URU alm. del - svar på spørgsmål 228, om Lovsekretariatet vil udarbejde en redegørelse om praksis fra og med folketingsåret 1989-90 og de juridiske rammer for indholdet af beretninger af almen art, fra Folketinget

Side 1 | 1
Spørgsmål 228
Vil Lovsekretariatet udarbejde en redegørelse om praksis fra og med folke-
tingsåret 1989-90 og de juridiske rammer for indholdet af beretninger af al-
men art i lyset af udkast til beretning omdelt på alm. del – bilag 289?
Svar
Der henvises til vedlagte notat fra Lovsekretariatets af 29. september 2022
om beretninger af almen art afgivet af Folketingets udvalg.
Med venlig hilsen
Lovsekretariatet
Folketingets Udenrigsudvalg
URU alm. del – svar på spørgsmål 228
stillet den 28. september 2022
30. september 2022
Lovsekretariatet
J.nr.: 21-000761-25
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 228
Udenrigsudvalget 2021-22


Side 1 | 7
Notat om beretninger af almen art afgivet af Folketingets udvalg
1. Indledning
Udenrigsudvalget har med URU 2021-22 alm. del spørgsmål nr. 228 anmodet
Lovsekretariatet om en redegørelse om praksis fra og med folketingsåret
1989-90 og de juridiske rammer for indholdet af beretninger af almen art i
lyset af det udkast til beretning om daværende justitsminister Søren Pape
Poulsen, daværende børne- og socialminister Mai Mercado og daværende
udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs diplomatiske forbindelser
til Den Dominikanske Republik, der er omdelt som URU 2021-22 alm. del
bilag 289.
Det foreliggende udkast til beretning indeholder en opfordring til medlem af
Folketinget og forhenværende minister Søren Pape Poulsen, medlem af
Folketinget og forhenværende minister Mai Mercado og forhenværende
medlem af Folketinget og minister Inger Støjberg om i en redegørelse til
udvalget at besvare ti spørgsmål vedrørende de pågældendes møder med
medlemmer af regeringen i Den Dominikanske Republik i februar 2018 og et
spørgsmål af mere generel karakter om, hvorvidt dansk diplomati bør foregå
udenom udenrigstjenesten. Endvidere følger det af udkastet, at de
pågældende opfordres til at »udarbejde en grundig redegørelse for deres
aktiviteter i Den Dominikanske Republik til forelæggelse for udvalget hurtigst
muligt og senest med udgangen af september 2022.«
I det følgende redegøres der i afsnit 2 for praksis fra og med folketingsåret
1989-90 for at afgive beretninger af almen art, hvori et udvalg anmoder andre
end nuværende ministre om at fremkomme med oplysninger om forhold inden
for udvalgets sagsområde. I afsnit 3 beskrives de juridiske rammer for
udvalgsberetninger af almen art, herunder under hvilke omstændigheder og
med hvilket indhold et udvalg kan afgive beretninger af almen art og om
retsvirkningerne af beretninger af almen art.
2. Praksis for beretninger af almen art hvori andre end ministre anmodes
om at fremkomme med oplysninger
2.1. Rammerne for undersøgelsen af praksis
Lovsekretariatet har til brug for besvarelsen af URU 2021-22 alm. del
spørgsmål nr. 228 identificeret 312 beretninger af almen art afgivet fra og med
folketingsåret 1989-90 til og med den 28. september 2022 i indeværende
folketingsår. Lovsekretariatet har foretaget en gennemgang af titlerne på de
nævnte beretninger med henblik på en udvælgelse af de beretninger, der ud
fra titlen har givet særlig grund til at foretage en nærmere undersøgelse af
beretningernes indhold. Dette har navnlig gjort sig gældende for beretninger,
hvor det af titlen har kunnet udledes, at de har vedrørt Folketingets
parlamentariske kontrol med ministre, herunder forhenværende ministre.
29. september
2022
J.nr.: 21-000761-
25
Folketinget
Christiansborg
1240 København
K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 228
Udenrigsudvalget 2021-22
Side 2 | 7
Lovsekretariatet har herefter gennemgået indholdet af de udvalgte
beretninger. Det understreges, at der således ikke er tale om en udførlig
gennemgang af samtlige beretninger af almen art afgivet fra og med
folketingsåret 1989-90 men af udvalgte beretninger i perioden.
Det bemærkes om skæringspunktet for undersøgelsen af praksis, at
ændringen af forretningsordenen den 12. maj 1989, hvormed der blev optaget
en udtrykkelig hjemmel for Folketingets udvalg til at afgive beretninger af
almen art, trådte i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1989-90. Forud for
dette tidspunkt blev der imidlertid afgivet beretninger af almen art uden
udtrykkelig hjemmel i forretningsordenen. Disse beretninger er som følge af
afgrænsningen i URU 2021-22 alm. del spørgsmål nr. 228 ikke inddraget i
undersøgelsen af praksis.
Lovsekretariatet har som led i undersøgelsen ikke fundet tilfælde, hvor et
udvalg i en beretning har anmodet en forhenværende minister om at
fremkomme med oplysninger.
Lovsekretariatet har identificeret én beretning af almen art indeholdende en
opfordring fra et mindretal i udvalget til en minister om at afgive en
redegørelse om en tidligere ministers kendskab til en sag samt opfordret
ministeren til at indhente en redegørelse hos den tidligere minister, der på
dette tidspunkt fortsat var medlem af Folketinget. Beretningen er omtalt i afsnit
2.2.
Lovsekretariatet har endvidere identificeret én beretning af almen art
indeholdende en anmodning fra et flertal i udvalget til en minister om
oplysninger, der ikke vedrørte den pågældendes varetagelse af
ministerhvervet, men hvad der må karakteriseres som private forhold.
Beretningen er omtalt i afsnit 2.3.
2.2. Beretning nr. 5 om budgetproblemerne i Fødevaredirektoratet
afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 15. juni 2000
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afgav den 15. juni 2000
beretning nr. 5 om budgetproblemerne i Fødevaredirektoratet
(Folketingstidende 1999-2000, tillæg B, side 1428). I beretningen, hvis indhold
er gengivet nedenfor, opfordrede et mindretal i udvalget fødevareministeren til
at fremsende en redegørelse om, hvilket kendskab den daværende
fødevareminister havde til den pågældende sag. Mindretallet opfordrede
endvidere fødevareministeren til at indhente en redegørelse hos den
daværende fødevareminister om dennes kendskab til sagen.
Gengivelse af beretningen:
Udvalget har i foråret 2000 drøftet Fødevaredirektoratets økonomiske situation i nogle
møder. Udvalget har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt, dels mundtligt i nogle samråd, herunder et samråd afholdt for
åbne døre.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer) noterer sig, at Rigsrevisionen er i gang med en tilbundsgående
Side 3 | 7
undersøgelse af budgetproblemerne i Fødevaredirektoratet. Flertallet vil afvente
resultatet af denne undersøgelse.
Et mindretal (Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) noterer sig,
at fødevareministeren ikke tilbundsgående har redegjort for, hvad daværende
fødevareminister Henrik Dam Kristensen i perioden fra juni 1999 til december 1999 har
fået at vide om budgetproblemerne i Fødevaredirektoratet. Mindretallet opfordrer
derfor ministeren til at fremsende en redegørelse om dette spørgsmål, herunder i
detaljer, hvad departementet i perioden fra den 9. juni 1999 og fremefter har fortalt
ministeren. Mindretallet opfordrer endvidere ministeren til hos den daværende
fødevareminister at indhente en redegørelse om hans viden og at vedlægge denne
redegørelse til udvalget.
2.3. Beretning nr. 2 om en skriftlig redegørelse fra finansministeren om
dennes overholdelse af landbrugslovene m.v. afgivet af Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. januar 2003
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afgav den 8. januar 2003
beretning nr. 2 om en skriftlig redegørelse fra finansministeren om dennes
overholdelse af landbrugslovene m.v. (Folketingstidende 2002-03, tillæg B,
side 527). I beretningen, hvis indhold er gengivet nedenfor, anmodede et
flertal i udvalget finansministeren om inden for en bestemt frist at tilsende
udvalget en skriftlig redegørelse vedrørende ministerens overholdelse af
landbrugslovene m.v. i forbindelse med ministerens erhvervelse af visse
landbrugsejendomme.
Gengivelse af beretningen:
1. Indledning
Udvalget har behandlet sagen i 1 møde.
2. Politiske udtalelser
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) anmoder finansministeren om inden
folketingsdebatten om forespørgsel F 18 at tilsende udvalget en skriftlig redegørelse
vedrørende ministerens overholdelse af landbrugslovene m.v. i forbindelse med
ministerens erhvervelse af landbrugsejendomme. I redegørelsen skal indgå besvarelse
af spørgsmålene om korrektheden af de oplysninger, ministeren har givet i forbindelse
med ansøgning om tilladelse til erhvervelse af ejendommene/landbrugsjorden,
herunder spørgsmålet om den fornødne landbrugserfaring til opfyldelse af
uddannelseskravet, overholdelsen af bopælspligten, reglerne om hektarstøtte samt
reglerne for antal ejendomme/samdrift og suppleringsjord.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) finder, at der er givet skriftlige svar på
spørgsmålene, og henviser til, at der den 21. januar 2003 skal være en
forespørgselsdebat om forespørgsel F 18 om emnet. Mindretallet henviser i øvrigt til,
at statsministeren i forbindelse med besvarelse af spørgsmål S 1183 har oplyst, at
finansministeren vil aflevere en redegørelse til Folketinget inden da.
Side 4 | 7
3. De retlige rammer for et udvalgs afgivelse af beretning af almen art
3.1. Hjemmelsgrundlaget for udvalgsberetninger
Det følger af § 8 a, stk. 6, i Folketingets forretningsorden, at et udvalg kan
afgive beretning om udvalgsarbejdets forløb vedrørende forslag, hvorom det
ikke afgiver betænkning. Herudover kan et udvalg i ganske særlige tilfælde
afgive beretning over sin virksomhed i øvrigt, såkaldte beretninger af almen
art. Beretninger fra udvalg offentliggøres på Folketingets hjemmeside.
Forretningsordenens § 8 a, stk. 6, 2. pkt., hvorefter et udvalg kan afgive
beretning »over sin virksomhed i øvrigt« går tilbage til ændring af
forretningsordenen den 12. maj 1989. I bemærkningerne til forslaget anføres:
Efter den nugældende formulering af § 8, stk. 13, skal et udvalg afgive
beretning over »sager«, som ikke bliver færdigbehandlet inden samlingens
slutning. Ved den foreslåede affattelse bringes formuleringen i
overensstemmelse med praksis, hvorefter det er det enkelte udvalg, der
bestemmer, om der er anledning til at afgive beretning over forslag, som
udvalget ikke når at færdigbehandle. Herudover anføres det udtrykkeligt, at et
udvalg også kan afgive beretning over sin virksomhed i øvrigt, det vil sige over
sager, som udvalget har taget op på eget initiativ, eller som udvalget
behandler i henhold til særlig bestemmelse i lov eller forretningsorden. Det
præciseres dog, at sådanne beretninger som hidtil kun bør afgives i ganske
særlige tilfælde. (Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte 5361)
3.2. Sager hvorom et udvalg kan afgive beretning af almen art
Et udvalg kan afgive beretninger om udvalgets virksomhed, herunder som det
følger af bemærkningerne gengivet i afsnit 3.1. om »sager, som udvalget har
taget op på eget initiativ«. Der er ikke i forretningsordenens § 8 a, stk. 6,
indlagt begrænsninger i, hvilke sager et udvalg kan afgive beretning over,
udover at der skal være tale om sager vedrørende udvalgets virksomhed. Det
udledes heraf, at emnet for en beretning skal ligge inden for udvalgets
sagsområde, der bestemmes af Udvalget for Forretningsordenen i medfør af
forretningsordenens § 7, stk. 2, 1. pkt.
Udvalgenes sagsområder er angivet i bilag 2 til forretningsordenen »De
stående udvalgs sagsområder«. I bilaget er sagsområdet for
Udenrigsudvalget angivet på følgende måde:
23) Udenrigsudvalget
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål samt udviklingssamarbejde.
Til illustration af spændvidden af de emner og sager, som et udvalg inden for
sit sagsområde kan afgive beretninger af almen art om kan nævnes følgende
beretninger:
Side 5 | 7
- Beretning nr. 4 fra Udvalget til Valgs Prøvelse (vedrørende Hugo
Holm) afgivet den 9. maj 1990 af Udvalget til Valgs Prøvelse.
- Beretning nr. 7 om regeringens håndtering af sagen om den
hemmelige erklæring i forbindelse med OECD-aftalen om
skibsværfter afgivet den 27. september 1996 af Europaudvalget.
- Beretning nr. 2 om en skriftlig redegørelse fra finansministeren om
dennes overholdelse af landbrugslovene m.v. afgivet den 8. januar
2003 af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
- Beretning nr. 6 om Finansudvalgets arbejdsform m.v. afgivet den 7.
april 2011 af Finansudvalget.
- Beretning nr. 4 om ikke at deltage på ministerniveau ved EM i Ukraine
afgivet den 7. juni 2012 af Udenrigsudvalget.
- Beretning nr. 2 om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri
afgivet den 7. december 2016 af Miljø- og Fødevareudvalget.
- Beretning nr. 4 om gennemførelsen af en udredning om håndteringen
af covid-19 afgivet den 23. juni 2020 af Udvalget for
Forretningsordenen.
- Beretning nr. 16 om kommunernes og regionernes
overheadomkostninger afgivet den 22. april 2021 af Indenrigs- og
Boligudvalget.
- Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet den 8. juli
2022 af Udvalget for Forretningsordenen.
3.3. Beslutning om hvorvidt et udvalg ønsker at afgive en beretning af
almen art
Det følger af forretningsordenens § 8 a, stk. 6, 2. pkt., at et udvalg kan afgive
en beretning af almen art »i ganske særlige tilfælde«. I forslaget til
bestemmelsen gengivet i afsnit 3.1. anføres herom, at beretninger af almen
art, der før ændringen blev afgivet uden udtrykkelig hjemmel i
forretningsordenen, »som hidtil kun bør afgives i ganske særlige tilfælde«.
Nogle år inden ændringen af forretningsordenen den 12. maj 1989 havde
Udvalget for Forretningsordenen i brev af 28. oktober 1983 over for Skatte- og
Afgiftsudvalget, der havde rejst spørgsmål om, på hvilket grundlag et udvalg
kunne afgive beretninger, tilkendegivet, at beretninger af almen art burde
tilstræbes begrænset mest muligt (Skatte- og Afgiftsudvalget 1983-84, 1.
samling, alm. del, bilag 35). Udvalget for Forretningsordenen slog dog
samtidig fast, at der ikke kunne rejses tvivl om, at udvalgene selv bestemmer
om og i bekræftende fald, hvornår der måtte være anledning til at afgive
sådanne beretninger.
Et udvalg afgør således selv, om udvalget ønsker at afgive en beretning af
almen art over udvalgets virksomhed. Hvis der i et udvalg er uenighed om,
hvorvidt en beretning skal afgives, afgøres dette af et flertal i udvalget, jf.
forretningsordenens § 8, stk. 4, 3. pkt., hvorefter beslutninger i udvalg træffes
ved almindeligt flertal, med undtagelse af ved valg af et udvalgs formand og
næstformand, jf. forretningsordenens § 8, stk. 1 og 2. Der er i modsætning til
forretningsordenens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. om afgivelse af betænkninger, ikke
opstillet nogen regel om, at et udvalg bør afgive beretning efter anmodning af
Side 6 | 7
et medlem af udvalget, uanset om anmodningen støttes af et mindretal
repræsenterende mindst to femtedele af udvalgets medlemmer.
I Kodeks for arbejdet med beslutningsforslag, der indgår som bilag til
beretning nr. 11 om visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i
folketingsarbejdet og Folketingets behandling af beslutningsforslag afgivet
den 9. februar af Udvalget for Forretningsordenen 2022 anføres det, at der
som udgangspunkt kun bør afgives beretninger af almen art (i kodekset
benævnt beretninger på almindelig del), hvis beretningen er udtryk for et
flertals holdning til et givet emne:
Beretninger
Beretninger er et relevant redskab til at afgive en politisk bindende udtalelse fra
udvalget. Beretninger er alene politisk bindende, hvis de udtryk for et flertals holdning
til et givet emne. Udvalg skal som udgangspunkt alene afgive beretninger på
almindelig del, hvis de er udtryk for et flertals holdning. Mindretalsberetninger over
beslutningsforslag kan have et formål, hvis man ønsker at komme med
tilkendegivelser, som ikke fremgår af beslutningsforslaget, og som ikke tidligere har
været genstand for drøftelser i salen.
3.4. Retsvirkninger af en beretning af almen art
Politiske udtalelser, der fremkommer i en beretning, herunder henstillinger til
regeringen, er ikke retligt bindende, medmindre der i lovgivningen er optaget
særlige bestemmelser, der tillægger udvalget en specifik kompetence til at
træffe retligt bindende beslutninger inden for et område. At udtalelser i en
beretning ikke er retligt bindende gælder, uanset om udtalelserne i en
beretning fremsættes af hele udvalget eller en del af udvalget, der modsvarer
et flertal i Folketinget. Det ændrer ikke ved, at en udvalgsberetning i lighed
med folketingsbeslutninger, der pålægger regeringen at foretage bestemte
dispositioner, vil kunne tillægges væsentlig politisk betydning.
3.5. Om et udvalgs mulighed for i en beretning af almen art at anmode
enkeltpersoner om oplysninger
Et udvalg kan afgive beretninger af almen art over udvalgets virksomhed,
hvormed som beskrevet i afsnit 3.1 må forstås de sager, som udvalget tager
op inden for udvalgets sagsområde.
Det er Lovsekretariatets opfattelse, at der ikke kan antages at bestå et krav
om særskilt hjemmel for, at et udvalg kan anmode andre, herunder
enkeltpersoner, om oplysninger.
Det er på denne baggrund Lovsekretariatets vurdering, at der ikke retligt set
vil være noget til hinder for, at et udvalg eller et flertal i udvalget afgiver en
beretning, hvori udvalget eller dele af udvalget anmoder en minister eller
andre om at fremkomme med oplysninger inden for udvalgets sagsområde.
Lovsekretariatet bemærker dog i den forbindelse, at der som nærmere
beskrevet i afsnit 2 ikke ses at være tilfælde i perioden fra og med
Side 7 | 7
folketingsåret 1989-90 til i dag, hvor et udvalg i en beretning af almen art har
anmodet andre end ministre om at fremkomme med oplysninger.
Hvorvidt et udvalg ønsker at afgive en beretning beror som beskrevet i afsnit
3.3 på en beslutning truffet af udvalget eller – i tilfælde af at der ikke er
enighed herom i et udvalg – af et flertal i udvalget. En beretning bør dog i
henhold til Udvalget for Forretningsordenens Kodeks for arbejdet med
beslutningsforslag fra februar 2022 som udgangspunkt kun afgives, hvis
beretningen er udtryk for et flertals holdning til et givet emne.
En beretning af almen art er som beskrevet i afsnit 3.4., med mindre andet er
bestemt i lovgivningen, uden retsvirkninger. Ministre eller andre, som et
udvalg måtte anmode om oplysninger i en beretning, vil således ikke have
nogen pligt til at imødekomme en sådan anmodning.