Notat om det 68. møde i den Internationale Hvalfangstkommission den 13.–21. oktober 2022
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 47)
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Bilag 47)
Aktører:
Folketinget. MOF, GRU, FÆU - notat vedr. IWC
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/bilag/47/2630466.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Grønlandsudvalg og Færøudvalg 1448 København K Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 1 2022 – 8481 ANA 29. september 2022 Til Miljø- og Fødevareudvalgets, Grønlandsudvalgets og Færøudvalgets orientering fremsendes hermed kopi af Udenrigsministeriets notat om det 68. møde i den Internationale Hvalfangstkommission 13.-21. oktober 2022. Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt FÆU Alm.del - Bilag 47 Færøudvalget 2021-22
Bilag 1. Orientering til FT om IWC68
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fæu/bilag/47/2630467.pdf
Udenrigsministeriet 29. september 2022 ORIENTERING TIL FOLKETINGETS MILJØUDVALG, GRØNLANDSUDVALG OG FÆRØUDVALG 68. møde i den Internationale Hvalfangstkommission 13. – 21. oktober 2022 Introduktion Det har hidtil været kutyme, at instruktionen til brug for Kongerigets deltagelse i IWC-møder forelægges mundtligt af udenrigsministeren i et samråd med Folketingets miljøudvalg med deltagelse af Grønlandsudvalget og Færøudvalget. Det skete senest forud for IWC-mødet i 2018, hvor Grønland skulle have fornyet sine kvoter for fangst af store hvaler. Eftersom IWC68 vil have fokus på budget- og organisationsforhold og ikke skal forhandle kvoter på store hvaler til Grønland gives i stedet denne skriftlige orientering om dagsordenen for det forestående møde. Dagsorden for IWC68 Der afholdes kommissionsmøde (IWC68) i den Internationale Hvalfangstskommission i Slovenien den 13.-21. oktober 2022. Det vil blive det første kommissionsmøde siden 2018, idet mødet i 2020 måtte aflyses pga. COVID-19. Siden 2018 har kommissionen således alene mødtes virtuelt med henblik på at vedtage årlige budgetter. I henhold til IWC’s forretningsorden er det endelige forslag til dagsorden for IWC-mødet modtaget den 18. august 2022. Dagsordensforslaget har et overvejende fokus på organisationsforhold og IWC’s budgetmæssige udfordringer. Der har siden Japans udtræden af kommissionen i 2018 (og dermed betydelige tab af indtægter) været vanskeligt at få balance i budgettet. Hertil kommer manglende indbetaling af medlemsstatskontingenter fra ca. halvdelen af medlemmerne i 2021 og 2022. Aktuelt er der således kontingentudeståender på ca. GBP 500.000 (ca. DKK 4,5 mio.) for perioden 2016-2021 og ca. GBP 500.000 (ca. DKK 4,5 mio.) for 2022. Dette udgør en betydelig udfordring i forhold til afholdelsen af IWC-sekretariatets løbende omkostninger og finansieringen af kommissionen besluttede aktiviteter, herunder dele af forsknings- og analyseopgaverne. Ifølge vedtægterne vil manglende betaling af kontingent fra et medlemsland indebære, at det pågældende land vil miste sin stemmeret til plenarforsamlingens afstemninger. En lang række medlemslande har på grund af COVID-19 haft udfordringer med at betale deres kontingenter. På denne baggrund har IWC nedsat en arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde et forslag til ekstraordinære afstemningsregler for IWC68. De midlertidige regler vil indebære, at de medlemsstater, som pga. COVID-19 ikke har haft mulighed for at betale kontingent, bevarer deres stemmeret. Forslaget til disse regler vil blive drøftet og forventeligt vedtaget som første punkt på dagsordenen for at sikre plenarforsamlingens beslutningsdygtighed. Offentligt FÆU Alm.del - Bilag 47 Færøudvalget 2021-22 Hovedfokus på IWC68 vil være organisationens budget, herunder et forslag til budgetreform og tilpasning i organisationens indtægter og udgifter. I forhold til budgetterne for de kommende år lægges der op til, at man drøfter tre tilgange til at bringe balance i budgetterne for 2023 og 2024. Den første tilgang vil have fokus på at reducere udgifterne, så de matcher de nuværende kontingentbidrag. Den anden tilgang udgøres af en kombination af reduktion i udgifterne og forhøjede kontingenter. Den tredje tilgang tager udgangspunkt i en forhøjelse af kontingenterne, så de kommer til at matche det nuværende udgiftsniveau. Fra Kongerigets side forventer man, at kunne støtte en eventuel kontingentforhøjelse i den størrelsesorden, som pt. synes at være på tale. På dagsordenen for IWC68 vil der som ved tidligere plenarforsamlinger være præsentationer fra IWC’s komiteer og arbejdsgrupper, herunder videnskabskomiteen, finans- og administrationskomiteen og arbejdsgruppen om organisatoriske reformer. Plenarforsamlingen vil i den forbindelse skulle godkende rapporter herfra, drøfte en række anbefalinger og behandle et antal projektforslag, herunder iværksættelsen af en ”Survey of Indigenous and Human Rights Instruments”, som blev vedtaget under IWC67. IWC68 vil desuden skulle behandle og træffe beslutning om tre forslag til ikke-bindende resolutioner. Fra EU-kredsens side er der fremsat et koordineret resolutionsforslag om plastikforurening af havene. Herudover foreligger to resolutionsforslag om fødevaresikkerhed og implementering af et bevarings- og forvaltningsprogram for hvalbestande, som på sigt har til formål at løfte moratoriet og udvikle hvalindustrien. Endelig genfremsættes et medlemsforslag om schedule-ændring vedr. etablering af et South Atlantic Whale Sanctuary. Der skal på plenarmødet vælges et nyt formandskab i IWC, hvor der er en vis kutyme for, at den siddende næstformand overtager formandsposten. Der skal derfor vælges en ny næstformand på en måde, som sikrer det fornødne hensyn til balancen i IWC’s fronter mellem nationer for og imod hvalfangst. Kongerigets delegation ved IWC68 Kongeriget vil være repræsenteret ved Kongerigets hvalfangstkommissær (som er delegationsleder), Miljøministeriet samt Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre. Som noget nyt deltager Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland KNAPK som fast observatør i stedet for at være del af den grønlandske delegation. Udenrigsministeriet