EPI alm. del - svar på spørgsmål 227 om, hvordan Danmark bidrager til og deltager i globalt samarbejde om håndtering af pandemier, herunder forskning og udvikling af vacciner m.m., fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EPI alm del - svar på spm. 227 (D2415684).docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/epi/bilag/0/2631785.pdf

Folketingets Epidemiudvalg har den 9. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
227 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) og Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 227:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark bidrager til og deltager i globalt sam-
arbejde om håndtering af pandemier, herunder forskning og udvikling af vacciner
m.m.?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen til brug for
min bevarelse. Statens Serum Institut oplyser følgende:
”Statens Serum Institut (SSI) indgår aktivt i det internationale samarbejde inden for
kerneområderne epidemiologi, specialdiagnostik, biologisk beredskab og sikring af
vaccineforsyning. Herunder fremgår nogle af SSI’s internationale samarbejder:
SSI samarbejder blandt andet med EU gennem European Center For Disease Control
(ECDC), og globalt med WHO vedr. potentielt grænseoverskridende sundhedstrusler
af betydning for folkesundheden. SSI er det nationale kontaktpunkt for EU’s varslings-
system (EWRS) og for det globale varslingssystem i regi af International Health Regu-
lation (IHR) under WHO. SSI indgår i ekspertudvalg og netværk under ECDC og WHO,
samt internationale forsknings- og udviklingsprojekter indenfor SSI’s kerneområder.
SSI’s direktør deltager også i det rådgivende forum i EU’s Health Emergency Prepa-
redness and Responsive Authority (HERA) under EU-kommissionen. Derigennem va-
retages også EU’s fælles indkøb af covid-19 vacciner, hvor det også er SSI, der vareta-
ger de danske interesser.
SSI er desuden repræsenteret og samarbejder med væsentlige veterinærfaglige orga-
nisationer og netværk, bl.a. i EU og med World Organisation for Animal Health
(WOAH), hvor SSI bidrager med viden om diagnostik, overvågning, forskning og råd-
givning omkring infektioner hos både mennesker og dyr. Denne One Health tilgang er
relevant, fordi de fleste af alle nye infektioner, der dukker op, er zoonotiske – dvs.
forårsaget af patogener, som kan smitte mellem dyr og mennesker.
SSI har endvidere et aktivt vaccineforskningsmiljø, der bl.a. arbejder med vacciner
mod tuberkulose, malaria, influenza samt adjuvancer (vaccineforstærkere). SSI delta-
ger i den forbindelse i flere internationale forskernetværk og -projekter, herunder
bl.a. et EU-projekt til udvikling af universelle influenza vacciner, et europæisk projekt
med formål at fremme vaccinationsforskning- og udviklingsstruktur (TransVac2), og
flere igangværende kliniske forsøg.”
Folketingets Epidemiudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-10-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPETHO
Sagsnr.: 2211393
Dok. nr.: 2415684
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 227
Epidemiudvalget 2021-22
Side 2
Sundhedsstyrelsen oplyser dertil supplerende, at:
”Sundhedsstyrelsen indgår i forskellige internationale fora i relation til indkøb af vac-
ciner, heriblandt under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC),
EU’s Health Security Committee (HSC) og EU’s/EEA’s National Immunisation Technical
Advisory Groups collaboration (NITAG), hvor også Statens Serum Institut også indgår.
Derudover deltager Sundhedsstyrelsen sammen med Sundhedsministeriet, Lægemid-
delstyrelsen og Statens Serum Institut i flere fora under EU’s Health Emergency Pre-
paredness and Response Authority (HERA), hvor myndighederne i samarbejde med
de andre europæiske lande arbejder for at styrke EU’s sundhedsberedskabet i forhold
til fremtidige sundhedskriser. Det gælder særligt i forhold til at understøtte udvikling,
produktion og forsyning samt lageropbygning af vacciner mv.”
Jeg kan henholde mig til Statens Serum Instituts og Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke