SUU alm. del - svar på spm. 847 om kommentar til præsentation fra Cerus foretræde om sikring af den danske blodforsyning, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 405.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/847/svar/1912333/2631766.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
405 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 405:
”Ministeren bedes redegøre for, om andre landes erfaringer med patogenreduktion i
rutinemæssig brug er relevant i forbindelse med en eventuel politisk beslutning om,
hvorvidt patogenreduktion bør indgå i overvejelserne som en del af det politiske ar-
bejde med håndteringen af fremtidens epidemier?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, til
hvilket jeg henholder mig. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser:
”Beslutninger i sundhedsvæsenet træffes på grundlag af faglig viden. Det er hvad an-
går patogenreduktion værd at bemærke, at der kan være nationale forskelle, eksem-
pelvis på populationen af bloddonorer, organiseringen af bloddonorkorps, prævalen-
sen af patogener, testningsmetoder for bakterier og sygdomme, setup i blodbanker
og organiseringen af blodforsyningen på hospitaler. Andres landes erfaringer er rele-
vante, men beslutninger bør træffes ud fra danske forhold, herunder forholde sig til
effektivitet, sikkerhed og økonomi.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Lin Krarup
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-04-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLIK
Sagsnr.: 2201866
Dok. nr.: 2178633
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 405
Sundhedsudvalget 2021-22
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 847
Sundhedsudvalget 2021-22


SUU alm. del - svar på spm. 847 (D2349085).docx

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/847/svar/1912333/2631765.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 847
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 847:
”Vil ministeren kommentere præsentation fremvist under Cerus foretræde for udval-
get 9/6-22 om sikring af den danske blodforsyning m.m. jf. SUU alm. del – bilag 321?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som jeg kan henholde mig til:
”Det er allerede sikkert at modtage blod i Danmark, og Covid-19 pandemien har vist,
at leverancen af dansk donorblod var robust. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer
derfor ikke, at der er behov for øget fokus på blodsikkerheden i den danske epidemi-
plan eller blodsikkerheden er en blind vinkel i det danske beredskab, sådan som det
fremgår af præsentationen.
Cerus anfører, at blodbankerne var under pres pga. høje smittetal under Covid-19
pandemien. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke genkende dette billede, idet blod-
bankerne i Danmark kun tappede 6 % færre donorer, tilgangen af nye donorer forblev
høj (87% af tidligere niveau), ligesom antallet af plasmatapninger steg med 29% un-
der Covid-19 pandemien.
Det fremgår af Cerus’ præsentation, at Cerus forventer at have en CE-mærket me-
tode til behandling af erytrocytter (røde blodlegemer) i år 2023. Denne udvikling har
der været forlydender om i flere år. Når/hvis sådanne metoder bliver tilgængelige vil
styrelsen forholde sig til dem på lige fod med andre europæiske myndigheder.
Det beskrives, at USA, Canada og halvdelen af landene i EU/EØS har indført patogen-
reduktion. Styrelsen skal hertil bemærke, at dette ikke nødvendigvis er sket på natio-
nalt niveau, men omfatter enkelte blodbanker og/eller enkelte blodprodukter, lige-
som det er relevant at tage højde for nationale forskelle, eksempelvis på populatio-
nen af bloddonorer, organiseringen af bloddonor-korps, prævalensen af patogener,
testningsmetoder for bakterier og sygdomme, setup i blodbanker og organiseringen
af blodforsyningen på hospitaler. Spørgsmålet om indførelse af patogenreduktion bør
træffes ud fra danske forhold. Der kan herved henvises til besvarelsen af SUU alm. del
spørgsmål 405 (folketingsåret 2021-22).
Det fremgår desuden af præsentationen, at ECDC (europæisk center for forebyggelse
af og kontrol med sygdomme) anbefaler en strategisk implementering af patogenre-
duktion på udvalgte blodbanker, men den videnskabelige artikel, der refereres til, an-
vender formuleringen "may consider implementing pathogen reduction". EDQM (eu-
ropæisk direktorat for lægemiddelkvalitet) skriver i deres Blood Supply Contingency
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-10-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2208792
Dok. nr.: 2349085
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 847
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
and Emergency Plan, at ethvert sekundært procestrin til forbedring af kvalitet, sikker-
hed, fortsættelse og individuelt tilpasset den enkelte komponent skal beskrives til ud-
arbejdelse af sådan en plan, og de nævner herunder bestråling og patogenreduktion
som eksempler. I WHO's Protecting the Blood Supply During Infectious Disease Out-
breaks beskrives forskellige teknikker til patogeninaktivering og -fjernelse, herunder
også patogenreduktion. Således vurderer de tre rapporter behovet for patogenreduk-
tion knapt så markant, som det fremgår af præsentationen. I tilfælde af en epidemi
vil patogenreduktion indgå i den aktuelle risikovurdering af den infektiøse partikels
potentiale for blodoverført smitte.
Opsummerende er det stadig Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at det er sik-
kert både at donere blod og at modtage blod og blodprodukter i Danmark. I øvrigt
henvises til Sundhedsstyrelsens vurdering om patogenreduktion fra 2010. Styrelsen
for Patientsikkerhed følger udviklingen inden for blodområdet og vurderer behovet
for eventuelle tiltag ud fra et patientsikkerhedsmæssigt og sundhedsfagligt grund-
lag.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke