Vil ministeren indføre omvendt bevisbyrde, så det er spildevandsselskabet og landmanden, der skal dokumentere, at spildevandsslam overholder den generelle lovgivning og derudover ikke fører til forurening med PFAS og andre stoffer i grundvand, vandløb, fødevarer m.v.?

Tilhører sager:

Aktører:


Vil ministeren indføre omvendt bevisbyrde, så det er spildevandsselskabet og landmanden, der skal dokumentere, at spildevandsslam overholder den generelle lovgivning og derudover ikke fører til forurening med PFAS og andre stoffer i grundvand, vandløb, fødevarer m.v.?

https://www.ft.dk/samling/20221/spoergsmaal/s6/spm/2632004.pdf

Side 1 | 1
Spørgsmål nr. S 6
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til: Miljøministeren
Dato: 4. oktober 2022
Stillet af: Carl Valentin (SF)
Vil ministeren indføre omvendt bevisbyrde, så det er spildevandsselskabet og
landmanden, der skal dokumentere, at spildevandsslam overholder den
generelle lovgivning og derudover ikke fører til forurening med PFAS og
andre stoffer i grundvand, vandløb, fødevarer m.v.?
(Spm. nr. S 6).
Begrundelse
SF har for længst foreslået et forbud mod at udbringe spildevandsslam på
markerne, senest i forbindelse med at regeringen gik i gang med at
udarbejde en PFAS-strategi. SF’s forslag går helt tilbage til, da det var
ftalaterne i spildevandsslam, der trak overskrifter. Siden er der hældt mange
tons miljøgifte og metaller ud på de danske marker. Netop PFAS illustrerer
og aktualiserer behovet for et forbud. PFAS-stofferne er svært nedbrydelige
og ophobes i miljøet, i kroppen og i planter. Udover miljørisikoen udgør PFAS
derfor også en risiko for planter, der dyrkes til foder eller fødevarer. PFAS er
for længst konstateret i grundvand, søer og havet, og omfanget af
forureningen og dens konsekvenser er ukendt. SF håber, at forhandlingerne
om en PFAS-strategi starter meget snart. Forhåbentlig kan forhandlingerne
ende med et forbud mod at udbringe spildevandsslam på landbrugsjorder til
fordel for udvinding af fosfor og andre nyttige stoffer i slammet og destruktion
af de organiske miljøgifte som PFAS. I mellemtiden bør reglerne ændres
sådan, at spildevandsselskaberne og landbruget i det mindste bliver pålagt
ansvaret for at bevise, at slammet ikke udgør en risiko på det konkrete areal,
hvor det planlægges udbragt, selvom grænseværdierne for miljøgifte i
slammet overholdes.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på Carl.Valentin@ft.dk,
sfjahi@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23