Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2022)
Tilhører sager:
Aktører:
AE3020
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l2/20221_l2_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2022) Finansministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2026 (Lovforslag nr. L 2) Lovforslaget er en uændret udgave af det i august frem- satte lovforslag om udgiftslofter for stat, kommuner og re- gioner for finansåret 2026 (L 208), dog således, at der i lov- forslagets almindelige bemærkninger oplyses om høringen. Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans- året 2026. Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår. Forslaget til udgiftslofter for det fjerde finansår lægges i henhold til bud- getlovens § 7, stk. 2, sammen med de gældende udgiftslofter samt ændringsforslag hertil til grund for regeringens forslag til finanslov. Udgiftslofterne for 2026 fastsættes med afsæt i den for- udsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økono- mi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 1,0 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er op- fyldt. Fremskrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne for 2026 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse med en opdateret mellemfristet frem- skrivning i august 2022, der er baseret på regeringens fi- nanslovforslag for 2023, og som afspejler regeringens 2030- planforløb. Med lovforslaget fastsættes overordnet tre separate ud- giftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler. Det kommunale ud- giftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsud- gifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver. Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri- des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen. Forslaget har forinden fremsættelsen været sendt i høring med frist den 28. september 2022. Høringssvarene vil blive fremsendt forud for 1. behandlingen af forslaget. Høringssvarene foreligger således ikke endnu, men vil blive fremsendt forud for 1. behandlingen af forslaget efter genfremsættelsen. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2022-23 Finansmin., j.nr. 2022-1140 AE003020