Orientering om to rapporter, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om nye specialiseringsveje for hhv. sygeplejersker i akutsygepleje og social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens

Til Folketingets Sundhedsudvalg
Til udvalgets orientering vedlægges to rapporter, som Sundhedsstyrelsen har
udarbejdet om nye specialiseringsveje for hhv. sygeplejersker i akutsygepleje og
social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens.
Den ene rapport er et oplæg til, hvordan en specialuddannelse for sygeplejersker i
akutsygepleje kan udformes. Oplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der blev
nedsat af Sundhedsstyrelsen i 2020.
Den anden rapport er et oplæg til to nye specialiseringsveje for SOSU-assistenter
inden for psykiatri og demens. Oplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der blev
nedsat i Sundhedsstyrelsen i 2020.
Jeg har nu bedt Sundhedsministeriet afsøge mulighederne for den videre
implementering, herunder finansiering.
Samtidig har jeg bedt ministeriet gøre Kommissionen for robusthed i
sundhedsvæsenet opmærksom på rapporterne. Kommissionen skal som bekendt
komme med løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i
sundhedsvæsenet med rekruttering og fastholde.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Folketingets Sundhedsudvalg
Sundhedsministeren
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-09-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEGW
Sagsnr.: 2210626
Dok. nr.: 2380169
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 472
Sundhedsudvalget 2021-22


Psykiatri og demens
Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter
2022
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 472
Sundhedsudvalget 2021-22
Psykiatri og demens Side 2/45
Psykiatri og demens
Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter
© Sundhedsstyrelsen, 2022.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-467-4
Sprog: Dansk
Version: 1.0
Versionsdato: 12.09.2022
Format: pdf
Foto: Sundhedsstyrelsen
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
September 2022
Psykiatri og demens Side 3/45
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ................................................................................................................... 4
Introduktion ......................................................................................................................... 8
1. Baggrund ....................................................................................................................... 10
2. Opgaver og proces....................................................................................................... 12
2.1. Kommissorium ............................................................................................................. 12
3. Kompetencebehov........................................................................................................ 14
3.1. Psykiatri........................................................................................................................ 16
3.2. Demens........................................................................................................................ 17
4. Nationale specialiseringsveje inden for psykiatri og demens ............................... 20
4.1. Generelle betragtning om ansvar og organisering ..................................................... 20
4.2. Adgangskrav ................................................................................................................ 21
4.3. Merit.............................................................................................................................. 21
4.4. Bevis og titel................................................................................................................. 21
4.5. Dimensionering ............................................................................................................ 21
4.6. Psykiatri........................................................................................................................ 22
4.7. Demens........................................................................................................................ 23
5. Eksisterende efteruddannelser for social- og sundhedsassistenter........................ 26
5.1. Danske Regioner ......................................................................................................... 27
5.2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)........................................................................... 27
5.3. Akademiuddannelser (tidligere Videregående voksenuddannelse - VVU)................ 28
5.4. Diplomuddannelser...................................................................................................... 29
5.5. Professionsbacheloruddannelser................................................................................ 31
6. Videre proces ................................................................................................................ 32
7. Bilagsfortegnelse.......................................................................................................... 33
7.1. Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende specialiseringsveje for Social-
og sundhedsassistenter...................................................................................................... 33
7.2. Nuværende regionale efteruddannelsesmuligheder inden for psykiatri .................... 35
7.3. Uddybning af forslag til den nye demensuddannelse................................................. 42
Psykiatri og demens Side 4/45
Sammenfatning
Befolkningen skal kunne have tillid til, at sundhedspersonalet i Danmark leverer fagligt
kvalificerede og sikre sundhedsydelser.
Både arbejdsgivere/ansættende myndigheder og centrale myndigheder har ansvar for, at
sundhedspersonalet er fagligt kvalificerede til de job, de skal bestride. De centrale myndig-
heder har ansvar for, at ordningerne for autorisation, godkendelse af uddannelser og an-
erkendelser af specialer opfylder krav i love og bekendtgørelser. Arbejdsgiveren skal sikre
sig og løbende følge op på, om sundhedspersonen har de nødvendige faglige og kommu-
nikative evner bl.a. ved at sørge for mulighed for relevant efteruddannelse.
Med aftale om finanslov 20191 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige
om at iværksætte en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse
rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Der blev til hele området afsat
149,3 mio. kr. i perioden 2019-2022, hvor der i 2019 var afsat 0.3 mio. kr. og derefter 4
mio. kr. årligt til at styrke karriereveje for social- og sundhedsassistenter.
Folketinget vurderede, at der var behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-
ligheder for social- og sundhedsassistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-
pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.
Det var dertil vurderingen, at flere udviklingsmuligheder og synlige karriereveje kunne
styrke rekrutteringen til området. Det blev samtidig vurderet, at medarbejdere på plejecen-
tre og plejeboliger havde behov for øget sundhedsfaglig viden om bl.a. demens og metoder
til forebyggelse af magtanvendelse, lige som Folketinget fandt, at der var lignende udfor-
dringer ift. social- og sundhedsassistentgruppen på psykiatriske bosteder m.v.
Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat midler til at
nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen, som havde til formål at formulere
anbefalinger til at styrke rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale i den
regionale psykiatri. Rapporten Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af sundhedsper-
sonale i den regionale psykiatri2 udkom januar 2020. Med afsæt i anbefalingerne udarbej-
dede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med andre organisationer beskrivelser af mulige
karriereveje i psykiatrien for seks sundhedsfaglige personalegrupper3.
Der er i disse år en tendens til ringere mental sundhed i Danmark. Det er særligt bekym-
rende, at et stigende antal børn og unge, og op imod en fjerdedel af unge kvinder oplever
1
https://fm.dk/media/13530/Aftaleromfinanslovenfor2019_web.pdf
2
www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Anbefalinger-til-rekruttering-og-fastholdelse-af-sundhedspersonale-i-psykiatrien
3
www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Nye-materialer-beskriver-karrierevejene-indenfor-den-regionale-psykiatri
Psykiatri og demens Side 5/45
dårlig mental sundhed med potentielt alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling, sko-
legang og videre livsforløb. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tids-
punkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb
vil få en psykisk lidelse. Blandt børn og unge vil ca. 15 % blive diagnosticeret med en
psykisk lidelse, inden de fylder 18 år4. Tallene kan dog være højere, da det formodes, at
en del mennesker med psykiske lidelser ikke bliver registreret i de nationale registre eller i
spørgeskemaundersøgelser, og de opsøger heller ikke nødvendigvis hjælp.
Psykiske lidelser har stor betydning for den enkelte og mulighederne for at leve et almin-
deligt liv med familie, arbejde og fritidsinteresser er indskrænkede, og det medfører en
markant overdødelighed for nogle.
Psykiske lidelser har forskellige sværhedsgrader, og nogle er meget alvorlige. De har me-
get ofte store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende. I et samfunds-
perspektiv tegner psykiske lidelser sig for 25 % af den samlede sygdomsbyrde. Psykiske
lidelser er årsag til ca. 3.500 dødsfald årligt og er således den fjerde hyppigste dødsårsag
i Danmark. Nogle mennesker med psykiske lidelser lever markant kortere tid og med mere
sygdom end resten af befolkningen5. Det gælder især for mennesker med svære psykiske
lidelser, som lever op til 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen, og som ofte også
kæmper med fx misbrug og samtidige komplekse sociale problemer som fx hjemløshed.
Alligevel mødes mennesker med psykiske lidelser ikke med samme niveau af kvalitet i
indsatsen som mennesker med fysiske lidelser. Det er afgørende for muligheden for at
komme sig, at man får den rette behandling og støtte i tide. Den hjælp vi i dag tilbyder, er
præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser.
Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-
nens kognitive funktioner6. Afhængig af hjerneskadens omfang vil personens handleevne
og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og
støtte. Sygdommen er fremadskridende og baseret på dødsårsagsregistret for 2019 er de-
mens den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. I 2020 anslås det, at 87.000 borger > 65
år7 er ramt af demens af vekslende sværhedsgrader. Dette tal forventes at stige til 134.000
i 2035. Ydermere vurderes det, at andelen af ældre med demens på plejecentrene er ca.
75-85 %.
I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den Nationale demenshandlingsplan: Livet med de-
mens – styrket kvalitet i indsatsen, juni 2016 og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg Styrket
indsats for mennesker med psykiske lidelser, juni 2018 – indgår kapitler om anbefalinger
4
Styrket indsat for folk med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-
mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-
opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24
5
Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-
indsats-for-mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-
opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24
6
De kognitive (mentale) færdigheder eller funktioner handler om at aflæse, tolke og forstå omgivelser, sammenhænge og de
mennesker, som findes omkring os.
7 https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-demens---styrket-kvalitet-i-indsatsen.ashx
Psykiatri og demens Side 6/45
med henblik på at sikre, at de rette kompetencer er til stede, og kompetenceniveauet er
højt. Inden for begge områder kan der således være behov for, at regioner og kommuner
styrker en systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats via lokale karri-
ere-, forsknings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag. Dette vil samtidig understøtte
den bedst mulige udnyttelse af forskellige faggruppers kompetencer, herunder også social-
og sundhedsassistenters.
Med afsæt i ovennævnte har Sundhedsministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om at under-
søge muligheden for etablering af to nye specialiseringsveje for social- og sundhedsassi-
stenter inden for hhv.:
1. Psykiatri
2. Demens
I henhold til kommissoriet (se bilag 7.1) findes der at være et fagligt begrundet behov for
korterevarende specialiseringsuddannelser inden for psykiatri og demens for social- og
sundhedsassistenterne oven på deres grunduddannelse.
Sundhedsstyrelsen nedsatte herefter en arbejdsgruppe med deltagelse af følgende aktø-
rer:
Sundhedsministeriet (1)
Børne- og Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) (1)
Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)
KL (1)
Danske Regioner (DR) (1)
Danske Professionshøjskoler (1)
Danske Erhvervsakademier (1)
FOA (1)
Nationalt Videnscenter for Demens (1)
Akademiuddannelsen i sundhedspraksis (1)
Undervejs i processen har arbejdsgruppen inddraget:
Videnscenter for værdig ældrepleje, der er forankret i Sundhedsstyrelsen.
Arbejdsgruppen har fundet, at det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsy-
kiatrien og de kommunale psykosociale tilbud ofte kan være udfordret af medarbejderes
manglende kendskab og forståelse for hinandens fagligheder og faglige traditioner8. Det
kan øge risikoen for, at patienter oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatri-
ske tilbud, og i værste fald ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov
for. Arbejdsgruppen fandt, at det samme gjorde sig gældende på demensområdet.
8
www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-
PLAN.ashx?la=da&hash=CD317811318C4499D2453F25DCEC92B9DF41DE08
Psykiatri og demens Side 7/45
Der er således konsensus i arbejdsgruppen om, at der er behov for bl.a. øgede sund-
hedsfaglige kompetencer på en række områder inden for både psykiatri- og demensom-
rådet (kapitel 3), og hovedparten af arbejdsgruppen mener, at disse kompetencer ikke
kan opnås ved at benytte eksisterende uddannelsestilbud (kapitel 5), på trods af, at der
er stor fleksibilitet i de allerede eksisterende uddannelser.
På baggrund af arbejdet i gruppen foreslås det derfor, at der etableres to specialiserings-
forløb for social- og sundhedsassistenter inden for hhv. psykiatri og demens (kapitel 4).
De nationale specialiseringsforløb med formidling af social- og sundhedsfaglig viden på et
højt niveau vil give mulighed for dannelsen af et fælles vidensgrundlag på tværs af sekto-
rer, og det vil kunne løfte det faglige fundament og skabe grobund for udvikling og forbed-
ring af praksis. Herudover vil specialiseringsforløbene være et vigtigt supplement til efter-
uddannelsesmulighederne, således, at landets regioner og kommuner kan få lettere ved
at rekruttere og fastholde social- og sundhedsassistenter.
Der er enighed om, at specialiseringsforløbene bør udvikles i et tæt samarbejde mellem
regionernes psykiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes
psykiatriske- og demensfunktioner, Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne. Med afsæt i en national kvalitetsramme (fælles national målbeskri-
velse) bør forløbene udbydes lokalt, så det sikres, at forløbene er knyttet til den aktuelle
kliniske praksis, og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien og inden for
demensområdet. Specialiseringsforløbene bør ydermere organiseres, så der arbejdes så-
vel monofagligt som tværfagligt og således, at der også tænkes i tværsektorielt samarbejde
såvel indholdsmæssigt som forløbsmæssigt, så medarbejdere fra forskellige steder i sek-
torerne eventuelt kan gennemføre specialiseringsforløbene sammen.
Efter afsluttet specialiseringsforløb udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis, der
er godkendt af Sundhedsstyrelsen (Afsnit 4.4).
Titlerne er hhv: ”Social- og sundhedsassistent specialiseret i psykiatri og/eller Social- og
sundhedsassistent specialiseret i demens”.
Engelske titler: "Social- and Healthcare Assistant specialized in Psychiatry and/or Social
and Healthcare Assistant specialized in Dementia".
Efter afsluttet arbejde i arbejdsgruppen (kapitel 6) og Sundhedsstyrelsens færdiggørelse
af den endelige rapport, sendes rapporten medio 2022 til Sundhedsministeriet mhp. stil-
lingtagen til videre initiativer på den baggrund.
Med nærværende rapport præsenteres således et oplæg til specialiseringsforløb inden
for psykiatri og demens for social- og sundhedsassistenter. Arbejdsgruppen repræsente-
rer forskellige interesser og perspektiver i sundhedsvæsenet, og rapporten afspejler kon-
sensus i arbejdsgruppen.
Psykiatri og demens Side 8/45
Introduktion
De nuværende uddannelser så dagens lys den 1. januar 1991, og er en videreudvikling af
de daværende uddannelser til hjemmehjælper, hjemmehjælpsleder, sygehjælper, plejer,
beskæftigelsesvejleder og plejehjemsassistent til to uddannelser; social- og sundheds-
hjælper og social- og sundhedsassistent. Siden da er uddannelserne ændret løbende for
at matche befolkningens og arbejdsmarkedets behov.
Den første store ændring skete i 2001, hvor der blev indført et grundforløb, og fagene
dansk, engelsk og naturfag blev gjort obligatoriske. Herudover blev uddannelserne forlæn-
get med to måneder.
Den næste store ændring skete i 2007, hvor social- og sundhedsuddannelserne blev en
del af erhvervsuddannelserne, og det blev besluttet, at social- og sundhedsassistenterne
skulle autoriseres9.
Siden 2017 har social- og sundhedsuddannelserne været to selvstændige uddannelser
med social- og sundhedshjælpere, der primært arbejder med ydelser under serviceloven
og social- og sundhedsassistenterne, der primært arbejder med ydelser under sundheds-
loven10 og som er autoriserede iht. autorisationsloven11 .
Social- og sundhedsassistenters kompetencer er beskrevet i Børne- og Undervisningsmi-
nisteriets bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent12, hvor
det fremgår, at det overordnede kompetenceområde er: ”Professionel helhedsorienteret
sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende
behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhæn-
gende sundhedsvæsen”.
Uddannelsen varer nu tre år, ni måneder og tre uger. Uddannelsen er bygget op af to
grundforløb på hvert et ½ års varighed og derefter et hovedforløb på to år, ni måneder og
tre uger. Uddannelsen indeholder oplæringsperioder i hhv. det nære sundhedsvæsen, psy-
kiatrien og somatikken. På uddannelsens hovedforløb veksler elevernes uddannelse mel-
lem skoleundervisning og oplæring i klinikken, og uddannelsen indeholder typisk tre oplæ-
ringsperioder og fire skoleperioder. Uddannelsen afsluttes med en prøve, der afholdes af
skolen som en del af sidste skoleperiode. Uddannelsen er på niveau 4 i den danske kvali-
fikationsramme for livslang læring. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et ud-
dannelsesbevis til eleven, hvis erklæringerne om oplæring for hver enkelt oplæringsperi-
9
LBK nr 1868 af 28/09/2021 – Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
10
LBK nr 210 af 27/01/2022 – Bekendtgørelse af sundhedsloven
11
LBK nr 731 af 08/07/2019 - Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
12
www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/640. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent
Psykiatri og demens Side 9/45
ode er bedømt "Godkendt". Den uddannede skal autoriseres i medfør af lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed for at kunne betegne sig som
social- og sundhedsassistent.
Psykiatri og demens Side 10/45
1. Baggrund
Både arbejdsgivere/ansættende myndigheder og centrale myndigheder har ansvar for, at
sundhedspersonalet er fagligt kvalificerede til de job, de skal bestride. De centrale myndig-
heder har ansvar for, at ordningerne for autorisation, godkendelse af uddannelser og an-
erkendelser af specialer opfylder krav i love og bekendtgørelser. Arbejdsgiveren skal sikre
sig og løbende følge op på, at sundhedspersonen har de nødvendige faglige og kommu-
nikative evner, der kræves i jobbet bl.a. ved at sørge for muligheder for relevant efterud-
dannelse.
Med aftale om finanslov 201913 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige
om at iværksætte en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse
rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Der blev til hele området afsat
149,3 mio. kr. i perioden 2019-2022, hvor der i 2019 var afsat 0.3 mio. kr. og derefter 4
mio. kr. årligt til at styrke karriereveje for social- og sundhedsassistenter.
Folketinget vurderede, at der var behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-
ligheder for social- og sundhedsassistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-
pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.
Det var dertil vurderingen, at flere udviklingsmuligheder og synlige karriereveje kunne
styrke rekrutteringen til området. Det blev samtidig vurderet, at medarbejdere på plejecen-
tre og plejeboliger havde behov for øget viden om bl.a. demens og metoder til forebyggelse
af magtanvendelse, ligesom Folketinget fandt, at der var lignende udfordringer ift. social-
og sundhedsassistentgruppen på psykiatriske bosteder m.v.
Psykiske lidelser har forskellige sværhedsgrader, og nogle er meget alvorlige. De har me-
get ofte store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende, og i et sam-
fundsperspektiv tegner psykiske lidelser sig for 25 % af den samlede sygdomsbyrde. Men-
nesker med psykiske lidelser dør stadig 15-20 år tidligere end baggrundsbefolkningen, og
udviklingen i psykiatrien viser en stigning i antal personer, der har behov for psykiatrisk
behandling14.
Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-
nens kognitive funktioner. Afhængig af hjerneskadens omfang vil personens handleevne,
og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og
støtte. Sygdommen er fremadskridende og den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. I
2020 anslås det, at 87.000 borger > 65 år 15er ramt af demens. Dette forventes at stige til
13
https://fm.dk/media/13530/Aftaleromfinanslovenfor2019_web.pdf
14
Styrket indsat for folk med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-
mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-
opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24
15
Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-
demens---styrket-kvalitet-i-indsatsen.ashx
Psykiatri og demens Side 11/45
134.000 i 2035. Ydermere vurderes, at andelen af ældre med demens på plejecentrene er
ca. 75-85 %.
Sundhedsministeriet bad efterfølgende Sundhedsstyrelsen om at undersøge muligheden
for etablering af to nye specialiseringsveje for social- og sundhedsassistenter:
1. En specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri
2. En specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for demens
I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den Nationale demenshandlingsplan: Livet med de-
mens – styrket kvalitet i indsatsen, juni 201616 og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg Styr-
ket indsats for mennesker med psykiske lidelser, juni 201817, indgår kapitler om anbefalin-
ger mhp. at sikre, at de rette kompetencer er til stede og kompetenceniveauet er højt. Inden
for begge områder kan der således være behov for, at regioner og kommuner styrker en
systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats via lokale karriere-, forsk-
nings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag. Dette vil samtidig understøtte den bedst
mulige udnyttelse af forskellige faggruppers kompetencer herunder også social- og sund-
hedsassistenters.
I henhold til kommissoriet (se bilag 7.1) fandtes der et behov for korterevarende speciali-
seringsforløb inden for hhv. psykiatri og demens for social- og sundhedsassistenterne oven
på deres grunduddannelse.
Dette kan opnås ved eksempelvis etablering af specialiseringsforløb af kortere varighed fx
på akademiniveau på erhvervsakademierne/professionshøjskolerne som overbygning på
den nuværende social- og sundhedsassistentuddannelse.
Ansvaret for de formelle uddannelser i det danske uddannelsessystem ligger i regi af Sty-
relsen for undervisning og kvalitet (grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau) og Ud-
dannelses- og Forskningsstyrelsen (videregående uddannelser).
16
Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen, juni 2016. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-demens---styrket-
kvalitet-i-indsatsen.ashx?la=da&hash=5A412029FE0BB283361EFEA65E868E4A616D719E
17
Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, juni 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-men-
nesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-
opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24
Psykiatri og demens Side 12/45
2. Opgaver og proces
Social- og sundhedsassistenters muligheder for efteruddannelse består i dag af arbejds-
markedsuddannelser (AMU) og en række akademiuddannelser, som igen giver adgang til
diplomuddannelser. Herudover er uddannelsen til social- og sundhedsassistent adgangs-
givende til forskellige erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fx sundheds-
administrativ koordinator og sygeplejerske. Ydermere findes en række efteruddannelses-
muligheder inden for psykiatri i regionerne lige som Nationalt Videnscenter for Demensar-
bejder med forskning, klinik og uddannelse og har etableret flere landsdækkende netværk
på demensområdet. Nationalt Videnscenter for Demensudbyder en række kompetence-
udviklingsaktiviteter, både e-læringskurser, tilstedeværelseskurser, konferencer og kom-
petence- og læringsforløb i kommuner og på hospitaler. Ydermere findes Videnscenter for
værdig ældrepleje, som er forankret i Sundhedsstyrelsen. Centret har en lang række kom-
petenceudviklingsaktiviteter på ældre- og demensområdet, både e-læringskurser, lærings-
forløb i praksis, gratis diplommodul om værdig ældrepleje og andre tilbud til kommunerne.
Der er behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmuligheder for social- og sund-
hedsassistenter og at få formidlet de mulige karriereveje til alle i faggruppen. Behovet er
affødt af en stigende faglig kompleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens
faglighed samt rekrutterings- og fastholdelsesproblemer inden for området i hele landet.
2.1. Kommissorium
Af kommissoriet18 fremgår, at:
”Arbejdsgruppen19 skal komme med et forslag til to nye specialiseringsveje for SOSU-per-
sonalet inden for psykiatri og demens. Uddannelserne skal være ét modul af kortere varig-
hed, fx 8 uger svarende til 10 ECTS.
Følgende vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:
• Beskrive fremtidens behov for kompetencer med henblik på, at SOSU-assistenter kan
leve op til fremtidens krav.
• Afdække om aktiviteten kan tage afsæt i allerede eksisterende uddannelser og ud-
bud, som evt. kan videreudvikles.
Forslaget skal desuden indeholde overvejelser til dimensionering, meritordninger og flek-
sibilitet”.
Ydermere fremgår det af kommissoriet, at: ”Arbejdsgruppen kan indhente bidrag fra even-
tuelle ressourcepersoner eller anden faglig ekspertise ved behov”.
18
Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. etablering af to nye specialiseringsveje for SOSU-assistenter – se i bilag 7.1
19
Se sammensætning af arbejdsgruppen i bilag 7.1
Psykiatri og demens Side 13/45
”Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand og sekretariat".
"Arbejdsgruppen nedsættes efteråret 2020, og den endelige afrapportering forventes at
kunne forelægges for Sundhedsministeriet ultimo foråret 2021”.
Psykiatri og demens Side 14/45
3. Kompetencebehov
Social- og sundhedsassistenter har qua deres grunduddannelse et faglært kompetenceni-
veau inden for psykiatri- og demensområdet, jf. beskrivelse af kompetencemål mv. for er-
hvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent20.
Specialiseringsforløbene skal være med til at øge kvaliteten i den borger- og patientnære
indsats, fordi det vil give et antal social- og sundhedsassistenter et mere specialiseret, evi-
dens- og vidensbaseret grundlag for at udføre jobbet.
Specialiseringsvejene skal sætte social- og sundhedsassistenterne i stand til at reflektere
og løse opgaver på et mere nuanceret og optimalt niveau inden for hhv. psykiatri- og de-
mensområdet.
Overførbarheden af ny viden skal rette sig mod såvel det kliniske arbejde i praksis som
transfer af nye viden til øvrige medarbejdere. Vidensdeling, analyser, faglige refleksioner
og sammenhæng i indsatsen er centrale elementer.
Social- og sundhedsassistenter indgår i plejeopgaven og skal efter endt specialiseringsfor-
løb i psykiatri og/eller demens i øget omfang kunne medvirke til sikring af sammenhæn-
gende patientforløb gennem handleplaner, der inkluderer sundhedsfaglige indsatser til
gavn for patienterne/borgerne.
Social- og sundhedsassistenter med specialiseringsforløb i psykiatri og/eller demens skal
kunne planlægge og være ansvarlig for individuelt tilpassede plejefaglige indsatser, hvori
indgår øvrige medarbejdere, samarbejdspartnere såvel i kommunen som tværsektorielt,
pårørende samt patientens/borgerens øvrige netværk.
Personer, der har gennemgået et eller begge specialiseringsforløb, vil dermed opnå en
højere grad af anerkendelse og status.
20
www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/640. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent
Psykiatri og demens Side 15/45
Figur 1.
Arbejdsgruppen er inspireret af kompetencemodellen fra Borgernær sygepleje (”Rette kompetencer til rette opgaver – forslag
til specialsygeplejeuddannelse målrettet kommuner og almen praksis” (Sundhedsstyrelsen, 2018)).
Klinisk kompetence:
• Helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere med grund-
læggende behov, herunder sygeplejefaglige observationer, vurderinger og handlinger
Organisatorisk kompetence:
• Planlægning af forløb samt forståelse for egen og samarbejdspartneres organisatio-
ner
Kvalitetsforbedringskompetence:
• Metoder til udvikling og implementering af løbende kvalitetsforbedringer
I hver af de tre nævnte elementer indgår:
• Viden
• Holdninger og kritisk refleksion samt træning i egen praksis
• Kommunikation
Den specialuddannede social- og sundhedsassistent skal kunne indgå i kompetenceud-
vikling af øvrige medarbejdere, samt kunne sikre systematisk indsamling af viden om be-
hov for kompetenceudvikling: Dette skal bl.a. ske ved at indgå i faglige refleksioner og
opfølgninger herpå.
Mere konkret skal specialiseringsforløbene inden for psykiatri- og demensområdet på det
overordnede niveau løfte følgende kompetenceområder:
• Viden om lovgivning, lokale retningslinjer, kvalitetsstandarder, dokumentationsprak-
sis.
Psykiatri og demens Side 16/45
• Kvaliteten i pleje og omsorg (klinisk sygepleje – både somatisk og psykiatrisk. Herun-
der bidrage med faglige kompetencer til at arbejde med socialpædagogiske tilgang,
som kan sikre borgerens trivsel) og behandling inden for psykiatri og demensområdet.
• Kvalificerede tiltag til borgere med kognitive udfordringer, misbrug, dobbeltdiagnoser
og komorbiditet (psykisk lidelse kombineret med misbrug og/eller somatisk sygdom)
samt borgere med anden herkomst end dansk. Målgruppen kan være borgere i sy-
stemet eller borgere, som ikke aktuelt har et tilbud.
• Bidrage til at øge fokus i sygeplejen på kost og ernæring.
• Understøtte sammenhæng i den borgernære indsats mellem kommune, region, al-
men praksis og evt en privat leverandør.
• Udvikle og tilrettelægge indsats i overensstemmelse med sundhedsaftaler.
• Udvikle og tilrettelægge indsatsen med henblik på en reduktion af ulighed i mental
sundhed.
• Understøtte, at den kognitivt udfordrede borger opøver mere selvstændighed gen-
nem pårørende-samarbejde, styrkelse af netværk, øget meningsfuld beskæftigelse
og social integration/involvering af civilsamfundet.
• Styrkede metoder til at nedbringe magtanvendelser, utilsigtede hændelser og medi-
cinforbrug.
• Øget kompetenceniveau inden for telesundhed.
• Nedbringelse af arbejdsmiljørelaterede faktorer, så som fysiske personskader, kræn-
kelser mm.
3.1. Psykiatri
Det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-
sociale tilbud kan ofte være udfordret af medarbejderes manglende kendskab og forstå-
else for hinandens rammer, fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risikoen for, at
patienter oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatriske tilbud, og i værste fald
ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov for21.
Specialiseringssporet inden for psykiatri skal styrke det tværsektorielle samarbejde mellem
psykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud samt gøre social- og sundhedsassisten-
ter i stand til at løfte flere og mere komplicerede opgaver i behandlingspsykiatrien og de
kommunale psykosociale tilbud. Uddannelsen vil bygge videre på de gode erfaringer, der
allerede er i flere regioner med at udbyde samlede uddannelsesforløb målrettet social- og
sundhedsassistenter i psykiatrien.
Udvikling af nationale specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter vil kunne
bidrage til at styrke, afklare og udvikle social- og sundhedsassistenters rolle og kompeten-
cer ift. det sammenhængende sundhedsvæsen, og dermed styrke det sammenhængende
patientforløb i behandlingspsykiatrien i regionerne og de kommunale psykosociale tilbud.
De nationale specialiseringsforløb inden for psykiatri og demens vil give social- og sund-
21
www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-
PLAN.ashx?la=da&hash=CD317811318C4499D2453F25DCEC92B9DF41DE08
Psykiatri og demens Side 17/45
hedsassistenterne mulighed for at arbejde med personlige kompetencer fx øget refleksivi-
tet, kritisk stillingtagen til egne og andres handlinger, evne til selvevaluering, etiske over-
vejelser og med omsorgen for den enkelte patient/borger som grundværdi.
På den baggrund er der behov for at styrke kompetencerne inden for følgende områder:
• De strukturelle og kommunikative sektorovergang for psykiatriske patienter. Herunder
fokus på procedurer, aftaler, evidens og metoder, da social- og sundhedsassistenter
ofte står i rollen som udskrivende eller modtagende part.
• Det tværprofessionelle samarbejde og sammenhængende behandlingsforløb med
patienter, netværk (herunder børn af psykisk syge) og kollegaer (herunder peer-med-
arbejdere).
• Professionel relationsopbygning og -udvikling samt samarbejde med brugere og på-
rørende om at udvikle deres mestringskompetencer.
• Fokus på det tværsektorielle samarbejde, herunder metoder om samarbejde med
borgere om handlingsplaner og dokumentation.
• Indsigt og kvalificeret kendskab, forståelse og viden om den anden sektors arbejde,
og dermed en bevægelse bort fra ”silotænkning”.
• Misbrugsbehandlingen. Deltagerne skal kende den seneste nye viden inden for mis-
brugsbehandling, herunder nye faglige perspektiver på arbejdet med mennesker med
misbrug – både i relationen til den enkelte patient, men også i forhold til det tværsek-
torielle samarbejde.
• Patienter med dobbeltdiagnoser, herunder introducere nye behandlingsmodeller.
• Den fælles forståelse af recovery i behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-
sociale tilbud. Deltagerne skal kende til den nyeste viden, og præsenteres for nye
metoder til at inddrage patienten i behandlingen og minimere polarisering mellem pa-
tienten og behandlingstilbud.
• De kommunikative kompetencer og introducere nye redskaber til nedbringelse af
tvang. Deltagerne skal introduceres for de nyeste teorier og metoder inden for kon-
flikthåndtering, forebyggelse af konflikter samt deeskalering.
• Videreudvikling af deltagernes erhvervsrettede kompetencerne i psykiatrisk syge-
pleje. Deltagerne skal opdateres med den nyeste viden og evidens på området med
et praksisnært fokus.
• Understøttelse af udvikling af kliniske kompetencer, herunder psykopatologi.
• Viden og kendskab til aktivitetsbaseret miljøterapi samt kendskab til psykosociale be-
handlingsmetoder og relationelle kompetencer (fx systematisk terapi, ”åben dialog”
og grundbegreber af kognitiv terapi).
• Omsætning af fagligt indhold på uddannelsen til praksis, så ny viden kommer patien-
terne/borgerne til gode.
3.2. Demens
En landsdækkende efteruddannelsesmulighed gennem specialiseringsforløb med formid-
ling af social- og sundhedsfaglig viden på et højt niveau vil give mulighed for dannelsen af
et fælles videns grundlag, og vil kunne løfte det faglige fundament og skabe grobund for
udvikling og forbedring af praksis.
Herudover vil uddannelsen være en vigtig brik ift., at man på nationalt plan kan rekruttere
og fastholde social- og sundhedsassistenter i kommunale og regionale sammenhænge.
Psykiatri og demens Side 18/45
Specialiseringen skal bestå af opgraderet viden på højt niveau, både sundhedsfagligt og
socialfagligt, og det bør formidles af undervisere med demensfaglige kompetencer både
praktisk og teoretisk. Ligeledes skal uddannelsen give kompetencer til at kunne vejlede og
skabe forbedringer i praksis.
Uddannelsens teoretiske grundlag skal bygge på personcentreret omsorg, som er en in-
ternationalt anerkendt holistisk omsorgsfilosofi inden for demensområdet.
Udgangspunktet er at værdsætte og anerkende mennesker som unikke væsner med ret til
selvbestemmelse, uanset alder, baggrund eller sygdom. Det betyder, at personen med
demens er i centrum frem for sygdommen, og at omsorg, pleje og rehabilitering tilrettelæg-
ges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner, fysiske behov samt psykologiske be-
hov.
Specialiseringsforløbet skal give social- og sundhedsassistenterne et helhedssyn på de
problemstillinger, man ofte møder hos mennesker med demens. De skal kunne foretage
vurderinger og lægge handleplaner på et højt fagligt niveau for at øge såvel fysisk sund-
hedstilstand og trivsel, som social og mental trivsel. Dette med henblik på at skabe tryghed
og sikkerhed samt maksimal livskvalitet for mennesker med demens.
Specialiseringsforløbet skal indeholde læring i praksis, hvor der arbejdes med forbedrings-
modellen22 som redskab til løbende udvikling af den faglige kvalitet.
Forbedringer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som ændringer i strukturer
og processer, der medfører bedre livskvalitet for personen med demens.
På demensområdet er der hen over landet nogle social- og sundhedsassistenter med kon-
kret behov for at udvide kompetencer inden for:
• Sygdomslære (herunder, på lægelig delegation, udredning, diagnosticering, forebyg-
gelse og behandling).
• Opsporing af begyndende tegn på demenssygdomme.
• Smertebehandling samt observation af smertetilstande.
• Sikring af døgnrytme herunder aktivitet og søvn.
• Forhindring af vægttab og fejlernæring herunder vurdering af tandstatus, ernærings-
vurdering, dysfagi m.v.
• Palliation og terminal pleje -herunder samtalen om livets afslutning ”Klar til samtalen”
med inddragelse af borger/patient samt pårørende i forhold til beslutning om genop-
livning og livsforlængende behandling.
• Farmakologi herunder særlige forhold ved behandling med antipsykotisk medicin.
• Personcentreret omsorg. Pårørendekontakt – herunder samarbejde, omsorg for den
pårørende og inddragelse i plejeforløb.
• Magtanvendelse og regler om samtykke.
• Særligt fokus på mennesker med demens der skifter omgivelser (fx hospitalsindlæg-
gelse).
• Kontakten til borgere med demens med anden kulturel baggrund end dansk.
• Faglige kompetencer til at kunne skabe relationer med den enkelte borger, så med-
arbejderne møder borgeren professionelt med empati og anerkendelse og er i stand
til at vurdere borgerens behov, forudsætninger og ressourcer.
• Forebyggelse af infektioner samt observation af tegn på infektionstilstande.
• Forebyggelse af fald.
• Forebyggelse af funktionstab.
• Forebyggelse og håndtering af uforståelig adfærd og voldsomme episoder.
22
https://patientsikkerhed.dk/forbedringsmodellen/
Psykiatri og demens Side 19/45
• Socialfaglige metoder
• Sundhedspædagogik.
• Metoder og redskaber til at fremme trivsel og mestring hos borgeren og foretage vur-
deringer af borgerens trivsel
• Rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme.
• Indgå i kvalitets- og forskningsarbejde.
Psykiatri og demens Side 20/45
4. Nationale specialiseringsveje inden for
psykiatri og demens
Der findes aktuelt mange gode efteruddannelsestilbud for social- og sundhedsassistenter.
Mange i arbejdsgruppen finder dog, at de nuværende efteruddannelsestilbud ikke dækker
behovet for specialiseringsveje inden for psykiatri og demens. Der mangler aktuelt prak-
sisnære efteruddannelser med sundhedsfagligt fokus. Der er behov for specialiseringsveje
inden for hhv. demens og psykiatri, der hviler på nationale uddannelsesordninger, så so-
cial- og sundhedsassistenter, der tager de nye specialiseringsforløb alle, som et minimum,
opnår de samme målbeskrevne kompetencer uanset, hvor i landet specialiseringsforløbet
tages. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ud-
vikle de nye specialiseringsveje inden for psykiatri og demens for social- og sundhedsas-
sistenter som to separate specialiseringsforløb. Årsagen til dette er dels, at det ikke er
klinisk meningsfuldt at lægge de to specialiseringsveje sammen, da det bl.a. vil være to
meget forskellige patientkategorier, specialiseringsforløbene retter sig imod og dels, at det
er forskellige øgede kompetencer, der efterspørges i hhv. regioner og kommuner. Behand-
lingspsykiatrien er lokaliseret i regionerne, medens social- og sundhedsassistenterne i
kommunerne har en stor og kompleks opgave med at varetage de mange ældre med de-
mens på f. eks. plejehjem, i egen bolig og i botilbud. Et fælles specialiseringsforløb i psy-
kiatri og demens vil tilbyde mindre/dårligere opkvalificering, end der allerede findes på nu-
værende tidspunkt i eksisterende uddannelser (se kapitel 5 og bilag) i regioner og kommu-
ner.
I nedenstående beskrives derfor separate modeller for specialiseringsforløb i hhv. psykiatri
og demens. Det konkrete forslag om specialiseringsforløb i psykiatri er primært udarbejdet
af Danske Regioner og KL, medens forslaget til specialiseringsforløb i demens primært er
udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Forslagene er efterfølgende diskuteret i
hele arbejdsgruppen, og rapporten er efterfølgende justeret.
4.1. Generelle betragtning om ansvar og organisering
Relevante specialiseringsforløb bør udvikles i et tæt samarbejde mellem regionernes psy-
kiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes psykiatriske- og
demensfunktioner og Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og erhvervsakade-
mierne. Med afsæt i en national kvalitetsramme (fælles national målbeskrivelse) bør forlø-
bene udbydes lokalt, så det sikres, at de kliniske miljøer inddrages i den konkrete udform-
ning af forløbene og undervisningen, så forløbene er knyttet til den aktuelle kliniske praksis,
og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien og inden for demensområ-
det. Regionerne og professionshøjskolerne har mulighed for at bistå med undervisere med
relevante underviserkompetencer både kliniske og teoretiske.
Specialiseringsforløbene bør organiseres, så der arbejdes såvel monofagligt som tværfag-
ligt og således, at der også tænkes i tværsektorielt samarbejde såvel indholdsmæssigt
Psykiatri og demens Side 21/45
som forløbsmæssigt, så medarbejdere fra forskellige steder i sektorerne eventuelt kan tage
specialiseringsforløb sammen.
4.2. Adgangskrav
Kravene, der skal være opfyldt for at blive optaget på specialiseringsforløbene er følgende:
- Dansk autorisation som social- og sundhedsassistent.
- Mindst to års relevant erhvervserfaring efter opnået autorisation.
- Specialiseringsforløbene foregår under ansættelse, og der skal foreligge en aftale
med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om vejledt klinisk ud-
dannelse samt en plan for uddannelsesforløbet.
4.3. Merit
Der kan gives merit, hvis den uddannelsestagende har opnået tilsvarende kvalifikationer
ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående
uddannelse.
Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering.
Såfremt specialiseringsforløbet foregår på en af de formelle uddannelsesinstitutioner, så
gives der endvidere enten merit efter en individuel kompetencevurdering af den
uddannelsestagende i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsrettet grunduddannelse
eller kompetencebevis i henhold til bekendtgørelse om realkompetencevurdering ift.
akademi- og diplomuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område §
923.
4.4. Bevis og titel
Efter afsluttet specialiseringsforløb udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis, der
er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Titlerne er hhv.: ”Social- og Sundhedsassistent specialiseret i Psykiatri og/eller Social- og
Sundhedsassistent specialiseret i Demens”.
Engelske titler: "Social- and Healthcare assistent specialized in Psychiatry and/or Social
and Healthcare assistent specialized in Dementia".
4.5. Dimensionering
Det foreslås, at regioner og kommuner lokalt tager stilling til, hvor mange social- og sund-
hedsassistenter, der skal gennemgå specialiseringsforløb inden for hhv. psykiatri og de-
mens.
23
BEK nr 1328 af 20/06/2021. Bekendtgørelse om realkompetencevurdering i forhold til akademi- og diplomuddannelser på Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område. www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1328
Psykiatri og demens Side 22/45
4.6. Psykiatri
Det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-
sociale tilbud kan ofte være udfordret af medarbejderes manglende kendskab og forstå-
else for hinandens fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risikoen for, at patienter
oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatriske tilbud, og i værste fald ikke mod-
tager den behandling og støtte, som de har behov for.
Specialiseringsforløbet inden for psykiatri skal derfor bl.a. styrke det tværsektorielle sam-
arbejde mellem psykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud samt sikre, at social- og
sundhedsassistenter kan løfte flere og mere komplicerede opgaver i behandlingspsyki-
atrien og de kommunale psykosociale tilbud. Specialiseringsforløbet vil bygge videre på de
gode erfaringer, der allerede er i flere regioner med at udbyde samlede uddannelsesforløb
målrettet social- og sundhedsassistenter i psykiatrien.
Udvikling af fælles nationale specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter vil
kunne bidrage til at styrke, afklare og udvikle social- og sundhedsassistenters rolle og kom-
petencer ift. det sammenhængende sundhedsvæsen, og dermed styrke det sammenhæn-
gende patientforløb i behandlingspsykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud. Nye
karriereveje i form af anerkendte nationale specialiseringsforløb vil eventuelt samtidig
kunne medvirke til bedre rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedsassistenter
inden for psykiatri og demens.
På den baggrund er der behov for at styrke kompetencerne inden for følgende områder:
• De strukturelle og kommunikative sektorovergange for psykiatriske patienter. Herun-
der fokus på procedurer, aftaler, evidens og metoder, da social- og sundhedsassi-
stenter ofte står i rollen som udskrivende eller modtagende part.
• Professionel relationsopbygning og -udvikling samt samarbejde med brugere og på-
rørende om at udvikle disses mestringskompetencer.
• Misbrugsbehandling. Deltagerne skal kende den seneste nye viden inden for mis-
brugsbehandling, herunder nye faglige perspektiver på arbejdet med mennesker med
misbrug, både i relationen til den enkelte patient, men også i forhold til det tværsek-
torielle samarbejde.
• Den fælles forståelse af recovery i behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-
sociale tilbud. Deltagerne skal kende til den nyeste viden og præsenteres for nye
metoder til at inddrage patienten i behandlingen og minimere polarisering mellem pa-
tienten og behandlingstilbud.
• De kommunikative kompetencer herunder introducere nye redskaber til nedbringelse
af tvang. Deltagerne skal introduceres for de nyeste teorier og metoder inden for kon-
flikthåndtering, forebyggelse af konflikter samt deeskalering.
• Videreudvikling af deltagernes erhvervsrettede kompetencerne i psykiatrisk syge-
pleje. Deltagerne skal opdateres med den nyeste viden og evidens på området med
et praksisnært fokus.
4.6.1. Læringsmål for specialiseringsforløb i psykiatri
Efter gennemført specialiseringsforløb i psykiatri har social- og sundhedsassistenten
øgede kompetencer inden for:
Psykiatri og demens Side 23/45
• Anvendelse af nyeste viden, teorier og metoder ifm. misbrugsbehandling og sygepleje
af patienter/borgere med dobbeltdiagnoser (psykiatri og somatik, herunder særligt fo-
kus på følgesygdomme hos psykisk syge med diabetes og hjerte-kar-sygdomme).
• Psykopatologi og komorbiditet. Kompleksiteten i gruppen af borgere/patienter er sti-
gende.
• Recovery, herunder brugerinddragelse og fælles beslutningstagen.
• Transkulturel psykiatri.
• Forebyggelse af tvang, sundhedsfremme og traumebevidst tilgang, beroligende me-
toder, aktiviteter for indlagte patienter mv.
• Tværprofessionelt samarbejde og sammenhængende behandlingsforløb: samar-
bejde med patienter/borgere, netværk (herunder børn og familie af psykisk syge),
kolleger, kommuner, botilbud, politi, frivillige m.fl.
• Sundhedspædagogik og formidling, herunder varetage en rolle mhp. at skabe et godt
lokalt læringsmiljø, herunder vejledning af kolleger og uddannelsessøgende
• Dataunderstøttet kvalitetsudvikling – herunder viden om forbedringsmodellen.
4.6.2. Specialiseringsforløbets opbygning - psykiatri
I henhold til kommissoriet foreslår arbejdsgruppen, at specialiseringsforløbet udbydes på
et niveau svarende til akademiniveau (niveau 5) med en studiebelastning svarende til 10
ECTS-point (ca. 8 ugers fuldtidsstudium).
Der forslås en kombineret uddannelse for social- og sundhedsassistenter ansat i både be-
handlingspsykiatrien i regionerne og de psykosociale tilbud i kommunerne. Specialise-
ringsforløbet vil dels være opbygget af fælles moduler, og dels vil der være særskilte fag
målrettet hhv. regioner og kommuner. Første modul foreslås at være et fælles modul og
andet modul målrettet hhv. behandlingspsykiatrien i regionerne og de kommunale psyko-
sociale tilbud.
Specialiseringsforløbet bør udvikles i tæt samarbejde mellem den regionale psykiatri, re-
præsentanter fra de kommunale psykosociale tilbud samt professionshøjskoler og er-
hvervsakademier. Specialiseringsforløbet bør udbydes lokalt og i tæt samarbejde med re-
gioner og kommuner, så det sikres, at forløbet er knyttet til den aktuelle kliniske praksis og
imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien. Regioner og kommuner bør
inddrages i tilrettelæggelsen af specialiseringsforløbet samt have mulighed for at bistå med
undervisere, hvor det er relevant.
4.7. Demens
Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-
nens kognitive funktioner. Afhængig af hjerneskadens omfang, vil personens handleevne
og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og
støtte. Sygdommen er fremadskridende og den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.
Psykiatri og demens Side 24/45
Der er udarbejdet Nationale anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med de-
mens24, som beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem sygehus, almen praksis og
kommunerne, men der er ikke nogen national fast aftale om, hvordan demensarbejdet skal
organiseres. Som hovedregel tager regionerne sig af udredning, diagnose og den specia-
liserede behandling. Almen praksis og/eller regionerne varetager den indledende vurde-
ring og udredning, mens kommunerne tager sig af den daglige behandling og omsorg. Alle
regioner har forskellige samarbejdsaftaler enten som en del af sundhedsaftalen eller et
forløbsprogram for demens. Alle kommuner har demenskoordinatorer/-konsulenter og am-
bassadører, der kan henholdsvis supervisere og undervise personale samt fungere som
faglige ressourcepersoner lokalt.
Som i psykiatrien kan der på demensområdet i det tværsektorielle samarbejde mellem re-
gionerne og kommunerne ofte være udfordringer i form af medarbejderes manglende
kendskab og forståelse for hinandens fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risi-
koen for, at patienter med demens oplever en manglende kontinuitet mellem behandlings-
tilbud, og i værste fald ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov for.
Omfattende viden og kompetencer hos alle medarbejdere er en forudsætning for, at kunne
drage omsorg for mennesker med demenssygdom og deres pårørende og for at møde
dem på en værdig og anerkendende måde. Flere regioner har udviklet forløbsprogrammer
for demens, eller er i færd med det25.
4.7.1. Læringsmål for specialiseringsforløb i demens
Efter gennemført specialiseringsforløb i demens har social- og sundhedsassistenten øget
viden om og kendskab til:
• De forskellige demenssygdomme og en forståelse for, hvordan kognitive svigt påvir-
ker hverdagen og livskvaliteten for den enkelte.
• At kunne arbejde ud fra personcentreret omsorg, og kan vejlede og støtte kollegaer i
denne tilgang.
• Hyppige somatiske og mentale sygdomme hos personer med demens, og hvordan
de kan identificeres tidligt og forebygges.
• Anvendelse og implementering af systematiske observationsredskaber, som er rele-
vante at anvende hos mennesker med demens, hvis personen viser tegn på sygdom
eller mistrivsel, samt iværksætte relevante handlinger og opfølgning herpå.
• At handle på bivirkninger af hyppig anvendt medicin.
• Anvendelse af en personcentreret kommunikation.
• Vejledning af pårørende til mennesker med demens.
• Adfærdsændringer og psykiske symptomer ved demenssygdom og kan arbejde me-
todisk med udfordrende adfærd.
24 https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Tvaersektorielle-forloeb-demens/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-
mennesker-med-demens.ashx?sc_lang=da&hash=491D04DD8DB9C70591341E1CAE6BCC9A
25
www.alzheimer.dk/viden-om-demens/behandling-pleje-og-omsorg/organisering-af-behandling-pleje-og-omsorg/
Psykiatri og demens Side 25/45
• Relevant lovgivning på området. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om
personen med demens samt kender deres egen rolle i dette samspil.
• At medvirke til et godt miljø på arbejdspladsen, som bygger på psykologisk tryghed.
• Udvikling af personlige kompetencer og kan anvende en specialiseret demensviden
i praksis til gavn for personen med demens og de pårørende.
• Arbejde med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i forbedringsmodellen26.
4.7.2. Specialiseringsforløbets opbygning – demens
I henhold til kommissoriet forslår arbejdsgruppen, at specialiseringsforløbet i demens ud-
bydes på et niveau svarende til akademiniveau (niveau 5) med en studiebelastning sva-
rende til 10 ECTS-point (ca. 8 ugers fuldtidsstudium).
Opbygningen af specialiseringsforløbet indeholder tre typer kompetencer, klinisk-, organi-
satorisk- og kvalitetsforbedringskompetencer:
1. Klinisk kompetence: Helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med
borgere med demens med særlige behov, som ofte er uforudsigelige og kan være
komplekse.
2. Organisatorisk kompetence: Planlægning af forløb samt forståelse for egen og samar-
bejdspartneres organisationer.
3. Kvalitetsforbedringskompetencer: Metode til løbende udvikling og implementering af
forbedringer i praksis.
Specialiseringsforløbet bygges op over to dele. Se uddybning i bilag 7.3.
Specialiseringsforløbet strækker sig over ca. et år, hvilket giver tid og mulighed for at af-
prøve ny viden i praksis.
Specialiseringsforløbet i demens bør udvikles i et tæt samarbejde mellem regionernes psy-
kiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes psykiatriske- og
demensfunktioner og Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og erhvervsakade-
mierne. Med afsæt i en nationalt kvalitetsramme (fælles national målbeskrivelse) bør for-
løbene udbydes lokalt, så det sikres, at forløbet er knyttet til den aktuelle kliniske praksis
og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet inden for demensområdet. Professions-
højskolerne, regionerne og kommunerne bør inddrages i tilrettelæggelsen af specialise-
ringsforløbet samt have mulighed for at bistå med undervisere, hvor det er relevant.
26
https://patientsikkerhed.dk/forbedringsmodellen/
Psykiatri og demens Side 26/45
5. Eksisterende efteruddannelser for so-
cial- og sundhedsassistenter
Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, som hører under
Børne- og Undervisningsministeriet, hvor den er indplaceret på niveau 4 i den danske kva-
lifikationsramme for livslang læring. Social- og sundhedsassistenter har mulighed for at
søge efter- og videreuddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. De
kan søge akademiuddannelse, og næste niveau er diplomuddannelserne. Desuden kan
de, jf. adgangsbekendtgørelsen27 søge en række erhvervsakademi- og professionsbache-
loruddannelser. Herudover har de mulighed for at deltage i en række arbejdsmarkedsud-
dannelser (AMU).
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene, der repræsente-
rer arbejdsmarkedets parter inden for de pågældende brancheområder, og uddannelserne
godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet. Ligeledes udvikles akademi- og diplom-
uddannelserne i et tæt samarbejde mellem udbyder og aftagere.
De eksisterende formelle uddannelser dækker hver sit niveau i den danske kvalifikations-
ramme, som illustreret i figur 2:
Figur 2*
* Det skal bemærkes, at der under AMU-uddannelserne inden for psykiatri og demens findes kurser på niveau 5
i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
I det nedenstående beskrives de eksisterende uddannelser, der er relevante inden for de-
mens- og psykiatriområdet.
27
BEK nr. 36 af 13/01/2022- Adgangsbekendtgørelsen
Psykiatri og demens Side 27/45
5.1. Danske Regioner
Danske regioner udbyder sammen med bl.a. professionshøjskolerne, social- og sundheds-
assistentskolerne og psykiatrien i de respektive regioner efteruddannelseskurser inden for
psykiatri. For uddybning se bilag 7.2.
Aktuelt uddannes der for øjeblikket ca. 130 SOSU'er pr. år på de regionale kurser.
Da ikke alle social- og sundhedsassistenter vil have behov for at gennemføre et speciali-
seringsforløb på akademiniveau, ser Danske Regioner et behov for at bevare de allerede
eksisterende uddannelsestilbud uden for det offentlige uddannelsessystem, der udbydes
på et lavere niveau.
5.2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Arbejdsmarkedsuddannelserne er rettet mod faglærte og ufaglærte, der har behov for er-
hvervsrettet opkvalificering. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelses-
udvalgene, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter inden for de pågældende branche-
områder og uddannelserne godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet.
AMU er typisk af kort varighed og der kan udbydes forløb, der består af flere uddannelser
som fx den psykiatriske suppleringsuddannelse. Alle uddannelserne er kompetencegi-
vende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne. Hovedparten af alle arbejds-
markedsuddannelser afsluttes med en prøve, og der udstedes et uddannelsesbevis til de
deltagere, der har bestået uddannelsen.
Social- og sundhedsassistenternes arbejdsmarkedsuddannelser retter sig mod det pri-
mære og sekundære sundhedsvæsen, herunder demensområdet og psykiatrien, hvor der
ligeledes eksisterer AMU på niveau 5 i den nationale kvalifikationsramme for livslang læ-
ring inden for demens og psykiatri. For social- og sundhedsassistenter vil relevante ar-
bejdsmarkedsuddannelser findes inden for følgende fælles kompetencebeskrivelser/fag-
områder:
• Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi.
• Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap.
• Sundheds- og sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet.
Det er muligt at målrette AMU mod specifikke brancher og jobfunktioner for at opfylde af-
tagernes specielle behov, og AMU kan være tilrettelagt på fuldtid og/eller deltid og foregå
som fjernundervisning både synkront og/eller asynkront. Undervisningen har fokus på at
understøtte målgruppens mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer, der
matcher arbejdsmarkedets behov. I mange kommuner har man uddannet social- og sund-
hedsassistenter til demensvejledere/-ressourcepersoner. Specialiseringsforløbet (inden
for psykiatri) sammensættes ofte af udvalgte AMU kurser. Se nærmere beskrivelse i bilag
7.2.
Psykiatri og demens Side 28/45
5.3. Akademiuddannelser (tidligere Videregående voksenuddannelse - VVU)
Social- og sundhedsassistenter har adgang til akademiuddannelserne. En akademiuddan-
nelse er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse og henvender sig til voksne med
erhvervserfaring. Optagelseskravet er en relevant erhvervsuddannelse eller en anden ud-
dannelse på tilsvarende niveau (niveau 4) og minimum to års erhvervserfaring. Uddannel-
sen kan tages på deltid og er bygget op af enkeltstående kompetencegivende (ECTS-
givende) moduler, som den deltagende kan gennemføre i sit eget tempo (dog maksimalt
seks år). Formålet med efteruddannelse på dette niveau er at give social- og sundhedsas-
sistenten et teoretisk og metodisk grundlag for, at kunne varetage arbejdsopgaver ud fra
en mere analytisk tilgang eller kunne udvikle sig til mellemleder. Undervisningen skal, jf.
akademibekendtgørelsen28, være praksisrelateret, og de uddannelsestagendes erfaringer
skal inddrages i undervisningen. Der findes en bred vifte af akademiuddannelser, og de er
især udviklet og målrettet fagspecialer og lederudvikling. Fælles for akademiuddannel-
serne er, at de kan tones efter målgruppe og behov i praksis ud fra de givne mål for de
enkelte moduler og der er også mulighed for at tage enkeltmoduler og ikke nødvendigvis
en hel akademiuddannelse på 60 ECTS.
Akademiuddannelserne giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede
funktioner inden for social- og sundhedsområdet og giver viden om alle aspekter af et sam-
menhængende patientforløb. Den uddannelsestagende lærer om professionel praksis i
sundhedssektoren og får kompetencer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og reha-
bilitering.
En fuld akademiuddannelse er adgangsgivende til en diplomuddannelse.
Relevant for demens- og psykiatriområdet kan nævnes følgende akademiuddannelser:
Akademiuddannelse i Socialpædagogik. Her vægtes pædagogiske og socialfaglige
aspekter i arbejdet med målgruppen:
Obligatoriske moduler: Valgfrie moduler:
• Socialpædagogisk praksis (10
ECTS).
• Lovgivning og organisation (10
ECTS).
• Socialpædagogiske metoder (10
ECTS).
• Inklusion og eksklusion (10 ECTS).
• Socialpædagogisk udviklingsarbejde
(10 ECTS).
• Socialpsykiatri (10 ECTS).
• Afgangsprojekt (10 ECTS).
Akademiuddannelsen i sundhedspraksis: Her vægtes sundhedsfaglige aspekter i ar-
bejdet med målgruppen:
Obligatoriske moduler: Valgfrie moduler:
28
Psykiatri og demens Side 29/45
• Professionel praksis (10 ECTS).
• Kvalitetsudvikling og dokumenta-
tion (10 ECTS).
• Sammenhængende forløb (10 ECTS).
• Innovativ praksis (10 ECTS).
• Pædagogik og kommunikation (10
ECTS).
• Socialpædagogik og psykiatri (10
ECTS).
• Multikompleksitet i social og sund-
hedsfaglig praksis (10 ECTS).
• Demens (Nøglepersonsuddan-
nelse)(10 ECTS).
• Afgangsprojekt (10 ECTS).
Akademiuddannelse i socialt arbejde:
Retningsspecifikke moduler:
• Omsorg for den demente borger.
• Socialt arbejde med den demente borger
Følgende uddannelsesinstitutioner er aktuelt udbydere af Akademiuddannelsen i Sund-
hedspraksis og Socialpædagogik:
• Universtity College Nordjylland
• Københavns Professionshøjskole
• VIA University College
• University College Syd (UCS)
• University College Lillebælt – erhvervsakademi og professionshøjskole (UCL)
Desuden er følgende uddannelsesinstitutioner udbydere af Akademiuddannelsen i Sund-
hedspraksis:
• Erhvervsakademi MidtVest
• Erhvervsakademi Kolding, IBA
• Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
5.4. Diplomuddannelser
En diplomuddannelse svarer til ét års fuldtidsstudium (60 ECTS) men tages typisk på deltid
over en periode fra to til seks år. Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode på
seks år.
Social- og sundhedsassistenter med en fuld akademiuddannelse er kvalificerede til opta-
gelse på en diplomuddannelse alternativt har erfarne social- og sundhedsassistenter mu-
lighed for at søge om optag på diplomuddannelserne på baggrund af en realkompetence-
vurdering.
Relevante diplomuddannelser ift. demens- og psykiatriområdet er:
Psykiatri og demens Side 30/45
Den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Sigtet med en sundhedsfaglig diplomuddan-
nelse er at forbedre den uddannelsestagendes professionskompetence, dvs. både per-
sonlige og faglige kompetencer. Endvidere får den uddannelsestagende de nødvendige
forudsætninger for eventuel videreuddannelse. Her er det også muligt at tage enkelt-
moduler og ikke nødvendigvis hele uddannelsen på 60 ECTS. Den uddannelsestagende
får kompetencer til at varetage komplekse sundhedsfaglige funktioner i såvel offentlige
som private virksomheder, og bliver i stand til at være med til at fremme det tværfag-
lige samarbejde i sundhedssektoren. Endvidere får den uddannelsestagende de nød-
vendige forudsætninger for eventuel videreuddannelse.
Eksempler på moduler med relevans ift. demens og psykiatri:
• Svækkede ældre (10 ECTS)
• Koordinering af komplekse forløb (10 ECTS)
• Borgerinddragelse (10 ECTS)
• Fra udad reagerende adfærd til tryghed og trivsel i ældreplejen - set i
et dobbeltperspektiv (10 ECTS)
• Borgernær sundhedspraksis (10 ECTS)
• Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til en udvalgt gruppe (5
ECTS)
• Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe (5 ECTS)
• Borgere med ustabil kronisk sygdom (10 ECTS)
Den sociale diplomuddannelse: En socialfaglig diplomuddannelse (niveau 6) er en vi-
dereuddannelse for alle med en videregående uddannelse inden for det socialfaglige
område, herunder også sundhedsprofessionelle såsom social- og sundhedsassisten-
ter og sygeplejesker med to års relevant erhvervserfaring. Sigtet med en socialfaglig
diplomuddannelse er at give viden, forståelse og metoder til socialfaglige temaer og
socialt arbejde. Endvidere får den uddannelsestagende de nødvendige forudsætnin-
ger for eventuel videreuddannelse.
Eksempler på moduler med relevans ift. demens og psykiatri:
• Psykosocial rehabilitering (10 ECTS)
• Udvalgte metoder i socialt arbejde i relation til en udvalgt målgruppe
(10 ECTS)
Uddannelsesretning Demens:
• Demens, omsorg og aktivitet (10 ECTS)
• Demens, jura og etik (10 ECTS)
I demensindsatsen, især i kommunerne, har demenskoordinatorer/-kon-
sulenter en særlig central rolle. Der er mange veje til at opnå kompeten-
cer og blive kvalificeret til denne særlige nøglepersonsrolle. Det kan bl.a.
være at gennemføre tre moduler fra den sociale diplomuddannelse eller
uddannelse hos privat udbyder.
Det drejer sig traditionelt om 3 nedenstående moduler fra den sociale
diplomuddannelse:
Psykiatri og demens Side 31/45
• Demens, omsorg og aktivitet (10 ECTS)
• Demens, jura og etik (10 ECTS)
• Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde
(10 ECTS).
Uddannelsesretning: Rusmiddel:
• Rusmiddelbrug og dobbeltproblematikker (10 ECTS)
• Metoder på rusmiddelområdet (10 ECTS)
Diplomuddannelse i psykiatri (DPS):
Obligatorisk modul:
• Teorier og metoder i ar-
bejdet med mennesker
med sindslidelser (10
ECTS)
Valgfrie moduler:
• Psykiatriske problemstillinger og ind-
satsformer i relation til sindslidende
(10 ECTS)
• Sammenhængende indsats for sinds-
lidelse (5 ECTS)
• Relationsarbejde i psykiatrien (5
ECTS)
• Mødet med den sindslidende (5
ECTS)
Uddannelsen udbydes af professionshøjskolerne.
5.5. Professionsbacheloruddannelser
I henhold til adgangsbekendtgørelsen giver uddannelsen til social- og sundhedsassistent
adgang til følgende professionsbacheloruddannelser
• Pædagog
• Socialrådgiver
• Psykomotorik
• Bioanalytiker
• Ergoterapeut
• Ernæring og sundhed
• Fysioterapeut
• Jordemoder
• Radiograf
• Sygeplejerske
• Diakoni og socialpædagogik
• Tandpleje
• Erhvervsakademiuddannelse: Sundhedsadministrativ koordinator
Psykiatri og demens Side 32/45
6. Videre proces
Arbejdsgruppen blev nedsat i efteråret 2020 og arbejdet indledt med en præhøring som
grundlag for en første rapportskitse. Herefter har arbejdsgruppen afholdt fire møder i peri-
oden 30. november 2020 til 28. februar 2022 (afbrudt af en pause under coronaepidemien).
I processen er forskellige rapportudkast blevet diskuteret og kvalificeret, ligesom der har
været principielle drøftelser om opbygning af specialiseringsforløbene. Afslutningsvis har
der været en skriftlig høringsrunde.
Efter Sundhedsstyrelsens færdiggørelse af den endelige rapport, afleveres den medio
2022 til Sundhedsministeriet på hvis opdrag, arbejdet blev igangsat, med henblik på stil-
lingtagen til videre initiativer.
Psykiatri og demens Side 33/45
7. Bilagsfortegnelse
7.1. Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende specialiseringsveje for Social-
og sundhedsassistenter
Der nedsættes en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal råd-
give Sundhedsstyrelsen om muligheden for to nye specialiseringsveje for
SOSU-personalet inden for psykiatri og demens.
Baggrund
SOSU-assistenters muligheder for specialisering er i dag begrænset til AMU-
kurser og en bredt favnende akademi-uddannelse, fx på akademiniveau. Det
vurderes, at der er behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-
ligheder for SOSU-assistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-
pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.
Det vurderes, at medarbejdere på plejecentre og i plejeboliger og på hospice
har behov for øget viden om bl.a. demens og metoder til forebyggelse af
magtanvendelse.
Der er ikke den samme viden på det psykiatriske område, men det vurderes,
at der er lignende udfordringer ift. sundhedspersonalet på psykiatriske boste-
der mv.
Proces og indhold
Arbejdsgruppen skal komme med et forslag til to nye specialiseringsveje for
SOSU-personalet inden for psykiatri og demens. Uddannelserne skal være
ét modul af kortere varighed, fx 8 uger svarende til 10 ECTS.
Følgende vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:
• Beskrive fremtidens behov for kompetencer med henblik på,
at SOSU-assistenter kan leve op til fremtidens krav
• Afdække om aktiviteten kan tage afsæt i allerede eksisterende
uddannelser og udbud, som evt. kan videreudvikles.
Forslaget skal desuden indeholde overvejelser til dimensionering, meritord-
ninger og fleksibilitet.
Arbejdsgruppen kan indhente bidrag fra eventuelle ressourcepersoner eller
anden faglig ekspertise ved behov.
Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand og sekre-
tariat.
Dertil deltager repræsentanter fra:
Sundheds- og Ældreministeriet (1)
Psykiatri og demens Side 34/45
Børne- og Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
(1)
Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)
KL (1)
Danske Regioner (1)
Danske Professionshøjskoler (1)
Danske Erhvervsakademier (1)
FOA (1)
Akademiuddannelsen i sundhedspraksis (1)
Arbejdsgruppen nedsættes xx.xx. 2020, og den endelige afrapportering for-
ventes at kunne forelægges for Sundheds- og Ældreministeriet xx.xx. 2020.
Proces:
Arbejdsgruppe nedsættes
2-3 møder i arbejdsgruppen
Udkast til forslag oversendes til SUÆM
Udvælgelse af uddannelsessteder
De valgte uddannelsessteder etablerer uddannelsen
Psykiatri og demens Side 35/45
7.2. Nuværende regionale efteruddannelsesmuligheder inden for psykiatri
Region
Sjælland
Region Ho-
vedstaden
Region
Syddan-
mark
Region
Nordjyl-
land
Region
Midtjylland
Navn på
uddan-
nelse
Kompeten-
ceudvikling
af Assisten-
ter i Psyki-
atrien Re-
gion Sjæl-
land
Psykiatrisk
Efteruddan-
nelse for
Social- og
Sundheds-
assistenter i
RHP
Psykiatrisk
efteruddan-
nelse af so-
cial- og
sundheds-
assistenter i
Psykiatrien i
Region
Syddan-
mark
Akademiud-
dannelse el-
ler enkelt-
stående
moduler
Psykiatrisk
supplerings-
uddannelse
Længde Forløbet
gennemfø-
res over et
halvår med i
alt 24 kur-
susdage.
40 dage for-
delt over 1
år.
Efteruddan-
nelsen be-
står af 6
moduler.
27 dages
teoretisk
undervis-
ning og 8
ugers klinik.
Opbygning:
Selvstæn-
digt afrun-
det uddan-
nelsesforløb
bestående
af teori og
klinik.
Opdelt i 3
teoretiske
moduler og
2 kliniske
moduler
med en af-
sluttende
opgave.
Fuld akade-
miuddan-
nelse eller
alternativt ét
modul sva-
rende til 10
ECTS-point.
20 dage.
Psykiatri og demens Side 36/45
Indhold Værdier og
etik i en re-
covery-ori-
enteret og
brugerind-
dragende
praksis.
Forebyg-
gelse af
konflikter og
tvang.
Det profes-
sionelle re-
lationsar-
bejde og
mental flek-
sibilitet.
Kliniske ob-
servationer,
handling og
dokumenta-
tion herun-
der psyko-
patologi og
somatiske
lidelser.
Klinisk re-
fleksion og
argumenta-
tion i psyki-
atrisk prak-
sis.
Planlæg-
ning og
evaluering
af psykia-
trisk og so-
matisk sy-
gepleje.
Retspsyki-
atri, almen-
psykiatri og
ældrepsyki-
atri.
Arbejdet
med reco-
very i psyki-
atrien (10
dage).
Arbejdet
med sindsli-
dende med
misbrug (5
dage).
Kvalitet i of-
fentlige
ydelser (3
dage).
Klinisk psy-
kiatrisk sy-
gepleje-
praksis (5
dage).
Somatisk
sygdom hos
mennesker
med sindsli-
delse (5
dage).
Innovation,
idéudvikling
mm. (2
dage).
Forståelse
for de natio-
nale, regio-
nale og lo-
kale mål-
sætninger i
det psykia-
triske virke-
felt - herun-
der forebyg-
gelse af
tvang, viden
om lokal-
akut- og
døgnpsyki-
atrikoncep-
terne.
Viden om
sundheds-
væsenets
øgede fo-
kus på ind-
dragelse af
patienter og
pårørende
samt sam-
arbejde på
tværs af
faggrupper,
enheder og
sektorer.
Styrkelse af
de teoreti-
ske kompe-
tencer i for-
hold til at
beskrive og
bearbejde
praksisrela-
terede pro-
blemstillin-
ger og
kunne an-
vende teo-
rien i for-
hold til prak-
sis.
Recovery.
Dokumenta-
tion.
Psykopato-
logi.
Konfliktfore-
byg-
gelse/de-
eskale-
ring/safe-
wards.
Samska-
belse.
Pædagogik.
Neurologi.
Kommuni-
kation.
Psykiatriske
sygdomme
herunder
undersøgel-
ses- og be-
handlings-
former samt
tilrettelæg-
gelse af ple-
jeforløb.
Lovgivning.
Tvang.
Situations-
bestemte
redskaber.
At arbejde i
psykiatrien
herunder
aktivering,
livskvalitet
og relation.
Faglighed i
den psykia-
triske syge-
pleje.
Menneske-
syn.
Normalitet –
afvigelse.
Forebyg-
gende tiltag.
Psykiatri og demens Side 37/45
Udvikling af
klinisk prak-
sis og det
tværprofes-
sionelle
samar-
bejde.
Innovation
og udvikling
af det tvær-
sektorielle
samarbejde
Viden om
ICD-10 kri-
terier og
psykopato-
logi med det
formål at
kunne iden-
tificere syg-
domstegn
og bidrage i
den diagno-
stiske pro-
ces.
Videreud-
vikling af
kompeten-
cer til at yde
omsorg, re-
flektere og
handle med
udgangs-
punkt i pati-
entens og
de pårøren-
des behov.
Deltager-
antal
28 delta-
gere fra
Psykiatriens
sengeafsnit
på et hold-
forløb (dog
kun 22 del-
tagere i co-
rona-tiden).
Ca. 28 del-
tagere om
året
Ca. 25 ud-
dannelses-
tagende.
Der afhol-
des to ud-
dannelses-
forløb årligt.
25 delta-
gere pr.
hold
18 – 25 per
hold
Undervi-
sere
ZBC-under-
visere som
gennemgå-
ende under-
visere. Der-
udover fag-
personer,
medarbej-
dere med
Undervisere
fra SOSU
H, klinisk
personale
fra RHP
med sær-
lige kompe-
tencer, un-
dervisere
Sundheds-
personale
med særligt
kendskab til
emneområ-
det
Afdækkes i
forhold til
det kon-
krete ind-
hold
Psykiatri og demens Side 38/45
brugerbag-
grund og
eksterne
undervi-
sere.
med bruger-
erfaring og
eksterne
undervisere
med ek-
spertviden.
Udbyder SOSO-sko-
len ZBC
Afholdes
hovedsage-
ligt på ZBC-
lokation
Region Ho-
vedstadens
Psykiatri og
SOSU H.
Psykiatrien i
Region
Syddan-
mark. Ud-
dannelsen
afholdes i
egne loka-
ler.
UC’er/Pro-
fessionshøj-
skoler
Region
Midtjylland
har i samar-
bejde med
Social- og
Sundheds-
skolen Midt-
og
Vestjylland
udviklet et
kompeten-
ceudvik-
lingsforløb
for social-
og sund-
hedsassi-
stenter i
Psykiatrien.
Afholdes i
Århus og
Herning.
AMU – kurser - Niveau 5 i den danske kvalifikationsramme
Psykiatri
Nummer: 40597
Titel: Arbejdet med recovery i psykiatrien
Varighed: 10,0 dage.
Nummer: 48102
Titel: Farmakologi i psykiatrien
Varighed: 5,0 dage.
Nummer: 48402
Titel: Borgere med multisygdomme
Varighed: 5,0 dage.
Psykiatri og demens Side 39/45
Demens
Nummer: 42937
Titel: Palliativ omsorg for mennesker med demens
Varighed: 4,0 dage.
Nummer: 46835
Titel: Støtte ved kognitiv behandling
Varighed: 10 dage.
Nummer: 48478
Titel: Samspil med mennesker med ændret adfærd og de-
mens.
Varighed: 5 dage
Somatik
Nummer: 40601
Titel: Sosu-fagligt gerontologisk arbejde
Varighed: 10,0 dage.
Nummer: 45673
Titel: Farmakologi i somatikken
Varighed: 5,0 dage.
Nummer: 42952
Titel: Ernæringsscreening i ældreplejen m.m.
Varighed: 3,0 dage.
Nummer: 40128
Titel: Tværsektorielt arbejde med rehabilitering
Varighed: 4,0 dage.
Nummer: 42683
Titel: Pleje og behandling af diabetikere
Varighed: 5,0 dage.
Nummer: 42682
Titel: Pleje og behandling af kræftpatienter
Varighed: 10,0 dage.
Nummer: 40122
Titel: Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL
Varighed: 5,0 dage.
Nummer: 49762
Titel: Sygepleje i den palliative indsats – niveau 2
Varighed: 5 dage.
Nummer: 47733
Titel: Klinisk observation, refleksion og handling
Psykiatri og demens Side 40/45
Varighed: 20 dage
Nummer: 49092
Titel: Sygepleje til den akut syge indlagte patient
Varighed: 5 dage
Praktikvejleder
Nummer: 48381
Titel: Praktikvejleder, PAU- og SOSU elever -, Overbygning
Varighed: 12,0 dage.
Nummer: 42923
Titel: Praktikvejleder af PAU- & sosuelever - særlig indsats
Varighed: 5,0 dage.
Ledelse
Nummer: 40144
Titel: Kollegial supervision på pæd.- eller sosu-området
Varighed: 5,0 dage
Nummer: 40935
Titel: Vejledning i forflytning
Varighed: 6,0 dage.
Nummer: 42687
Titel: Udvikling og styring af aktiveringsprojekter
Varighed: 6,0 dage
Nummer: 45989
Titel: Udarbejdelse af projektrapporter
Varighed: 2,0 dage.
Nummer: 40598
Titel: Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet
Varighed: 4,0 dage.
Bosteder
Nummer: 48295
Titel: Voksenhandicap - omsorg, sundhed og pædagogik
Varighed: 10,0 dage.
Diverse
45987 Projektudvikling og gennemførelse
45988 Projektorienteret arbejde.
48431 Digital læring og samarbejde i pædagogisk arbejde.
Psykiatri og demens Side 41/45
47687 Teknikker til undersøgelse af neuropatier
47686 Undersøgelse af epilepsianfald i praksis
47396 Vejledning om specialbehandling af høretab
47395 Verifikation af høreapparatmålinger
Psykiatri og demens Side 42/45
7.3. Uddybning af forslag til den nye demensuddannelse
Del 1
Første del af specialiseringsforløbet gennemføres online. Uddannelsen starter med 3
timers introduktion til uddannelsen og introduktion til logbog. Herefter er der en periode,
hvor deltagerne individuelt gennemfører 3 online e-learningsprogrammer. Del 1 afsluttes
med 2 timers fælles opsamling.
Der gennemføres flg. e-læringskurser udviklet af Nationalt Videns Center for Demens.
Programmerne er frit tilgængelige på Nationalt Videns Center for Demens hjemmeside,
https://videnscenterfordemens.dk/da/abc-demens-gratis-e-learning.
• • ABC Demens – pleje og omsorg
• • ABC Demens – udfordrende adfærd
• • ABC Demens – på hospital
Introduktion til
uddannelsen
ABC Demens –
pleje og omsorg
ABC Demens –
udfordrende ad-
færd
ABC Demens på
hospital
Afslutning del 1
Online fælles Selvstændigt ar-
bejde
Selvstændigt ar-
bejde
Selvstændigt ar-
bejde
Online fælles
3 timer 4 timer 1,5 time 2,5 time 2 timer
Del 2
Er bygget op over 3 moduler og med forbedringsmodellen som gennemgående redskab.
En del af undervisningen kan med fordel tilrettelægges online.
Den består af i alt 30 dages undervisning (både fremmøde og online undervisning) og 9
dage med opgaver i egen praksis. I split perioderne arbejdes der med kvalitetsarbejde
ud fra forbedringsmodellen.
I egen praksis får social- og sundhedsassistenten en ’lærings-makker’, som kan moti-
vere, støtte og give vejledning under læringsforløbet.
I undervisningen anvendes bl.a. aktionslæring og undervisningen er praksisnær med in-
volvering af egne cases. Forløbet afsluttes med fremlæggelse af egen opgave og over-
rækkelse af uddannelsesdiplom.
Modul 1 (11 undervisningsdage)
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
5 dage 3 dage 2 dage 1 dag
Modul 1 Personcentreret omsorg og forbedringsmodellen
• Anvendelse af personcentret tilgang i arbejdet
• Introduktion og arbejde med forbedringsmodellen
Psykiatri og demens Side 43/45
• Omgivelser og miljømæssige faktorer
• Kommunikation og samspil
• Samarbejde med personen med demens, bl.a. Værktøjskassen – Støtte til livet med
demens29
• Samarbejde, omsorg og støtte til pårørende
• Tværsektorielt samarbejde om demens
• Dilemmaer i arbejdet
• At skabe en anerkendende arbejdskultur
• Kontakt til personen med demens med anden kulturel baggrund end dansk
Modul 2 (9 undervisningsdage)
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
3 dage 3 dage 2 dage 1 dag
Modul 2 Sundhedsfaglige perspektiver ved demens
• Opsporing af begyndende tegn på demenssygdomme, bl.a. anvendelse af redskabet
BASIC30
• Sygdomslære – herunder udredning, diagnosticering, forebyggelse og behandling
• Forebyggelse af infektioner samt observation af tegn på infektionstilstande31
• Observation, omsorg og pleje ved anden fysisk sygdom end demens (komorbiditet)
• Smertebehandling samt observation af smertetilstande
• Forebyggelse af delir og fald
• Sikring af døgnrytme herunder aktivitet og søvn • Forebyggelse af uhensigtsmæssige
vægttab, fejlernæring herunder vurdering af tandstatus, ernæringsvurdering, dysfagi
m.m.
• Farmakologi herunder særlige forhold ved behandling med antipsykotisk medicin og
polyfarmaci.
• Rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse
• Særligt fokus på personen med demens, der skifter omgivelser fx hospitalsindlæg-
gelse eller indflytning i plejebolig
• Palliation og terminal pleje, herunder samtalen om livets afslutning – ”Klar til samta-
len”32
. Inddragelse af patient samt pårørende i forhold til beslutning om genoplivning
og livsforlængende behandling.
29
https://videnscenterfordemens.dk/da/vaerktoejskassen
30
https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-questionnaire-basic-q
31
https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/demens-og-infektioner-er-en-farlig-cocktail
32
https://patientsikkerhed.dk/projekter/klartilsamtalen/
Psykiatri og demens Side 44/45
Modul 3 (10 undervisningsdage)
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Undervis-
ning
Forbed-
ringsar-
bejde i
praksis
Afslutning
Diplom
3 dage 3 dage 2 dage 2 dage
Modul 3 Svær demens - Forebyggelse og behandling af udfordrende adfærd
• Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD)
• Årsager til udfordrende adfærd
• Metodisk tilgang ved udfordrende adfærd – 4 trins modellen
• Redskaber til observation, analyse, handling og evaluering
• Psykosociale interventioner
• Meningsfuld hverdag
• Demens og velfærdsteknologi
• Serviceloven regler om magtanvendelse
• Sundhedslovgivning
• Samtykke og tvangsbehandling af varigt inhabile personer


Akutsygepleje
En ny specialuddannelse for sygeplejersker
Offentligt
SUU Alm.del - Bilag 472
Sundhedsudvalget 2021-22
Akutsygepleje Side 2/41
Akutsygepleje
En ny specialuddannelse for sygeplejersker
© Sundhedsstyrelsen, 2022.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-462-9
Sprog: Dansk
Version: 1.0
Versionsdato: 02.08..2022
Format: pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
August 2022
Akutsygepleje Side 3/41
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ................................................................................................................... 4
Introduktion ......................................................................................................................... 8
1. Opgaver og proces......................................................................................................... 9
1.1. Arbejdsgruppens sammensætning ............................................................................... 9
2. Kompetencebehov......................................................................................................... 11
2.1. Målgruppe .................................................................................................................... 12
2.2. Afdækning af behov..................................................................................................... 12
2.3. Akutsygeplejerskens funktionsområde og kompetencer............................................ 14
3. Specialuddannelse i akutsygepleje.............................................................................. 19
3.1. Beskrivelse af model.................................................................................................... 19
3.2. Adgangsbetingelser ..................................................................................................... 22
3.3. Varighed....................................................................................................................... 22
3.4. Læringsudbytte for specialuddannelsen ..................................................................... 22
3.5. Merit.............................................................................................................................. 23
3.6. Bevis og titel................................................................................................................. 23
3.7. Dimensionering ............................................................................................................ 24
4. Videre proces ................................................................................................................ 25
5. Nuværende special-, videre- og efteruddannelsesmuligheder .............................. 26
5.1. Grunduddannelse ........................................................................................................ 26
5.2. European Credit Transfer System (ECTS) ................................................................. 26
5.3. Sundhedsstyrelsens specialuddannelser ................................................................... 26
5.4. Regionernes tværregionale uddannelse i akutsygepleje ........................................... 30
5.5. Finansiering.................................................................................................................. 33
Bilagsfortegnelse.............................................................................................................. 34
Akutsygepleje Side 4/41
Sammenfatning
Akut opstået sygdom eller skade kræver hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedsper-
soner med de rette kompetencer. Hvilken sundhedsperson, der yder hjælpen vil være af-
hængig af situationen og behovet, og det kan både være relevant med indsatser i det pri-
mære sundhedsvæsen, f.eks. det kommunale akutteam, eller vagtlægen, den præhospi-
tale indsats, f.eks. ambulanceberedskab, eller på sygehus, f.eks. akutmodtagelsen.
For den, der oplever akut sygdom, er det vigtigt, at det er let at forstå, hvem man skal
kontakte og at hjælpen er hurtig, lettilgængelig, individuelt tilpasset, velkoordineret og af
høj faglig kvalitet.
Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra 2020
1 har fokus på den samlede akutte indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære
sundhedsvæsen eller sygehusvæsenet, eller om der er tale om en akut psykiatrisk eller
somatisk sygdom eller begge dele. Den akutte indsats skal hænge sammen, både fagligt,
organisatorisk og, vigtigst af alt, for patienten.
Borgerens første møde med den akutte sundhedsindsats sker typisk i almen praksis i dag-
tid, i almen medicinsk visitation i vagttid, via Regionernes akuttelefoner eller via 112-opkald
til AMK-vagtcentral. Det første møde kan også ske via en kommunal funktion, som hen-
vender sig på borgerens vegne; f.eks. den kommunale sygepleje, både i hjemmeplejen og
på plejecentre eller botilbud.
For at sikre høj kvalitet og effektivitet i patientforløbet for den akutte patient skal den sam-
lede akutte sundhedsindsats ses i en helhed på tværs af sektorer, tilbud og fagpersoner.
Det skal være entydigt, hvilke sundhedsindsatser man kan forvente som akut patient, og
indsatserne skal være af høj faglig kvalitet og lige for alle.
Den danske sygehusstruktur har gennem de seneste 15 år gennemgået en omlægning,
som betyder, at den akutte og specialiserede behandling samles på færre enheder. I denne
proces har regionerne etableret nye fælles somatiske akutmodtagelser, som skal modtage
de akut syge patienter. Den nye sygehusstruktur har indebåret en reduktion fra ca. 40
sygehuse med døgndækkende modtagelse af akutte patienter i 2007 til en struktur med
21 akutsygehuse med somatiske akutmodtagelser i 2022. Den kommunale sygepleje er
blevet styrket, bl.a. med kommunale akutfunktioner. Samarbejdet mellem regionale og
kommunale akuttilbud forventes at udvikle sig væsentligt de kommende år.
I de somatiske akutmodtagelser er der en høj kompleksitet og et højt flow af patienter med
mange tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdsrelationer om den akutte patient,
f.eks. med øvrige hospitalsafdelinger, den præhospitale indsats, praktiserende læger, de
kommunale akuttilbud samt psykiatrien. De akutte indlæggelser tegner sig for ca. 70 % af
indlæggelserne på regionernes sygehuse. I 20202 var der 1.786.165 akutte hospitalsforløb
1
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-
sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8
2
https://www.sundhed.dk/content/cms/59/67559_dah_aarsrapport_2020_offentlig_version.pdf
Akutsygepleje Side 5/41
på danske hospitaler fordelt på 1.162.627 patienter. Kompleksiteten på det akutte område
forventes at stige bl.a. pga. den demografiske udvikling og flere med multisygdom.
De store hospitalsbyggerier er under færdiggørelse, man er langt med implementering af
den præhospitale indsats, og der er etableret et akutmedicinsk speciale, som blandt andet
sammen med den kommende specialsygeplejerske i akutsygepleje kommer til at spille en
kernerolle i akutmodtagelsen.
Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet ønsket om, at der indføres en klinisk og
praksisnær specialuddannelse i akutsygepleje i Danmark, der tilgodeser behovene i de
somatiske akutmodtagelser.
Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være
sikker på, at den sygeplejerske, der modtager vedkommende, har sygeplejefaglige kvalifi-
kationer på et kompetent niveau. Etableringen af en ny national specialuddannelse i akut-
sygepleje vil derfor ligge i naturlig forlængelse dels af etablering af det lægelige speciale i
akutmedicin og dels af den organisatoriske ændring med nye fælles somatiske akutmod-
tagelser på akuthospitalerne.
I juni 2020 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, som skulle komme med oplæg
til, hvorledes en specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje skal udformes. Ar-
bejdsgruppen skal således rådgive Sundhedsstyrelsen om etablering og indhold af en ud-
dannelse til specialsygeplejerske i akutsygepleje. (se bilag 1 for kommissorium).
Arbejdsgruppens opgaver er at:
 Beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som en
specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse.
 Vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagelser
forventes at kunne varetage.
 Vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer sygeplejer-
sken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau.
 Inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tværsektori-
elle samarbejde på akutmodtagelserne.
 Inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmodtagel-
ser.
 Beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og hvordan
det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling på akutområ-
det.
 Beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for akutsy-
gepleje.
Arbejdsgruppen blev nedsat af Sundhedsstyrelsen og med Sundhedsstyrelsen som for-
mand.
Arbejdsgruppen blev sammensat af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-
gende organisationer:
 Sundhedsministeriet (1)
 Danske Regioner (1)
Akutsygepleje Side 6/41
 KL (3)
 Region Syddanmark (1)
 Region Nordjylland (1)
 Region Midtjylland (1)
 Region Hovedstaden (1)
 Region Sjælland (1)
 Dansk Sygeplejeråd (1)
 Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) (1)
 Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) (1)
 Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) (2)
 Professionshøjskolerne (1)
 Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)
Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvikler og styrker sin viden, sine
færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en special-
uddannet sygeplejerske i akutsygepleje.
Funktionsområdet (afsnit 2.3) for en specialsygeplejerske i akutsygepleje omfatter bl.a.:
 Klinisk akutsygepleje
 Forløbsledelse, flowkoordination og visitation
 Tværfaglig og tværsektorielt koordinering og samarbejde
 Praksisnær kvalitetsudvikling inden for det akutmedicinske felt
Målgruppen (afsnit 2.1.) for specialuddannelsen i akutsygepleje er sygeplejersker ansat i
de regionale somatiske akutmodtagelser/-afdelinger, der arbejder med kliniske funktioner.
Ud over den primære målgruppe kan der ske en individuel vurdering af en sygeplejerske,
der ønsker optagelse på uddannelsen.
Specialuddannelsen i akutsygepleje (afsnit 3.1) beskrives fleksibelt opbygget bestående
af kliniske og teoretiske elementer i vekselvirkning og med stigende kompleksitet under
forløbet. Uddannelsen foregår under klinisk ansættelse. Den kliniske uddannelse foregår
dels på ansættelsesstedet og dels ved eksterne kliniske ophold i andre sektorer/afdelin-
ger/institutioner/arbejdspladser – herunder også inden for psykiatrien.
Der nedsættes et Nationalt Specialuddannelsesråd for Akutsygepleje for at sikre kvalitet i
indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen over hele landet. Rådet er sammensat af re-
præsentanter fra de ansættende myndigheder, uddannelsesstederne og øvrige relevante
aktører. Rådet skal blandt andet sikre udarbejdelse af en national uddannelsesordning inkl.
målbeskrivelse for uddannelsen, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.
Den beskrevne specialuddannelse svarer til 60 ECTS, der angiver den forventede arbejds-
belastning svarende til 1 års fuldtidsstudium.
Akutsygepleje Side 7/41
Efter endt uddannelse gives betegnelsen Specialsygeplejerske i Akutsygepleje. Engelsk
titel: Specialist nurse in Emergency Care (afsnit 3.7).
Det er vanskeligt at sige, hvor stor en andel af sygeplejerskerne i regioner og kommuner,
der kommer til at gennemføre den nye specialsygeplejerskeuddannelse (afsnit 3.8).
Sundhedsstyrelsen indkalder efter ca. et år relevante parter til møde i Sundhedsstyrelsens
Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implementerin-
gen af den nye specialuddannelse i Akutsygepleje.
Efter afsluttet arbejde i arbejdsgruppen og afrapportering af rapporten i Sundhedsstyrel-
sens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse samt godkendelse i Sund-
hedsstyrelsens Direktion oversendes rapporten til Sundhedsministeriet (kapitel 4).
Nærværende rapport præsenterer således et oplæg til en specialuddannelse i akutsyge-
pleje. Arbejdsgruppen repræsenterer forskellige interesser og perspektiver på akutsyge-
pleje i sundhedsvæsenet. Rapporten afspejler konsensus.
Akutsygepleje Side 8/41
Introduktion
Akut opstået sygdom eller skade kræver hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedsper-
soner med de rette kompetencer. Hvem der yder hjælpen vil være afhængig af situationen
og behovet, og det kan både være relevant med indsatser i det primære sundhedsvæsen,
f.eks. det kommunale akutteam, eller vagtlægen, den præhospitale indsats, f.eks. ambu-
lanceberedskab, eller på sygehus, f.eks. akutmodtagelsen eller i psykiatrien. For den, der
oplever akut sygdom, er det vigtigt, at det er let at forstå, hvem man skal kontakte, og at
hjælpen er hurtig, lettilgængelig, individuelt tilpasset, velkoordineret og af høj faglig kvalitet.
Sundhedsstyrelsens nye akutanbefalinger3 har som noget nyt fokus på den samlede akutte
indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære sundhedsvæsen eller sygehusvæse-
net, eller om der er tale om en akut psykiatrisk eller somatisk sygdom eller begge dele.
Den akutte indsats skal hænge sammen, både fagligt, organisatorisk og, vigtigst af alt, for
patienten.
Borgerens første møde med den akutte sundhedsindsats sker typisk i almen praksis i dag-
tid, i almen medicinsk visitation i vagttid, via Region Hovedstadens akuttelefon 1813 eller
via 112-opkald til AMK-vagtcentral. Det første møde kan også ske via en kommunal funk-
tion, som henvender sig på borgerens vegne; f.eks. den kommunale sygepleje, både i
hjemmeplejen og på plejecentre eller botilbud.
For at sikre høj kvalitet og effektivitet i patientforløbet for den akutte patient skal den sam-
lede akutte sundhedsindsats ses i en helhed på tværs af sektorer, tilbud og fagpersoner.
Det skal være entydigt, hvilke sundhedsindsatser man kan forvente som akut patient, og
indsatserne skal være af høj faglig kvalitet og lige for alle.
De store sygehusbyggerier er under færdiggørelse. Man er langt med implementering af
den præhospitale indsats, og på sygehuset er der kommet et akutmedicinsk speciale, som
blandt andet sammen med den kommende specialsygeplejerske i akutsygepleje kommer
til at spille en kernerolle i akutmodtagelsen.
Nærværende rapport præsenterer oplæg til specialuddannelsen i akutsygepleje.
3
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-
sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8
Akutsygepleje Side 9/41
1. Opgaver og proces
Arbejdsgruppen blev nedsat sommeren 2020, men pga. den efterfølgende håndtering af
Covid-19 pandemien mødtes arbejdsgruppen første gang den 28. juni 2021, forud gået af
en præ-høring. Andet møde blev afholdt den 4. oktober 2021, tredje møde den 17. novem-
ber 2021, fjerde møde den 12. januar 2022 og femte møde den 1. marts 2022.
Følgende opgaver skulle indgå i gruppens arbejde jf. kommissoriet (bilag 1):
 beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som en
specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse.
 vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagelser
forventes at kunne varetage.
 vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer sygeplejer-
sken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau.
 inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tværsektori-
elle samarbejde på akutmodtagelserne.
 inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmodtagel-
ser.
 beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og hvordan
det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling på akutområdet.
 beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for akutsyge-
pleje.
I henhold til kommissoriet er der herefter foretaget afrapportering i Sundhedsstyrelsens
Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelser den 25. april 2022. Den videre
proces, efter at Sundhedsstyrelsens Direktion har godkendt rapporten, er oversendelse af
rapporten medio 2022 til Sundhedsministeriet.
1.1. Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammensættes af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-
gende organisationer:
 Sundhedsministeriet (1)
 Danske Regioner (1)
 KL (3)
 Region Syddanmark (1)
 Region Nordjylland (1)
 Region Midtjylland (1)
 Region Hovedstaden (1)
 Region Sjælland (1)
 Dansk Sygeplejeråd (1)
 Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) (1)
Akutsygepleje Side 10/41
 Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) (1)
 Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) (2)
 Professionshøjskoler (1)
 Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)
Akutsygepleje Side 11/41
2. Kompetencebehov
Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være
sikker på, at den akutsygeplejerske, der modtager vedkommende, har sygeplejefaglige
kvalifikationer på et kompetent niveau.
Ved somatiske akutafdelinger (inkluderer betegnelserne fælles akutmodtagelser og trau-
mecentre samt akutmodtagelser) forstås afdelinger på et sygehus, hvor patienter modta-
ges efter visitation i almen praksis eller via vagtcentral eller vagtlæge/1813 og uvisiterede
selvhenvendere.
Regionerne har stået i spidsen for en gennemgribende udvikling af indsatsen til akutte
patienter siden 2007. For fortsat at udvikle indsatsen og give patienterne den bedst mulige
hjælp og behandling efterspørger regionerne en specialuddannelse i akutsygepleje rettet
mod sygeplejersker ansat i somatiske akutmodtagelser. Regionerne vurderer et behov for
en specialuddannelse i akutsygepleje til den komplekse og brede opgaveportefølje, som
arbejdet i de somatiske akutmodtagelser kræver. Regionerne ser specialuddannelsen i
sammenhæng med det lægelige speciale i akutmedicin, da både akutlægen og akutsyge-
plejersken har nøgleroller i behandlingen af akutte patienter.
Kommunerne har sideløbende med regionerne gennemgået en stor udvikling af indsatser
omkring akut syge borgere, hvor man især har adresseret den stigende andel af sårbare
borgere og borgere med udbredt komorbiditet. Sygeplejerskerne i akutmodtagelserne har
sammen med sygeplejersker i de kommunale akutfunktioner en afgørende rolle i rettidig
og lettilgængelig behandling af akutte patienter.
Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet ønsket om, at der indføres en klinisk og
praksisnær specialuddannelse i akutsygepleje i Danmark, der tilgodeser behovene i de
somatiske akutmodtagelser. Danske Regioner vurderer, at etablering af en specialuddan-
nelse vil sikre fortsat udvikling af den akutte patienthandling i hele landet samt have en
positiv betydning for fastholdelse og rekruttering til det akutte område ved at beskrive en
karrierevej for sygeplejersker. Danske Regioner anbefaler samtidig, at en kommende spe-
cialuddannelse bygger videre på den nuværende tværregionale akutuddannelse, som re-
gionerne har etableret. Danske Regioner forventer en høj efterspørgsel efter specialud-
dannelsen, hvorfor det også er en prioritet, at specialuddannelsen forankres i praksis samt
ses i sammenhæng med uddannelsen af speciallæger i akutmedicin.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den akutte sundhedsindsats, 20204, omfatter den
samlede akutte indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære eller det sekundære
sundhedsvæsen. I de kommende år vil indsatsen i det primære sundhedsvæsen få en
langt mere fremtrædende rolle og behovet for koordination og integration mellem sund-
hedsvæsenets aktører vil fordre øgede kompetencer på området. Dog ser kommunerne
4
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-
sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8
Akutsygepleje Side 12/41
på nuværende tidspunkt ikke et behov for øgede, specialiserede kompetencer på akutom-
rådet i kommunerne.
2.1. Målgruppe
Målgruppen for specialuddannelsen i akutsygepleje er sygeplejersker med kliniske funkti-
oner ansat i somatiske akutmodtagelser/-afdelinger.
Ud over den primære målgruppe kan der ske en individuel vurdering af sygeplejersker, der
ønsker optagelse på uddannelsen. Vurderingen foretages af det nationale specialuddan-
nelsesråd, der tager stilling til, om den pågældende kan optages på specialuddannelsen i
akutsygepleje. Inden optagelse på specialuddannelsen i akutsygepleje skal sygeplejer-
sken dels opfylde adgangskravene til optagelse og dels skal der foreligge en plan for af-
vikling af den samlede kliniske uddannelse med henblik på, at der kan ske målopfyldelse
jf. uddannelsesordningen.
2.2. Afdækning af behov
Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet rapporten Anbefalinger for organisering af den
akutte sundhedsindsats - planlægningsgrundlag for de kommende 10 år5, der er grundla-
get for planlægningen af den akutte sundhedsindsats og har fokus på den samlede akutte
indsats. Anbefalingerne peger på, at kommende specialsygeplejersker i akutsygepleje
kommer til at spille en kernerolle i den somatiske akutmodtagelse sammen med de akut-
medicinske speciallæger. De næste 10 år vil der hos sygeplejersker i somatiske akutafde-
linger skulle være et særligt fokus på samordning og ledelse af akutte patientforløb på
tværs af faglige, enheds- og sektorgrænser.
Formålet med anbefalingerne er, at patienter med behov for akut sundhedsindsats oplever
høj og ensartet kvalitet uanset geografi, social status, alder og tidligere sygdom.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrører sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom
og skade, dvs. den sundhedsindsats, der tilbydes ved akut opstået sygdom, ved akut for-
værring af eksisterende (kendt) sygdom, ved akut skade eller ved mistanke herom. Akut
forstås i denne sammenhæng som pludseligt opstået. Akut sygdom er således sygdom,
der er opstået eller forværret pludseligt, og som ofte har tydelige og hurtigt indsættende
symptomer. Symptomer på akut sygdom kan dog også hos nogle grupper patienter, som
ældre medicinske patienter, vise sig som eksempelvis almen uro, forvirring og diffuse
smerter og altså ikke som typiske, tydelige og hurtigt indsættende symptomer. Akut opstået
sygdom eller skade kan variere i sværhedsgrad. I nogle tilfælde vil akut sygdom være
umiddelbart livstruende og således kræve handling med det samme, mens akut sygdom i
5
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-
sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8
Akutsygepleje Side 13/41
andre tilfælde vil kræve handling inden for nærmeste fremtid, da sygdommen ellers vil for-
værres.
Anvendelsen af begrebet akut har således væsentlig forskellig betydning og er afhængig
af, om det anvendes i forbindelse med tilbud i region eller kommune. Hvor der eksempelvis
i regionen er behov for et døgndækket akut vagtberedskab, der kan reagere inden for få
minutter, og hvor der skal være mulighed for indlæggelse, vil der i den kommunale syge-
pleje typisk være behov for sygepleje, der, afhængig af den konkrete situation og patien-
tens samlede tilstand, vil skulle ydes inden for få timer eller næste dag og ofte i borgerens
eget hjem. Anbefalingerne har et bredt sigte og omfatter derfor alle relevante sundheds-
faglige indsatser ved både somatiske og psykiske sygdomme, tilstande og skader, mens
primære forebyggelsesindsatser og socialfaglige indsatser ikke er omfattet.
Der skal konstant prioriteres i opgaverne, hvorfor en specialsygeplejerske i akutsygepleje
skal besidde organisatoriske kompetencer og være i stand til at overskue mange kom-
plekse forløb og opgaver inden for stort set alle medicinske og kirurgiske specialer samt
på tværs af sektorer. En af akutsygeplejerskens kerneopgaver er at lede det enkelte forløb,
så de nødvendige aktiviteter og indsatser fra forskellige sundhedspersoner sker veltilrette-
lagt, i tryg atmosfære og med høj faglig kvalitet. Patienten skal sikres kvalificeret akut ind-
sats både i nærmiljøet og i akutafdelingen, og skal således ikke opleve unødig ventetid
eller ikke fagligt begrundede overgange.
Den akutte patient omfatter både børn, unge, voksne og ældre med akutte somatiske og/el-
ler psykiatriske lidelser. Akut opstået sygdom, skade eller kritisk ustabil sygdom kræver
hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedspersoner med de rette kompetencer. For akut-
sygeplejersken i somatiske akutafdelinger kaldes der derfor på handlekompetencer, som
sætter vedkommende i stand til at kunne identificere og intervenere i den givne situation.
Sygeplejersker i de somatiske akutafdelinger udøver sygepleje tilrettet forskellige patient-
gruppers særlig behov 24/7/365 i højt flow og med mange samarbejdspartnere. Kvalitet i
akut sygepleje er en samtidig og effektiv kobling mellem:
 Omsorg for det enkelte menneske, tryghedsskabende relation i en sårbar og for mange
angstfyldt situation.
 Selvstændig udførelse af klinisk sygepleje, observationer, målinger samt registrering
af data til sygepleje- og lægefaglig anamnese.
 Sikring af patientens basale og specialiserede behov.
 Styring, koordinering og ledelse af forløbet.
Høj kompleksitet i opgavevaretagelsen og høj vagttyngde betyder ofte en stor personale-
omsætning i de fleste somatiske akutafdelinger med mange unge, nyuddannede sygeple-
jersker og udfordringer med at fastholde erfarne sygeplejersker med stor fagkundskab.
Akutsygepleje Side 14/41
Der stilles desuden krav til rammerne for koordinering, samarbejde og kvalitetsudvikling
såvel fagligt som organisatorisk. Tværsektoriel koordinering og græsekrydsende samar-
bejde med bl.a. den kommunale akutsygepleje kan betyde, at begyndende sygdom ikke
bliver akut sygdom. Det er vigtigt, at sygeplejerskens indsats i akutte situationer er hurtig,
lettilgængelig og velkoordineret samt, at sygeplejersken har handlekompetencer og ram-
mer til at kunne agere i.
En specialuddannet akutsygeplejerske skal besidde specialiserede kompetencer tilpasset
det aktuelle sundhedsvæsen. Ved en specialuddannelse for akutsygeplejersker er omdrej-
ningspunktet etablering af den rette sygeplejefaglighed inden for udvikling og anbefalinger
for det akutte område. Akutsygeplejersker på regionernes somatiske akutafdelinger arbej-
der i et teambaseret parløb med akutmedicinske speciallæger. Ligesom der er sket en
opkvalificering af lægespecialet med speciallægeuddannelsen i akutmedicin, er det tilsva-
rende nødvendigt, at det sygeplejefaglige speciale opkvalificeres, således at det teamba-
serede sundhedsprofessionelle samarbejde fungerer optimalt med udgangspunkt i be-
handling af den akut syge patient. Akutsygeplejersken på hospitalet er ydermere i tvær-
sektorielt samarbejde med sygeplejersker i kommunale akutfunktioner. At agere på tværs
af sektorgrænser stiller særlige krav til anvendelse af tilgængelig digital og direkte kommu-
nikation og til forståelse for forskelle i organisering.
Patienter og pårørende har høje forventninger til det akutte møde med sundhedsvæsenet
og har vidt forskellige omsorgsbehov. Nogle stiller krav og ønsker information. Andre er
udfordrede kommunikativt, kognitivt eller socialt. Dette stiller særlige krav til bl.a. akutsy-
geplejerskens kommunikative og relationelle færdigheder herunder evner til deeskalering
og konflikthåndtering samt viden om inddragelse af pårørende og patienter med vidt for-
skellige helbredsmæssige udfordringer og sociale forudsætninger for samarbejde i det
akutte møde.
2.3. Akutsygeplejerskens funktionsområde og kompetencer
Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvikler og styrker sin viden,
færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en speci-
aluddannet sygeplejerske i akutsygepleje.
Funktionsområdet for en sygeplejerske i akutsygepleje omfatter:
1. Klinisk akutsygepleje.
2. Forløbsledelse, flowkoordination og visitation.
3. Tværfaglig og tværsektorielt koordinering og samarbejde.
4. Praksisnær kvalitetsudvikling inden for det akutmedicinske felt.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de fire funktionsområder og slutkompetencerne
efter endt specialuddannelse i akutsygepleje:
Akutsygepleje Side 15/41
2.3.1. Klinisk akutsygepleje
Fokus er den akutte patient med et uafklaret symptombillede. Det nødvendiggør, at sy-
geplejersken har en høj grad af sygeplejefaglige kompetencer og evner at observere,
vurdere, analytisk og kritisk reflektere samt reagere relevant med inddragelse af såvel
det kliniske sygeplejefaglige skøn som formaliserede metoder, f.eks. ABCDE-princippet,
”se-føl-lyt” og triagering og samtidig sikrer sig, at dette sker med professionel omsorg og
nærvær omkring patient og pårørende.
Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-
tencer, der viser at akutsygeplejersken:
• Kan selvstændigt identificere, observere, monitorere, stabilisere og i samarbejde
med læge udrede og behandle den uafklarede akutte og/eller kritisk syge patient.
• Har opnået specialistkompetencer målrettet patienter med symptomer på akutte me-
dicinske, psykiatriske og kirurgiske lidelser og skader – med særligt fokus på obser-
vation, vurdering og analyse af komplekse symptombilleder hos både børn, unge,
voksne, herunder grupper med særlige behov så som socialt udsatte, ældre og sår-
bare patienter.
• Har opnået avancerede kliniske kompetencer og selvstændigt kan vurdere og iværk-
sætte behandling ud fra relevante principper f.eks. ABCDE-principper i akutte og
komplekse situationer.
• Kan anvende teknologi, screeningsredskaber, samt kliniske vejledninger til vurdering
af patienten.
• Kan yde rettidig sygepleje af høj faglig kvalitet tilpasset akutte patienters helbredssitu-
ation og behov.
• Har opnået kommunikative kompetencer og evne til at yde omsorg og udvise empati
i alle relationer herunder krisehåndtering ved f. eks. uventet dødsfald og traumer.
• Har opnået kompetencer i konflikthåndtering og deeskalering i forhold til vold, trusler
og konfliktfyldte situationer.
2.3.2. Forløbsledelse, flowkoordination og visitation
De somatiske akutmodtagelser/-afdelinger er præget af et højt flow af patienter. Det nød-
vendiggør bl.a., at akutsygeplejersken har faglige kompetencer i forhold til visitation, pati-
entflow og ressourceudnyttelse.
Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-
tencer, der viser at akutsygeplejersken:
• Selvstændigt kan prioritere alle kategorier af akutte og uafklarede patienter med
afsæt i det præhospitale forløb, henvisende instansers informationer samt uvisi-
terede selvhenvendere.
• Kan varetage selvstændigt visitation (hospitalsvisitationen) og vejledning i alterna-
tiver til akutte indlæggelser i samarbejde med og med inddragelse af den kommu-
nale akutsygepleje.
• Kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning i en akutmedicinsk
kontekst, herunder kommunikere effektivt og sikkert samt fremstå som både rolle-
model og sparringspartner både mono – og tværfagligt.
Akutsygepleje Side 16/41
• Kan anvende selvstændigt relevante redskaber og kommunikationssystemer
med henblik på at sikre korrekt visitation, flow, kapacitetsudnyttelse, prioritering
og patientsikkerhed på det samlede akuthospital.
• Kan udføre forløbsledelse i tæt samarbejde med flowmasteren/akutlægen på en
kompetent måde, så det akutte forløb planlægges mest hensigtsmæssigt til gavn
for patient, de pårørende og organisation.
• Kan anvende viden om interne og eksterne samarbejdsaftaler i tilrettelæggelse
af det mest hensigtsmæssige patientforløb og prioriterer i forhold til den konkrete
kapacitet.
• Kan påtage sig ledelse i særlige situationer f.eks. i forhold til aktivering af bered-
skabsplan og massive kapacitetsproblemer.
• Kan mestre anerkendende og respektfuld kommunikation i ledelse, koordination
og visitation af patientforløbet.
• Har opnået evner til at være forudseende og på forkant i forhold til planlægning
og udførelses af og forløbsledelsen af den akutte sygepleje.
2.3.3. Tværfaglig og tværsektoriel koordinering og samarbejde
Akutsygeplejersken i den somatiske akutmodtagelse har mange forskellige samarbejds-
partnere både mono- og tværprofessionelt, og har et tæt samarbejde med akutlæ-
gen/flowmasteren. Fokus er samarbejdet mellem de akutte sundhedstilbud (præhospital
indsats, primærsektor, akutsygehuse og psykiatrien) omkring den akutte patient samt
det teambaserede parløb med speciallæger i akutmedicin.
Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-
tencer, der viser at akutsygeplejersken:
 Kan indgå selvstændigt i et teambaseret parløb med den akutmedicinske special-
læge i en tværfaglig og akutmedicinsk kontekst om alle uafklarede akutte og/eller
kritisk syge patienter.
 Mestrer selvstændig, kompetent og patientsikker overdragelse på tværs af afdelinger
og sektorer.
 Kan medvirke til identificering af patienter, som mistrives, er sårbare og har særlige
behov, herunder socialt udsatte borgere og ældre med svækkelse og borgere med
misbrug, mhp. relevant samarbejde og koordinering samt underretninger og videre-
givelse af information til interne og eksterne samarbejdspartnere.
 Kan kommunikere respektfuldt og inddragende med patient og pårørende, herunder
har kompetencer i at afdække og understøtte patientens ressourcer og behov på et
fagligt sikkert og kompetent niveau og inddrager dette i udførelsen af pleje og be-
handling.
 Har opnået specialistkompetencer i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde
omkring patientsikre forløb og alternativer til akutte indlæggelser i samarbejde med
den kommunale akutfunktion.
Akutsygepleje Side 17/41
2.3.4. Praksisnær kvalitetsudvikling på det akutte felt
En somatisk akutafdeling kan spænde over alle lægelige specialer og fordrer løbende
udvikling for at sikre høj faglig kvalitet, der tager afsæt i nyeste viden. Patienter spænder
over alle aldre, med børn, socialt udsatte, psykisk sårbare og ældre med multisygdom
som særligt sårbare grupper, der kræver løbende udvikling i relationel sygepleje.
Karakteren af den akut opståede sygdom har betydning for den indsats, der er behov
for. Opgaverne og det faglige indhold i den akutte sundhedsindsats spænder bredt og er
afhængig af den aktuelle problemstilling, som kan være af mere eller mindre alvorlig,
kompleks eller tidskritisk karakter. Den indsats, der er behov for ved akut opstået sygdom
eller skade, varierer derfor også både i forhold til det faglige respons, organisering, udstyr
mv.
Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-
tencer, der viser at akutsygeplejersken:
• Kan medvirke til at udvikle og kvalitetssikre akutsygepleje samt samarbejde omkring
tværfaglige og tværsektorielle udviklingsprojekter.
• Kan udvikle egen sygeplejepraksis i samarbejde med ledelsen, så den understøtter
organisatoriske forandringer og udvikling.
• Har opnået kompetencer til kritisk refleksion over faglige problemstillinger og gør disse
til genstand for læring, herunder udvikling af daglig praksisfelter og initiere in-situ træ-
ning.
• Har opnået pædagogiske kompetencer i forhold til formidling, vejledning og supervi-
sion i en akutmedicinsk sygeplejepraksis – både mono- og tværfagligt.
• Kan udvikle og forbedre klinisk praksis med værdi for patienten og identificere behov
for forskning og implementering af væsentlige forskningsresultater og nyeste viden
inden for akutområde.
• Har opnået kliniske kompetencer til at kunne vurdere den akutte patients symptomer.
2.3.5. Patienters viden, erfaringer og ønsker til Akutmodtagelser6
I Danske Regioners udgivelse, Borgernes Sundhedsvæsen7, konkretiseres inddragelse af
borgernes/patienternes viden, behov, ønsker og betydningen heraf for handling, forløb og
organisering.
Undersøgelse fra Kompetencecenter for Patientinddragelse viser, at ældre svækkede
mennesker oplever utilstrækkelig behandling og pleje, mangel på god information og kom-
munikation samt at være kastebold mellem sektorer i en mangelfuld koordinering.
Den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) fra 2020 viser høj
tilfredshed med personalets venlighed og imødekommenhed samt interesse for patientens
tilstand og den mundtlige information, som gives. Patienterne er også overordnet tilfredse
med deres behandling og besøg i akutmodtagelsen – dog gør det sig i højere grad gæl-
dende for patienter i akutklinikker. Patienterne rapporterer størst utilfredshed med længden
af ventetid fra ankomst til undersøgelse. For hver fjerde patient er ventetiden slet ikke eller
6
LUP 2020 resultater (regionh.dk)
7
https://www.regioner.dk/sundhed/kvalitet-og-styring/borgernes-sundhedsvaesen
Akutsygepleje Side 18/41
kun i ringe grad acceptabel. Derudover er der utilfredshed med graden af inddragelse, når
der skal træffes beslutning om undersøgelse eller behandling8,9.
Patientrapporterede data vedrører sygeplejefaglige områder som fundamental sygepleje
(støtte til opretholdelse af basale behov) i kobling med den specialiserede sygepleje og
behandling. De vedrører personcentreret omsorg (de individuelle forhold) samt inddra-
gelse, som individuelle sundhedskompetencer og fælles beslutningstagning (information,
kommunikation). Den organisatoriske faglighed adresserer forhold som klinisk lederskab
og relationel koordinering (sammenhæng i forløbet).
Specialuddannelsen i akutsygepleje skal – lige som de øvrige specialuddannelser – bygge
oven på grunduddannelsen (professionsbacheloruddannelsen) til sygeplejerske og tage
afsæt i data, nyeste viden og teori om patientinddragelse med henblik på kompetencer i
sikring af patientens behov for basal og specialiseret sygepleje, kompetencer i patientsam-
arbejde og koordinering på tværs af fagligheder og sektorer.
8
En værdig behandling – Ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet. Udarbejdet af
Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hovedstaden, for Ældre Sagen. Ældre Sagen, 2020.
www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2020-analyse-en-vaerdig-behandling-091020
9
En værdig og tryg behandling – Ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med kommunale akutfunktioner.
Udarbejdet af Center for Patientinddragelse (CPI), Region Hovedstaden, for Ældre Sagen. Ældre Sagen, 2021. www.aeldresa-
gen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2021-en-vaerdig-og-tryg-behandling
Akutsygepleje Side 19/41
3. Specialuddannelse i akutsygepleje
3.1. Beskrivelse af model
Etableringen af en ny specialuddannelse i akutsygepleje ligger i naturlig forlængelse af
Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats10, etab-
lering af det nye lægelige speciale i akutmedicin og den organisatoriske forankring af akut-
hospitalerne omkring akutafdelingerne.
Danske Regioner efterspørger en klinisk og praksisnær specialuddannelse, der giver styr-
kede kliniske færdigheder og kompetencer målrettet somatiske akutmodtagelser.
For at sikre forankring i den kliniske hverdag foregår uddannelsen under ansættelse og de
kliniske uddannelseselementer vil foregå med udgangspunkt i ansættelsesstedet. Der skal
dog være mulighed for, hvor det er relevant, i perioder at have ekstern klinisk uddannelse
i andre sektorer/afdelinger/institutioner/arbejdspladser – herunder også psykiatriske afde-
linger.
De teoretiske elementer eller dele heraf kan planlægges med tilstedeværelse på uddan-
nelsesstedet eller som e-læring (som f.eks. specialuddannelsen i kræftsygepleje).
Uddannelsen opbygges, så der skabes sammenhæng mellem den teoretiske undervisning
og det efterfølgende kliniske uddannelseselement med stigende kompleksitet i både prak-
sis og teori i løbet af uddannelsen, hvor sygeplejersken skal lære at omsætte den teoreti-
ske viden til praksis bl.a. ved brug af faglig refleksion.
10
Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats, 9. oktober 2020. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/anbefa-
linger-for-organisering-af-den-akutte-sundhedsindsats
20/4
Tabel 1. Uddannelsesmodel for specialuddannelsen i akutsygepleje svarende til 60 ECTS
Introdukti-
onsansæt-
telse ½ år
Påbegyndelse
af
specialuddannelsen
i
akutsygepleje
1. uddan-
nelsesperi-
ode ½ år
2. uddannelsespe-
riode ½ år
3. uddannel-
sesperiode
½ år
Fokus Basale pro-
blemstillin-
ger i klinisk
akutsyge-
pleje Intro-
duktion af-
sluttes med
målopfyl-
delse for pe-
rioden, før
kursisten kan
påbegynde
specialud-
dannelsen
Klinisk
akutsyge-
pleje
Kom-
plekse
pro-
blem-
stillin-
ger i kli-
nisk
akutsy-
gepleje
Tvær-
faglig
og
tvær-
sektori-
elt ko-
ordine-
ring og
samar-
bejde
For-
løbsle-
delse,
flow-
koordi-
nation
og visi-
tation
Prak-
sisnær
kvali-
tetsud-
vikling
inden
for det
akutme-
dicinske
felt
Kli-
nisk
ud-
dan-
nelse
Introduktion
til det akutte
funktionsom-
råde i hoved-
uddannelses-
sted
Klinisk ud-
dannelse
på hoved-
uddannel-
sessted
Klinisk uddannelse
på hoveduddan-
nelsessted
Ekstern klinisk ud-
dannelse på valg-
frit uddannelses-
sted: 4 uger hvoraf
minimum 2 uger
skal være uden for
akutafdelinger
Klinisk uddannelse
på hoveduddan-
nelsessted
Ekstern klinisk ud-
dannelse på en
anden akut afde-
ling: 2 uger
Vej-
led-
ning
50 timers vej-
ledning/su-
pervision i
klinisk ud-
dannelse
50 timers
vejled-
ning/su-
pervision i
klinisk ud-
dannelse
50 timers vejled-
ning/supervision i
klinisk uddannelse
50 timers vejled-
ning/supervision i
klinisk uddannelse
Teori
i kli-
nisk
Undervis-
ning i kli-
nisk prak-
Undervisning i kli-
nisk praksis: 20 ti-
Undervisning i kli-
nisk praksis: 20 ti-
21/4
ud-
dan-
nelse
sis: 20 ti-
mer, heraf
minimum
10 timers
simulati-
onstræ-
ning
mer, heraf mini-
mum 10 timers si-
mulationstræning
mer, heraf mini-
mum 10 timers si-
mulationstræning
Teori-
mo-
duler
Teorimo-
duler: 100
timer
Teorimoduler: 50
timer
Teorimoduler: 50
timer
In-
tern
vur-
de-
ring
Kliniske
kompeten-
cekort
Uddannel-
sessamta-
ler
Kliniske kompe-
tencekort
Uddannelsessam-
taler
Kliniske kompe-
tencekort
Uddannelsessam-
taler
Eks-
tern
vur-
de-
ring
Teoretisk eksamen
Case baseret eksa-
men
Afsluttende skrift-
lig opgave
En specialuddannelse i akutsygepleje vil således indeholde:
1. Teorimoduler svarende til 200 timers teori fordelt på de tre uddannelsesperioder
2. 150 timers vejledning/supervision igennem specialuddannelsen
3. 60 timers teori i klinisk uddannelse, heraf minimum 30 timers simulationstræning
Samt en samlet 6 ugers ekstern klinisk uddannelse fordelt på 2. og 3. uddannelsesperiode:
• Ekstern klinisk uddannelse på valgfrit uddannelsessted:
o 4 uger, hvoraf minimum 2 uger skal være uden for akutafdelinger i slutningen
af 2. uddannelsesperiode.
• Ekstern klinisk uddannelse i en anden akut afdeling – herunder også psykiatrisk afde-
ling:
o 2 uger i starten af 3. uddannelsesperiode.
Læringsmål for perioderne er fleksible og skal målrettes samt tilpasses af den enkelte
kursist i samarbejde med den uddannelsesansvarlige akutsygeplejerske efter det valgte
fokus for det eksterne ophold.
22/4
3.2. Adgangsbetingelser
Adgang til uddannelsen har sygeplejersker med:
• Bestået professionsbacheloruddannelse i sygepleje eller lignende udenlandsk eksa-
men eller eksamen i sygepleje og i ”Praksis – Videnskabsteori og – metode” på di-
plomniveau.
• Dansk autorisation som sygeplejerske.
• Mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende
inden for relevant område med akutte patienter.
• ½ års introduktionsansættelse på hoveduddannelsesstedet. Det ½ års obligatoriske
introduktionsansættelse kan være en del af de 2 års fuldtids erhvervserfaring.
og
• Aftale med arbejdsgiveren/hoveduddannelsessted om deltagelse i teoriundervisnin-
gen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen samt
en plan for uddannelsesforløbet.
3.3. Varighed
Uddannelsen er berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men
uddannelsen planlægges at strække sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal fo-
regå i klinisk praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kom-
petencer. Optagelse på specialuddannelsen er forud gået af et obligatorisk ½ års introduk-
tionsansættelse på hoveduddannelsesstedet.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år efter påbegyndelse.
3.4. Læringsudbytte for specialuddannelsen
Læringsudbyttet svarer til den viden, de færdigheder og de kompetencer en person med
en erhvervet grad på den Europæiske Kvalifikationsramme for livslang læring niveau 6
forventes at have.
Målene afspejler det samlede læringsudbytte opnået gennem de teoretiske og kliniske ud-
dannelsesaktiviteter i uddannelsens tre uddannelsesperioder.
Vejen til opnåelse af uddannelsens samlede læringsudbytte beskrives i uddannelsesord-
ningen, der udarbejdes af Det Nationale Specialuddannelsesråd og godkendes af Sund-
hedsstyrelsen.
23/4
3.5. Merit
Det Nationale Specialuddannelsesråd (der nedsættes i forbindelse med etablering af spe-
cialuddannelsen i akutsygepleje) kan efter en individuel vurdering give merit for teoriunder-
visning på baggrund af gennemført undervisning samt for erhvervede kliniske kompeten-
cer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser. Opnået merit for dele af uddannelsen
kan medføre en tilsvarende afkortning af den samlede uddannelse.
Merit skal søges forud for uddannelsens påbegyndelse.
I forbindelse med implementering af den nye specialuddannelse skal Det Nationale Spe-
cialuddannelsesråd opstille kriterier for, hvilke sygeplejersker, der evt. kan/skal tildeles den
nye titel som Specialsygeplejerske i Akutsygepleje – uden at have gennemført den nye
specialuddannelse. Dette for at sikre, at der ikke bruges unødige ressourcer på at dobbelt-
uddanne sygeplejersker, der allerede besidder de ønskede kompetencer og samtidig sikre,
at det er fælles nationale godkendelseskriterier, der gælder for hele landet – uafhængig af
region/kommune.
Der skal bl.a. også opstilles godkendelseskriterier i forhold til anerkendelse af akutsyge-
plejesker, der har gennemført en fuld faguddannelse på de regionale kurser i akutsygepleje
bestående af basismodul i akutsygepleje, minimum et fagmodul og afslutningsmodul.
3.6. Bevis og titel
Det Nationale Specialuddannelsesråd har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrel-
sen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.
Specialuddannelsen kvalificerer til at kunne varetage funktionsområdet som specialuddan-
net sygeplejerske i akutsygepleje.
Den, der har gennemført specialuddannelsen gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske i
Akutsygepleje”. Den engelske titel er “Specialist nurse in Emergency Care”
Det Nationale Specialuddannelsesråd fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne
sygeplejersker og register over udstedte beviser.
For at sikre, at borgere og ansættende myndigheder har mulighed for at kontrollere status
på en sundhedsperson, skal Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres om og føre register
(Autorisationsregistret) over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.
24/4
3.7. Dimensionering
Danske Regioner estimerer aktuelt antallet af sygeplejersker ansat i akutmodtagelser på
landets hospitaler til at være: ca. 2.400
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere, hvor stort et antal specialsygeple-
jersker i akutsygepleje, de forskellige regioner og kommuner efterspørger i forhold til di-
mensionering af den ny specialuddannelse, men regionerne forventer en høj efterspørgsel
efter specialuddannede sygeplejersker i akutsygepleje.
25/4
4. Videre proces
Arbejdsgruppen blev nedsat den 1. juli 2020, men arbejdet i arbejdsgruppen er blevet for-
sinket pga. Covid-19 pandemien. Afrapportering af opgaven er sket på møde i Sundheds-
styrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse den 25. april 2022, hvor-
efter rapporten færdiggøres og godkendes af Sundhedsstyrelsens Direktion inden over-
sendelse til Sundhedsministeriet.
Efter den politiske drøftelse og endelige beslutning omkring arbejdsgruppens oplæg og
Sundhedsstyrelsens indstilling skal der udarbejdes bekendtgørelse og uddannelsesord-
ning for den nye specialuddannelse for sygeplejersker, inden uddannelsen kan implemen-
teres.
I forbindelse med udarbejdelse af den nationale uddannelsesordning skal Det Nationale
Specialuddannelsesråd udfærdige en målbeskrivelse for uddannelsen, der nøje beskriver,
hvilke kompetencer, sygeplejersken skal have opnået, når uddannelsen er gennemført
samt, hvilke læringsmetoder, der skal benyttes (f.eks. simulationstræning inkl. full scale
simulation, problem- og case orienteret undervisning, underviserstyret undervisning, klini-
ske kompetencekort, superviseret klinisk uddannelse og vejledning i klinisk uddannelse
(f.eks. teoretisk uddannelse, superviseret klinisk uddannelse, mesterlære, simulationstræ-
ning, case-baseret undervisning). Det skal samtidig af målbeskrivelsen fremgå, hvilke kom-
petencevurderingsmetoder og taksonomi/-er, der skal benyttes; dels i forbindelse med
gennemførelse af de teoretiske moduler (f.eks. eksamen eller andet) og dels i forbindelse
med gennemførelsen af den kliniske uddannelse (f.eks. struktureret observation i klinik-
ken). Det skal også fremgå mht. afvikling af eksterne kliniske ophold i f.eks. et valgfri ud-
dannelsessted og andet hoveduddannelsessted.
Sundhedsstyrelsen indkalder efter ca. halvandet år - når første hold sygeplejersker har
været igennem den nye specialuddannelse - relevante parter til møde i Sundhedsstyrel-
sens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implemen-
teringen af den nye specialuddannelse i Akutsygepleje.
26/4
5. Nuværende special-, videre- og efteruddan-
nelsesmuligheder
5.1. Grunduddannelse
Grunduddannelsen til sygeplejerske er en professionsbacheloruddannelse på 210 ECTS
med en varighed på 3½ år. Den udbydes af professionshøjskolerne og hører under Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets (UFM) ressort. Uddannelsen veksler mellem teori og
praktik (klinisk uddannelse) henholdsvis 120 ECTS og 90 ECTS.
5.2. European Credit Transfer System (ECTS)
ECTS står for European Credit Transfer System og er en talmæssig angivelse for den ar-
bejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er nor-
meret til.
I fælles, europæisk sammenhæng betyder det, at en typisk fuldtidsstuderende i det for-
melle uddannelsessystem forventes at have en arbejdsbyrde på mellem 1.500 og 1.800
timer på et studieår for at realisere læringsmålene for en uddannelse.
Sundhedsstyrelsens specialuddannelser ligger uden for det formelle uddannelsessystem
og dermed den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring. De karakteriseres som
"svarende til" f.eks. 60 ECTS, for at illustrere, at studiebelastningen er svarende til 1 års
fuldtidsstudium.
5.3. Sundhedsstyrelsens specialuddannelser
Specialuddannelserne for sygeplejersker ligger i regi af Sundhedsstyrelsen og foregår ty-
pisk under ansættelse. De har forskellig varighed fra 30 uger til 2 år.
Sundhedsstyrelsens specialuddannelser iværksættes og udbydes, for de fem af uddan-
nelsernes vedkommende, af regionerne, og er orienteret mod klinisk kompetenceudvik-
ling inden for specialområder. Professionshøjskolerne varetager den teoretiske del af ud-
dannelsen på sundhedsplejerskeuddannelsen og borgernær sygepleje og Københavns
Professionshøjskole varetager den teoretiske del af uddannelsen på specialuddannelsen
i kræftsygepleje i Østdanmark.
27/4
Karakteristika for de syv specialuddannelser:
• Specialuddannelse til sundhedsplejerske - 1½ år sv.t. 90 ECTS.
• Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje - 2 år sv.t. 90 ECTS
(sv.t. 1½ års fuldtidsstudium).
• Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne - 30 uger – sv.t. ca. 35
ECTS. Ændret i 2019 (se nedenfor)
• Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje - 1½ år sv.t. 90 ECTS, hvor
et af adgangskravene er gennemførelse af ½ års introduktionsansættelse.
• Specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sy-
gepleje -1,5 år sv.t. 60 ECTS, hvor den kliniske og teoretiske uddannelse finder sted
under 1,5 års fuldtidsansættelse mhp., at de overskydende uger skal foregå i klinisk
praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer.
• Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje - 1½ år sv.t. 60 ECTS
• Specialuddannelse for sygeplejersker i borgernær sygepleje – 1 år sv. t. 60 ECTS
Specialuddannelserne er reguleret på baggrund af bekendtgørelser primært fra Sundheds-
styrelsen og Sundhedsministeriet samt af nationale uddannelsesordninger. For hver spe-
cialuddannelse er der nedsat ét nationalt specialuddannelsesråd, der har ansvar for, at
uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med regelgrundlaget.
Uddannelserne omfatter såvel teoretisk som systematisk, superviseret klinisk undervis-
ning. Gennemgået specialuddannelse giver ret til betegnelsen ’Specialsygeplejerske i
(f.eks. kræftsygepleje)’. Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videre-
uddannelser har bl.a. til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende behov for etab-
lering af nye special- og videreuddannelser, herunder medvirke til at vurdere konkrete ud-
dannelsesoplæg.
Sundhedsstyrelsens nuværende specialuddannelser er typisk etableret, fordi der har væ-
ret et behov i sundhedsvæsnet for at sikre kvalificerede hænder til at løfte de sundheds-
faglige opgaver:
5.3.1. Sundhedsplejerske
Den første specialuddannelse for sygeplejersker blev foreslået i begyndelsen af nitten-
hundredetallet med ønsket om at reducere den store børnedødelighed. I 1927 indførte
man derfor en forsøgsordning med sundhedsplejersker. Den egentlige sundhedsplejerske-
uddannelse blev etableret i 1937 som en videregående teoretisk uddannelse af et års va-
righed sv.t. 90 ECTS. Uddannelsen er senere blevet revideret og er nu af 1½ års varighed.
Sundhedsplejerskens funktionsområde i nutidens Danmark omfatter blandt andet vejled-
ning, individuel støtte og rådgivning til gravide, spæd- og småbørnsforældre, børn og unge
i den undervisningspligtige alder og deres forældre. For området gælder, at sygeplejersker,
der skal ansættes som sundhedsplejersker, alle skal have gennemført specialuddannelsen
(100 % - de mange). Dog kan Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde godkende, at opgaver,
der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske, jf. Sund-
hedslovens § 126, stk. 2.
28/4
Dimensionering: 100-120/år.
5.3.2. Anæstesi
I 1977 blev den første ensrettede nationale uddannelse for sygeplejersker, der arbejdede
med anæstesi, introduceret. Uddannelsen blev etableret, fordi der var lægemangel kombi-
neret med en kontinuerlig øgning af antallet af kirurgiske indgreb lige som kvaliteten af
sygeplejerskernes arbejde i området ikke levede op til standard pga. manglende teoretisk
uddannelse. Uddannelsen var oprindelig af to års varighed, men blev ved revision i 1996
forkortet til 1½ år forud gået af en obligatorisk introduktionsansættelse på ½ år. I 2017 blev
uddannelsen igen revideret. Det beskrives nu, at den kliniske og teoretiske uddannelse
finder sted under en 24. måneders fuldtidsansættelse. Uddannelsen er stadigvæk sva-
rende til 90 ECTS – altså svarende til 1½ års fuldtidsstudium. For området gælder, at sy-
geplejersker, der skal ansættes som anæstesisygeplejersker, (næsten) alle skal have gen-
nemført specialuddannelsen (100 % - de mange).
Dimensionering: ca. 80/år.
5.3.3. Infektionshygiejne
Specialuddannelsen i infektionshygiejne blev etableret i 1982 som reaktion på de omfat-
tende sygehusinfektioner. Varigheden af uddannelsen var 30 uger. For området gælder,
at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker skal have gennemført specialuddannel-
sen for på den måde at virke som faglige specialister på området og medvirke til at øge
den generelle kvalitet inden for håndtering af infektionshygiejnen (5-10 % - de få). Det skal
bemærkes, at den oprindelige uddannelse blev stoppet i 2013, hvor det blev besluttet at
afvikle Nordiska Högskolan i Folkhälsovetenskab (NHV) i Gøteborg, Sverige. Uddannelsen
havde siden 2007 været udbudt i et fælles nordisk samarbejde. Siden NHV’s lukning i 2013
har der pågået et løbende udredningsarbejde under Nordisk Ministerråd (NM) med henblik
på oprettelse af en fælles nordisk uddannelse i infektionshygiejne, idet problematikken
med at få et nationalt volumen i de enkelte lande, der er stort nok til at oprette et kontinu-
erligt uddannelsestilbud, stadig var aktuelt. I 2019 blev den ”nye” flerfaglige nordiske ud-
dannelse i infektionshygiejne etableret med støtte af NM. Uddannelsen afholdes af Göte-
borg Universitet (GU) og er åben for ansøgere fra de nordiske lande (Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige). Uddannelsen er primært målrettet sygeplejersker og læger, som
arbejder med infektionshygiejne, men andre med faglige infektionshygiejniske funktioner
kan også søge om optagelse.
I 2021 er det første hold på 20 uddannelsestagende blevet uddannet, hvoraf 14 er dan-
skere (95 % er sygeplejersker).
Dimensionering: ca. 20/hold.
5.3.4. Intensiv
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje blev etableret i 1996 med spe-
cielt henblik på at øge patientsikkerheden på området. Specialuddannelsen er af 1½ års
varighed sv.t. 90 ECTS forud gået af ½ års introduktionsansættelse. For området gælder,
29/4
at sygeplejersker, der skal ansættes som intensive sygeplejersker (næsten) alle skal have
gennemført specialuddannelsen (100 % - de mange).
Dimensionering: ca. 150/år.
5.3.5. Psykiatri
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje blev ligeledes etableret i 1996 med det formål
at løfte kvaliteten i den psykiatriske sygepleje samt sikre den nødvendige fastholdelse og
rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til området. Uddannelsen er af ét års varighed. For
området gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker skal have gennemført
specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige specialister i området
og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for håndtering af den psykiatriske syge-
pleje (5-10 % - de få). Uddannelsen er senest revideret i 2021, hvor den nye bekendtgø-
relse i psykiatri og børne-/ungdomspsykiatri trådte i kraft den 15. juni 2021. Uddannelsen
er fortsat berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men uddannel-
sen strækker sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal foregå i klinisk praksis og
skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer.
Dimensionering ca. 130/år
5.3.6. Kræft
I 2008 blev bekendtgørelsen om specialuddannelse i kræftsygepleje udsendt. Fokus for
uddannelsen er kræftpatienters forløb. Uddannelsens varighed er 1½ år sv.t. 60 ECTS.
For området gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker i kræftafdelingerne
skal have gennemført specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige
specialister i området og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for kræftsygeple-
jen (5-10 % - de få).
Dimensionering ca. 70-80/år.
5.3.7. Borgernær
Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje blev etableret i 2018. Uddannelsen er af 1 års
varighed sv.t. 60 ECTS. Baggrunden for den nye specialuddannelse var et behov for at
øge de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne, da et stærkere nært og sammen-
hængende sundhedsvæsen er en central del af løsningen på de udfordringer, som sund-
hedsvæsnet står over for nu og i fremtiden. I 2025 forventes der i Danmark at være 49 %
flere ældre over 74 år11, end der var i 2015. Samtidig skønnes det groft, at der i 2025 vil
være 60 % flere borgere diagnosticeret med de mest udbredte kroniske sygdomme12 sam-
menlignet med 2013. Derudover er der de seneste år sket en vækst i antallet af kontakter
til den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. Sideløbende med den demografiske udvik-
ling og stigning i antallet af patienter med multiple kroniske lidelser har man de seneste
mange år – ud fra hensynet til, at det skulle være mindre indgribende i den enkelte borgers
11
https://www.regioner.dk/media/11765/faktaark_flereaelre-uhi2.pdf
12
https://www.kl.dk/media/21998/udvikling-i-forekomsten-af-kronisk-sygdom-blandt-aeldre.pdf
30/4
hverdag - arbejdet hen imod, at patienterne – hvor det er klinisk meningsfuldt - i højere
grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant i dagtilbud uden hospitalsindlæggelse
eller i eget hjem eller nærmiljø. Dette er blandt andet for at frigøre kapacitet på hospitalerne
til at imødekomme et generelt øget behandlingspres kombineret med øget specialisering
på hospitalerne til gavn for borgere med behov for højt specialiseret indsats. For området
gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker i kommunerne skal have gen-
nemført specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige specialister i
området og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for den borgernære sygepleje
(5-10 % - de få).
Dimensionering ca. 100/år
Herudover har regionerne, almen praksis og kommunerne – som arbejdsgivere – en række
efteruddannelser for sygeplejersker, lige som der under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet findes en række efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker.
I bilag 2 findes uddybende beskrivelser af øvrige efter- og videreuddannelsesmuligheder
for sygeplejersker i Danmark samt hvilket ressort de hører under og deres finansiering.
5.4. Regionernes tværregionale uddannelse i akutsygepleje
Den nuværende uddannelse til akutsygeplejerske i regionerne er en tværregional uddan-
nelse, der skal medvirke til, at sygeplejerskerne i akutafdelinger/-modtagelser har rele-
vante kompetencer til at varetage patientbehandling på et højt niveau.
Regionernes nationale styregruppe for uddannelsen i akutsygepleje har været etableret og
forankret under Danske Regioner siden 2011, og består af henholdsvis en ledelsesrepræ-
sentant og en uddannelsesrepræsentant fra hver region.
Styregruppen har udviklet fem natio-
nale godkendte moduler. Alle modu-
lerne er opbygget med tre ugers teori
samt 360 timers klinisk uddannelse.
Der er etableret et tværregionalt cen-
sorkorps og alle teoretiske moduler af-
sluttes med en eksamen. Derudover
er der krav om klinisk eksamen på tre
af modulerne.
Modulerne er beskrevet i fælles ud-
dannelsesordninger, som løbende re-
videres og godkendes af styregrup-
pen. I dag berettiger tre moduler (ba-
sismodul, et fagmodul og afslutnings-
modul) til titlen Akutsygeplejerske.
Figur 1:
Oversigt over Den Nationale Akutuddannelse
Akutsygeplejerske
Basismodul
Fagmodul
Afslutningsmodul
31/4
Samarbejdet i styregruppen betyder, at regionerne i dag udbyder en ensartet faguddan-
nelse af høj kvalitet tværregionalt.
Uddannelsen kan løbende tilpasses behovet for kompetencer, så uddannelsen hele tiden
matcher behovet i akutmodtagelserne/regionerne. Beskrivelsen af den fællesregionale ud-
dannelse har taget afsæt i opgaver og funktioner i akutmodtagelserne.
Den tværregionale uddannelse i akutsygepleje er struktureret med moduler på tre niveauer
hhv. et basismodul, fagmoduler og afslutningsmodul. Den samlede varighed for modulerne
er 160, 5 timers teori og varigheden af de tre moduler i klinisk uddannelse svarer til 31
uger.
Basismodulet i akutsygepleje har til formål at kvalificere sygeplejersken til at kunne
identificere og intervenere i forhold til den akut kritisk syge patient samt kunne indgå
i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Modulet består af minimum 82 teorilektioner (Hvis
45 min. pr. lektion da 61,5 timers teori). Mindst 360 timers klinisk uddannelse svarende til
9,7 uger.
Fagmoduler er rettet mod sygeplejersker, der skal varetage særlige eller mere spe-
cialiserede funktioner, f.eks. behandlerfunktion. Eksempler på fagmoduler er Be-
handlermodul og Triage- og teammodul. Modulet består af minimum 62 teorilektioner
(Hvis 45 min. pr. lektion da 46,5 timers teori) og mindst 360 timers klinisk uddannelse sva-
rende til 9,7 uger.
Afslutningsmodulet handler om kompetencer i forhold til koordinering og faglig ud-
vikling i de akutte patientforløb og herunder de nødvendige kvalifikationer i forhold
til samarbejdet med eksterne samarbejdsparter, kvalitetssikring, ressourceudnyt-
telse, patientforløb og patientflow i akutafdelingerne. Modulet består af 70 teorilekti-
oner (Hvis 45 min. pr. lektion da 52,5 timers teori) og den kliniske uddannelse udgør mindst
360 timer i egen afdeling samt et udvekslingsophold på 70 timer på anden akutafdeling
eller relevante specialafdelinger – i alt 430 timer svarende til 11,6 uger.
De tre moduler svarer til i alt 160,5 timer teori ved 45 min. pr. lektion og klinisk uddannelse
i 31 uger.
Regionerne udbyder de enkelte moduler i henhold til den fællesregionale uddannelsesord-
ning. Regionerne har mulighed for at benytte moduler af uddannelsen, der udbydes i en
anden region, med henblik på at sikre effektiv udnyttelse af uddannelseskapaciteten. Dette
muliggør et øget samarbejde på tværs af regioner med henblik på at sikre større volumen
i forbindelse med udbud af de enkelte moduler. Dette gør sig specielt gældende i forbin-
delse udbud af meget fagspecifikke/smalle fagmoduler.
Hver enkelt region kan beslutte, om de teoretiske uddannelseselementer udbydes af regi-
onens egen kursusafdeling eller udbydes som diplommoduler på den lokale professions-
højskole.
32/4
Tabel 2 Sundhedsstyrelsens specialuddannelser
Uddannelse Udbyder af/
iværksætter af
uddannelsen
Varetagelse af
den kliniske del i
uddannelsen
Varetagelse af
den teoretiske
del i uddannel-
sen
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse
for sundhedsplejer-
sker
Professionshøj-
skolerne
Kommuner Professionshøj-
skoler:
VIA - University
College Aarhus
KP – Køben-
havns Professi-
onshøjskole
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse
for anæstesisygeple-
jersker
Regionerne Regionerne Professionshøj-
skole: UCN –
University Col-
lege Nordjylland
Regionerne: Syd-
danmark,
Midtjylland,
Sjælland, Hoved-
staden
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse
for intensivsygeple-
jersker
Regionerne Regionerne Professionshøj-
skole:
UCN – University
College Nordjyl-
land
Regionerne: Syd-
danmark,
Midtjylland,
Sjælland, Hoved-
staden
33/4
5.5. Finansiering
Udgifter til specialuddannelserne afholdes af arbejdsgiver.
Forskelligt fra de øvrige specialuddannelser for sygeplejersker finansieres den teoretiske
undervisning i specialuddannelsen til sundhedsplejerske af staten gennem taxametertil-
skud, ligesom uddannelsen (som den eneste) er SU-berettiget under teoriforløbet (1 år).
Den kliniske uddannelse (½ år) foregår under ansættelse i en kommune og den teoretiske
del varetages af professionshøjskolerne.
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse i
psykiatri og børne-
og ungdomspsykia-
trisk sygepleje
Regionerne i for-
pligtende samar-
bejde med ansæt-
tende myndighe-
der
Regioner, kommu-
ner og praktise-
rende læger
Regionerne
Specialuddannelse i
kræftsygepleje
Regionerne Regionerne Professionshøj-
skole: Køben-
havns Professi-
onshøjskole
Region Midtjyl-
land
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse i
borgernær sygepleje
Kommunerne og
almen praksis
iværksætter i
samarbejde med
regionerne
Regioner, praktise-
rende læger og
kommuner i samar-
bejde med Profes-
sionshøjskolerne
Professionshøj-
skoler:
UCL Erhvervs-
akademi og Pro-
fessionshøjskole
& UC SYD
UC Nordjylland
Københavns Pro-
fessionshøjskole
VIA University
College
Absalon
Sundhedsstyrelsens
specialuddannelse i
infektionshygiejne
Göteborg Univer-
sitet (Nordisk Mi-
nisterråd)
- Göteborg Uni-
versitet
34/4
Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. etablering af en speci-
aluddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje
I juni 2020 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, som skulle komme med oplæg
til, hvorledes en specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje skal udformes. Grun-
det Sundhedsstyrelsens prioritering af covid-19 pandemien blev arbejdsgruppen sat på
pause endnu inden det første møde var blevet afholdt. Sundhedsstyrelsen ønsker nu at
genoptage arbejdet.
Baggrund
Den danske sygehusstruktur har gennem de seneste knap 15 år gennemgået en omlæg-
ning, som betyder, at den akutte og specialiserede behandling samles på færre enheder.
I denne proces har regionerne etableret nye fælles akutmodtagelser, som skal modtage
de akut syge patienter. Den nye sygehusstruktur har indebåret en reduktion fra ca. 40
sygehuse med døgndækkende modtagelse af akutte patienter i 2007 til en struktur med
21 akutsygehuse med akutmodtagelser.
Der er en høj kompleksitet og et højt flow af patienter i akutmodtagelserne med mange
tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdsrelationer om den akutte patient, f.eks.
med øvrige hospitalsafdelinger, den præhospitale indsats, praktiserende læger og de kom-
munale akuttilbud. De akutte indlæggelser tegner sig for ca. 70 % af indlæggelserne på
regionernes sygehuse. I 2019 var der 1.833.901 akutte hospitalsforløb på danske hospita-
ler. Kompleksiteten på det akutte område forventes at stige bl.a. pga. den demografiske
udvikling og flere med multisygdom.
Den kommunale sygepleje er blevet styrket, bl.a. med kommunale akutfunktioner. Samar-
bejdet mellem regionale og kommunale akuttilbud forventes at udvikle sig væsentligt de
kommende år, hvorfor det bør sikres, at specialuddannelsen løbende kan tilpasses den
faglige udvikling på akutområdet.
Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være
sikker på, at den sygeplejerske, der modtager vedkommende, har de samme sygepleje-
faglige kvalifikationer på et relevant niveau. Etableringen af en ny national specialsygeple-
jerskeuddannelse i akutsygepleje vil derfor ligge i naturlig forlængelse dels af etablering af
det nye lægelige speciale i akutmedicin og dels af den organisatoriske ændring med nye
fælles akutmodtagelser på akuthospitalerne.
Bilagsfortegnelse
35/4
Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet et ønske om etablering af en national
specialuddannelse i akutsygepleje. Danske Regioner efterspørger en specialuddannelse,
der er tværfaglig, tværsektoriel og praksisnær.
Formål
Arbejdsgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen om etablering og indhold af en special-
sygeplejerskeuddannelse i akutsygepleje.
Proces og indhold
Arbejdsgruppen opgaver er at:
 beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som
en specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse
 vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagel-
ser forventes at kunne varetage
 vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer syge-
plejersken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau
 inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tvær-
sektorielle samarbejde på akutmodtagelserne
 inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmod-
tagelser
 beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og
hvordan det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling
på akutområdet
 beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for
akutsygepleje.
Arbejdet kan med fordel tage afsæt i regionernes erfaringer fra den tværregionale ud-
dannelse til akutsygeplejersker, ligesom erfaringer fra opbygningen af de andre special-
uddannelser for sygeplejersker kan indgå.
Organisering
Formandskab og Sekretariatsfunktion
Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand.
Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for arbejdet. Sekretariatet indkalder
til møder samt udarbejder dagsordener og referater.
Arbejdsgruppen vil kunne indhente bidrag fra eventuelle ressourcepersoner eller anden
faglig ekspertise ved behov.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammensættes af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-
gende organisationer:
Sundhedsministeriet (1)
36/4
Danske Regioner (1)
KL (3)
Region Syddanmark (1)
Region Nordjylland (1)
Region Midtjylland (1)
Region Hovedstaden (1)
Region Sjælland (1)
Dansk Sygeplejeråd (1)
Dansk Sygepleje Selskab - DASYS (1)
Dansk Selskab for Akutmedicin - DASEM (1)
Fagligt Selskab for Akutsygepleje – DAENA (2)
Professionshøjskolerne (1)
Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)
Arbejdsgruppen blev nedsat den 1. juni 2020, og den endelige afrapportering forventes
at ske på møde i Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddan-
nelse foråret 2022.
37/4
Bilag 2: Special-, efter og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker
Dette bilag beskriver sygeplejerskers aktuelle special-, efter- og videreuddannelsesmu-
ligheder i Danmark, hvilket ressort de hører under samt deres finansiering.
Helt overordnet forudsætter special-, efter- og videreuddannelse for sygeplejersker en
grunduddannelse til sygeplejerske. Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbache-
loruddannelse på 210 ECTS med en varighed på 3½ år. Den udbydes af professions-
højskolerne og hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort (UFM). Ud-
dannelsen veksler mellem teori og praktik (klinisk uddannelse) henholdsvis 120 ECTS
og 90 ECTS.
Efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplomniveau udbydes af professionshøjsko-
lerne, mens master- og kandidatuddannelser udbydes af universiteterne. Disse hører
ligeledes under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Specialuddannelserne for sygeplejersker hører under Sundhedsstyrelsen (SST). Dertil
har regionerne – som arbejdsgiver – en række efter- og videreuddannelser for sygeple-
jersker.
Desuden er kommunerne rekvirenter af efter- og videreuddannelse til sygeplejersker fra
professionshøjskolerne, hvilket både gælder de eksisterende diplomuddannelser såvel
som skræddersyede forløb til enkelte kommuner.
På diplomniveau (professionshøjskolerne) – (UFM)
Professionshøjskolerne udbyder efter- og videreuddannelse i form af længerevarende
kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb samt diplomuddannelser. Diplomuddan-
nelserne er, jf. den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring på niveau 6. En
diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som forudsætter en
gennemført videregående uddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring efter
endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som deltids- eller heltidsuddannelse og har om-
fang svarende til 60 ECTS.
Diplomuddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-
berettiget.
Sundhedsfaglige diplomuddannelser med relevans for sygeplejersker er eksempelvis
den sundhedsfaglige diplomuddannelse (SD), hvorunder der findes en række uddannel-
sesretninger: SD i borgernær sundhed, i sundhedsformidling og klinisk uddannelse i
sundhedsfremme og forebyggelse. Alle retninger giver mulighed for specialiseringer,
f.eks. inden for palliativ indsats, rehabilitering og kvalitetsudvikling.
38/4
Derudover findes der en række diplomuddannelser, som henvender sig til en tværfaglig
målgruppe, og som afhængig af sygeplejerskens behov for kompetenceudvikling ligele-
des kan være relevant eksempelvis ernæringsfaglig diplomuddannelse samt diplomud-
dannelserne i psykiatri og i ældrepleje eller den sociale diplomuddannelses uddannel-
sesretning i demens. Der er også diplomuddannelse i ledelse, som kan være relevant
for nogle sygeplejersker.
På master- og kandidatniveau (universiteterne) – (UFM)
Universiteterne udbyder efter- og videreuddannelse i form af master- og kandidatuddan-
nelser, der, jf. den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring er
på niveau 7.
Kandidatuddannelser finansieres af staten, og de studerende er SU-berettigede.
Eksempler på kandidatuddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:
Kandidat i sygepleje med linjerne Nursing Science og Advanced Practice Nursing
(cand.cur.), AU
Kandidat i klinisk sygepleje (cand.cur.), SDU
Den Sundhedsfaglig kandidat (cand.scient.san.), AU, KU og SDU
Klinisk videnskab og teknologi (cand.scient.), AAU
Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, SDU og AAU
Kandidat i sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, RUC
Kandidat i klinisk videnskab og teknologi (cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi),
AU
Master of Science in public health (MSc in public health), SDU
Kandidat i socialt arbejde, AU
Masteruddannelse kræver en gennemført videregående uddannelse (f.eks. professions-
bachelor i sygepleje, eller sygeplejerske med diplomuddannelse) og mindst to års rele-
vant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som heltids- og/eller
deltidsuddannelse normeret til 60 - 90 ECTS afhængig af varighed.
Masteruddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-
berettiget.
Eksempler på masteruddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:
Sundhedsfaglige
Master of public health (MPH), KU
39/4
Master i sundhedsfremme (MSF), RUC
Master i sundhedspædagogik (MSU), AU
Master i sundhedsantropologi (MSA), AU og KU i samarbejde
Master i klinisk sygepleje, AU
Master i Global Health, KU
Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU
Master i social integration, AU
Master i sundhedsinformatik, AAU
Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU
Master i rehabilitering, SDU
Master i evaluering, SDU
Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, AAU
Master i Neurorehabilitering, KU
Pædagogiske
Pædagogiske kandidatuddannelser:
generel pædagogik, KU, RUC, SDU, AAU
pædagogisk psykologi KU, AAU
pædagogisk sociologi, KU, AAU
Master i vejledning, AAU, Campus Emdrup
Master i voksenuddannelse, RUC
Master i sundhedspædagogik, AAU, Campus Emdrup
Master i professionsudvikling, DPU i samarbejde med KU
Ledelse
Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren, SDU
Master of Public Governance, CBS, KU, AU
Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement, SDU
Master i offentlig ledelse, AU, SDU
Master of Public Management, SDU
Master of Public Administration, AU
Desuden kan tilføjes, at der for sygeplejersker med en kandidatoverbygning yderligere
er mulighed for at gennemføre en Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse). Pr. marts 2017
er der i alt 167 sygeplejersker med en Ph.d.-grad, og ca. 60 Ph.d.-studerende sygeple-
jersker (opgjort september 2016).
40/4
Regionale uddannelser (Danske Regioner)
Regionernes udbud af efter- og videreuddannelse for sygeplejersker kan foregå i sam-
arbejde med professionshøjskolerne både inden for de eksisterende relevante diplom-
udbud, men der kan også være efter- og videreuddannelser, som en region og professi-
onshøjskole samarbejder om uden om de eksisterende diplomuddannelser f.eks. udbud
af Sundhedsstyrelsens specialuddannelser som førnævnte specialuddannelse i kræftsy-
gepleje.
Regionerne har også en række kurser og efter- og videreuddannelsestilbud, som de ud-
byder selvstændigt og uden for professionshøjskolernes diplomramme, og som vil være
forskelligt fra region til region.
Alle regioner udbyder akutuddannelse og en række af SSTs specialuddannelser. Desu-
den udbyder enkelte regioner specifikke efter-/videreuddannelser for sygeplejersker evt.
som tilbud for alle regioner.
Nedenstående oversigt viser eksempler på efteruddannelser for sygeplejersker udbudt i
de forskellige regioner. Listen er ikke udtømmende:
 Efteruddannelse for anæstesisygeplejersker
 Efteruddannelse for intensiv sygeplejersker
 Efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker
 Efteruddannelse i Kritiske og Komplekse patientforløb
 Efteruddannelse ifm. svært observationskrævende patienter
 Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker
 Akutuddannelse for sygeplejersker
 Efteruddannelse i perioperative patientforløb
 Nøglepersonuddannelsen i palliation
 Ekkouddannelse for sygeplejersker
 Uddannelse for skoperende sygeplejersker
 Uddannelse for gastroskoperende sygeplejersker
 PAM Triage - en Triageuddannelse for sygeplejersker, ansat på Psykiatrisk
Akutmodtagelse.
 Godt på vej i sygeplejen
 Såruddannelse
 Hygiejnekoordinatoruddannelse
Desuden udbydes der er række tværfaglige efteruddannelser, hvori sygeplejersker er en
del af målgruppen.
2 Særligt målrettede vaccinationsindsatser