SAU alm. del - svar på spm. 798 om, hvor stort merprovenuet for staten vil være som følge af praksisændringen vedrørende moms, som blev varslet af Skattestyrelsen ved udkast til styresignal af den 7. juli 2022, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 798 af 22. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
30. september 2022
J.nr.
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 798
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stort merprovenuet for staten vil være som følge af
praksisændringen vedrørende moms, som blev varslet af Skattestyrelsen ved udkast til sty-
resignal af den 7. juli 2022 jf. sagsnummer 21-1229043, herunder om muligt hvordan
merprovenuet fordeler sig på de forskellige aktiviteter, herunder fitness, personlig træ-
ning, dans m.v.
Svar
Den danske momsfritagelse af undervisning er baseret på det fælles EU-momsdirektiv,
hvilket forpligter Danmark til at sikre, at den danske momslovgivning er i overensstem-
melse med både EU-lovgivningen og EU-Domstolens praksis.
Skattestyrelsen har på baggrund af tre domme afsagt af EU-Domstolen for nylig sendt et
udkast til et styresignal i høring, som lægger op til en ændring af den administrative prak-
sis og fortolkning af momsfritagelsen for undervisning. Det er Skattestyrelsens vurdering,
at det er nødvendigt at ændre den gældende danske administrative praksis for undervis-
ning, som i dag bl.a. fritager undervisning i legemsøvelser. Der er derfor ikke blot tale om
en mulighed for at lægge moms på visse former for undervisning, men en forpligtelse til
at følge og overholde den til enhver tid gældende EU-lovgivning og praksis.
Som det fremgår af svaret på SAU alm. del – spm. 774 (2021-22), hvor der specifikt er
spurgt til de økonomiske konsekvenser for motion i fitnesscentre, er det med usikkerhed
skønnet, at det umiddelbare provenu fra moms på fitness-undervisning vil udgøre 190
mio. kr. (2023-niveau), mens provenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre 140
mio. kr. (2023-niveau). Det foreliggende datagrundlag vedrørende de enkeltstående aktivi-
teter inden for fitness-branchen vurderes utilstrækkeligt til at opdele provenuskønnet på
enkelte aktiviteter inden for fitness-branchen, herunder fx personlig træning ift. holdtræ-
ning. Skønnet er foretaget med fokus på undervisning indenfor fitnessbranchen, men der
kan også være anden kommerciel undervisning i legemsøvelser eller andre former for un-
dervisning, der kan blive omfattet af moms som følge af styresignalet.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 774 af 8. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
28. september 2022
J.nr. 2022 - 12126
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 774
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 798
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvis motion i fitnesscentre ikke fremover friholdes for momspligt, vil ministeren da op-
lyse, hvilke økonomiske konsekvenser dette vil få for de berørte udbydere og dermed for
personer, der dyrker fitness i fitnesscentre?
Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af SAU alm. del – samråds-
spørgsmål X og Y.
Svar
Skattestyrelsen har på baggrund af nogle domme afsagt af EU-Domstolen for nylig sendt
et udkast til et styresignal i høring, som lægger op til en ændring af den administrative
praksis og fortolkning af momsfritagelsen for undervisning. Det er Skattestyrelsens vur-
dering, at det er nødvendigt at ændre den gældende danske administrative praksis, som
bl.a. fritager undervisning i legemsøvelser.
Moms på legemsøvelser forventes at føre til højere forbrugerpriser på fitness-abonne-
menter der inkluderer sådan undervisning. Det skal dog bemærkes, at der allerede i dag
opkræves moms på anden træning i fitnesscentrene end undervisning i legemsøvelser.
Der er derfor ikke tale om, at et abonnement, der giver adgang til både holdundervisning
og selvstændig træning, er fuldt momsfritaget i dag.
Desuden bemærkes, at når der er moms på fitness-undervisning, vil der samtidig være fra-
drag for såkaldt købsmoms, dvs. moms på indkøb mv., der medgår til at frembringe ydel-
sen. Samtidig skal der ikke længere betales lønsumsafgift. I dag betales en lønsumsafgift
på 4,12 pct. af lønsummen fra fitness-undervisning.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at det umiddelbare provenu fra moms på fitness-
undervisning vil udgøre 190 mio. kr. (2023-niveau). Heri er indregnet fradrag for købs-
moms og modregnet hidtidig betaling af lønsumsafgift. Provenuet efter tilbageløb og ad-
færd skønnes at udgøre 140 mio. kr. (2023-niveau), jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenu fra moms på fitness-undervisning
2023-niveau 2023 2024 2025 Varigt
Umiddelbart provenu 190 190 190 190
Provenu efter tilbageløb 150 150 150 150
Provenu efter tilbageløb og adfærd 140 140 140 140
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Skønnet er foretaget med fokus på undervisning inden for fitness branchen, men
der kan også være anden kommerciel undervisning i legemsøvelser, der kan være omfattet af moms. Det er beregningstek-
nisk antaget, at styresignalet træder i kraft fra 1. januar 2023, da ikrafttrædelsestidspunktet på nuværende tidspunkt er
uvist. Det er lagt til grund, at momsen overvæltes i forbrugerpriserne. Det er beregningsteknisk antaget, at de momspligtige
køb forbundet med fitness-undervisning udgør 50 pct. af den skønnede omsætning fra fitness-undervisning (fraregnet løn-
sumsafgift og købsmoms), hvor skønnet for omsætningen er forbundet med stor usikkerhed. Der er indregnet arbejdsud-
budsvirkning svarende til en selvfinansieringsgrad på 4 pct.
Side 3 af 3
Det forventes, at moms på fitness-undervisning vil føre til højere forbrugerpriser på fit-
ness-abonnementer, jf. ovenfor. Prisstigningen forventes alt andet lige at reducere efter-
spørgslen efter fitness-abonnementer. Denne adfærdsvirkning vurderes dog ikke at have
nævneværdig betydning for de provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes, at den spa-
rede forbrugerudgift fra et reduceret forbrug af fitness-undervisning må påregnes anvendt
på andet forbrug, som vil indebære omtrent tilsvarende moms- og afgiftsprovenu som
den moms, der ellers ville være blevet betalt fra forbrug af fitness-undervisning.
På denne baggrund har Skatteministeriet ikke konkret skønnet over størrelsen af den af-
ledte nedgang i forbrug af fitness og det eventuelt afledte kundetab for udbydere af fit-
ness-undervisning, ligesom det samtidig bemærkes, at et skøn herfor vil være forbundet
med usikkerhed.
Det er almindelig kutyme, at der ikke anvises eller disponeres finansiering i forbindelse
med praksisændringer. Praksisændringer, som udmeldes i styresignaler som følge af fx
EU-domme, kan dog have konsekvenser for indtægterne på finansloven, og disse vil alt
andet lige komme til at indgå i det økonomiske råderum på linje med ændringer i andre
forhold, som påvirker råderummet.
Der henvises i øvrigt til svaret på SAU alm. del – spm. 770 (2021-22).