FÆU alm. del - svar på spm. 31 om, hvorfor rigsmyndighederne på Færøerne anses for usikre, samt hvad status er på arbejdet med håndteringen af tredjelandsspørgsmålet, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 31 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Edmund Joensen (SP).
Mattias Tesfaye
/
Marie Mølsted
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2022
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen
Sagsnr.: 2022-0032/35-0023
Dok.: 2583790
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31
Færøudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg:
”I svar på FÆU alm. del – spm. 16 bemærkes det, at rigsmyn-
dighederne på Færøerne anses for værende usikkert tredjeland.
Kan ministeren uddybe, hvorfor rigsmyndighederne på Færø-
erne anses for usikre, samt hvad status er på arbejdet med hånd-
teringen af tredjelandsspørgsmålet?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at da Færøerne ikke er medlem af EU,
betragtes Færøerne som et tredjeland i databeskyttelsesretlig
sammenhæng. EU-Kommissionen har mulighed for at træffe af-
gørelse om, at et tredjeland, et område eller en sektor har et til-
strækkeligt databeskyttelsesretligt beskyttelsesniveau. Forelig-
ger der sådan en afgørelse, omtales landet, området eller sekto-
ren som ”sikkert”. Kommissionen har i afgørelse 2010/146/EU
af 5. marts 2010 (opdateret i 2016) truffet beslutning om, at Fæ-
røerne er et sikkert tredjeland. Afgørelsen gælder dog ikke for
videregivelse af oplysninger inden for det retshåndhævende om-
råde, ligesom afgørelsen heller ikke omfatter rigsmyndighe-
derne på Færøerne. Dette skyldes, at EU-Kommissionens afgø-
relse blev truffet på grundlag af den færøske persondatalov (lag-
tingslov nr. 73 af 8. maj 2001 om behandling af personoplysnin-
ger, som ændret ved lov nr. 24 af 17. maj 2004), der ikke fandt
anvendelse for rigsmyndighederne.
Det er på denne baggrund, at Færøerne anses for værende et
”usikkert tredjeland” i databeskyttelsesretlig forstand for så vidt
angår behandling af personoplysninger på retshåndhævelsesom-
rådet og rigsmyndighedernes behandling af personoplysninger.
Den 19. juni 2017 trådte persondataloven i kraft for rigsmyndig-
hedernes behandling af oplysninger på Færøerne ved kongelig
anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af lov om
behandling af personoplysninger for rigsmyndighedernes be-
handling af oplysninger på Færøerne, og den 1. juli 2022 trådte
retshåndhævelsesloven i kraft på Færøerne ved kongelig anord-
ning nr. 1034 af 29. juni 2022 om ikrafttræden for Færøerne af
lov om retshåndhævende myndigheders behandling af person-
oplysninger.
Der kan bl.a. ske overførsel af personoplysninger til et usikkert
tredjeland, hvis en overførsel eller en kategori af overførsler er
Side 3/3
nødvendige af hensyn til et af de formål, der fremgår af retshån-
dhævelseslovens § 35, ligesom der kan ske overførsel, hvis den
dataansvarlige har vurderet alle forhold i forbindelse med over-
førslen af personoplysninger og konkluderet, at der findes de
fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger, jf.
retshåndhævelseslovens § 34, stk. 1, nr. 2. Rigspolitiet kan i den
forbindelse oplyse, at Rigspolitiet på baggrund af ikrafttræden
af retshåndhævelsesloven på Færøerne har iværksat et arbejde
med at foretage vurderingen efter lovens § 34, stk. 1, nr. 2.”
2. Jeg skal derudover bemærke, at reglerne vedrørende usikre tredjelande
både i forhold til databeskyttelsesforordningen og retshåndhævelsesdirekti-
vet er EU-regulering.
3. I forbindelse med mit besøg på Færøerne i juni i år besøgte jeg bl.a. Fæ-
røernes Politi, som jeg ved samarbejder med Rigspolitiet om blandt andet
adgang til relevante IT-systemer. Jeg er glad for, at Rigspolitiet på baggrund
af ikrafttrædelsen af retshåndhævelsesloven for Færøerne arbejder på at for-
bedre rammerne for IT-understøttelsen af Færøernes Politi.