SUU alm. del - svar på spm. 897 om, hvordan nye beskatningsregler for tobak i EU forventes at se ud, samt hvad det vil betyde for en dansk aftale om tobaksbeskatning og tobaksregler, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 897)
Aktører:
SUU alm. del - svar på spm. 897 (D2389705).docx
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/897/svar/1911849/2630660.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 897 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V). Spørgsmål nr. 897: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan nye beskatningsregler for tobak i EU forven- tes at se ud, samt hvad det vil betyde for en dansk aftale om tobaksbeskatning og to- baksregler.” Svar: For så vidt angår hvordan nye beskatningsregler for tobak i EU forventes at se ud, kan jeg henvise til skatteministerens bidrag til besvarelsen af SUU alm. del spm. 896. For så vidt angår sammenhængen mellem de nye beskatningsregler for tobak i EU og danske tobaksregler, kan jeg oplyse, at tobaksbeskatningsdirektivet handler om be- skatningen af tobak og ikke om fx produkternes sammensætning, udseende, smag el- ler markedsføring. Nye beskatningsregler for tobak i EU har således ikke betydning for danske tobaksregler om fx markedsføring af tobaksprodukter osv. Det bemærkes, at tobaksbeskatningsdirektivet ikke begrænser medlemslandene i at sætte afgifterne så højt, som de ønsker. Med venlig hilsen Magnus Heunicke Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-09-2022 Enhed: FOST Sagsbeh.: DEPCFMA Sagsnr.: 2209015 Dok. nr.: 2389705 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 897 Sundhedsudvalget 2021-22
SUU alm. del - svar på spm. 896 (D2389677).pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/897/svar/1911849/2630661.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 896 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V). Spørgsmål nr. 896: ”Ministeren bedes svare på, om ministeren er bekendt med den pågående revision af tobaksbeskatningsreglerne i EU, og er det noget, som regeringen har taget højde for i udspil og forhandlinger om en dansk aftale om tobaksområdet.” Svar: Tobaks- og nikotinområdet går på tværs af en række ministerier, og vi har et tæt sam- arbejde og en løbende dialog om denne dagsorden. Det gælder også i forhold til Skat- teministeriet, som tobaksbeskatningsreglerne hører under. Sundhedsministeriet er således også opmærksom på processen om revision af EU’s tobaksbeskatningsdirek- tiv. Nærmere i forhold til revisionen af EU’s tobaksbeskatningsdirektiv har jeg indhentet bidrag fra skatteministeren, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Tobaksbeskatningsdirektivet sætter rammerne for beskatningen af tobak i EU. Direk- tivet indeholder bl.a. regler for strukturen af afgifterne (fx skal afgiften på cigaretter bestå af en stykafgift og en værdiafgift). Herudover fastsætter direktivet minimums- satserne for afgifter på tobak. Det nuværende tobaksbeskatningsdirektiv er fra 2011, og Kommissionen er pålagt at forelægge en rapport om direktivet hver fjerde år, herunder evt. et forslag til et revi- deret direktiv. Seneste rapport om direktivet er fra februar 2020. I den forbindelse påpegede Kom- missionen, at direktivet med tiden var blevet mindre effektivt og anførte en række forbedringspunkter i direktivet, herunder behovet for at inddrage de nye produkter, som siden 2011 er kommet på markedet, og som kan substituere traditionelle tobaks- produkter. Det drejer sig om produkter som fx e-cigaretter, opvarmet tobak og niko- tinposer. På baggrund af rapporten vedtog Rådet i juni 2020 rådskonklusioner, hvor Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et udkast til et revideret tobaks- beskatningsdirektiv samt konstaterer, at direktivet bør omfatte de nye produkter. Kommissionens fremlæggelse af forslag til et revideret direktiv er blevet udskudt en række gange. Seneste melding er, at forslaget forventes fremsat inden udgangen af 2022. Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-09-2022 Enhed: FOST Sagsbeh.: DEPCFMA Sagsnr.: 2209015 Dok. nr.: 2389677 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 897 Sundhedsudvalget 2021-22 Side 2 Det er svært at gisne om, hvad revisionen ender med at indeholde, før vi har set et konkret forslag fra Kommissionen, og forhandlingerne om forslaget er afsluttet. I ly- set af rådskonklusionerne fra 2020 er det dog min forventning, at produkter som væ- sker til e-cigaretter, opvarmet tobak og nikotinposer fremover bliver omfattet af di- rektivet. Herudover vil regeringen arbejde for, at minimumsafgifterne bliver forhøjet, så niveauet på tværs af EU kommer tættere på de danske afgifter, jf. den tidligere skatteministers besvarelse af SAU alm. del – spm. 391 (2019-20). Det kan i øvrigt oplyses, at de danske tobaksafgifter ligger væsentligt over minimums- niveauet i tobaksbeskatningsdirektivet og på nuværende tidspunkt er blandt de høje- ste i EU, ligesom der ud over de harmoniserede tobaksafgifter også er afgift på røgfri tobak og er vedtaget afgifter på nikotinvæsker til e-cigaretter og nikotinposer.” Med venlig hilsen Magnus Heunicke . / .
SAU alm. del - svar på spm. 391 (2019-20).pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/897/svar/1911849/2630662.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 391 af 30. april 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Louise Schack Elholm (V). Morten Bødskov / Jeanette Rose Hansen 25. maj 2020 J.nr. 2020 - 4577 Skatteudvalget 2019-20 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 391 Offentligt Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 897 Sundhedsudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, om regeringen arbejder for fælles minimumssatser i punktaf- giftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak i EU, og hvad der i den forbindelse er regeringens standpunkt? Svar Reguleringen af punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak i EU er fastsat i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak. Direktivet fastsætter bl.a. fælles EU-minimumssatser for de tobakspro- dukter, der er omfattet af direktivet. Der findes således allerede i dag minimumssatser for forarbejdet tobak i EU. Regeringens standpunkt i forhold til minimumssatserne på tobak er, at der er behov for en forhøjelse af satserne, således at afgifterne på tværs af EU bliver mere ens og kommer tættere på det niveau, som vi har i Danmark. Dette særligt henset til de markante forhøjel- ser af tobaksafgifterne, som blev vedtaget med Aftale om Finansloven for 2020. I det fremadrettede arbejde med revisionen af direktivet vil regeringen derfor arbejde ak- tivt for, at de eksisterende minimumssatser forhøjes. Det bemærkes, at der endnu ikke er fremsat forslag til ændring af tobaksbeskatningsdirektivet, og at regeringen vil fastlægge sin holdning i forbindelse med den sædvanlige EU-proces, hvor Folketinget inddrages og relevante interessenter høres.