TRU alm. del - svar på spm. 686 om, hvad ministeren vil gøre ved de udfordringer, som mange trafikselskaber oplever i øjeblikket som følge af de stigende energipriser, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU spm. 686.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/tru/spm/686/svar/1912270/2631615.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
3. oktober 2022
2022-5356
Transportudvalget har i brev af 19. september 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 686:
Hvad vil ministeren gøre ved de udfordringer, som mange trafik-
selskaber oplever i øjeblikket som følge af de stigende energipriser?
Svar:
Kommuner og regioner er ved de regionale trafikselskaber ansvar-
lige for at drive den lokale kollektive transport.
De stigende energipriser er en udfordring, der rammer bredt på
tværs af samfundet. De regionale trafikselskaber er derfor ligesom
mange andre erhverv påvirket af de stigende energi- og brændstof-
priser. Samtidig har trafikselskaberne fortsat lavere passagertal
end før coronakrisen – også sammenlignet med andre kollektive
transportløsninger som tog og metro.
For at understøtte den kollektive transport i hele Danmark har re-
geringen besluttet, at der i 2023 gives et ekstraordinært energifor-
syningstilskud på 140 mio. kr. Tilskuddet ydes oveni de 125 mio.
kr., der i september blev besluttet at tildele i ekstraordinært covid
19-tilskud.
Samtidig med de i alt 265 mio. kr. i ekstraordinært tilskud er der
indkaldt til møde i november blandt parter og interessenter i den
kollektive transport, hvor det skal drøftes, hvordan de regionale
trafikselskaber skaber bedre, mere fleksible og attraktive bustilbud
for borgere i hele landet.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Offentligt
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 686
Transportudvalget 2021-22