KIU alm. del - svar på spm. 90 om konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte undtagelse i ligebehandlingsloven, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 2. september 2022 (KIU alm. del – spørgsmål 90
a-e) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse konsekvenserne af en eventuel ophævelse af den nævnte
undtagelse i ligebehandlingsloven og herunder besvare følgende:
a. Vil ophævelsen af undtagelsen betyde, at enhver klage, som skyldes f. eks. ar-
bejdsmiljøproblemer eller simple samarbejdsproblemer, og hvor en kvindelig
præst klager over, at hun føler sig diskrimineret, indebære, at sagen skal be-
handles i klagesystemet efter ligebehandlingsloven?
b. Hvordan skal et klageorgan uden teologisk indsigt kunne skelne mellem dis-
krimination og en indstilling til præsteudnævnelse, der alene er begrundet i
menighedsrådets teologi?
c. Hvordan skal et menighedsråd løfte bevisbyrden for, at den mest egnede kan-
didat er udnævnt, når en kvindelig ansøger til et præsteembede får afslag på
ansøgningen, fordi der er en mere egnet mandlig ansøger? Og hvilke kvalifikati-
oner har et klageorgan for at vurdere, hvilken præst der er mest egnet til det
pågældende sogn, og hvilke kirkelige og teologiske kvalifikationer har det or-
gan, der skal afgøre klagen for at tilsidesætte menighedsrådet, provsten og bi-
skoppens indstilling til Kirkeministeriet?
d. Vil ministeren besvare ovenstående i de tilfælde, at det er en mandlig ansø-
ger, der klager og redegøre for, om de mandlige præster, der udgør et mindre-
tal, har særlige rettigheder efter en eventuel lovændring?
e. Hvorledes vil retsstillingen efter en eventuel lovændring være i fremtiden
ved udnævnelse af præster i den katolske kirke og rabbinere i det jødiske sam-
fund, og vil det ikke i sig selv være forskelsbehandling at undtage bestemte
trossamfund uden at undtage alle trossamfund, godkendte såvel som ikke-god-
kendte?”
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar af dags dato på KIU alm. del spm. 86, hvoraf det
blandt andet fremgår, at en eventuel ophævelse af bekendtgørelse. nr. 350 af
10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger i folkekirken,
ikke ændrer på menighedsrådets adgang til at kalde en præst.
Ved en ophævelse af undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår præstestillin-
ger i folkekirken vil et menighedsråd ikke lovligt kunne vælge eller fravælge
kandidater alene på grund af ansøgernes køn, men menighedsrådet vil fortsat
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 245008
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. september 2022
Folketingets Kirkeudvalg
ft@lov.dk
Louise Schack Elholm
louise.elholm@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Kirkeudvalget 2021-22
Akt nr.:
Side 2
kunne lægge vægt på kandidaternes teologiske ståsted og kirkesyn samt øvrige
kvalifikationer.
En ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i folkekirken, vil
heller ikke ændre på den gældende mindretalsbeskyttelse for teologisk ret-
ningsbestemte mindretal i de sogne, hvortil der er knyttet mere end én præste-
stilling.
Endelig vil en ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i fol-
kekirken ikke ændre muligheden for, at folkekirkemedlemmer kan løse sogne-
bånd til en anden præst end deres lokale sognepræst.
Det kan desuden nævnes, at der allerede med den nugældende undtagelsesbe-
stemmelse er grænser for dens anvendelsesområde. Ligebehandlingsnævnet
fandt således i kendelse nr. 9806 af 29/10/2014, at det lå uden for undtagel-
sesbestemmelsen, at to menighedsråd i et stillingsopslag havde tilkendegivet,
at de foretrak en mand til stillingen som sognepræst, da dette ikke var begrun-
det i menighedsrådenes kirkesyn. Det fremgik således af stillingsopslaget, at
der i forvejen var ansat en kvindelig sognepræst i de to sogne, og det var såle-
des åbenbart ikke på grund af menighedsrådenes kirkesyn, at man foretrak en
mand til stillingen som konstitueret sognepræst i de to sogne. Ligebehandlings-
nævnet anførte i den forbindelse, at det er tilladt i stillingsannoncer at opfordre
det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse, men at det skal fremgå af
annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke har en fortrinsstilling ved an-
sættelsen.
Ad a.
Sager om forskelsbehandling på grund af køn af ansøgere til en præstestilling i
folkekirken vil kunne behandles i Ligebehandlingsnævnet i henhold til reglerne
om ligebehandling.
Der henvises i den forbindelse til beskæftigelsesministerens besvarelse af KIU
alm. del spørgsmål 85.
Sager om arbejdsmiljøproblemer og simple samarbejdsvanskeligheder skal
også efter en eventuel ophævelse af undtagelsesbestemmelsen for så vidt angår
præstestillinger i folkekirken behandles i de hertil relevante organer, herunder
f.eks. den enkelte folkekirkelige arbejdsplads’ arbejdsmiljøorganisation.
Ad b.
I forhold til, hvordan et klageorgan uden teologisk indsigt skal kunne skelne
mellem diskrimination og en indstilling til præsteudnævnelse, der alene er be-
grundet i menighedsrådets teologi, henvises til beskæftigelsesministerens be-
svarelse af KIU alm. del spørgsmål 85.
Ad c.
Akt nr.:
Side 3
Der henvises til beskæftigelsesministerens besvarelse af KIU alm. del spørgs-
mål 85.
Det bemærkes, at de gældende regler for menighedsråds indstilling om ansæt-
telse af præster og provster i folkekirken sker ved en hemmelig, individuel og
skriftlig afstemning, hvor det af resultatet ikke fremgår, hvilke kvalifikationer
de enkelte menighedsrådsmedlemmer har lagt vægt på, jf. reglerne i lov om an-
sættelse i stillinger i folkekirken m.v. og Kirkeministeriets bekendtgørelse om
menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.
Den lovbestemte demokratiske proces indgår således med vægt i afgørelsen af,
hvilken ansøger menighedsrådet finder er den bedst kvalificerede til en kon-
kret stilling som præst i folkekirken.
Ad d.
Det gør ingen forskel, om det er en mandlig eller en kvindelig ansøger til en
præstestilling, som klager over forskelsbehandling, ligesom det ikke gør nogen
forskel, om der på et givent tidspunkt er ansat flere kvinder end mænd i præ-
stestillinger i folkekirken, eller omvendt.
Dette vil fortsat være tilfældet efter en eventuel ophævelse af undtagelsen fra
ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger i folkekirken.
Ad e.
For mig handler den aktuelle diskussion om eventuel ophævelse af undtagelsen
fra ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger om, hvorvidt det er
muligt at imødekomme en række biskoppers forslag om, at undtagelsen ophæ-
ves for så vidt angår præstestillinger i folkekirken.
I den forbindelse er jeg opmærksom på, at undtagelsen har stor betydning for
en række trossamfund, som har en anden praksis end folkekirken og kun kal-
der mandlige præster. Jeg har derfor ikke til hensigt, at en eventuel ophævelse
af undtagelsesbestemmelsen skal omfatte præstestillinger i trossamfund uden
for folkekirken.
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kristina Overgaard Bertelsen


Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Louise Schack Elholm
Louise.Elholm@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 7218
28. september 2022
Kirkeudvalget har i brev af 2. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 85
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise
Schack Elholm (V).
Spørgsmål nr. 85:
”Vil ministeren redegøre for, hvem der skal træffe afgørelse, når der indgives en
klage over overtrædelse af ligebehandlingsloven ved ansættelse af præster, hvis
undtagelsen for folkekirken fjernes, og herunder hvilke generelle teologiske og kir-
kelige forudsætninger et klageorgan under ligebehandlingsloven vil besidde, og
hvordan klageorganet vil skaffe sig viden om forholdene i de enkelte sogne for at
kunne træffe afgørelser? ”
Svar:
Sager vedr. overtrædelse af ligebehandlingsloven kan indbringes for domstolene el-
ler Ligebehandlingsnævnet.
Den gældende undtagelse fra ligebehandlingsloven i relation til ansættelse af præ-
ster i folkekirken fremgår af en bekendtgørelse udstedt af Kirkeministeriet med
hjemmel i ligebehandlingslovens § 13, stk. 1.
Ophæves bekendtgørelsen vil Ligebehandlingsnævnet skulle vurdere en klage fra
fx en kvindelig præst, der mener sig forskelsbehandlet pga. sit køn, efter ligebe-
handlingslovens regler om forbud mod forskelsbehandling pga. køn.
Det betyder, at ligebehandlingslovens § 2 om at enhver arbejdsgiver skal behandle
mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser også skal
overholdes i forbindelse med besættelse af præstestillinger.
Forholdene i det konkrete sogn eller de mulige teologiske begrundelser, som den
indklagede arbejdsgiver, som i dette tilfælde vil være menighedsrådet, måtte gøre
gældende, vil ikke blive vurderet af Ligebehandlingsnævnet, da der ikke længere er
en undtagelse fra ligebehandlingsloven, og de er derfor ikke relevante i forhold til
klagen.
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Kirkeudvalget 2021-22
2
Det bemærkes i den forbindelse, at forskelsbehandlingsloven beskytter lønmodta-
gere, ikke arbejdsgivere, mod forskelsbehandling pga. fx religion eller tro.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister


Kirkeudvalget har ved brev af 2. september 2022 (KIU alm. del – spørgsmål 86)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, om ligestilling vil skulle opfattes anderledes i situ-
ationer, hvor der i sognet eller i andre funktioner kun er ansat én præst, hvis
undtagelsen for folkekirken ændres”
Svar:
Ligebehandling skal forstås på samme måde uanset, hvor mange præstestillin-
ger, der er knyttet til sognet, også efter en eventuel ophævelse af undtagelses-
bestemmelsen fra ligebehandlingsloven for så vidt angår præstestillinger i fol-
kekirken.
En eventuel ophævelse af undtagelsesbestemmelsen fra ligebehandlingsloven
for så vidt angår præstestillinger i folkekirken ændrer ikke på menighedsrå-
dets adgang til at kalde en præst, uanset hvor mange præstestillinger, der er
knyttet til sognet.
Menighedsrådet vil efter en eventuel ophævelse af undtagelsen for så vidt an-
går præstestillinger i folkekirken ikke lovligt kunne vælge eller fravælge kandi-
dater alene på grund af ansøgernes køn, men menighedsrådet vil fortsat kunne
lægge vægt på kandidaternes teologiske ståsted og kirkesyn samt øvrige kvali-
fikationer.
En ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i folkekirken, vil
heller ikke ændre på den gældende mindretalsbeskyttelse for teologisk ret-
ningsbestemte mindretal i de sogne, hvortil der er knyttet mere end én præste-
stilling.
Endelig vil en ophævelse af undtagelsen for så vidt angår præstestillinger i fol-
kekirken ikke ændre muligheden for, at folkekirkemedlemmer kan løse sogne-
bånd til en anden præst end deres lokale sognepræst.
Ane Halsboe-Jørgensen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 244968
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. september 2022
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Louise Schack Elholm
Louise.elholm@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 90
Kirkeudvalget 2021-22
Akt nr.:
Side 2
/ Kristina Overgaard Bertelsen