Aktstykke 19

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20221/aktstykke/aktstk19/20221_aktstk_anmeldt19.pdf

19
Sundhedsministeriet. København, den 29. september 2022.
a. Sundhedsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til:
– At tilføre 62,7 mio. kr. i 2022 til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen til understøttelse af indsatsen på
vaccinationsområdet, herunder både beredskabsniveauet og eskalationsniveauet
– At tilføre 94,4 mio. kr. i 2022 til § 16.35.01. Statens Serum Institut til understøttelse af indsatsen
på vaccinationsområdet, herunder bl.a. håndtering af vacciner mod COVID-19
Udgifterne på 157,1 mio. kr. i 2022 finansieres på følgende vis:
– 75,3 mio. kr. finansieres af de opførte midler på § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer
i lyset af COVID-19 mv.
– 81,8 mio. kr. håndteres ved en direkte opskrivning af Sundhedsministeriets bevilling på forslag til
lov om tillægsbevilling for 2022 uden modgående finansiering.
Uforbrugt bevilling nedskrives på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022.
Der anmodes herudover om at etablere en overførselsadgang betinget af tilslutning fra Finansmini-
steriet mellem reserve på § 16.11.73. Reserve vedrørende COVID-19 vaccine og § 16.35.01. Statens
Serum Institut mhp. at kunne foretage endelig afregning på vaccineindkøb.
b. Som led i COVID-19 håndteringen blev der i juni 2022 offentliggjort Strategi for håndteringen
af COVID-19 i 2022 og 1. kvartal 2023. Strategiens mål er at redde menneskeliv, undgå overbelast-
ning af sygehusene, holde hånden under økonomien og arbejdspladser samt undgå nedlukninger
og restriktioner. Strategien skal sikre at myndighederne og samfundet er rustet i tilfælde af en
forværret epidemisituation, ved at etablere et grundniveau af epidemihåndtering, som kan skaleres
hurtigt, såfremt epidemisituationen tilsiger det. Strategien er baseret på ekspertinddragelse, herunder
rapporten ”Hverdag med øget beredskab”, som blev udarbejdet af ekspertgruppen om en langsigtet
strategi for et genåbnet Danmark. Ekspertgruppen blev nedsat som en del af Rammeaftalen om plan
for genåbning af Danmark i marts 2021. Strategien indeholder otte fokusområder. Èt af de otte
fokusområder er (re)vaccination.
Nærværende aktstykke har til hensigt at tilvejebringe finansiering til sporet (re)vaccination, herun-
der statens andel af udgifterne til beredskab og vaccinationsindsats, samt håndtering af COVID-19
vaccinerne. Forelæggelsen af dette aktstykke følger af akt. 221 af 7. april 2022, hvor Finansudvalget
Aktstykke nr. 19 Folketinget 2022-23
Sundhedsmin., j.nr. 2211275
DI000723
blev orienteret om, at udgifterne til statens andel af vaccinationsprogrammet ville blive forelagt efter
konsolidering.
Beredskab for vaccination
Med strategi for håndtering af COVID-19 er der på vaccinationsområdet (herunder også vacci-
nation mod pneumokokker og influenza) etableret et beredskab, og tilhørende eskalationsmulighe-
der. Vaccinationsprogrammet udrulles i en centralt styret regional organiseringsmodel, hvor ansvaret
for planlægning og etablering af vaccinationstilbud placeres hos regionerne. Ved at samle vaccinati-
onen mod influenza og pneumokok i samme organiseringsmodel som for COVID-19, er det den
faglige vurdering, at planlægning på tværs af vaccinationsindsatsen gøres mere effektiv, hvilket
forventes at øge tilslutningen.
Beredskabsniveauet i vaccinationsprogrammet skal sikre, at vaccinationsindsatsen mod COVID-19
kan opskaleres ved et worst-case scenario, hvor hele befolkningen skal revaccineres inden for 5-6
uger. Der forudsættes herudover gennemførsel af ca. 2 mio. vaccinationer mod pneumokokker og
influenza.
Udgifterne i staten (ekskl. Sundhedsdatastyrelsen og regionerne) som følge af den ændrede model
for vaccinationsprogrammet udgør 33 mio. kr., fordelt med 15 mio. kr. i Sundhedsstyrelsen og 18
mio. kr. i Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen afholder udgifter til den overordnede styring, ko-
ordinering og rådgivning i forbindelse med udrulning af vaccinationsprogrammet, herunder fordeling
af vacciner, sikring af transport, planlægning af logistiske og strukturelle forhold mm.
Statens Serum Institut afholder udgifter på 7,2 mio. kr. til bl.a. koordinering og den fortsatte
udvidelse af det danske vaccinationsregister (DDV). Herudover afholdes udgifter på 10,8 mio. kr.
til drift og udvikling af prognose- og styringsværktøj, hvoraf 5,4 mio. kr. afholdes ifm. revaccinati-
onsindsatsen af COVID-19, mens 5,4 mio. kr. afholdes til revaccinationsindsatsen af influenza og
pneumokokker.
Som led i det udmeldte vaccinationsprogram i strategi for håndtering af COVID-19 i 2022 og 1.
kvartal af 2023 vil følgende målgrupper blive revaccineret, svarende til ca. 2,8 mio. vaccinationer:
1) Alle personer over 50
2) Personer i risikogruppen
3) Gravide i 1., 2. og 3. trimester
4) Sundheds- og plejepersonale
5) Pårørende til personer i særlig øget risiko.
Kommunikation og rådgivning ifm. COVID-19
I forbindelse med vaccinationsindsatsen afholder Sundhedsstyrelsen merudgifter svarende til 47,7
mio. kr. Udgifterne går bl.a. til konkrete kommunikationsindsatser, der skal forhøje tilslutningen
til vaccinationsprogrammet, herunder diverse kampagner, information m.m. Herudover afholder
Sundhedsstyrelsen også udgifter til rådgivning, håndtering og koordination af programmet.
Indkøb af vacciner mod COVID-19
Udover udgifterne til selve udrulningen af vaccinationsprogrammet er der udgifter forbundet med
indkøb af vaccinerne mod COVID-19 i regi af Statens Serum Institut. Der blev på finansloven for
2022 afsat 500 mio. kr. til indkøb af vacciner mod COVID-19 hos Statens Serum Institut, samt
en reserve på 1.350 mio. kr. Med forelæggelsen af akt. 221 af 7. april 2022 blev udgiftsestimatet
revurderet og opjusteret med 982,5 mio. kr., heraf 906,1 mio. kr. på reserve til indkøb i 2. halvår
2022.
2
Skønnet for finansieringsbehov til indkøb af vacciner er fortsat usikkert. Det skyldes at betaling
af fakturaerne gennemføres i fremmed valuta, hvorfor de endelige udgifter vil afhængige af de
relevante valutakurser på afregningstidspunktet, ligesom de forventede udgifter i 2022 vil afhænge
af de endelige leveringstidspunkter. Endvidere vil det endelige finansieringsbehov også afhænge
af om vaccinernes doneres eller videresælges, samt hvilke kontraktuelle bestemmelser Danmark er
underlagt heriforhold til.
Med henblik på at kunne foretage endelig afregning fra den afsatte reserve til Statens Serum
Institut, når udgiftsestimatet er konsolideret anmodes om hjemmel til at fravige Budgetvejledningens
punkt. 2.2.9.1. Bevillingsoverførsler, således at der etableres en overførselsadgang i 2022 mellem §
16.11.72. Reserve vedrørende COVID-19 og § 16.35.01. Statens Serum Institut. Overførselsadgangen
betinges af Finansministeriets tilslutning.
Håndtering af vacciner mod COVID-19
Efter indkøb af COVID-19 vacciner afholder Statens Serum Institut udgifter til håndtering af
vacciner, der forventes at svare til 76,4 mio. kr. i 2022. Midlerne bruges af Statens Serum Institut til
indkøb af kanyler, opbevaring, transport og fryse- og kølekapacitet. Udgiftsskønnet er under konsoli-
dering i lyset af, at Statens Serum Institut har overtaget en større del af opgaven med distribution
af vacciner til de praktiserende læger fra regionerne end oprindelig planlagt. Eventuelle merudgifter
forelægges efterfølgende. Det bemærkes, at udgifter til overvågning af vaccinerne tilvejebringes i
særskilt aktstykke.
Sundhedsministeriet har afholdt og forpligtet sig til udgifter for at gennemføre vaccinationspro-
grammet, herunder ansættelse af medarbejdere, indkøb m.m. Det bemærkes således, at der har været
afholdt udgifter, hvor der ikke har været søgt om forudgående bevillingsmæssig hjemmel i forhold til
finansiering af udgifterne.
Udgifterne på i alt 75,3 mio. kr. til kommunikation og rådgivning ifm. COVID-19 og beredskab
for vaccinationsindsatsen (ekskl. prognose- og styringsværktøj til revaccination af COVID-19) finan-
sieres af de opførte midler på § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19
mv. Udgifterne på i alt 81,8 mio. kr. til håndtering af vacciner og prognose- og styringsværktøj
til revaccination af COVID-19 håndteres ved direkte opskrivning af Sundhedsministeriets bevilling
på forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 uden modgående finansiering. Uforbrugt bevilling
nedskrives i forbindelse med forslag til lov om tillægsbevilling for 2022.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift, mio. kr.
§ 16.11.11. Sundhedsstyrelsen (Driftsbev.)
12. COVID-19 relaterede udgifter
18. Lønninger og personaleomkostninger 21,5 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 41,2 mio. kr.
§ 16.35.01. Statens Serum Institut (Statsvirksomhed)
10. Almindelig virksomhed
22. Andre ordinære driftsomkostninger 12,6 mio. kr.
13. COVID-19 relaterede udgifter i 2021 og 2022
22. Andre ordinære driftsomkostninger 81,8 mio. kr.
§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
10. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
3
49. Reserver og budgetregulering -75,3 mio. kr.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg nu, således at den nødvendige finansiering til
(re)vaccinationsindsatsen kan blive tilvejebragt i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 62,7
mio. kr. i 2022 til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen og 94,4 mio. kr. til § 16.35.01. Statens Serum
Institut. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2022 opføres således følgende:
§ 16.11.11. Sundhedsstyrelsen (Driftsbev.) 62,7 mio. kr.
§ 16.35.01. Statens Serum Institut (Statsvirksomhed) 94,4 mio. kr.
§ 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. -75,3 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 29. september 2022
Magnus Heunicke
/ Kåre Degn Johansson
Til Finansudvalget.
4