FÆU alm. del - svar på spm. 29 om, hvorfor det er nødvendigt for personer, der rejser til Færøerne fra et land uden for Schengen, at have en speciel påtegnelse i sit multi-schengenvisum og om hvorfor praksis ikke håndhæves, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 29)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Sjúrður Skaale
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
FÆU alm. del - svar på spm. 29.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/spm/29/svar/1911899/2630760.pdf
Ministeren Side 1/3 30. september 2022 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 12751 Akt-id 2081614 Færøudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Færøudvalget har den 6. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (Alm. del) efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 29: Når en person uden for schengenområdet skal til Færøerne, kræver det en speciel påtegning i personens multi-schengenvisum. Det, der giver adgang til Danmark og resten af Schengen, giver ikke adgang til Færøerne, selv om der ikke udøves pas- kontrol mellem Færøerne og Schengen landene. Det er særdeles besværligt og tidskrævende at få påtegningen, da den besøgende skal bestille tid på en dansk ambassade. Det sker derfor jævnligt, at folk aflyser de- res rejse til Færøerne, når de gøres bekendt med bestemmelsen. Spørgeren forstår ikke, hvorfor denne specielle påtegnelse kræves, særligt da der i praksis ikke er behov for den. De, der kommer uden påtegnelsen, rejser ind i Færø- erne præcis som dem, der har den. For det færøske erhvervsliv virker kravet om den specielle påtegnelse derfor både upraktisk, besværligt, dyrt – og helt unødven- digt. Færøerne er formelt ikke en del af Schengen-samarbejdet. Ikke desto mindre er det bestemt i artikel 5, stk. 2 i “tiltrædelsesaftalen til Schengen-konventionen”, at der ikke udføres kontrol ved grænserne af personer, som rejser mellem på den ene side Færøerne og Grønland og på den anden side Schengen-landene samt Norge og Is- land. Vil ministeren i lyset heraf oplyse: – Hvorfor det er nødvendigt for personer, der rejser til Færøerne fra et land uden for Schengen, at have en speciel påtegnelse i sit multi-schengenvisum? – Hvorfor en speciel påtegnelse er nødvendig, når det alene er et formelt krav, som ikke håndhæves i praksis? – Vil ministeren arbejde for at få fjernet kravet om en speciel påtegnelse? Svar: Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende om de to første spørgsmål: Offentligt FÆU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 29 Færøudvalget 2021-22 Side 2/3 ”1. Hvorfor er det nødvendigt for personer, der rejser til Færøerne fra et land uden for Schengen, at have en speciel påtegnelse i sit multi-schengenvisum? Tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige til Schengenlandene, herunder Danmark, skal forinden indrejse søge om og have udstedt visum for at ind- rejse i Schengenlandene. Færøerne deltager ikke i Schengensamarbejdet. Det indebærer bl.a., at Fæ- røerne og Danmark betragtes som adskilte rejseområder for personer, der indrejser fra et land uden for Schengenområdet. Et visum med gyldighed til Danmark har derfor ikke samtidig gyldighed til Færøerne og omvendt. Hvis den visumpligtige ansøger tillige ønsker at rejse til Færøerne, skal der derfor også søges om visum til Færøerne Det følger således af § 4, stk. 1, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, som ændret senest ved an- ordning nr. 433 af 8. april 2022, at andre udlændinge end de, som er fritaget for visum, skal have visum til Færøerne for at indrejse og opholde sig på Fæ- røerne. Det fremgår endvidere af § 12 i bekendtgørelse nr. 636 af 7. juni 2010 om udlændinges adgang til Færøerne, som ændret ved bekendtgørelse nr. 252 af 17. marts 2014, at udlændinge skal have deres pas eller anden rejselegiti- mation påtegnet (viseret) før indrejsen på Færøerne, medmindre de pågæl- dende er fritaget for visum til Færøerne, jf. § 13. Bekendtgørelsens kapitel 3 om visum indeholder i øvrigt de nærmere regler for udstedelse af visum til Færøerne. I forhold til selve udstedelsen af et visum kan det oplyses, at der ikke udste- des to separate visumstickere, såfremt der ved samme ansøgning søges om visum til både Schengenlandene og Færøerne. I dette tilfælde udstedes en samlet visumsticker, hvoraf det specifikt fremgår, at visummet også er gyldigt for indrejse på Færøerne. En visumpligtig tredjelandsstatsborger, der allerede måtte være i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum, skal, såfremt denne også ønsker at rejse til Fæ- røerne, søge om visum til Færøerne forinden afrejse. Visummet til Færøerne udstedes i dette tilfælde som en separat visumsticker. Befinder tredjelandsstatsborgeren sig allerede i Schengenområdet, må denne søge om visum til Færøerne fra det pågældende Schengenland, hvor denne opholder sig. Opholder tredjelandsstatsborgeren sig i Danmark, skal denne ved Udlændingestyrelsen søge om et såkaldt indrejsebrev, der giver tilladelse til indrejse på Færøerne. Side 3/3 Hvis en tredjelandsstatsborger, der er visumpligtig til Færøerne, ønsker at rejse direkte fra et land uden for Schengenområdet til Færøerne, vil dennes visum alene være gyldigt for Færøerne, og tredjelandsstatsborgeren vil såle- des ikke kunne anvende dette visum til at indrejse i Schengenlandene. 2. Hvorfor er en speciel påtegnelse nødvendig, når det alene er et formelt krav, som ikke håndhæves i praksis? Som det fremgår ovenfor, skal en visumpligtig udlænding have visum for at indrejse og opholde sig på Færøerne. Uanset om der foretages grænsekon- trol i forbindelse med indrejsen på Færøerne, udgør visummet til Færøerne også dokumentation for udlændingens ret til at opholde sig på Færøerne i det antal dage og inden for den gyldighedsperiode, der fremgår af visum- met.” For så vidt angår det tredje spørgsmål kan jeg oplyse, at hvis et Schengenvisum skal have gyldighed for Færøerne med den følge, at det ikke længere vil være nødven- digt med et separat visum til Færøerne, vil det umiddelbart kræve, at Færøerne indtræder i Schengensamarbejdet. Kaare Dybvad Bek / Brit Gotthard Jensen