Regeringens lovprogram 2022-23, der vedrører udvalgets område

1
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23
3
I februar 2022 vendte krigen tilbage til Europa. Ruslands brutale angreb på Ukraine viser, at vi
ikke kan tage freden og friheden for givet. Vi skal vedvarende forsvare den.
Krigen påvirker også vores hjemlige forhold. Vores energiforsyning er under pres. Og inflatio-
nen og de kraftigt stigende priser på alt fra fødevarer til benzin udfordrer mange danskere.
Dansk økonomi er stærk. Arbejdsløsheden er lav. Eksporten vokser. Og beskæftigelsen er hø-
jere end nogensinde. Derfor er Danmark godt rustet til at håndtere den usikkerhed, som møder
os nu.
Vi skal hjælpe de danskere, der er hårdt ramt af prisstigningerne – på en økonomisk ansvarlig
måde. Regeringen har præsenteret et forslag til en stram finanslov. Vi vil prioritere sundhed,
psykiatri og ældre og sætte penge af til at håndtere de udfordringer, som inflationen skaber.
Regeringen vil fortsætte arbejdet med reformprogrammet Danmark kan mere. Vi skal styrke
dansk økonomi, få flere i arbejde og fremtidssikre velfærden. Med velfærdsaftaler med alle lan-
dets kommuner vil vi tage livtag med bureaukratiet og skabe mere plads til nærvær og faglighed.
Og vi vil klæde de næste generationer bedre på til fremtiden med uddannelsesreformer – et nyt
optagesystem og en ny struktur for universitetsuddannelserne.
Samtidig skal vi fortsætte den ambitiøse grønne omstilling. Med mere grøn strøm – havvind og
landvind – og grøn varme til de danske husholdninger. Vigtige skridt fremad, der sammen med
de øvrige grønne beslutninger, vi har truffet, bringer os næsten tre fjerdedele af vejen til 70
procent i 2030.
Endelig vil regeringen fortsætte arbejdet med at øge trygheden i Danmark. Med en ny bande-
pakke vil vi slå hårdt ned på de kriminelles forretningsmodel, bryde fødekæderne til banderne
og give politiet bedre redskaber til efterforskning.
Siden regeringen kom til, har ni ud af ti aftaler været brede aftaler hen over midten. Det brede
samarbejde ønsker regeringen at fortsætte i det nye folketingsår.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier.
[Underskrift og evt. billede indsættes]
Mette Frederiksen
Statsminister
10
Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Permanentgørelse af Team Danmark ordning)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at permanentgøre Team Danmark ordningen, hvorefter elitesports-
udøvere kan gennemføre erhvervsuddannelser på særlige fleksible vilkår. Lovforslaget vil bl.a.
medføre, at henholdsvis elevens eller lærlingens tid i grundforløbet og hovedforløbet kan ud-
strækkes med op til 50 pct. og give mulighed for skoleoplæring i perioder med særlig meget
sportsudøvelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om permanentgørelse af forsøgsord-
ningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelserne mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, og Liberal Alliance fra maj 2021.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksi-
belt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse af mo-
delparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag for 2023, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at foretage den årlige justering af det fleksible uddannelsesbidrag og
det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og foretage den årlige opdatering af modelparametrene for
erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Lov-
forslaget indeholder desuden forslag til refusion for arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag
for elever og lærlinge, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet og inkorporering
af en tekstanmærkning om lærepladstaxametertilskud til skoler.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale ud-
dannelser (Ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at samfundsengagerende ungdomsorganisationer får ret til
adgang til at udøve oplysende virksomhed over for eleverne på ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner mindst én gang årligt samt i forbindelse med folketingsvalg m.v.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v. og lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse (Etablering af mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen fra Sankt
Annæ Gymnasium og mulighed for fastlæggelse af kapacitetsloft på Europaskolen m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere mulighed for, at Københavns Kommune kan vælge at
udskille Europaskolen fra Sankt Annæ Gymnasium som en særskilt kommunal institution og
etablere mulighed for, at der kan fastlægges et kapacitetsloft på Europaskolens sidste tre klasse-
trin.
11
Ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udsko-
lingslinjer) (Nov I)
Lovforslaget skal permanentgøre et forsøg med internationale linjer i udskolingen. Forsøget
giver mulighed for i op til 50 pct. af undervisningstiden at undervise på engelsk i et vist omfang,
primært i de naturvidenskabelige fag, og dermed fravige folkeskolelovens forudsætning om, at
undervisningssproget er dansk.
Ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Udskydelse af revisi-
onsbestemmelse) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ændre revisionsbestemmelsen i lovens § 6, således at revisionen
udskydes til folketingsåret 2023/24, da revisionen skal bygge på en evaluering af loven, som ikke
vil være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i
folketingsåret 2022/23.
Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og forskellige andre love (Udsky-
delse af solnedgangsklausuler) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udskyde solnedgangsklausuler, der er fastsat i lovgivningen vedrø-
rende trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra okto-
ber 2017, og som automatisk træder i kraft 31. december 2022. Det foreslås at udskyde solned-
gangsklausulerne til udgangen af 2023 med henblik på indgåelse og udmøntning af en ny tre-
partsaftale om voksen- og efteruddannelse.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at give bedre mulighed for at udsætte skolestarten, hvis der er forhold
relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt bar-
net er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra
december 2021.
Lovgivning om opfølgning på aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte
børn og unge m.v. (Jan II)
Lovforslaget har til formål at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge ved
at regulere behandlings- og specialundervisningstilbud samt ved at styrke det kommunale myn-
dighedsansvar og tilsynet med de fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, som har an-
bragte børn og unge, samt at præcisere whistlerblowerordningen. Lovforslaget udmønter aftalen
om at styrke undervisningen for anbragte børn og udsatte børn og unge mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra
marts 2022.
Ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i børnehaveklassen og på 1.-2.
klassetrin) (Jan II)
12
Lovforslaget har til formål at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i børnehaveklassen og
på 1.-2. klassetrin, dog med mulighed for op til 28 elever i særlige tilfælde. Klasseloftet på 3.-9.
klassetrin vil fortsat være 28 elever med mulighed for op til 30 elever i særlige tilfælde. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2022 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemo-
kraterne fra december 2021 samt den efterfølgende aftale mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti og Liberal Alliance om at sænke klasseloftet i folkeskolen til 26 elever i 0.-2. klasse
fra september 2022.
Ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder
og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at skabe en bedre ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,
bl.a. ved at tydeligere myndighedsansvar, etablering af STU-portal samt at give elever flere ret-
tigheder i forbindelse med valg af tilbud og tidligere afklaring m.v. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet fra maj
2022.
Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Udbre-
delse af eksisterende velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at udbrede eksisterende velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskole-
området til flere kommuner og frisætte de pågældende kommuner fra statslige krav med henblik
på at udvikle bedre velfærd for borgerne.
Ændring af dagtilbudsloven (Automatisk opskrivning af børn bosat i forebyggelsesom-
råder til dagtilbud) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre regler, så børn, som er bosat i forebyggelsesområder, og
som ikke allerede er skrevet op, automatisk bliver skrevet op til en plads i dagtilbud, når de er 9
mdr. gamle, så børnene starter i dagtilbud, når de er 1 år. Forældrene skal aktivt tilkendegive, at
de ønsker pladsen.
Ændring af dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.fl. (Forbud mod brug af børn og unge un-
der 18 år som tolke) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre forbud mod, at børn og unge under 18 år anvendes som
tolke til oversættelse af fremmedsprog. Formålet er at undgå, at børn og unge under 18 år sættes
i en situation, hvor de skal tolke for deres forældre eller andre familiemedlemmer. Forslaget vil
omfatte de områder i den offentlige sektor, hvor der kan forventes at opstå situationer, hvor
børn og unge tolker. Lovforslaget udmønter aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet) Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet fra september 2022.
Ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Obligatorisk seksualundervisning og ud-
videlse af formålsbestemmelse) (Feb II)
13
Lovforslaget har til formål at indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddan-
nelser samt at indarbejde miljø i formålsbestemmelsen som et emne, eleverne skal lære at for-
holde sig til.