Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsygeplejersker, fra sundhedsministeren

1
NOTAT
Regionernes igangsatte indsatser for at sikre tilstrækkeligt sygeple-
jersker på anæstesi- og intensivområderne
Operationsgangene og intensivafdelingerne i regionerne har de senere år op-
levet det tiltagende vanskeligt at rekruttere og fastholde de nødvendige speci-
alistkompetencer, som er afgørende for behandlingen af akutte og kritisk syge
patienter døgnet rundt. Det skyldes bl.a. den generelle rekrutteringssituation,
men også at der er høj vagtbelastning og akut aktivitet, og at 24/7-opgaven i
sundhedsvæsenet har aftagende appel hos medarbejderne.
I takt med at flere operationer flyttes ud i privat regi, hvor langt hovedparten
af arbejdet ligger inden for normal arbejdstid, vil der være risiko for yderligere
frafald af anæstesisygeplejersker og speciallæger. Hensynet til at reducere
ventetid på kort sigt kan således øge udfordringerne med personalemangel.
Sygehusene udfordres også af, at personalet, der forlader afdelingerne, oftest
er færdiguddannede specialsygeplejersker, mens ny-rekrutterede skal gen-
nemgå specialuddannelsen. Det er erfaringen, at det er svært at rekruttere
nye kvalificerede kursister til uddannelsesstillingerne. Der er løbende stillings-
opslag, men i et ”tyndt” marked. Flere steder opleves det som nødvendigt
med flere stillingsopslag og ansættelsesrunder med henblik på at kunne rek-
ruttere uddannelsesparate og velkvalificerede kursister.
Der er brug for at øge kapaciteten på operationsområdet og på intensivområ-
det, herunder øge antallet af sygeplejersker med kompetencer i anæstesi og
intensiv. Dels for at hospitalerne kan fortsætte pukkelafviklingen efter covid
og strejke, og dels for at sikre kapacitet til en eventuel ny covid-bølge. Regio-
nerne arbejder aktivt med at imødegå de aktuelle udfordringer med mangel
på specialuddannede sygeplejersker. Der skal tænkes bredt og kreativt for at
finde relevante løsninger, så fastholdelse og rekruttering understøttes jf. også
regionernes plan-for-kortere-ventelister.pdf (regioner.dk).
Regionerne arbejder bl.a. med:
 Øgning i antallet af uddannelsespladser på specialuddannelsen for sy-
geplejersker i anæstesiologisk sygepleje.
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22
2
 Styrket rekrutteringsindsats til specialuddannelsen for sygeplejersker i
intensiv sygepleje, herunder ansættelse af nyuddannede sygeplejer-
sker, der ønsker og afventer en specialuddannelse på intensivafdelin-
ger.
 Afsøgning af mulighederne for at øge arbejdskraftværdien af anæstesi-
og intensivsygeplejersker under uddannelse bl.a. ved hjælp af simula-
tionstræning, så kursisterne hurtigere kan udføre flere opgaver.
 Rekruttering af yngre læger i stedet for specialuddannede anæstesisy-
geplejersker. Der er dog et begrænset antal yngre læger med anæ-
stesierfaring at rekruttere fra.
 Kompetencegivende efteruddannelser for operationssygeplejersker og
opvågningssygeplejersker.
 Øge kapaciteten ved hjælp af opgaveflytning til andre faggrupper og
samarbejdsaftaler med hospitalsapotekerne om overtagelse af opga-
ver.
 Mulig relancering af operationsteknikeruddannelsen og udvikling af et
etårigt kompetenceudviklingsforløb for SOSU-assistenter på intensivaf-
snit.
 Rekrutteringskampagner til anæstesi- og intensivspecialerne. Fx har
man i Region Nordjylland I 2022 er der afviklet målrettede rekrutte-
ringskampagner på forskellige sociale medier, opstillet roll-ups på re-
gionens matrikler og afholdt rekrutteringsworkshops. Arbejdet er
igangsat fra centralt hold og med sigte for alle anæstesiologiske og in-
tensive afsnit i regionen. Der er produceret en film for at give et indblik
i den anæstesiologiske verden (Peter Munch, anæstesisygeplejerske
(rn.dk)), og der er en tilsvarende film på vej for det intensive sygepleje-
speciale.
 Fokus på arbejdsmiljø, fx fokus på onboarding, individuel arbejdsplan-
lægning, hensyn til livsfaser, seniorordninger mv.
 Efteruddannelse til erfarne anæstesisygeplejersker med henblik på
fastholdelse.
 På den korte bane at bruge frivilligt ekstra arbejde, eksterne vikarer
samt lokale tillæg. På sigt er det vigtigt at finde bæredygtige løsninger.
Regionerne arbejder for at indgå og bruge aftaler om Frivilligt Ekstra
3
Arbejde (FEA), hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Aktivering og
anvendelse af FEA-aftaler skal aftales lokalt, og det er frivilligt, om sy-
geplejersker ønsker at tage vagter, der aflønnes i forhold til FEA.
 Fokus på at fastholde seniorer enten via seniorordninger eller via til-
knytning som tilkaldevikarer. Det er i flere tilfælde lykkedes at fast-
holde specialsygeplejersker lidt længere i forbindelse med fratræden
til efterløn/pension.


Pilotprojekt med udvidet brug af praksisnære læringsmetoder på specialuddannelsen i anæ-
stesiologisk sygepleje
Beskrivelse af pilotprojektet
Arbejdsgruppen fremlægger et pilotprojekt, som vil igangsættes i Region Hovedstaden. Pilotprojektet skal indsamle erfaringer
med udvidet brug af praksisnære læringsmetoder på specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje.
Formålet er at få erfaringer med, om større brug af praksisnære læringsmetoder fx simulationstræning og teamtræning vil
kunne optimere læringsudbyttet på anæstesiuddannelsen, så kursisterne tidligere i deres uddannelse opnår sikkerhed og tryg-
hed i arbejdet og derved i højere grad kan bidrage til opgaveløsningen. Samtidig skal det undersøges, om praksisnære lærings-
metoder, som fx simulationstræning og teamtræning, vil kunne bruges til gen-onboarding af anæstesisygeplejersker, som har
været væk fra faget i nogle år.
Fokus i pilotprojektet vil være øget brug af simulationstræning, der hvor det giver mening. Der vil desuden blive sat ekstra fo-
kus på teamtræning og psykologisk tryghed i jobbet som kommende anæstesisygeplejerske, så kursisterne i højere grad træ-
nes til en kompleks og uforudsigelige hverdag. I pilotprojektet vil den øgede brug af praksisnære læringsmetoder således være
et supplement for øget læring til den eksisterende undervisning og oplæring på specialuddannelsen i anæstesiologisk sy-
gepleje.
Det er hensigten, at øget brug af praksisnære læringsmetoder skal gøre specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje mere
attraktiv og tiltrække flere sygeplejersker til specialuddannelsen.
De mest potentielt kritiske akut-situationer skal udvælges og tilkobles pilotprojektet. Derefter skal det undersøges, hvordan
den relevante træning og afprøvning af færdigheder og kompetencer til disse kan sikres, så alle kursister føler sig sikre og
trygge i funktionerne. Styrelsen for Patientsikkerhed vil inddrages i det endelige program med henblik på at sikre, at lærings-
metoderne er kvalificerede og patientsikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Pilotprojektet vil gennemføres indenfor rammen af den eksisterende specialuddannelse til anæstesisygeplejerske. Det vil sige
inden for rammerne i uddannelsesordningen og bekendtgørelsen om specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje. Der æn-
dres således ikke på specialuddannelsens længde på to år.
Erfaringsopsamling
Undervejs vil fordele og ulemper blive opsamlet. Derudover vil organisatoriske, økonomiske og øvrige relevante implikationer
blive beskrevet. Efter pilotprojektet bliver der udarbejdet en erfaringsopsamling, så effekterne af forsøget kan formidles på
tværs af regioner.
Udmøntning af pilotprojektet
En gruppe anæstesisygeplejersker under uddannelse i Region Hovedstaden vil deltage i pilotprojektet. Kursisterne forventes at
kunne starte i tredje kvartal af 2023, hvis undersøgelsesfasen og øvrige forberedelser går som planlagt. Pilotprojektet tænkes
gennemført med ét hold kursister – og skal efterfølgende evalueres inden nye hold startes.
Kvalificering af pilotprojektet
Frem til udgangen af 2022 vil Region Hovedstaden afklare økonomi til at etablere og implementere projektet.
Region Hovedstaden vil sikre relevante aktører inddrages ved behov ifm. pilotprojektets organisering, tilrettelæggelse mv.
Arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsy-
geplejerske
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Der skal nedsættes en projektgruppe, der skal varetage udmøntningen og erfaringsopsamlingen af pilotprojektet.
Projektgruppen nedsættes i Region Hovedstaden og vil bl.a. kunne bestå af:
 1 Projektleder (evt. en samfundsmediciner i hoveduddannelse)
 2 chefsygeplejersker
 2 uddannelsesansvarlige sygeplejersker
 2 nyuddannede anæstesi-sygeplejersker
 Simulations- og uddannelseseksperter fra Center for HR og Uddannelse.
Dertil vil der nedsættes en følgegruppe til at følge pilotprojektets fremgang. I følgegruppen vil Specialuddannelsesrådet for
specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Re-
gion Hovedstaden være repræsenteret. Følgegruppen skal holdes orienteret om erfaringerne fra pilotprojektet, og den ende-
lige erfaringsopsamling skal drøftes i følgegruppen.


Afrapportering fra arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsygeplejerske
Sammenfatning
I juni 2022 nedsatte sundhedsministeren en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe om kapaciteten af anæstesi- og
intensivsygeplejerske. Formålet var, at arbejdsgruppen skulle undersøge muligheder for på den korte bane, og indenfor
eksisterende regler, at understøtte kapaciteten af specialiserede intensiv- og anæstesisygeplejersker. Baggrunden for arbejdet
er, at operationsgangene og intensivafdelingerne i regionerne i de senere år har oplevet det tiltagende vanskeligt at rekruttere
og fastholde de nødvendige specialistkompetencer, som er afgørende for behandlingen af syge patienter døgnet rundt. Fx er
der i Region Hovedstaden omtrent 50 ubesatte stillinger som anæstesisygeplejerske og omtrent 105 ubesatte stillinger som
intensivsygeplejerske.
Arbejdsgruppen blev forankret i Sundhedsministeriets departement. Danske Regioner, Region Hovedstaden,
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har været repræsenteret i arbejdsgruppen.
Arbejdet har resulteret i fire spor, som uddybes i særskilte notater.
1. Veje til øget kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker på kort sigt
Der er behov for at øge kapaciteten af intensiv- og anæstesisygeplejersker på kort sigt. Derfor anbefales fire veje til, hvordan
kapaciteten kan understøttes inden for gældende regler. Anbefalingerne kan bruges af regioner, hospitaler mv. i forbindelse
med tilrettelæggelsen af opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.
Fx præsenteres praksisnære eksempler på, hvordan brugen af anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse kan øges.
Der peges bl.a. også på konkrete eksempler på, hvordan øget delegation kan understøtte en fleksibel opgaveløsning i
sundhedsvæsenet med henblik på at aflaste anæstesi- og intensivsygeplejersker.
2. Etablering af et pilotprojekt med udvidet brug af praksisnære læringsmetoder på specialuddannelsen i anæstesiologisk
sygepleje.
Arbejdsgruppen fremlægger også et pilotprojekt, som vil igangsættes i Region Hovedstaden. Pilotprojektet skal undersøge, om
større brug af praksisnære læringsmetoder fx simulationstræning og teamtræning vil kunne optimere læringsudbyttet på
anæstesiuddannelsen, så kursisterne tidligere i uddannelsen opnår sikkerhed og tryghed i arbejdet og derved i højere grad kan
bidrage til opgaveløsningen.
3. Regionernes igangsatte indsatser for at sikre tilstrækkeligt sygeplejersker på anæstesi- og intensivområderne
Regionerne arbejder aktivt med at imødegå de aktuelle udfordringer med mangel på specialuddannede sygeplejerske og har
igangsat en række konkrete tiltag. Bl.a. har regionerne øget antallet af kursister i anæstesiologisk sygepleje med 14 % fra 2019
til 2022. Dvs. fra 112 kursister i 2019 til 128 kursister i 2022. Regionerne planlægger at øge uddannelseskapaciteten yderligere
til 138 kursister i anæstesiologisk sygepleje i 2023. Samtidig er rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensiv
sygepleje styrket
4. Status på udfordringerne med mangel på anæstesi- og intensivsygeplejerske
Arbejdsgruppen har bl.a. kortlagt udviklingen i antallet af beskæftigede anæstesi- og intensivsygeplejersker, status på
rekrutteringsudfordringerne, udviklingen i antallet af kursister og specialsygeplejerskers bevægelser til og fra sygehuse og
udviklingen antal kursister.
Arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og
intensivsygeplejerske
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Løsninger på længere sigt mv
Løsninger på længere sigt og relation til andre indsatser
Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de
grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet. Langsigtede løsninger og eventuel revision af uddannelsesbekendtgørelser
skal derfor ses i tæt sammenhæng med arbejdet i Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet.
Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet skal bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale
med mere tid til kerneopgaven. Kommissionen skal bl.a. komme med anbefalinger til rekruttering og fastholdelse i
sundhedsvæsenet, herunder til uddannelserne, samt et arbejdsmiljø, der sikrer, at medarbejderne fastholdes i
sundhedsvæsenet. Kommissionen skal have fokus på et bredt spænd af personalegrupper på sundheds- og ældreområdet,
herunder sygeplejersker og specialiserede sygeplejersker.
Ud over arbejdet i Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet vil det være relevant, at regionerne fortsat deler erfaringer
på tværs, om hvordan der sikres den bedst mulige anvendelse af personaleressourcer samt rekruttering og fastholdelse.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Arbejdsgruppen har under arbejdet konkluderet, at der ikke er et uforløst potentiale for rekruttering af pensionerede
specialsygeplejersker. Fx har kun én pensioneret medarbejder vist interesse for at vende tilbage i Region Midtjylland og én i
Region Syddanmark. Der er desuden tale om et fagområde, hvor det er vigtigt at være fagligt opdateret. For medarbejdere, der
går på efterløn eller pension, sker der hurtigt et tab af færdigheder.
Arbejdsgruppen har også konkluderet, at potentialet i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft er begrænset. Kun anæstesi- og
intensivsygeplejersker uddannet fra Norge og Sverige lever op til kravene for at være specialiseret sygeplejerske i Danmark, og
arbejdsgruppen vurderer, at potentialet i rekruttering fra Norge og Sverige er begrænset.
Arbejdsgruppen vurderer endvidere, at det er relevant at se på mulighederne for hurtigere sagsbehandling og opdatering af de
eksisterende krav til dansk autorisation for udenlandske sundhedspersoner med henblik på generel aflastning af
personalekapaciteten i sundhedsvæsenet. Dette vil også være et centralt element i arbejdet i Kommissionen for robusthed i
sundhedsvæsenet.


Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe om kapacitet
af anæstesi- og intensivsygeplejersker
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Regionerne oplever aktuelt en mangel på specialiserede sygeplejersker. Anæstesi- og
intensivsygeplejersker er afgørende for afviklingen af behandlingsefterslæbet i
sundhedsvæsenet.
I juni 2022 bad jeg Sundhedsministeriet om at nedsætte en hurtigtarbejdende
arbejdsgruppe, som skulle undersøge muligheder for på den korte bane at
understøtte kapaciteten af specialiserede intensiv- og anæstesisygeplejersker.
Arbejdet har været afgrænset til at undersøge, hvilke muligheder der er inden for
eksisterende regler.
Ud over Sundhedsministeriets departement har Danske Regioner, Region
Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed været
repræsenteret i arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har nu afrapporteret, og jeg vedlægger den til jeres orientering.
Afrapporteringen indeholder bl.a. en række anbefalinger til, hvordan regioner,
hospitaler mv. kan understøtte kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker på
kort sigt.
Det videre arbejde med afrapporteringen vil blive drøftet med Dansk Sygeplejeråd,
Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DSAIM), Det faglige selskab for
anæstesi- intensiv og opvågningssygeplejersker (FASAIO) og
specialuddannelsesrådene for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje og
intensiv sygepleje.
På den længere bane skal Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet komme
med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til
kerneopgaven. Kommissionens arbejde vil have fokus på et bredt spænd af
personalegrupper, herunder sygeplejersker og specialiserede sygeplejersker.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Sundhedsudvalget
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-10-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2207892
Dok. nr.: 2423912
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22


Status på udfordringerne med mangel på anæstesi- og intensivsygeplejersker
Indledning
På tværs af alle sundhedsrelaterede brancher har der været en stigning i det samlede antal sygeplejersker med 1.666 årsværk
fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022. I samme periode er antallet af både anæstesi- og intensivsygeplejersker vokset med hhv.
66 og 112 årsværk. Opgørelsen baserer sig på andre datakilder end opgørelsen, der ligger til grund for aftalen om 1.000
sygeplejersker. På offentlige hospitaler er der sket en stigning i det samlede antal autoriserede anæstesisygeplejersker og et
fald i antallet af intensivsygeplejersker i perioden fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2022.
Samtidig oplever regionerne det tiltagende vanskeligt at rekruttere anæstesi- og intensivsygeplejersker, og der er ubesatte
stillinger for specialuddannede sygeplejersker i hhv. anæstesi og intensiv i alle dele af landet. Dette skal ses i sammenhæng
med en tiltagende bevægelse væk fra sygehusene.
Der er opmærksomhedspunkter i forhold til den fremadrettede udvikling i antallet af anæstesi- og intensivsygeplejersker. Bl.a.
er anæstesiområdet udfordret af høje aldersprofiler, hvorfor der forventes en kommende større afgang fra faget. Samtidig
oplever regionerne udfordringer med at rekruttere kursister, der lever op til uddannelsesbekendtgørelsernes krav til erfaring.
Regionerne har for at adressere problemerne samlet set øget antallet af kursister i anæstesiologisk sygepleje med 14 % fra
2019 til 2022. Det vil sige fra 112 kursister i 2019 til 128 kursister i 2022. Regionerne planlægger at øge uddannelses-
kapaciteten yderligere til 138 kursister i anæstesiologisk sygepleje i 2023. Samtidig er rekrutteringsindsatsen til
specialuddannelsen i intensiv sygepleje styrket.
Udvikling i antal beskæftigede anæstesi- og intensivsygeplejersker
Af tabel 1 fremgår det, at der på tværs af alle sundhedsrelaterede brancher har været en stigning i det samlede antal
sygeplejersker såvel som antallet af både anæstesi- og intensivsygeplejersker fra 2019 til 2022 (opgjort i årsværk).
Tabel 1
Udvikling samlet antal autoriserede sygeplejersker (årsværk) beskæftiget i alle sundhedsrelaterede brancher (offentlige hospitaler, kommunalt
social- og sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen praksis, privathospitaler, vikar, resterende øvrige social- og sundhedsvæsen)
4. kvartal 2019 2. kvartal 2021 1. kvartal 2022 2. kvartal 2022
Udvikling 4. kvartal
’19 – 2. kvartal 22
I alt alle sygeplejersker 54.100 55.749 55.748 55.765 1.666
I alt intensivsygeplejersker 2.701 2.796 2.767 2.766 66
I alt anæstesisygeplejersker 1.048 1.119 1.151 1.159 112
Anm.: Afrunding kan betyde, at tal ikke summer på tværs. Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved DREAM-
branchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Der ses alene på personens dominerende beskæftigelse. Opgørelsen tager ikke højde for
arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men ser alene på autorisation og branchetilknytning. Sundhedsbrancher indeholder brancherne offentlige hospitaler,
kommunalt social- og sundhedsvæsen, speciallægepraksis inkl. almen praksis, privathospitaler, vikar, resterende øvrige social- og sundhedsvæsen. Opgørelsesme-
toden afviger fra metoden anvendt til at opgøre 1.000 flere sygeplejersker, der baserer sig på en anden datakilde, og tager udgangspunkt i et kvartalsgennemsnit.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsygeplejer-
sker
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Status på rekrutteringsudfordringer
Operationsgangene og intensivafdelingerne i regionerne har de senere år oplevet det tiltagende vanskeligt at rekruttere og
fastholde de nødvendige sygeplejersker med specialistkompetencer, som er afgørende for behandlingen af syge patienter
døgnet rundt.
Tabel 2 viser antallet af ubesatte stillinger indenfor hhv. anæstesi- og intensivsygepleje. Regionernes oplysninger viser, at der
er ubesatte stillinger for hhv. anæstesi- og intensivsygeplejersker i alle dele af landet. Der er geografisk variation i omfanget af
rekrutteringsudfordringerne. Udfordringerne er størst i hovedstadsområdet og mindst i Nordjylland. Dette kan handle om, at
der er et bredere arbejdsmarked i hovedstadsområdet med et større udbud af private klinikker/hospitaler.
Opgørelserne skal tages med det forbehold, at der ikke er en fast normering af regionalt ansatte, herunder
specialsygeplejersker. Regionerne har en lønsum, som kan bruges til at sikre bemanding med de kompetencer, som der er brug
for, herunder vikarer, frivilligt ekstra arbejde mv. Derfor er det ikke muligt systematisk at opgøre antallet af ubesatte stillinger.
Tabel 2
Antal ubesatte stillinger
Anæstesiologisk sygepleje1 Intensiv sygepleje1
Region Hovedstaden 50 105
Region Sjælland 14 25
Region Syddanmark 18 108
Region Midtjylland 28 14
Region Nordjylland 10-12 8-9
I alt 120-122 260- 261
Anm.: 1) Der gøres opmærksom på, at der er tale om øjebliksopgørelser foretaget på forskellige tidspunkter: Region Hovedstaden er opgjort pr. 1. august 2022, Region
Midtjylland er opgjort pr. 1. maj 2022, Region Nordjylland er pr. juni 2022. Region Sjælland "anæstesi" er opgjort pr. januar 2021 og "intensiv" pr. april 2021, og
det antages at situationen siden 2021 undersøgelsen er forværret.
Kilde: Danske Regioner
Specialsygeplejerskers bevægelser til og fra sygehuse fordelt på brancher ml. oktober 2019 og juni 2022
Nedenstående viser specialsygeplejerskers nettobevægelser til og fra offentlige sygehuse fra brancher mellem månederne
oktober 2019 til juni 2022. Det fremgår, at der har været en større tilgang til de offentlige sygehuse end afgang i perioden for
specialet anæstesisygepleje, mens der er en større afgang end tilgang for specialet intensivsygepleje.
Særlige opmærksomhedspunkter i opgørelsen:
 Opgørelsen opgøres i fuldtidsbeskæftigede og tager ikke højde for bibeskæftigelse.
 Opgørelsen beskæftiger sig med nettobevægelser, dvs. forholdet mellem hhv. tilgang og afgang på offentlige syge-
huse. En større tilgang end afgang til offentlige sygehuse betegnes med positivt fortegn, mens en større afgang end
tilgang til offentlige hospitaler beskrives med negativt fortegn.
 Opgørelsen omtaler en effekt fra nedgang i arbejdstid. Nedgang i arbejdstid defineres udelukkende som nedgang i
arbejdstid blandt de personer, der allerede er ansat på offentlige hospitaler. Det afspejler således ikke den samlede
effekt af ændring i arbejdstid blandt alle ansatte, inkl. nyansatte.
 Det er ikke muligt at opgøre, hvorvidt sygeplejersken bruger sygeplejerskeautorisation i sin beskæftigelse, ligesom
det ikke er muligt at opgøre, hvorvidt sygeplejersken bruger sit speciale i sin beskæftigelse.
 Opgørelsesmetoden afviger fra metoden anvendt til at opgøre 1.000 flere sygeplejersker, der baserer sig på en an-
den datakilde, og tager udgangspunkt i et kvartalsgennemsnit.
Opmærksomhedspunkterne gør sig også gældende for afsnit om ”Udvikling i antal beskæftigede anæstesi- og intensivsy-
geplejersker”
I tabel 3 nedenfor ses populationen af de enkelte grupper af sygeplejersker i 4. kvartal 2019 og 2. kvartal 2022 på hhv. de of-
fentlige sygehuse og på privathospitaler. Det fremgår, at der har været et nettofald på 13 sygeplejersker med speciale i inten-
sivsygepleje. Omvendt har der været en stigning på 72 årsværk for anæstesisygeplejersker. I samme periode har der været en
stigning på privathospitaler med 14 intensivsygeplejersker og 21 anæstesisygeplejersker. Set i forhold til offentlige sygehuse
Side 3
udgjorde andelen af ansatte på private sygehuse 2,2 pct. af alle intensivsygeplejersker og 3,4 pct. af alle anæstesisygeplejer-
sker i juni 2022.
Tabel 3
Antal beskæftigede (fuldtidsbeskæftigede) på offentlige sygehuse og privathospitaler
4. kvartal 2019 2. kvartal 2021 1. kvartal 2022 2. kvartal 2022
Udvikling 4. kvartal ’19 –
2. kvartal ’22
Offentlige sygehuse
- Intensivsygeplejersker 2.275 2.339 2.270 2.262 -13 (- 0,5 pct.)
- Anæstesisygeplejersker 994 1.050 1.065 1.066 72 (7,3 pct.)
Privathospitaler
- Intensivsygeplejersker 36 42 51 49 14
- Anæstesisygeplejersker 16 20 32 37 21
Anm.: Afrunding kan betyde, at tal ikke summer på tværs. Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som tre måneder før DREAM-
branchetidspunktet har en gyldig autorisation. Branche og sektortilknytningen følge den virksomhed, personer har fået en lønudbetaling fra, der ses alene på
personens dominerende beskæftigelse.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Bevægelser fra og til offentlige sygehuse for specialsygeplejersker fordelt på brancher
Når der ses nærmere på bevægelserne mellem brancherne for specialsygeplejerskerne på månedsbasis, ses det, at nettofaldet
fra oktober 2019 til juni 2022 på 2 intensivsygeplejersker på offentlige sygehuse særligt drives af afgang til det ”Øvrige
sundhedsvæsen” med 115 årsværk, jf. figur 1 nedenfor. Dertil kommer, at der bl.a. er sket et fald på 91 årsværk på offentlige
hospitaler, hvilket skyldes, at ansatte er gået ned i arbejdstid samt en afgang på 36 årsværk til andre brancher end
sundhedsområdet. I modsat retning trækker en tilgang fra ”nyuddannede/pensionerede”, der bl.a. dækker personer, der inden
for sidste måned har gennemført specialuddannelsen som intensivsygeplejerske. Denne bevægelse indeholder en tilvækst på
239 årsværk.
Den samlede stigning på 65 anæstesisygeplejersker i perioden skyldes særligt tilgang fra branchen
”nyuddannede/pensionerede”. Kategorien dækker bl.a. personer, der inden for sidste måned har gennemført
specialuddannelsen som anæstesisygeplejerske. I modsat retning trækker et fald, bl.a. til det ”Øvrige sundhedsvæsen” med 46
årsværk. Dertil kommer, at der bl.a. er sket et fald på 68 årsværk på offentlige hospitaler, hvilket skyldes, at ansatte er gået ned
i arbejdstid. Det resterende fald på 7 årsværk er til andre brancher, jf. figur 2.
Side 4
Figur 1
Nettobevægelser for intensivsygeplejersker til og fra offentlige
sygehuse fordelt på de brancher/sektorer de afgår til/kommer fra
Figur 2
Nettobevægelser for anæstesisygeplejersker til og fra offentlige
sygehuse fordelt på de brancher/sektorer de afgår til/kommer fra
Anm.: Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved DREAM-branchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Branche og
sektortilknytningen følger den virksomhed, som personen har fået en lønudbetaling fra. Der ses alene på personens dominerende beskæftigelse. Opgørelsen tager
ikke højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men ser alene på autorisation og branchetilknytning. Kategorien ”Ingen kendt beskæftigelse” dækker over
personer, der har gennemført specialuddannelsen som hhv. anæstesi- eller intensivsygeplejerske siden sidste måned samt fx personer, der går på pension.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Udviklingen til og fra offentlige sygehuse og branchen ”Øvrige social- og sundhedsvæsen” for sygeplejersker med speciale inden
for intensivsygepleje
Nedenstående figur 3 viser bevægelserne til og fra offentlige sygehuse mellem måneder fra oktober 2019 og juni 2022 speci-
fikt for kategorien ”Øvrige social og sundhedsvæsen” for intensivsygeplejersker. Det fremgår, at der har været et fald for samt-
lige kategorier, dvs. at der er flere årsværk, som er gået fra beskæftigelse på de offentlige sygehuse til det øvrige social- og
sundhedsvæsen, end der er årsværk fra denne branche, der er blevet ansat på offentlige sygehuse. Størst er afgangen til det
kommunale social- og sundhedsvæsen med omkring 60 årsværk, mens der til de resterende områder har været en nettoaf-
gang på mellem 7-18 årsværk i perioden, jf. figur 3. Det fremgår desuden, at faldet til alle underbrancherne særligt har fundet
sted siden midten af 2021.
-150
-100
-50
-
50
100
150
200
250
300
-150
-100
-50
-
50
100
150
200
250
300
N
y
u
d
d
a
n
n
e
d
e
/
p
e
n
s
i
o
n
e
r
e
.
.
.
Ø
v
r
i
g
e
s
o
c
i
a
l
-
o
g
s
u
n
d
h
e
d
s
v
æ
s
e
n
N
e
d
g
a
n
g
i
a
r
b
e
j
d
s
t
i
d
A
n
d
r
e
b
r
a
n
c
h
e
r
T
o
t
a
l
Antal årsværk
Antal årsværk
-100
-50
-
50
100
150
200
-100
-50
-
50
100
150
200
N
y
u
d
d
a
n
n
e
d
e
/
p
e
n
s
i
o
n
e
r
e
.
.
.
Ø
v
r
i
g
e
s
o
c
i
a
l
-
o
g
s
u
n
d
h
e
d
s
v
æ
s
e
n
N
e
d
g
a
n
g
i
a
r
b
e
j
d
s
t
i
d
A
n
d
r
e
b
r
a
n
c
h
e
r
T
o
t
a
l
Antal årværk
Antal årsværk
Side 5
Figur 3
Akkumuleret udvikling til og fra offentlige sygehuse for sygeplejersker med speciale inden for intensiv for kategorien "Øvrige social- og
sundhedsvæsen" (årsværk)
Anm.: Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved DREAM-branchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Branche og
sektortilknytningen følge den virksomhed, personer har fået en lønudbetaling fra, der ses alene på personens dominerende beskæftigelse. Opgørelsen tager ikke
højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men alene på autorisation og branchetilknytning.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Udviklingen til og fra offentlige sygehuse og branchen ”Øvrige social- og sundhedsvæsen” for sygeplejersker med speciale inden
for anæstesi
Nedenstående figur 4 viser - specifikt for kategorien ”Øvrige social og sundhedsvæsen” - intensivsygeplejerskers bevægelser til
og fra offentlige sygehuse mellem måneder fra oktober 2019 og juni 2022. Det fremgår, at der har været et samlet fald for
samtlige kategorier, dvs. at der i perioden er flere, som er gået fra beskæftigelse på de offentlige sygehuse til det øvrige social-
og sundhedsvæsen, end der er blevet ansat på sygehusene fra det øvrige social- og sundhedsvæsen. Størst er afgangen til pri-
vathospitaler, hvor der i perioden har været en samlet afgang på omkring 30 årsværk, jf. figur 4. Det fremgår desuden, at fal-
det til særligt privathospitaler begynder omkring årsskiftet 2020/2021, hvor der i perioden frem til juni 2022 er sket et fald på
46 intensivsygeplejersker.
-70
-60
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
-70
-60
-50
-40
-30
-20
-10
-
10
20
30
40
2019 2020 2021 2022
heraf kommunalt soc-sundhedsvæsen heraf speciallægepraksis inkl AP
heraf privathospitaler heraf vikar
heraf resterende øvrige sundhedsvæsen
Antal fuldtidsbeskæftigede
Antal fuldtidsbeskæftigede
Side 6
Figur 4
Akkumuleret udvikling til og fra offentlige sygehuse for sygeplejersker med speciale inden for anæstesi for kategorien "Øvrige social- og
sundhedsvæsen" (årsværk)
Anm.: Opgørelserne ser på personer med en sygeplejerskefaglig autorisation, og som ved DREAM-branchetilknytningstidspunktet har en gyldig autorisation. Branche og
sektortilknytningen følge den virksomhed, personer har fået en lønudbetaling fra, der ses alene på personens dominerende beskæftigelse. Opgørelsen tager ikke
højde for arbejdsfunktion eller ledelsesansvar men alene på autorisation og branchetilknytning.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) Forløbsdatabase, DREAM og Det Statistiske Autorisationsregister, Sundhedsdatastyrelsen.
Udviklingen antal kursister i anæstesiologisk og intensiv sygepleje
I nedenstående redegøres for antallet af kursister i hhv. anæstesiologisk og intensiv sygepleje, hvilket kan give en indikation af
den fremtidige tilgang til faget.
Anæstesiologisk sygepleje
Som det fremgår af tabel 4 nedenfor, har regionerne samlet set øget antallet af kursister i anæstesiologisk sygepleje med 14 %
fra 2019 til 2022. Regionerne planlægger at øge uddannelseskapaciteten fremadrettet, således at der i 2023 forventes 7 pro-
centpoint flere kursister i anæstesiologisk sygepleje end i 2022.
Regionerne oplyser, at det er blevet sværere at rekruttere kvalificerede kursister til specialuddannelsen i anæstesiologisk
sygepleje. Indtil videre er det dog lykkes regionerne at besætte de opslåede uddannelsesstillinger. Antallet af tilmeldte i tabel 5
svarer således til antallet af opslåede uddannelsesstillinger.
Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er 2-årig, og tallene i tabel 4 er et udtryk for det antal kursister, der starter på
specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje hvert år. På tværs af regionerne er billedet, at antallet af kursister, der frafalder
uddannelsen, er lavt, og at antallet af kursister, der starter uddannelsen, med meget få forbehold afspejler antallet af
færdiguddannede 2 år senere.
-30
-25
-20
-15
-10
-5
0
5
-30
-25
-20
-15
-10
-5
-
5
2019 2020 2021 2022
heraf kommunalt soc-sundhedsvæsen heraf speciallægepraksis inkl AP
heraf privathospitaler heraf vikar
heraf resterende øvrige sundhedsvæsen
Antal fuldtidsbeskæftigede
Antal fuldtidsbeskæftigede
Side 7
Intensiv sygepleje
Som det fremgår af tabel 5 nedenfor, ses der ikke den samme stigning i antallet af kursister i intensiv sygepleje som i anæstesi-
ologisk sygepleje.
På de fleste af landets intensivafdelinger slår man ikke uddannelsesstillinger op, men tilmelder i forvejen ansatte sygeplejersker
til uddannelsen, når de er kvalificerede til at starte. Når antallet af kursister ikke er kommet højere op, så er det ikke et spørgsmål
om uddannelseskapacitet, men et udslag af, at hospitalerne er udfordrede i at rekruttere kvalificerede kandidater til afdelingerne
og i sidste ende til intensivuddannelsen. Der er således ledig kapacitet på uddannelsesholdene.
At antallet af kursister i 2020 var væsentligt lavere end i de øvrige år, skyldes, at færre hold blev udbudt og nogle hold aflyst på
grund af COVD-19. Specialuddannelsen i intensiv sygepleje er 2-årig, og tallene i tabel 5 er et udtryk for antal kursister, der
starter på specialuddannelsen hvert år, og ikke antal kursister, der færdiguddannes.
Tabel 5
Intensiv: Antal kursister, som er blevet eller planlægges ansat
2019 2020 2021 2022 2023
Tilmeldte Tilmeldte Tilmeldte Tilmeldte Forventede
Region Hovedstaden 64 32 52 50 Min. 50
Region Sjælland 12 18 24 18 24
Region Syddanmark 34 21 32 38 Ca. 45
Region Midtjylland 25 26 33 21
Region Nordjylland 16 13 16 16 16
I alt 151 78 157 143
Andel kursister ift. 2019 - 52 % 104 % 95 %
Kilde: Danske Regioner
Forventet udvikling i antal og efterspørgsel efter anæstesi- og intensivsygeplejersker
Den fremtidige efterspørgsel på anæstesi- og intensivsygeplejersker afhænger af flere forhold. Blandt andet aktivitet i
sundhedsvæsenet, udvikling i behandlingsformer, opgavefordelingen mellem faggrupper m.v. Regionerne følger udviklingen
tæt.
Anæstesiområdet er udfordret af høje aldersprofiler, hvorfor der forventes en kommende større afgang fra faget. Der er dog
regionale forskelle og nogle regioner har fremhævet, at der også er markante forskelle mellem deres hospitaler. Fx har ét
hospital 43 % anæstesisygeplejersker fra 60 år og opefter, mens et andet hospital i samme region har 21%.
Tabel 4
Anæstesi: Antal kursister, som er blevet eller planlægges ansat
2019 2020 2021 2022 2023
Tilmeldte Tilmeldte Tilmeldte Tilmeldte Forventede
Region Hovedstaden 24 24 28 30 32
Region Sjælland 11 16 17 15 24
Region Syddanmark 32 22 25 30 30
Region Midtjylland 29 24 34 33 32
Region Nordjylland 16 18 19 20 20
I alt 112 104 123 128 138
Andel kursister ift. 2019 - 93 % 110 % 114 % 121 %
Anm.: ”Forventede” svarer til antallet af uddannelsesstillinger, der vil opslåes i 2023.
Kilde: Danske Regioner
Side 8
Regionerne oplever på nuværende tidspunkt svært at rekruttere nye kvalificerede kursister til uddannelsesstillingerne. Det
skyldes bl.a. den generelle rekrutteringssituation.
Særligt på intensivområdet fremhæver flere regioner en forventning om en fortsat mangel på specialuddannede
intensivsygeplejersker, idet det aktuelt ikke er muligt at besætte alle uddannelsespladser. Hvis de udbudte uddannelsespladser
kan besættes, er det vurderingen, at der vil være tilstrækkeligt med sygeplejersker.


Veje til øget kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker på kort sigt
Der er behov for at øge kapaciteten af intensiv- og anæstesisygeplejersker på kort sigt. Her kan du læse om fire anbefalinger
til, hvordan kapaciteten kan understøttes inden for gældende regler.
Anbefalingerne kan bruges af regioner, hospitaler mv. i forbindelse med tilrettelæggelsen af opgaveløsningen i
sundhedsvæsenet.
1: Øget brug af kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse
Det er vigtigt, at anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse i videst muligt omfang inddrages i opgaveløsningen i
sundhedsvæsenet. Både for at aflaste og for at kursisterne opnår praktisk erfaring tidligt i deres uddannelsesforløb.
Anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse indgår allerede i dag i sygehusenes drift. Det er afgørende, at uklare
regler og vejledninger ikke står i vejen for, at muligheden benyttes til fulde. Her kan du læse en række konkrete og praksisnære
eksempler på, hvordan sygeplejersker under specialuddannelse til anæstesi- og intensivsygeplejersker kan bidrage til
opgaveløsningen og aflaste kapacitetsudfordringerne sundhedsvæsenet.1
Brug af anæstesiologiske sygeplejersker under uddannelse:
Kursister på specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje har opbygget et kompetenceniveau til at løse alle opgaver i
forbindelse med nærmere afgrænsede ukomplicerede og elektive anæstesiforløb efter første kliniske periode af uddannelsen,
svarende til det første halve år af uddannelsen.2
Praksisnære eksempler
Efter seks måneder kan anæstesisygeplejersker under uddannelse bl.a.:
 Planlægge anæstesi til raske patienter eller patienter med mild systemisk sygdom.
 Selvstændigt indlede, vedligeholde og afslutte den ukomplicerede anæstesi til raske elektive patienter eller patienter
med mild systemisk sygdom.
 Modtage patienter og revurdere forud anæstesi.
 Administrere de hyppigst anvendte anæstesimidler.
 Selvstændigt kontrollere og anvende anæstesiapparatet.
Brug af intensiv sygeplejersker under uddannelse:
Kursister på specialuddannelsen for intensiv sygepleje kan almindeligvis udføre sygepleje og behandling til den stabile patient
med stor selvstændighed efter tre måneders oplæring. Der vil ske en kontinuerlig kompetenceudvikling over tid til at kunne
passe en ustabil, kritisk syg patient. Når kursisterne øger deres selvstændighed under uddannelsen, er det rettet mod, at
kursisten kan varetage pleje og iværksætte behandling til komplekse intensive patienter med flere organsvigt, drage omsorg
for pårørende og indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring observation og behandling.
Praksisnære eksempler
Efter ni måneder kan intensivsygeplejersker under uddannelse bl.a.:
1 Arbejdsgiver er ansvarlig for, at brugen af anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse er fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at det
samtidig sker under hensyntagen til læringsmålene.
2 Fremgår af uddannelsesordningen for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, som er udarbejdet af Specialuddannelsesrådet og godkendt af
Sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og
intensivsygeplejerske
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 475
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
 Selvstændigt observere, planlægge, vurdere, prioritere og udføre sygepleje samt omsorg og uddelegeret behandling
til komplicerede intensiv patienter i kendte situationer.
 Med en vis sikkerhed håndtere intensivafdelingens tekniske apparatur i kendte situationer (som en integreret del af
patientens behandling, pleje og observation, specielt respiratorisk og cirkulatorisk monitorering).
 Med en vis sikkerhed træffe beslutninger på grundlag af teori, evidens og metode tilpasset patienten og situationen.
 Med en vis sikkerhed skabe komfort og lindring for den intensive patient.
 Med en vis sikkerhed inddrage pårørende som en ressource omkring patientens situation.
 Yde sygepleje og omsorg for det døende menneske og dennes pårørende
2: Øget brug af delegation af opgaver mellem sundhedspersonale
Gennem øget brug af delegation kan opgaveløsningen i sundhedsvæsenet tilrettelægges fleksibelt med henblik på at aflaste
anæstesi- og intensivsygeplejersker.
Anæstesi- og intensivsygeplejersker kan aflastes ved, at opgaver flyttes til bl.a. social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter,
serviceassistenter samt medicinstuderende. I den forbindelse skal der ske relevant oplæring og uddannelse. Derudover kan
yngre læger rekrutteres til at supplere anæstesisygeplejerskerne.
En autoriseret læge kan som udgangspunkt delegere alle former for sundhedsfaglig virksomhed, uanset karakter eller omfang
til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer uanset uddannelse og baggrund. Nogle former for virksomhed, så
som udfærdigelse af recepter og dødsattester, skal dog udføres af sundhedspersoner, der er autoriseret hertil, og kan derfor
ikke delegeres3.
Nedenfor ses en række praksisnære eksempler på, hvordan sundhedsfaglige opgaver kan delegeres inden for gældende regler.
Praksisnære eksempler:
 Andre faggrupper oplæres i at bistå med anæstesi
 Medicinstuderende arbejder som ventilatører (hjælper fx med pleje af respiratorpatienter) under en sygeplejerskes
tilsyn og ledelse jf. SPV- og VT-vagtens kompetenceområder. Klik her og læs mere (fadlvagt.dk).
 Der laves samarbejdsaftaler med hospitalsapotekerne om overtagelse af opgaver
Region Sjælland har gennemført en 3-årig indsats under overskriften "Brug af flere faggrupper". Regionen har arbejdet
målrettet med at identificere og udvikle de kompetencer, der allerede findes i virksomheden. Det har regionen fx gjort ved, at
inddrage terapeuter og farmakonomer i en daglig opgaveløsning og dermed forløse sygeplejefaglige kompetencer til
sygeplejefaglige opgaver. På baggrund af indsatsen har regionen udarbejdet et katalog over eksempler, som kan inspirere til
nye innovative fremgangsmåder indenfor gældende rammer. Kataloget kan findes her: Eksempler-faggrupper
(regionsjaelland.dk)
3: Styrket tryghed gennem øget træning tidligt i specialuddannelserne i anæstesiologisk og intensiv sygepleje
De kliniske og teoretiske uddannelsesprogrammer kan tilrettelægges, så kursisterne tidligt i specialuddannelserne klædes på til
at kunne tilgå opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.4 Tryghed i opgaveløsningen er en forudsætning for, at anæstesi- og
intensivsygeplejersker under uddannelse kan bidrage til kapaciteten i sundhedsvæsenet.
Nedenfor angives en rækkes praksisnære eksempler på, hvordan kursisterne tidligt i specialuddannelserne kan klædes på til at
tilgå opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.
3 Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre relevant tilsyn
hermed. Mulighederne for delegation uddybes i Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om benyttelse af medhjælp Vejledning om autoriserede
sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (retsinformation.dk)
4 I bekendtgørelse om specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (nr. 395 af 7. april 2017) fremgår det, at de fem driftsregioner i
fællesskab har nedsat et landsdækkende specialuddannelsesråd. Rådets opgave og ansvar er bl.a. at indstille specialuddannelsens uddannelsesordning til
Sundhedsstyrelsens godkendelse. Ud fra uddannelsesordningen udarbejder regionerne selv de kliniske og teoretiske uddannelsesprogrammer, som deres
kursister skal igennem, og uddannelsesprogrammerne godkendes af specialuddannelsesrådet. Regionerne har ansvaret for at tilrettelægge og afvikle
specialuddannelsen.
Side 3
Praksisnære eksempler:
 Arbejde i teams for at sikre psykologisk tryghed
 Klæde kursisterne fagligt på til hurtigere at kunne udføre flere opgaver, gennem øget brug af simulationstræning og
ved at sikre en endnu tættere kobling mellem de teoretiske og de praktiske/kliniske elementer af uddannelse
 Større fokus på psykologisk tryghed i jobbet som kommende anæstesisygeplejerske ved at der udvælges relevante
kliniske funktioner, som under uddannelsen trænes til et højere niveau af oplevet tryghed og sikkerhed
 Træne kursister til i højere grad at bruge hinanden både under uddannelse og som færdiguddannede
specialsygeplejersker
4: Større tydelighed omkring mulighederne for merit
Muligheden for merit til dele af specialuddannelserne kan medføre en tidsmæssig afkortning af den samlede uddannelse. I dag
søges der kun meget sjældent om merit til specialuddannelserne i anæstesiologisk og intensiv sygepleje.
Derfor er det værd at overveje at tydeliggøre mulighederne for merit til specialuddannelserne i anæstesi- og intensivsygepleje
over for potentielle ansøgere.
Til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje kan specialuddannelsesrådet efter en individuel vurdering give merit for
teoriundervisning på baggrund af gennemført undervisning samt for erhvervede kliniske kompetencer fra anden
uddannelsesstilling.
Til specialuddannelsen i intensiv sygepleje kan specialuddannelsesrådet efter en individuel vurdering give merit på baggrund af
dokumenteret gennemført teoriundervisning samt for kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser.
Praksisnære eksempler på merit for specialuddannelsen i intensiv sygepleje:
 Opvågningspraktikken
 Introduktionsperioden
Praksisnære eksempler på merit for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje:
 Opvågningspraktikken
Merit gives efter en individuel faglig vurdering af kompetencer, egnethed samt sammenlignelighed mellem
specialuddannelsen i intensiv og anæstesiologisk sygepleje og det, der søges merit for. En kursist kan bl.a. være kvalificeret til
at opnå merit i specialuddannelsen for intensiv sygepleje for fire ugers ekstern klinisk uddannelse på valgfrit uddannelsessted
samt afsluttende opgave, hvis vedkommende har en relevant kandidatuddannelse inden for sundhed.
Sundhedsstyrelsen vil se på muligheden for at få beskrevet dispensationsmuligheder i bekendtgørelsen