Svar på spm. 53 om talepapiret fra mødet med udvalget den 22. september 2022.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRA alm. del (Spørgsmål 53)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
(20211)GRA alm. del - svar på spm. 53.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/gra/bilag/0/2632158.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk J.nr. 2022-6239 Den 4. oktober 2022 Folketingets Granskningsudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 (Alm. del), som Folketingets Granskningsudvalg har stil- let til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. september 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 53 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg ”Ministeren bedes oversende talepapiret fra mødet med udvalget den 22. september 2022.” Svar Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for min indledning ved mødet i Gransk- ningsudvalget den 22. september 2022. Rasmus Prehn / Pernille Østergaard Offentligt GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 53 Granskningsudvalget 2021-22
Talen til Granskningsudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/gra/bilag/0/2632159.pdf
TALEPAPIR 1 ”Det talte ord gælder” Indledning Tak for ordet. Og tak for invitationen til at komme her i dag i Granskningsudvalget. Emnet for mødet er den personalemæssige opfølgning på Minkkommissionens beretning. Udvalget har bedt om en drøftelse af Minkkommissionens retlige vurderinger og konklusioner vedrørende Fødevareministeriets område. Minkkommissionen havde til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Kommissionen havde ikke til opgave at tage stilling til om, og i givet fald hvordan, et eventuelt ansvar skal udmøntes. Offentligt GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 53 Granskningsudvalget 2021-22 TALEPAPIR 2 Opfølgningen på kommissionens beretning ligger hos de enkelte ministerier og ministre som ansættelsesmyndighed. Ansættelsesmyndighederne har altså til opgave at vurdere om, og i givet fald hvordan, et eventuelt ansvar skal udmøntes. Det betyder, at vurderingen ligger hos Fødevareministeriet for så vidt angår de personer, som er ansat under mit ministerområde. Det gælder både, når sagerne drejer sig om tjenestemænd og om overenskomstansatte. Bistand fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Der har ikke været habilitetsudfordringer i forhold til Fødevareministeriets behandling af de konkrete personalesager. TALEPAPIR 3 Det skyldes, at sagen ikke har involveret Fødevareministeriets nuværende departementschef, som først tiltrådte i januar 2021. I modsætning til Statsministeriet, Justitsministeriet og Miljøministeriet har Fødevareministeriet derfor ikke anmodet Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om at overtage sagsbehandlingen af den personalemæssige opfølgning på Minkkommissionens beretning. Fødevareministeriet har selv varetaget sagsbehandlingen. Men ministeriet har, som det er helt sædvanlig praksis i sager af denne karakter, modtaget rådgivning og bistand fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. De konkrete personalesager i Fødevareministeriet Jeg vil nu vende mig mod de konkrete personalesager. TALEPAPIR 4 Lad mig i den forbindelse understrege, at det er usædvanligt, at man åbner op for arbejdet med konkrete personalesager. Jeg har valgt at gøre det alligevel, fordi sagen har stor bevågenhed. Minkkommissionen rejser i sin beretning kritik af tre personer, som er ansat ved mit ministerområde. Det drejer sig om en afdelingschef, en kontorchef og den tidligere veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen. For så vidt angår den tidligere veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen skal det nævnes, at hun pt. er udlånt fra Fødevareministeriet til Udenrigsministeriet. Hun blev den 1. februar 2022 udsendt som statskonsulent i Jakarta. Det ændrer dog ikke på, at det er Fødevareministeriet, der fortsat er ansættelsesmyndighed for hende. Og som derfor har TALEPAPIR 5 skullet tage stilling til den personalemæssige opfølgning. Jeg kan oplyse, at sagerne i forhold til de tre embedsmænd nu er afgjort. Og jeg kan oplyse, at sagerne er afgjort med en advarsel til hver af de tre på baggrund af deres ageren i sagen. Fødevareministeriet har valgt ikke at offentliggøre nærmere om afgørelserne. Det er af hensyn til de involverede embedsmænd. For en god ordens skyld vil jeg dog sige, at de konkrete afgørelser er udleveret i forbindelse med anmodninger om aktindsigt. Fødevareministeriet har ved valget af sanktion i de enkelte sager foretaget en konkret og individuel vurdering. Ministeriet har i den forbindelse foretaget en samlet og grundig vurdering af hændelsesforløbet, TALEPAPIR 6 retsgrundlaget og de enkelte forhold. Derudover er der inddraget praksis i lignende sager. Generelt kan jeg oplyse, at der i vurderingen er indgået en række momenter som bl.a. embedsmændenes rolle, ansvar, viden og ageren i hændelsesforløbet. Alle momenter spiller en rolle og kan trække i hver sin retning. Det kan f.eks. have betydning, hvilken rolle man har i beslutningshierarkiet. Hvilket ansvar, man har haft i de konkrete processer. Om man har begået flere tjenesteforseelser. Om man har haft viden om det relevante forhold. Som konkret var den manglende hjemmel. Der er altså mange momenter, der tillægges vægt i den samlede vurdering, der er foretaget. TALEPAPIR 7 Men da der som sagt er tale om individuelle personalesager, kan jeg ikke gå nærmere ind i sagerne. Spørgsmålet om hjemsendelse Lad mig i stedet vende mig mod spørgsmålet om hjemsendelse. Der har i medierne været fokus på spørgsmålet om hjemsendelse af embedsmænd. Det gælder også embedsmænd fra Fødevareministeriet. Der er ikke fundet grundlag for at hjemsende de embedsmænd, der i dag gør tjeneste i Fødevareministeriets departement. Hjemsendelse er en mulighed inden for ledelsesretten. Hjemsendelse sker typisk i situationer, hvor der ikke længere er tillid til den ansatte, eller hvor det er nødvendigt, at den ansatte ikke er på arbejdspladsen, mens forholdet undersøges. TALEPAPIR 8 Jeg har hele tiden haft tillid til embedsmændene på mit ministerområde. Og det har jeg fortsat. Der er derfor ikke taget skridt til at hjemsende hverken afdelingschefen eller kontorchefen i forlængelse af offentliggørelsen af Minkkommissionens beretning. For så vidt angår den tidligere veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen er det Udenrigsministeriet, der har skullet tage stilling til spørgsmålet om hjemsendelse. Fødevareministeriet har fået oplyst, at Udenrigsministeriet ikke har fundet anledning til at hjemsende den pågældende. Afslutning Jeg vil gerne understrege, at jeg i min periode som fødevareminister har oplevet dygtige og dedikerede embedsmænd, der har forsøgt at gøre deres bedste. TALEPAPIR 9 Fødevareministeriet er præget af en høj faglighed og dedikerede medarbejdere. Det afgørende for mig er, at fejl ikke bliver forsøgt skjult, og at vi alle gør, hvad vi kan for at tage læring af fejl og sikre tillid og høj faglighed. Og det har været mit klare fokus fra det øjeblik, jeg satte mig i ministerstolen. Tak for ordet.