Aktstykke om hjemmel til udmøntning af tilsagn til Assens og Morsø Kommune

Tilhører sager:

Aktører:


FIU Aktstykke om hjemmel til udmøntning af tilsagn til Assens og Morsø Kommune DC000721

https://www.ft.dk/samling/20221/aktstykke/aktstk.18/aktstykke/1912082/2631143.pdf

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 30. september 2022.
a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der
i 2022 på § 24.63.10. Nationale tilskud inden for fiskerisektoren gives mulighed for at afgive
tilsagn om tilskud i fremtidige finansår for at kunne forlænge eksisterende projekter. For at tilgodese
likviditetshensyn og forudsigelighed i kommunernes økonomi anmodes derudover om tilslutning til
at yde forudbetaling. Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres 1,5 mio.
kr. til § 24.63.10. Nationale tilskud inden for fiskerisektoren.
Udgiften på 1,5 mio. kr. på finansieres af de på § 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration
opførte midler.
b. På finansloven for 2018 blev der i perioden 2018-2021 afsat i alt 32,0 mio. kr. til § 24.63.10.50. Cen-
ter for Kyst- og Lysfiskerturisme i Assens og 19,0 mio. kr. til § 24.63.10.40. Tilskud til modtagecen-
ter for østersturisme. Tilskudsmodtagerne på de to projekter er henholdsvis Assens Kommune og
Morsø Kommune. De to projekter er ikke afsluttet ved projektperiodens udløb ultimo 2021, og der
er uforbrugt bevilling, som fremgår som opsparing under § 24.63.10. Nationale tilskud inden for
fiskerisektoren. Derudover tilbagebetales uforbrugte midler fra Assens og Morsø Kommune, som
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil genudmønte. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri ønsker således at videreføre projekterne længere end med udgangen af 2022. Derfor
anmodes om hjemmel til at kunne give tilsagn om tilskud i fremtidige finansår ved en videreførsel af
projekterne i 2022 og frem. For at tilgodese likviditetshensyn og forudsigelighed i Assens og Morsø
Kommunes økonomi anmodes om, at midlerne kan udmøntes som forudbetaling.
§ 24.63.10.50. Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens
På finansloven for 2018 blev der afsat en bevilling på 8,0 mio. kr. årligt i 2018-2021 til Center
for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens svarende til i alt 32,0 mio. kr. i perioden. I 2018 blev der
givet et samlet tilsagn til Assens Kommune for hele perioden 2018-2021, jf. tabel 1. Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri konstaterede ved årsafslutningen i 2021, at der ikke var opnået
fuldt afløb for midlerne, og tilbageholdte på den baggrund udbetalingen for 2021. Der er derfor
kun udbetalt i alt 24,0 mio. kr. i perioden 2018-2022. Ved regnskabsaflæggelsen for 2021, som
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri modtog i juli 2022, er der forbrugt 11,1 mio. kr. til
projektet i hele bevillingsperioden.
Aktstykke nr. Folketinget 2022-23
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2022-6131
DC000721
Offentligt
Finansudvalget 2022-23
Administrationen af tilskuddet har ikke fuldt ud været i overensstemmelse med bevillingsreglerne
da:
– Afgivelse af et retligt bindende tilsagn om tilskud, der rækker ud over finansåret, kræver hjemmel
i særlig bevillingsbestemmelse, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.11. Tilsagn om tilskud i fremtidige
år. Denne hjemmel har ikke været tilvejebragt ved tilsagnsgivningen i 2018.
– Det bør tilstræbes, at der ikke er væsentlige tidsmæssige forskydninger, mellem det tidspunkt
hvor en udgift afholdes, og udbetalingen, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. Forudbetaling og
betalingshenstand.
Tabel 1. Oversigt over midler til Center for Kyst- og Lysterfiskeriturisme i Assens, Assens Kommu-
ne
Mio. kr. Samlet til-
sagn i 2018
Udbetalt til
Assens
Kommune
ultimo
2021
Anvendte
midler til
projektet
ultimo
2021
Uforbrugte
udbetalte
midler ulti-
mo 2021
Uforbrugte
midler i alt
ultimo
2021
§ 24.63.10.50. Center for
Kyst- og Lystfiskerturisme i
Assens
32,0 24,0 11,1 12,9 20,9
Med dispositionen vil der i 2022 være de korrekte bevillingsmæssige hjemler til at kunne forlænge
projektet med et nyt tilsagn om tilskud i fremtidige finansår, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.11. For
at tilgodese likviditetshensyn og forudsigelighed i Assens Kommunes økonomi kan midlerne udmøn-
tes som forudbetaling, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. De uforbrugte midler er pt. tiltænkt at
skulle anvendes til bygning af Center for Kyst- og Lystfiskerturisme.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil indgå i dialog med Assens Kommune om
formål, tidsperiode mv. for genudmøntningen af tilsagnet i 2022.
Inden for det samlede tilsagn har der været afsat midler til den nationale lystfiskerstrategi, der
er implementeret i perioden fra 2018-2021. De afsatte midler anvendes fuldt ud. For at videreføre
den nationale lystfiskerstrategi i 2023 anmodes der om at tilføre bevilling på 1,5 mio. kr. til §
24.63.10.50. Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens fra § 24.33.02.20. Forskellige nationale
og internationale forskningsaktiviteter mv. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventer
ikke, at der afholdes udgifter svarende til bevillingen på kontoen i 2022. Endvidere giver Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2022 et tilskud på 0,5 mio. kr. til projektet. Denne disposition
finansieres af opsparing på kontoen, som tilsvares af mindreforbrug under Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeris udgiftsloft.
§ 24.63.10.40. Tilskud til modtagecenter for østersturisme ved Limfjorden
På finansloven for 2018 blev der afsat en flerårig bevilling på 7,0 mio. kr. i 2018 og 4,0 mio. kr.
årligt i 2019-2021 til et modtagecenter for østersturisme ved Limfjorden svarende til i alt 19,0 mio.
kr. i peroden. I 2019 blev der givet et tilsagn på i alt 17,7 mio. kr. til Morsø Kommune, jf. tabel
2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri konstaterede ved årsafslutningen i 2021, at der ikke
var opnået fuldt afløb for midlerne og tilbageholdte på den baggrund udbetalingen for 2021. Der er
derfor udbetalt i alt 13,7 mio. kr. i perioden 2018-2022. Ved regnskabsaflæggelsen for 2021, er der
forbrugt 1,4 mio. kr. til projektet i hele bevillingsperioden. Tilskuddet er administreret på samme
måde som Center for Kyst- og Lystfiskercenter i Assens, jf. ovenstående.
2
Tabel 2. Oversigt over midler til modtagecenter for østersturisme ved Limfjorden, Morsø Kommune
Mio. kr. Samlet til-
sagn i 2019
Udbetalt til
Morsø
Kommune
ultimo
2021
Anvendte
midler til
projektet
ultimo
2021
Uforbrugte
udbetalte
midler ulti-
mo 2021
Uforbrugte
midler i alt
ultimo
2021
§ 24.63.10.40. Tilskud til
modtagecenter for østersturis-
me
17,7 13,7 1,4 12,3 16,3
Med dispositionen vil der i 2022 være de korrekte bevillingsmæssige hjemler til at kunne forlænge
projektet med et nyt tilsagn om tilskud i fremtidige finansår, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.11. For
at tilgodese likviditetshensyn og forudsigelighed i Morsø Kommunes økonomi kan midlerne udmøn-
tes som forudbetaling, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil indgå i dialog med Morsø Kommune om formål,
tidsperiode mv. for genudmøntningen af tilsagnet i 2022.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 24.63.10. Nationale tilskud inden for fiskerisektoren
50. Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens
46. Tilskud til anden virk. /investeringstilskud 1,5 mio. kr.
§ 24.33.03. Tilskud til udvikling og demonstration
20. Forskellige nationale og internationale forskningsaktiviteter mv.
43. Interne statslige overførselsudgifter -1,5 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges nu med henblik på at etablere det fornødne bevillingsmæssige hjemmels-
grundlag til at kunne forlænge indsatserne i 2022 og frem.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der overføres 1,5 mio. kr. i 2022 til
24.63.10. Nationale tilskud til fiskerisektoren, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for
finansåret 2022 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
Indtægt
(mio. kr.)
§ 24.63.10. Nationale tilskud til fiskerisektoren (Reservationsbev.) 1,5
§ 24.33.02. Tilskud til udvikling og demonstration (Reservations-
bev.)
-1,5
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 30. september 2022
Rasmus Prehn
/ Peter Henneberg
Til Finansudvalget.
4