Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 30/9.22
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Bilag 792)
Aktører:
Udenrigsministeriets følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/792/2631010.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 2022-45 EKN 30. september 2022 LISTE Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsmi- nisteriets meddelelse om EU-Domstolens aktiviteter pr. 30. september 2022 i retssager, som har den danske regerings interesse. Jeppe Kofod Offentligt EUU Alm.del - Bilag 792 Europaudvalget 2021-22
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse (uge 40, 41 og 42)
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/792/2631011.pdf
1 Udenrigsministeriet JTEU j.nr. 2015 - 30240 Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret 30. september 2022 Asiatisk Plads 2 – 1448 København K Tlf.: 33 92 03 24 E-mail: JTEU@um.dk Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse. Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU- Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister. Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation: Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Deltager i PD Proces- skridt Dato C-689/21 Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af Østre Landsret) Emne: Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende ophold i Danmark Spørgsmål: 1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets artikel 7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne medlemsstat som udgangspunkt fortabes ex lege ved det fyldte 22. år for personer, der er født uden for medlemsstaten, aldrig har boet i medlemsstaten og heller ikke har opholdt sig i medlemsstaten under forhold, der tyder på samhørighed med denne medlemsstat, hvilket for personer, der ikke også har statsborgerskab i en anden medlemsstat, medfører fortabelse af deres status som unionsborger og de dertil knyttede rettigheder, når henses til, at det følger af den i hovedsagen omhandlede ordning, a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten, b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås tilladelse til at beholde statsborgerskabet i medlemsstaten efter lempeligere betingelser, og de kompetente myndigheder i den forbindelse prøver følgerne af en fortabelse af statsborgerskab, og c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere statsborgere i medlemsstaten? Udenrigsministeriet Justitsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet Kammeradvokaten MF 04.10.22 Offentligt EUU Alm.del - Bilag 792 Europaudvalget 2021-22 2 Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering: Forkortelser i sagstypekolonnen: O-sag = Sagen følges til orientering F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg C-488/21 Chief Appeals Officer e.a. Emne: Spørgsmål: i) Er den afledte opholdsret i medfør af artikel 7, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF for en slægtning i opstigende linje til en unionsborger, der er arbejdstager, betinget af slægtningens fortsatte afhængighed af arbejdstageren? ii) Er direktiv 2004/38/EF til hinder for, at en værtsmedlemsstat begrænser adgangen til sociale ydelser i form af kontantydelser for et familiemedlem, der har en afledt ret til ophold som følge af hendes afhængighed af en unionsborger, der er arbejdstager, når adgang til en sådan ydelse ville medføre, at hun ikke længere er afhængig af arbejdstageren? iii) Er direktiv 2004/38/EF til hinder for, at en værtsmedlemsstat begrænser adgangen til sociale ydelser i form af kontantydelser for et familiemedlem, der har en afledt ret til ophold som følge af hendes afhængighed af en unionsborger, der er arbejdstager, med den begrundelse, at det pågældende familiemedlem som følge af ydelsen bliver en urimelig byrde for medlemsstatens sociale system? Udenrigsministeriet Justitsministeriet Beskæftigelsesministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet MF 18.10.22 Sagsnr. Titel og kort sagsresumé Interessent Sags- type Proces -skridt Dato C-241/21 Politsei- ja Piirivalveamet Sagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold fortolkes således, at medlemsstaterne må frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, som udgør en reel risiko for, at denne før udsendelsen, mens vedkommende er på fri fod, begår en strafbar handling, hvis opklaring og sanktionering kan gøre det betydeligt vanskeligere at gennemføre udsendelsen? Justitsministeriet Udlændinge- og Integrationsministeriet O-sag Dom 06.10.22 T-214/21 Múka mod Kommissionen Europa-Kommissionens afgørelse nr. C(2021) 1320 final af 21. februar 2021 og afgørelse nr. COMP/B2/JP *Gestdem 2020/5901 af 27. oktober 2020 om afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt af 17. september 2020 og på den genfremsatte begæring af 12. november 2020, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at udlevere alle de oplysninger og dokumenter, der er anmodet om i begæringen af 17. september 2020, til sagsøgeren inden for 30 dage efter, at dommen har fået retskraft. Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger inden for 30 dage efter, at dommen har fået retskraft. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri O-sag Dom 05.10.22 3 C-268/21 Norra Stockholm Bygg Sagen vedrører: 1. Stiller databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, også krav til national processuel lovgivning om editionspligt? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer databeskyttelsesforordningen da, at der ved bedømmelse af spørgsmålet, om der skal træffes bestemmelse om edition af et dokument, der indeholder personoplysninger, også skal tages hensyn til de registreredes interesser? Stiller EU-retten i dette tilfælde nogen krav til den måde, hvorpå denne bedømmelse nærmere skal foretages? Justitsministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri O-sag GA 06.10.22 C-300/21 Österreichische Post Sagen vedrører: 1. Er det en forudsætning for at kunne tilkende erstatning i henhold til artikel 82 i den generelle forordning om databeskyttelse (Europa- Parlamentets og Rådets forordning [EU] 2016/679 [org. s. 2] af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF [generel forordning om databeskyttelse]) at det ud over at det fastslås, at bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse er overtrådt, også konstateres, at sagsøgeren har lidt en skade, eller er selve overtrædelsen af bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse nok til at kunne tilkende en erstatning? 2. Opstiller EU-retten for så vidt angår fastsættelse af erstatningen også andre bestemmelser end effektivitetsprincippet og ækvivalensprincippet? 3. Er det foreneligt med EU-retten at lægge til grund, at det er en forudsætning for at tilkende erstatning for immateriel skade, at en konsekvens eller følge af overtrædelsen i det mindste har en vis betydning, der går videre end den vrede, som overtrædelsen har udløst? Justitsministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet O-sag GA 06.10.22 C-339/21 Colt Technology Services e.a. Sagen vedrører: Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF, artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 samt artikel 16 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for fastsættelse af godtgørelsen? Justitsministeriet F-sag GA 06.10.22 C-438/21 P C-439/21 P C-440/21 P Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA (appel) Påstande: —Den appellerede dom ophæves. —Frifindelse i søgsmålet anlagt i første instans. —Pharmaceutical Works Polpharma S.A. tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Sundhedsministeriet Lægemiddelstyrelsen O-sag GA 06.10.22 C-436/21 Flightright Sagen vedrører: 1. Foreligger der direkte tilsluttede flyforbindelser som omhandlet i forordningens artikel 2, litra h), allerede når et rejsebureau har sammensat flyvninger fra forskellige luftfartsselskaber til ét transportforløb, har faktureret passageren en samlet pris herfor og har udstedt en samlet elektronisk billet, eller forudsætter det derudover et særligt retligt forhold mellem de transporterende luftfartsselskaber? 2. Såfremt der forudsættes et særligt retligt forhold mellem de transporterende luftfartsselskaber: Er det tilstrækkeligt, hvis der i en reservation som den, der er beskrevet i det første spørgsmål, er sammensat to på hinanden følgende flyvninger, som skal udføres af det samme luftfartsselskab? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 2 i aftalen og den med afgørelse nr. 1/2006 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz af [18. oktober 2006] (EUT 2006, L 298, s. 23) i bilaget til aftalen indsatte henvisning til forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at forordningen også gælder for passagerer, som påbegynder en flyvning til et tredjeland i lufthavne på schweizisk område? Transportministeriet O-sag Dom 06.10.22 4 T-502/19 Corneli mod ECB Påstande: —Det fastslås, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, og dermed ugyldig. —Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne. —Sagsøgte tilpligtes for Retten i medfør af foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse at fremlægge den anfægtede retsakt og den efterfølgende afgørelse om forlængelse i deres respektive fuldstændige versioner. Finanstilsynet O-sag Dom 12.10.22 C-344/20 S.C.R.L. (Vêtement à connotation religieuse) Spørgsmål: 1) Skal artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, eller tværtimod således, at religion og tro udgør særskilte kriterier, på den ene side kriteriet om religionen og den overbevisning, der knytter sig hertil, og på den anden side kriteriet om tro i form af alle andre overbevisninger? 2) Såfremt artikel 1 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at religion og tro er to sider af samme beskyttede kriterium, er dette da til hinder for, at den nationale ret på grundlag af samme direktivs artikel 8 og for at hindre, at beskyttelsen mod forskelsbehandling udhules, fortsat fortolker en bestemmelse i national ret som den, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, i loi du 10 mai 2007 tendant à lutter contre certaines formes de discrimination (lov af 10.5.2007 til bekæmpelse af visse former for forskelsbehandling), således, at religiøse, filosofiske og politiske overbevisninger udgør særskilte beskyttede kriterier? 3) Kan artikel 2, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en intern regel i en virksomhed, som forbyder personalet »at give udtryk for, hverken mundtligt eller ved deres påklædning eller på anden vis, hvad der er deres religiøse, filosofiske eller politiske overbevisning, uanset hvad den måtte være«, udgør direkte forskelsbehandling, når den konkrete håndhævelse af denne interne regel viser enten: a) at den arbejdstager, som har til hensigt at udøve sin religionsfrihed ved synligt at bære et (konnoteret) symbol, i den foreliggende sag et tørklæde, behandles mindre gunstigt end en anden medarbejder, som ikke bekender sig til nogen religion, ikke nærer nogen filosofisk overbevisning og ikke har noget politisk tilhørsforhold, og som derfor ikke føler noget behov for at bære noget som helst politisk, filosofisk eller religiøst symbol? M.fl. spg. Udenrigsministeriet Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri O-sag Dom 13.10.22 C-616/20 M2Beauté Cosmetics 1. Er en national myndighed ved klassificeringen af et kosmetisk produkt som lægemiddel efter funktion som omhandlet i artikel 1, nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001, som omfatter en prøvelse af alle produktets karakteristika, berettiget til at støtte den påkrævede videnskabelige konstatering af produktets farmakologiske egenskaber samt dets risici på en såkaldt »strukturanalogi«, hvis det anvendte virksomme stof er en nyudvikling, som i sin struktur kan sammenlignes med allerede kendte og undersøgte farmakologiske virksomme stoffer, men ansøgeren ikke forelægger omfattende farmakologiske, toksikologiske eller kliniske undersøgelser af det nye stof med hensyn til dets virkninger og dosering, som kun er påkrævede, hvis direktiv 2001/83/EF finder anvendelse? 2. Skal artikel 1, nr. 2, litra b), i direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 fortolkes således, at et produkt, der markedsføres som kosmetisk produkt, og som mærkbart påvirker de fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk virkning, kun skal anses for et lægemiddel efter funktion, hvis det har en konkret positiv virkning, som fremmer sundheden? Er det i denne forbindelse også tilstrækkeligt, at produktet overvejende har en positiv virkning på udseendet, som indirekte er gavnlig for sundheden gennem øget følelse af selvværd eller velbefindende? 3. Eller er det også et lægemiddel efter funktion, hvis dets positive virkning er begrænset til en forbedring af udseendet uden at være direkte eller indirekte gavnligt for sundheden, men det ikke udelukkende har sundhedsskadelige egenskaber og derfor ikke kan sammenlignes med et rusmiddel? Lægemiddelstyrelsen O-sag Dom 13.10.22 5 C-713/20 Raad van bestuur van de Sociale verzekeringbank Sagen vedrører: 1. Skal artikel 11, stk. 3, litra a), i [forordning (EF) nr. 883/2004] fortolkes således, at en arbejdstager, der bor i en medlemsstat og arbejder på en anden medlemsstats område på grundlag af en kontrakt om vikaransættelse, hvorved tjenesteforholdet ophører, så snart vikararbejdet er færdigt, og derefter genoptages, i de mellemliggende perioder stadig er omfattet af lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat, så længe vedkommende ikke midlertidigt har indstillet dette arbejde? 2. Hvilke faktorer er i sådanne tilfælde af betydning ved bedømmelsen af, om der er tale om en midlertidig indstilling af virksomheden? 3. Efter hvilket tidsrum må det antages, at en arbejdstager, der ikke længere har et kontraktmæssigt arbejdsforhold, har indstillet virksomheden i arbejdslandet midlertidigt, med forbehold af konkrete tegn på det modsatte?? Beskæftigelsesministeriet Miljøministeriet F-sag O-sag Dom 13.10.22 C-164/21 og C- 318721 BALTIJAS STARPTAUTISKA AKADEMIJA Sagen vedrører: 1) Kan et (privatretligt) organ, der har flere hovedaktiviteter, herunder forskningsaktiviteter, men hvis indtægter hovedsageligt stammer fra levering af uddannelsesydelser mod vederlag, anses for en enhed som omhandlet i artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014? 2) Er det berettiget at anvende betingelsen vedrørende andelen af finansieringen (indtægter og udgifter) af økonomiske og ikke- økonomiske aktiviteter med henblik på at afgøre, om enheden opfylder den betingelse, der er fastsat i artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014, hvorefter det primære mål med enhedens aktiviteter er uafhængigt af andre interesser at bedrive grundforskning, industriel forskning eller eksperimentel udviklingsaktivitet eller formidle resultaterne heraf til en bredere kreds gennem undervisning, udgivelsesaktivitet eller vidensoverførsel? I bekræftende fald, hvilket forhold er da passende for så vidt angår finansieringen af de økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter med henblik på at fastslå det primære mål med enhedens aktiviteter? 3) Er det i henhold til artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014 berettiget at anvende betingelsen om, at indtægterne fra hovedaktiviteten reinvesteres (geninvestering) i hovedaktiviteten for den pågældende enhed, og er det nødvendigt at foretage en vurdering af andre forhold for med rette at kunne fastslå det primære mål med aktiviteterne for den enhed, der foreslår projektet? Vil en sådan vurdering blive ændret ved anvendelsen af deoppebårne indtægter (geninvestering i hovedaktiviteten eller f.eks. i tilfælde af en privat stifter udbetaling som udbytte til aktionærerne), selv i tilfælde af, at størstedelen af indtægterne stammer fra gebyrer, der betales for uddannelsesydelserne? 4) Er den retlige status for medlemmer af den enhed, der foreslår det pågældende projekt, afgørende for vurderingen af, om enheden er omfattet af definitionen i artikel 2, nr. 83), i forordning nr. 651/2014, dvs. om der er tale om et selskab, der er stiftet i henhold til handelsretten med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet (aktivitet mod vederlag) med gevinst for øje (handelslovens artikel 1), eller om enhedens medlemmer eller aktionærer er fysiske eller juridiske personer med gevinst for øje (herunder levering af uddannelsesydelser mod vederlag) eller er stiftet uden gevinst for øje (f.eks. en sammenslutning eller en fond)? 5) Er andelen af indenlandske og EU-studerende i forhold til udenlandske studerende (fra tredjelande) og den omstændighed, at målet med den hovedaktivitet, der udføres af den nævnte enhed, er at tilbyde de studerende en konkurrencedygtig videregående uddannelse og konkurrencedygtige kvalifikationer på det internationale arbejdsmarked i overensstemmelse med de samtidige internationale krav (punkt 5 i sagsøgerens vedtægter), afgørende for vurderingen af den økonomiske karakter af aktiviteten for den enhed, der foreslår projektet? Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Uddannelses- og Forskningsministeriet O-sag Dom 13.10.22 C-199/21 Finanzamt Österreich Sagen vedrører: Første spørgsmål, som er forbundet med andet spørgsmål: Skal formuleringen »den medlemsstat, der er kompetent med hensyn til pensionen« i artikel 67, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1, berigtiget i EUT 2004, L 200, s. 1), som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012 (EUT 2012, L 149, s. 4) (herefter »forordning (EF) nr. Beskæftigelsesministeriet O-sag Dom 13.10.22 6 883/2004«, »den nye koordinering« eller »grundforordningen«), fortolkes således, at der herved forstås den medlemsstat, der tidligere i sin egenskab af beskæftigelsesstat var kompetent med hensyn til familieydelserne, og som nu er forpligtet til at betale den alderspension, der består et krav på som følge af, at den pågældende har udøvet retten til arbejdskraftens frie bevægelighed på medlemsstatens område? Andet spørgsmål: Skal formuleringen i artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 883/2004 »ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension eller en rente« fortolkes således, at en ret til familieydelse anses for at opstå i kraft af modtagelse af en pension eller en rente, når der for retten til familieydelse for det første er fastsat et kriterium om modtagelse af en pension eller en rente i EU-retlige regler ELLER retsforskrifter i medlemsstatens lovgivning, og for det andet at dette kriterium om modtagelse af en pension eller en rente faktisk opfyldes, således at den »blotte modtagelse af en pension eller en rente« ikke er omfattet af artikel 68, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 883/2004, og den pågældende medlemsstat EU-retligt set ikke er »pensionsstaten«? Tredje spørgsmål, der er relevant i stedet for første og andet spørgsmål, såfremt retten til en pension eller en rente i sig selv er tilstrækkeligt til at definere en stat som pensionsstat: Skal formuleringen »et forskelsbetinget supplement udredes om fornødent for den del, der overstiger dette beløb« i artikel 68, stk. 2, andet punktum, anden halvsætning, i forordning (EF) nr. 883/2004, når der modtages en aldersrente, der er opnået ret til på grundlag af bestemmelserne i forordningerne om vandrende arbejdstagere og inden da som følge af udøvelse af beskæftigelse i en på et tidspunkt, hvor enten blot bopælsstaten eller begge stater endnu ikke var EUmedlemsstater eller medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, set i lyset af EU-Domstolens dom af 12. juni 1980, sag 733/79, Laterza, [EU:C:1980:156] fortolkes således, at familieydelsen også garanteres i videst muligt omfang i forbindelse med modtagelse af pension? M.fl. spg. C-349/21 HYA e.a. Sagen vedrører: Er de nationale retters praksis i straffesager, hvorefter retten godkender overv 姮 ing, registrering og lagring af telefonsamtaler frt af mist 殫 te med et generelt standardtekstforl 槬 hvori det uden nogen form for individuel vurdering blot h 涤 es, at lovbestemmelserne er blevet overholdt, forenelig med artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/58og 11. betragtning hertil? S 妲 emt det frste sprgsm 嬠 besvares ben 槴 ende: Udgr det en tilsides 洴 else af EU-retten, hvis den nationale lov fortolkes s 嬥 des, at de oplysninger, der er indsamlet ved hj 欰 af en s 夡 n godkendelse, anvendes til at fre bevis for anklagen? Justitsministeriet F-sag GA 13.10.22 C-431/21 Finanzamt Bremen Spørgsmål: Skal artikel 43 EF, henholdsvis artikel 49 TEUF, som garanterer etableringsfriheden (artikel 49 EF, henholdsvis artikel 56 TEUF, som garanterer den fri udveksling af tjenesteydelser), fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den skattepligtige i forbindelse med omstændigheder, som vedrører transaktioner med tilknytning til udlandet, skal føre optegnelser om arten og indholdet af sine forretningsforbindelser med nærtstående personer, som også omfatter det økonomiske og juridiske grundlag for en aftale om priser og andre forretningsbetingelser med den nærtstående person, som overholder armslængdeprincippet, og hvorefter det, hvis den skattepligtige ikke forelægger de nævnte optegnelser på skattemyndighedens opfordring, eller de forelagte optegnelser i det væsentlige er uanvendelige, lægges til grund – idet der ikke blot er tale om en simpel formodning –, at hans skattepligtige indkomst i indlandet, som optegnelserne har til formål at fastsætte, er højere end den af ham angivne indkomst, og, hvis skattemyndigheden i sådanne tilfælde skal foretage et skøn, og denne indkomst kun kan fastsættes inden for en bestemt ramme, navnlig kun på grundlag af prisspænd, denne ramme kan udtømmes til ulempe for den skattepligtige, men der desuden skal fastsættes et tillæg, som udgør mindst 5% og højst 10% af det beregnede merbeløb for indkomsten, men mindst 5 000 EUR, og ved for sen forelæggelse af anvendelige optegnelser op til 1 000 000 EUR, dog mindst 100 EUR for hver hel dag, som fristen overskrides med, idet Miljøministeriet O-sag Dom 13.10.22 7 der kun kan bortses fra at fastsætte et tillæg, hvis den optegnelsespligtige persons manglende opfyldelse forekommer undskyldelig eller hans skyld kun er ubetydelig? C-437/21 Liberty Lines Sagen vedrører: »Er [EU]-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af tjenesteydelser og princippet om maksimal konkurrence ved tildeling af offentlige kontrakter, til hinder for en bestemmelse såsom artikel 47, stk. 11a, i lovdekret nr. 50 af 24. april 2017, ophøjet til lov nr. 96 af 21. juni 2017, – hvor hurtig personbefordring på skibsforbindelser mellem Messinas havn og Reggio Calabrias havn sidestilles eller i det mindste ved lov kan sidestilles med befordring med jernbane ad søvejen mellem fastlandet og Sicilien som omhandlet i artikel 2, [stk. 1,] litra e), i transport- og søfartsministeriets dekret nr. 138 T af 31. oktober 2000, og – der giver eller synes at være egnet til at give Rete Ferroviaria Italiana S.p.a. en eneret med hensyn til tjenesteydelsen vedrørende befordring med jernbane ad søvejen, herunder ved brug af hurtigbåde mellem Sicilien og fastlandet?« Søfartsstyrelsen O-sag Dom 13.10.22 C-477/21 MAV-START Sagen vedrører: 1) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), fortolkes således, at den daglige hviletid i artikel 3 [i det nævnte direktiv] er en del af den ugentlige hviletid? 2) Eller skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk. 2, derimod fortolkes således, at den nævnte artikel, henset til direktivets formål, alene fastlægger den minimale ugentlige hviletid, dvs. skal den ugentlige hviletid have en varighed på mindst 35 sammenhængende timer, såfremt der ikke foreligger objektive eller tekniske betingelser eller betingelser vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, der udelukker dette? 3) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at når medlemsstatens lovgivning og den gældende kollektive overenskomst fastlægger, at der skal ydes en sammenhængende ugentlig hviletid på mindst 42 timer, er det også obligatorisk, efter et arbejde, der er gennemført på arbejdsdagen, der ligger før den ugentlige hviletid, at yde den daglige hviletid på 12 timer, der er garanteret sammen med den ugentlige hviletid i medlemsstatens lovgivning desangående og i den gældende kollektive overenskomst, såfremt der ikke foreligger objektive eller tekniske betingelser eller betingelser vedrørende arbejdets tilrettelæggelse, der udelukker dette? 4) Skal artikel 3 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at en arbejdstager også har ret til en minimumshvileperiode, der skal ydes i løbet af 24 timer, såfremt den pågældende arbejdstager uanset grund ikke skal arbejde de følgende 24 timer? 5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3 og 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk. 2, da fortolkes således, at den daglige hviletid [skal] ydes forud for den ugentlige hviletid? Beskæftigelsesministeriet O-sag GA 13.10.22 C-435/22 PPU Generalstaatsanwaltschaft München (Extradition et ne bis in idem) Spørgsmål (uofficiel dansk oversættelse): Skal artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen- aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder for udlevering af en tredjelandsstatsborger, der ikke er unionsborger, sammenholdt med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en tredjestat, der ikke er statsborger i Den Europæiske Union, har udleveret denne tredje stat med denne tredje stats endelige udleveringskendelse ? Justitsministeriet O-sag GA 13.10.22 8 C-677/20 IG Metall et ver.di Er § 21, stk. 6, i Gesetz über die Beteiligung der Arbeitnehmer in einer Europäischen Gesellschaft (lov om arbejdstagernes indflydelse i et europæisk selskab), hvoraf det vedrørende stiftelsen af et SE fremgår, at der skal fastsættes en særskilt udvælgelsesprocedure for personer, som foreslås af fagforeningerne, for så vidt angår et vist antal bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer medarbejderne, forenelig med artikel 4, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse? Erhvervsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet O-sag Dom 18.10.22 T-347/20 Sogia Ellas mod Kommissionen Påstande: — Sagen antages til realitetsbehandling. — Afgørelsen annulleres i sin helhed eller subsidiært, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. — Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 2, for så vidt som den kræver, at den omhandlede støtte skal tilbagesøges eller subsidiært, for så vidt som den vedrører sagsøgeren. — Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri O-sag Dom 19.10.22 T-582/20 Ighoga Region 10 m.fl. mod Kommissionen Påstande: — Kommissionens afgørelse af 28. april 2020 vedrørende statsstøtte SA.48582 (2017/FC) — Tyskland — angivelige statsstøtteforanstaltninger til Maritim-Gruppe og KHI Immobilien GmbH (Ingolstadt) annulleres. — Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen O-sag Dom 19.10.22 T-81/21 Sistem ecologica mod Kommissionen Påstande: —Det fastslås, at OLAF’s undladelse af over for sagsøgeren at træffe de foranstaltninger, som kræves i henhold til gældende bestemmelser, nemlig at meddele sagsøgeren afgørelsen om at indlede en efterforskning eller en undersøgelse, der vedrører sagsøgeren direkte, af at oplyse sagsøgeren om efterforskning eller undersøgelser, der kan involvere sagsøgeren personligt, og undladelsen af ikke at sætte sagsøgeren i stand til at udtale sig om alle de omstændigheder, som vedrører sagsøgeren, indenkonklusioner, som direkte vedrører sagsøgeren, drages af disse efterforskninger eller undersøgelser er retsstridig. —OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens ansøgning om aktindsigt i OLAF’s undersøgelsessagsakter annulleres. —OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om at anse sagsøgerens bemærkninger af 16. oktober 2020 for klager annulleres. —OLAF’s afgørelse af 25. november 2020 om afslag på sagsøgerens klager af 16. oktober 2020 annulleres. —OLAF’s afgørelse af 8. december 2020 om afslutning af den undersøgelse, som sagsøgeren var genstand for, annulleres. —OLAF’s afgørelse af 21. december 2020 om at sagsøgerens klager af 14. december 2020 ikke vil blive anset for klager annulleres. —Det fastslås, at alle oplysninger og data om sagsøgeren og alle relevante beviser, der er fremsendt til de nationale myndigheder, udgør utilladelige beviser, herunder OLAF’s undersøgelsesrapport af 16. januar 2020, meddelelse af 9. juni 2020 og endelig rapport af 8. december 2020. —Det fastslås, at alle undersøgelsesprocedurer, der har fundet sted i forbindelse med de undersøgelser, der fulgte efter ovennævnte afgørelser, er ulovlige. —Det fastslås, at alle konklusioner fra disse undersøgelser er ulovlige. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri O-sag Dom 19.10.22 C-376/20 P Kommissionen mod CK Telecoms UK Investments (appel) Påstande: — Rettens dom af 28. maj 2020 i sag T-399/16, CK Telecoms UK Investments Ltd mod Kommissionen ophæves. — Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling. — Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne i appelsagen. — Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans udsættes. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen O-sag GA 20.10.22 C-66/21 Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid Sagen vedrører: Spørgsmål 1a: Da Nederlandene har undladt at fastlægge begyndelsestidspunktet for den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at betænkningstiden uden videre begynder, når tredjelandsstatsborgeren underretter (giver) de nederlandske myndigheder (meddelelse) om menneskehandelen? Udlændinge- og Integrationsministeriet O-sag Dom 20.10.22 9 Spørgsmål 1b: Da Nederlandene har undladt at fastlægge varigheden af den i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2004/81/EF garanterede betænkningstid i overensstemmelse med national lovgivning, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at betænkningstiden uden videre ophører, efter at der er sket anmeldelse af menneskehandel, eller den pågældende tredjelandsstatsborger tilkendegiver, at han ikke vil anmelde denne? Spørgsmål 2: Skal der ved afgørelse om udsendelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF også forstås udsendelse af en tredjelandsstatsborger fra medlemsstatens område til en anden medlemsstats område? Spørgsmål 3a: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid træffes en afgørelse om overførsel? Spørgsmål 3b: Er artikel 6, stk. 2, i direktiv 2004/81/EF til hinder for, at der i den i denne artikels stk. 1 garanterede betænkningstid fuldbyrdes en allerede truffet afgørelse om overførsel eller træffes forberedelser hertil? C-301/21 Curtea de Apel Alba Iulia e.a. Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i direktiv [2000/78], hvorefter det sikres, at »enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende«, kan indgive klage, og bestemmelserne i artikel 47, [stk. 1,] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der sikrer, at enhver »skal have adgang til effektive retsmidler [og] har ret til en retfærdig […] rettergang«, fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 211, litra c), i Legea dialogului social nr. 62/2011 (lov nr. 62/2011 om dialogen mellem arbejdsmarkedets parter), ifølge hvilken fristen på tre år for at anlægge erstatningssøgsmål løber »fra den dato, hvor tabet er opstået«, uafhængigt af, om sagsøgerne har haft kendskab til tabets opståen (og omfang)? 2. Skal bestemmelserne i artikel 2, stk. 1 og 2, og bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, litra c), in fine, i direktiv [2000/78] fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 1, stk. 2, i Legea-cadru nr. 330, din 5 noiembrie 2009, privind salarizarea unitara a personalului platit din fonduri publice (rammelov nr. 330 af 5.11.2009 om et ensartet lønsystem for ansatte, der aflønnes med offentlige midler), som fortolket i dom nr. 7/2019 (offentliggjort i Monitorul Oficial al României – det rumænske statstidende –nr. 343 af 6.5.2019), hvorved Înalta Curte de Casa.ie .i Justi.ie (kassationsdomstol) afgjorde en appel i lovens interesse, under omstændigheder, hvor sagsøgerne ikke havde haft den lovbestemte mulighed for at anmode om forhøjet ansættelsesgodtgørelse, idet de var blevet ansat inden for retsvæsenet efter ikrafttræden af lov nr. 330/2009, dvs. en retsakt, der udtrykkeligt bestemte, at lønrettigheder udelukkende er og forbliver dem, der er fastsat i denne lov, med den følge, at der er skabt en lønmæssig forskelsbehandling i forhold til dereskollegaer, herunder på baggrund af alderskriteriet, hvilket i praksis er ensbetydende med, at kun de ældre dommere, som er tiltrådt tjenesten før januar 2010 (der nød godt af domme afsagt i perioden fra 2006 til 2009, hvis domskonklusion blev genstand for fortolkning i 2019 i kraft af dom nr. 7/2019 fra [Înalta Curte de Casa.ie .i Justi.ie (kassationsdomstol)]), opnåede betaling med tilbagevirkende kraft af lønrettigheder (som ligner dem, der udgør kravet i det søgsmål, som er genstand for den foreliggende sag), i perioden fra december 2019 til januar 2020 med hensyn til perioden fra 2010 til 2015, til trods for, at også sagsøgerne i den samme periode var beskæftigede som dommere og udførte de samme arbejdsydelser på de samme vilkår og i den samme institution? 3. Skal bestemmelserne i direktiv [2000/78] fortolkes således, at de kun er til hinder for en forskelsbehandling, såfremt den er knyttet til et af de i direktivets artikel 1 fastsatte kriterier, eller er disse bestemmelser, eventuelt sammenholdt med andre EU-retlige bestemmelser, omvendt generelt til hinder for, at en ansat behandles lønmæssigt forskelligt fra en anden ansat, hvis den pågældende udfører det samme arbejde for den samme arbejdsgiver i den samme periode og på de samme vilkår? Beskæftigelsesministeriet O-sag Dom 20.10.22 10 C-306/21 Koalitsia „Demokratichna Bulgaria - Obedinenie“ Spørgsmål: 1. Skal artikel 2, stk. 2, litra a), i den generelle forordning om databeskyttelse fortolkes således, at den er til hinder for, at denne forordning anvendes på et tilsyneladende internt anliggende såsom gennemførelsen af valg til nationalforsamlingen, hvis genstanden for beskyttelsen er personoplysninger om personer – borgere i Den Europæiske Union – og behandlingen af oplysningerne ikke er begrænset til indsamling af oplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Fritager afslutningen af gennemførelsen af valgene til nationalforsamlingen, som tilsyneladende ikke er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, de ansvarlige, registerførerne og de personer, der opbevarer personoplysninger, fra deres forpligtelser i henhold til forordningen, som er det eneste middel til beskyttelse af EU- borgernes personoplysninger på EU-niveau? Afhænger forordningens anvendelighed alene af den aktivitet, hvortil personoplysningerne er blevet tilvejebragt eller indsamlet, idet dette også fører til den konklusion, at den ikke finder anvendelse senere? 3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse og proportionalitetsprincippet, som er forankret i 4. og 129. betragtning til forordningen, til hinder for en national lovgivning om gennemførelsen af forordningen som den omhandlede, der på forhånd udelukker og begrænser muligheden for, at der foretages nogen form for videooptagelser ved registreringen af valgresultaterne i valglokalerne, ikke tillader nogen differentiering mellem og regulering af enkelte bestanddele af registreringsprocessen og udelukker muligheden for at opfylde forordningens formål – beskyttelsen af personers personoplysninger – med andre midler? 4. Alternativt og i forbindelse med EU-rettens anvendelsesområde – ved gennemførelsen af kommunalvalg og valg til Europa- Parlamentet: Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse og proportionalitetsprincippet, som er forankret i 4. og 129. betragtning til forordningen, til hinder for en national lovgivning om gennemførelsen af forordningen som den omhandlede, der på forhånd udelukker og begrænser muligheden for, at der foretages nogen form for videooptagelser ved registreringen af valgresultaterne i valglokalerne, hverken foretager eller blot tillader nogen differentiering mellem og regulering af enkelte bestanddele af registreringsprocessen og udelukker muligheden for at opfylde forordningens formål – beskyttelsen af personers personoplysninger – med andre midler? 5. Er artikel 6, stk. 1, litra e), i den generelle forordning om databeskyttelse til hinder for, at aktiviteter vedrørende kontrol af den retmæssige gennemførelse af afholdte valg og registreringen af resultaterne heraf kvalificeres som udførelse af en opgave i samfundets interesse, der berettiger et specifikt indgreb, som er underlagt proportionalitetsprincippet, vedrørende personoplysningerne om de personer, der er tilstede i valglokalerne, såfremt disse personer udfører en officiel, offentlig og lovfastsat opgave? 6. Såfremt det femte spørgsmål besvares bekræftende: Er beskyttelsen af personoplysninger til hinder for indførelsen af et nationalt retligt forbud mod indsamling og behandling af personoplysninger, som begrænser muligheden for at foretage sideløbende aktiviteter vedrørende videooptagelse af materialer, objekter eller genstande, der ikke indeholder personoplysninger, hvis registreringsprocessen potentielt indebærer en mulighed for, at der også indsamles personoplysninger ved videooptagelsen af personer, der er tilstede i valglokalet og på det pågældende tidspunkt udfører en aktivitet i samfundets interesse? Justitsministeriet Miljøministeriet O-sag Dom 20.10.22 C-329/21 DIGI Communications Sagen vedrører: 1) 1.1 Kan en virksomhed, der er registreret og aktiv i en anden medlemsstat, og som ikke selv udbyder elektroniske kommunikationstjenester på det marked, der er omfattet af afgørelsen, anses for at være konkurrent til de virksomheder, der er adressater for en afgørelse fra den nationale tilsynsmyndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester (rammedirektivet), når en virksomhed under dens direkte kontrol er til stede på det relevante marked som tjenesteudbyder og Energistyrelsen O-sag GA 20.10.22 11 konkurrerer i dette med de virksomheder, der er adressater for afgørelsen? 1.2 Er det for at besvare spørgsmål 1.1 nødvendigt at undersøge, om det moderselskab, der ønsker at klage, udgør en økonomisk enhed med den virksomhed, som det kontrollerer, og som er til stede som konkurrent på det pågældende marked? 2) 2.1 Er en auktionsprocedure gennemført af en national tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, stk. 1, i rammedirektivet og artikel 7 i direktiv Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), der angår brugsrettighederne til frekvenser til støtte for udrulning af 5G og yderligere trådløse bredbåndstjenester, en procedure der tager sigte på at beskytte konkurrencen? Bør den nationale tilsynsmyndigheds afgørelse om resultatet af auktionen også fortolkes således, at den har til formål at forsvare konkurrencen i denne henseende? 2.2 Såfremt Domstolen besvarer spørgsmål 2.1 bekræftende, har den omstændighed, at den nationale tilsynsmyndighed ved en endelig afgørelse, der er indeholdt i en særskilt afgørelse, har givet den virksomhed, der har anlagt sag, afslag på at registrere sit bud med den følge, at virksomheden ikke kan deltage i auktionen og dermed ikke er adressat for den afgørelse, der førte til procedurens afslutning, da betydning for afgørelsens mål om at beskytte konkurrencen? M.fl. spg. C-362/21 EKOFRUKT Sagen vedrører: 1. Skal artikel 25, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF fortolkes således, at det er ulovligt at erklære en forvaltningsakt ugyldig, som er udstedt i form af et elektronisk dokument, hvis den er underskrevet med en elektronisk signatur, som ikke er en »kvalificeret elektronisk signatur«? 2. Er indførelsen af en »kvalificeret elektronisk signatur« i det certifikat, som tillidstjenesteudbyderen har udstedt, tilstrækkelig til at fastslå, hvorvidt en elektronisk signatur er en kvalificeret signatur, eller skal retten fastslå, at artikel 26 og bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF er opfyldt? 3. Er den omstændighed, at udbyderen i et tilfælde som det ovennævnte kvalificerer den elektroniske signatur som »erhvervsmæssig«, tilstrækkelig til atfastslå, at der ikke foreligger en »kvalificeret elektronisk signatur«, hvis der mangler et kvalificeret certifikat fra udbyderen, eller skal det fastslås, hvorvidt underskrifterne opfylder kravene til en kvalificeret elektronisk signatur? 4. Udgør den omstændighed, at navnene på indehaveren af den elektroniske signatur er angivet med latinske bogstaver i stedet for med kyrilliske bogstaver, således som personen identificerer sig, i forbindelse med en kontrol af, om den kvalificerede elektroniske signatur opfylder kravene i bilag I til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF, en tilsidesættelse af forordningen, som medfører, at der ikke foreligger en kvalificeret elektronisk signatur? Toldsstyrelsen O-sag GA 20.10.22 C-406/21 A Oy 1. Skal artikel 12, stk. 4, i direktiv 2011/7 fortolkes således, at medlemsstaterne kan undtage en aftalepraksis vedrørende morakonsekvenser, som blev udøvet fast i forbindelse med enkeltbestillinger mellem parterne før den 16. marts 2013, fra dette direktivs anvendelsesområde, selv om de enkeltbestillinger, på grundlag af hvilke der gøres morakonsekvenser gældende, blev foretaget efter dette tidspunkt? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2011/7 fortolkes således, at den i det første spørgsmål beskrevne aftalepraksis skal anses for et kontraktvilkår eller en handelspraksis som omhandlet i disse bestemmelser, hvor morarenter eller kompensation for omkostninger ved inddrivelse udelukkes? Justitsministeriet O-sag Dom 20.10.22 12 C-412/21 Dual Prod SRL Sagen vedrører: 1) Kan bestemmelserne om princippet om uskyldsformodning i artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en administrativ foranstaltning om suspension af en bevilling til fremstilling af alkohol kan træffes på grundlag af simple formodninger, som er genstand for en igangværende strafferetlig efterforskning, uden at der foreligger en endelig fældende dom i en straffesag? 2) Kan bestemmelserne om princippet ne bis in idem i artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor én og samme person for de samme handlinger kan pålægges to sanktioner af samme (suspension af bevilling til fremstilling af alkohol), som alene adskiller sig hvad angår [sanktionernes varighed]? Justitsministeriet O-sag GA 20.10.22 C-556/21 Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om udsættelse af fristen for overførsel? Udlændinge- og Integrationsministeriet O-sag GA 20.10.22