
rede gældende ret. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen om
grøn strøm og varme mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konserva-
tive Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet og
Kristendemokraterne fra juni 2022 og klimaaftalen for energi og indu-
stri m.v. mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2020.
Side 3 | 6
Ændring af lov om elforsyning (Geografisk differentierede for-
brugstariffer og lokal kollektiv tarifering, direkte linjer, forbud
mod nye kulkraftværker, regler om VE-egenforbrugere, interne
elektricitetsforbindelser, modregning af statslige organers elaf-
giftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra
solcelleanlæg og registrering af data for elproducerende anlæg,
energilageranlæg og elforbrugsanlæg) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at understøtte den grønne omstilling
ved at styrke muligheden for at indpasse en øget mængde vedvaren-
de energi og fremme en hensigtsmæssig placering af elforbrug og
elproduktion. Derved udnyttes kapaciteten i elnettet mere effektivt,
hvilket kan bidrage til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Endvidere tages der med lovforslaget endnu et skridt mod at sikre en
grøn energisektor ved at udelukke nye tilladelser til elproduktion base-
ret på kul. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvikling og
fremme af brint og grønne brændstoffer (power-to-x strategi) mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022, klimaaftalen
for energi og industri m.v. mellem samme parter fra juni 2020 og afta-
len om implementering af VE-II art. 21 om en særordning for kommu-
nale solceller og solcelleanalyse mellem regeringen (Socialdemokrati-
et), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra
december 2020.
Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-
husgasreduktion (Udmøntning af CCUS-puljer) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en bemyndigelse til, at
klima-, energi- og forsyningsministen kan afholde udbud om fangst,
transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af
CCUS-puljer, herunder CCUS-puljen, NECCS-puljen og evt. fremtidi-
ge puljer. Lovforslaget sikrer desuden hjemmel til, at kommunale
energivirksomheder kan søge midler fra CCUS-puljer. Lovforslaget er
en opfølgning på klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2020, aftalen om en køreplan
for fangst, transport og lagring af CO2, anden del af en samlet CCS-
strategi mellem samme partier fra december 2021 samt aftalen om
rammevilkår for CO2-lagring i Danmark mellem samme partier fra juni
2022.
Side 4 | 6
Ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om
elforsyning (Regulering af brint, omorganisering af Energinet,
CO2-lagring m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at skabe rammer for etablering af
en brintinfrastruktur, der skal understøtte en grøn omstilling og frem-
me udviklingen af power-to-x. Formålet er også at justere den økono-
miske regulering af Energinet og give mulighed for at ændre virknings-
tidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering til
indtægtsrammeregulering. Lovforslaget vil endvidere give Energinet
hjemmel til at etablere et CO2-lager samt indgå i tilknyttede aktiviteter
til CO2-lagring såsom transport af CO2 i rør ifølge lov om anvendelse
af Danmarks undergrund for at få mere viden om CO2-lagring i dansk
undergrund. Endelig justeres gebyrreglerne for myndighedsbetaling
på gasområdet og ændringer i udpegningsgrundlaget for medlemmer i
interessentforummet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ud-
vikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (power-to-x strategi)
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkepar-
ti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra marts 2022, aftalen om
rammevilkår for CO2-lagring i Danmark mellem samme partier fra juni
2022 og klimaaftalen for energi og industri m.v. mellem samme partier
fra juni 2020.
Ændring af vandsektorloven, lov om betalingsregler for spilde-
vandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandforsyning m.v.
(Justeret økonomisk regulering af vandsektoren, styrkelse af
takstkontrol m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering i
vandsektoren, så den i fremtiden giver bedre incitament og mulighed
for at investere hensigtsmæssigt og understøtter høj kvalitet i levering,
høj miljøopfyldelse og lave priser til forbrugerne. Med justeringen ind-
føres bl.a. fleksible indtægtsrammer og en forrentningsramme samti-
dig med, at det økonomiske og kommunale tilsyn styrkes. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om justeret økonomisk regulering af vand-
sektoren mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra novem-
ber 2018 og aftalen om spildevandsselskabers klimatilpasning mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Fol-
keparti og Liberal Alliance fra maj 2020.
Side 5 | 6
Ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov
om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af af-
faldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af for-
brændingsegnet affald) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at implementere nye rammevilkår, der skal
medvirke til en mere effektiv affaldssektor, hvor forbrændingskapacite-
ten tilpasses til de fremtidige danske affaldsmængder med henblik på
at nedbringe CO2-udledningen fra sektoren. Konkret implementeres
en udbudsmodel for det forbrændingsegnede affald, hvor kommuner-
ne skal afholde offentligt udbud af behandlingen af det forbrændings-
egnede affald, som affaldsforbrændingsanlæggene herefter skal kon-
kurrere om at behandle mest miljørigtigt, bedst og billigst. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, (opr. Enhedslisten), Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2020.
Ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og
visse andre rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anven-
delse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer af
rørledningen, forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter,
gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, afvikling og
ændring af klagebestemmelse m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at sikre nødvendig modernisering af regule-
ringen af rørledningen, der transporterer råolie fra Nordsøen ind til
Fredericia, således at der sikres hjemmel til at foretage ændringer af
infrastrukturen samt afvikle den i takt med fremtidens faldende olie-
produktion i Nordsøen. Med lovforslaget indføres desuden forbud mod
rutinemæssig afbrænding af kulbrinter i forbindelse med produktion af
olie og gas, nye krav om konsekvensvurderinger i forhold til internati-
onale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved tilla-
delse til ændringer på rørledningen samt ved udforskning af naturfo-
rekomster på kontinentalsoklen til gavn for klima, natur og miljø.
Side 6 | 6
Ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og lov om
etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikati-
onsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (Universalopladere,
antennemaster m.v.) (Feb I)
Lovforslaget implementerer et EU-ændringsdirektiv om universalopla-
dere til mobiltelefoner m.v. Endvidere konsolideres teleloven, således
at politiske aftaler på teleområdet kan gennem-føres. Endelig konsoli-
deres masteloven, og det sikres, at loven kan understøtte Danmarks
forpligtelser i en gennemførselsforordning om ”small cells”, som an-
vendes til mobilkommunikation. Lovforslaget er en opfølgning på afta-
len om bredbånd og mobil i digital topklasse - fremtidens telepolitik for
hele Danmark (teleforliget) mellem den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Alternativet fra maj 2018 og telepolitisk aftale mellem samme
partier fra december 2021.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af
støtte og opkrævning af betaling ved udbud af havvindmøllepar-
ker) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til udbetaling af
støtte til og opkrævning af betaling for energi i forbindelse med udbud
af havvindmølleparker. Lovforslaget er en opfølgning på klimaaftalen
om grøn strøm og varme mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternati-
vet og Kristendemokraterne fra juni 2022, delaftale om finansloven om
investeringer i et fortsat grønnere Danmark mellem regeringen (Soci-
aldemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Alternativet og Kristendemokraterne fra december 2021, klimaaf-
talen for energi og industri m.v. mellem regeringen (Socialdemokrati-
et), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet fra juni 2020 og energiaftalen mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra juni 2018.
Redegørelser til Folketinget:
• Redegørelse for klimaeffekter (Dec II)
• Energi- og forsyningspolitisk redegørelse (Apr II)