SAU alm. del - svar på spm. 810 om talepapir fra samrådet den 29. september 2022 om Rigsrevisionens forbehold for statsregnskabets § 38, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål W, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 810 af 29. september 2022 (alm. del).
Jeppe Bruus
/ Martin Høirup Wiboltt
3. oktober 2022
J.nr. 2022 - 9092
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 810
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. september 2022 om
Rigsrevisionens forbehold for statsregnskabets § 38, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål
W.
Svar
Hermed vedlægges mit talepapir fra samrådet den 29. september 2022. Jeg skal for god
ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.


Samrådsspørgsmål W
- Tale til besvarelse af spørgsmål W den 29. september 2022.
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at Rigsrevisionen for femte
år i træk må tage forbehold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter,
og hvordan vil ministeren sikre, at statsregnskabets § 38. Skatter og af-
gifter fremover kan blive godkendt uden forbehold af Rigsrevisionen?
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd. Jeg er blevet spurgt til, om jeg me-
ner, det er tilfredsstillende, at Rigsrevisionen for femte år i træk må tage
forbehold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter, og hvordan jeg
vil sikre, at regnskabet for § 38 fremover kan godkendes uden forbe-
hold.
29. september 2022
J.nr. 2022 - 9092
Kontor:
Koncernregnskab [KOR]
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 810
Skatteudvalget 2021-22
[Besvarelse af spørgsmål W]
Lad mig indlede med at slå fast, at jeg tager Rigsrevisionens kritik alvor-
ligt, for der skal selvfølgelig være styr på regnskabsaflæggelsen i Skatte-
ministeriet. Jeg deler således Statsrevisorernes synspunkt om, at det er
utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for femte år i træk har taget forbe-
hold for statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Det er et område,
som Skatteministeriet har haft stor fokus på, og som også fremover vil
være et væsentligt indsatsområde.
Inden jeg går videre til at svare på anden del af spørgsmålet om, hvordan
jeg som minister vil sikre, at regnskabet for skatter og afgifter fremover
kan blive godkendt uden forbehold fra Rigsrevisionen, vil jeg gerne
nævne nogle af de centrale problemstillinger, der har været rejst af Rigs-
revisionen, og fremhæve de ret væsentlige fremskridt, som er gjort i de
seneste fem år.
Jeg vil kort omtale, hvordan der har været arbejdet med tre af de væ-
sentligste områder, som tidligere gav anledning til store usikkerheder i
regnskabet:
1) Ved revisionen af regnskabet for 2017 kunne Rigsrevisionen ikke
opgøre det konkrete fejlniveau i regnskabet. SKAT oplyste den-
gang i sit regnskab, at der var usikkerhed om balancekonti i
SKATs økonomisystem, der omfattede saldi på i alt 152 mia. kr.
I regnskabet for 2021 er usikkerheden omkring afstemninger på
balancen nedbragt til en kvart mia. kr. Ud af en samlet balance på
ca. 200 mia. kr. er vi således nede på omkring én promilles usik-
kerhed i afstemningerne.
2) Der var i regnskabet for 2017 ikke foretaget nødvendige system-
afstemninger for en række væsentlige og risikofyldte systemer,
som registrerede indtægter for i alt 47 mia. kr. Alle systemafstem-
ningerne er i dag i drift takket være en stor udviklingsindsats i
Skatteforvaltningen. Området er således styrket væsentligt og
indgår ikke længere i Rigsrevisionens forbehold.
3) I regnskabet for 2017 var der konkrete fejl i forhold til periodise-
ring, som blandt andet har betydning for, at vi pålideligt kan følge
udviklingen i regnskabstallene fra år til år. SKAT manglede i 2017
en fast praksis for periodisering omkring årsskiftet. Området er
nu også udgået af forbeholdet i 2021 regnskabet.
Det væsentligste – og måske også vanskeligste - udestående, i de fem år
forbeholdet har bestået, handler om usikkerheden ved opgørelsen af
værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. Usikker-
hederne omkring værdiansættelsen i regnskabet af den samlede gæld har
været påvirket af de mange udfordringer på inddrivelsesområdet. Skat-
teministeriet har i regnskabet for 2021 opgjort en kursværdi af restan-
cerne på 19,5 mia. kr. og dertil lavet en model, der konkret estimerer
den usikkerhed, der er knyttet til værdiansættelsen.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at der med denne opgørelse og af-
grænsning af usikkerheden er tale om en væsentlig forbedring i regnska-
bet. Jeg skylder dog i samme ombæring at nævne, at Rigsrevisionen fort-
sat kritiserer, at Skatteministeriet ikke har værdiansat de låste restancer
retvisende i regnskabet. Værdiansættelsen af de låste restancer er bl.a.
relateret til det igangværende arbejde med genoprettelsen af inddrivel-
sen, hvor der blandt andet anvendes mange ressourcer på at rydde op i
de låste restancer med henblik på, at de kan inddrives. Skatteministeriet
arbejder målrettet på også at værdisætte dette korrekt og har en god di-
alog med både Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen nævner yderligere to konkrete bevæggrunde til deres for-
behold. Den ene handler om rentefejl for cirka en mia. kr., hvor fejlni-
veauet ikke er endeligt opgjort. Skatteforvaltningen arbejder på at kunne
løse eller afgrænse den regnskabsmæssige usikkerhed tilfredsstillende
for dette område. Den anden handler om kvaliteten af de såkaldte kom-
plementære kontroller, herunder adgangsstyring til it-systemer, hvor
Rigsrevisionen påpeger, at der er væsentlige mangler. Uden at gå i nær-
mere detaljer med dette område, kan jeg oplyse, at Skatteministeriet, på
baggrund af Rigsrevisionens kritik såvel som regeringens tværstatslige
fokus på at styrke kontrolmiljøet på dette område, har iværksat initiati-
ver, som skal understøtte en fortsat forbedring af kvaliteten af kontrol-
lerne.
Med afsæt i dette rids over udviklingen hen over de seneste år og et kig
på grundlaget for Rigsrevisionens forbehold i 2021 vil jeg vende tilbage
til at besvare sidste del af spørgsmålet. Jeg vil som skatteminister arbejde
benhårdt for, at statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter fremover kan
blive godkendt uden forbehold fra Rigsrevisionen. Jeg har lagt mig i se-
len for at videreføre den genopretning af skattevæsenet, som skiftende
regeringer har lagt grundstenene til. Jeg er i den forbindelse glad for, at
der er bred opbakning blandt Folketingets partier til at sikre ro og sta-
bilitet til det fortsatte arbejde med genopretningen.
[Afrunding]
Jeg hæfter mig også ved, at Rigsrevisionen ikke har konstateret nye væ-
sentlige usikkerheder eller fejl i statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter
for 2021. Regnskabet har reelt aldrig været bedre, end det er nu, men
det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at der er forbehold for regnska-
bet. Når den dag kommer, hvor Rigsrevisionen ikke længere tager for-
behold for regnskabet, vil vi have nået en væsentlig milepæl i genopret-
ningen af skattevæsenet. Jeg tør desværre ikke love, at det allerede bliver
næste år, men det er min klare forventning, at vi igen i regnskabet for
2022 vil se en væsentlig fremgang i forhold til at reducere fejl og usik-
kerheder.
Tak for ordet.