KIU alm. del - svar på spm. 78 om kommentar til henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv., fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 29. august 2022 (KIU alm. del – spørgsmål 78)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 23. august 2022 fra Frikirkenet
vedr. kontrol med trossamfund mv., jf. KIU alm. del - bilag 40?”
Svar:
FrikirkeNet har i henvendelsen og de tilhørende bilag (KIU alm. del – bilag 40)
fremsendt en række betragtninger på tværs af ministerområder forud for, at
foreningen skulle have foretræde for Kirkeudvalget.
I henvendelsen peges på en række spørgsmål dels på mit ressortområde som
kirkeminister dels på en række andre ministerområder. Kirkeministeriet har
derfor indhentet svarbidrag fra en række andre ministerier. Jeg vil indlednings-
vis kommentere de spørgsmål, der vedrører Kirkeministeriets ressort.
Trossamfundsloven
Den 1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattende udvalgsarbejde med inddra-
gelse af eksperter og repræsentanter for andre trossamfund og blev vedtaget i
Folketinget med et meget bredt flertal.
Trossamfundsloven regulerer primært en række grundlæggende forhold ved-
rørende anerkendte trossamfund, herunder hvad der konstituerer et trossam-
fund, og hvor mange medlemmer der kræves for at opnå anerkendelse. Tros-
samfundsloven omfatter omvendt ikke krav om fx registrering eller tilsyn med
ikke anerkendte trossamfund.
Med trossamfundsloven blev der indført en række pligter for de anerkendte
trossamfund. Anerkendelse giver således trossamfundet pligt til at offentlig-
gøre en række oplysninger om trossamfundenes organisation, trosgrundlag og
økonomi, herunder donationer mv. i Trossamfundsregistret. Kirkeministeriet
fører tilsyn med trossamfundenes overholdelse af oplysningspligten.
Jeg er overordnet set enig med FrikirkeNet i, at der løbende bør være en op-
mærksomhed på ikke at pålægge anerkendte trossamfund unødvendige bu-
reaukratiske byrder, samtidig med at vi fastholder kravet om åbenhed og gen-
nemsigtighed om de anerkendte trossamfunds organisatoriske forhold og øko-
nomi.
Trossamfundsloven indeholder i § 25 en bestemmelse om, at loven i folketings-
samlingen 2022-23 skal revideres.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 244069
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. september 2022
Folketingets Kirkeudvalg
Lov@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 78
Kirkeudvalget 2021-22
Akt nr.:
Side 2
Som led i forberedelsen af denne revision har jeg den 5. september 2022 ud-
sendt et notat om erfaringsbaserede forslag til revision af Trossamfundsloven
til høring hos alle anerkendte trossamfund og menighed og de organisationer,
der repræsenterer trossamfundene.
Notatet er omdelt til Kirkeudvalget på KIU alm. del – bilag 44.
Notatet adresserer på forskellig vis de spørgsmål, som Frikirkenet omtaler i
forhold til trossamfundsloven.
For så vidt angår spørgsmålet om donationer er det korrekt – som det også
fremgår af Rigsrevisionens beretning til Folketinget om Kirkeministeriets for-
valtning af Trossamfundsregistret (17/2021) – at mange trossamfund har fejl
og mangler i årsregnskaberne og i donationsoplysningerne.
Jeg mener dog ikke, at svaret på problemerne med mange fejl og mangler i do-
nationsoplysningerne er en lempelse af selve donationsdefinitionen, sådan at
trossamfundene fritages for at specificere fradragsberettigede gaver og lø-
bende ydelser som foreslået af FrikirkeNet.
Jeg minder i den forbindelse om, at formålet med kravet om specifikation af do-
nationer netop var et ønske om at få kendskab til, i hvilket omfang trossamfun-
dene modtager donationer og fra hvem. Hvis donationen på over 20.000 kr. gi-
ves af en enkeltperson, skal den som bekendt markeres med ”anonym”.
For at lette trossamfundenes arbejde med specifikationen af donationerne fo-
reslår Kirkeministeriet i pkt. 4.3. i ovennævnte Notat om erfaringsbaserede for-
slag til revision af Trossamfundsloven, at der indføres et nyt krav til trossam-
fund og menigheder om brug af en elektronisk løsning ved indberetning af do-
nationsoplysninger til Trossamfundsregistret.
Jeg er klar over, at forslaget vil betyde, at indberetning af oplysninger om dona-
tioner fremover vil være omfattet af formkrav, og at der dermed ikke vil være
valgfrihed i forhold til, om oplysningerne synliggøres i årsregnskabet eller i et
særskilt bilag.
Forslaget har imidlertid til formål at reducere den høje fejlrate ved indberet-
ning af oplysninger om donationer og vil desuden lette trossamfundenes admi-
nistrative byrder ved, at det bliver mere gennemskueligt, hvilke informationer
der skal indberettes og hvordan.
Som det fremgår af pkt. 4.5. i ovennævnte Notat om erfaringsbaserede forslag
til revision af Trossamfundsloven, foreslår Kirkeministeriet, at fristen for indbe-
retning af årsregnskaber og medlemstal forlænges fra 5 til 8 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Dette forslag imødekommer FrikirkeNets ønske om,
at regnskabet – hvis regnskabsåret følger kalenderåret – kan godkendes på
trossamfundenes generalforsamlinger om sommeren i forbindelse med natio-
nale konferencer.
I forhold til kursus i familieret, frihed og folkestyre foreslår Kirkeministeriet i
pkt. 5.4 i ovennævnte Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af Tros-
samfundsloven, at kravet om et obligatorisk to-dages kursus fastholdes.
Jeg finder det vigtigt, at forkyndere, der får en offentlig bemyndigelse til at fore-
tage vielser, har et grundlæggende kendskab ikke blot til reglerne om vielse
Akt nr.:
Side 3
men også til familieretlige emner som fx ægtefællers formueforhold, forældre-
myndighed, skilsmisse mv., ligesom de bør have et grundlæggende kendskab til
de grundlæggende frihedsrettigheder i vores demokrati.
Jeg mener derfor, der er behov for en forholdsvis stram dispensationspraksis
som hidtil.
Koda og Copydan:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt henvendelsen for Kulturministeriet. Jeg
kan som kulturminister oplyse følgende om Koda og Copydan:
Spørgsmålet forstås således, at der spørges ind til, hvorvidt undtagelsen i
ophavsretslovens § 21 kan udvides til at gælde andre kirkelige arrangemen-
ter end gudstjenester samt, om trossamfund under en vis størrelse kan frita-
ges for at betale afgifter til Koda og Copydan.
Undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 2, fritager kir-
ker for betaling af vederlag til Koda for offentlig fremførelse af musik ved
gudstjenester. Undtagelsen betyder, at man bl.a. kan synge salmer og sange
ved gudstjenester uden, at ophavsmændene har krav på betaling herfor. Ud-
trykket ”gudstjeneste” omfatter ikke alene religionsudøvelse inden for Fol-
kekirken men også i andre trossamfund, hvor der i en tilsvarende organise-
ret form sker religiøse handlinger i overensstemmelse med trossamfundets
ritualer.
Som det korrekt fremdrages i spørgsmålet, så er andre kirkelige arrange-
menter end gudstjenester ikke omfattet af undtagelsen i ophavsretslovens §
21, stk. 1, nr. 2. Andre former for kirkelige møder og samvær kan dog i
mange tilfælde høre under undtagelsen i lovens § 21, stk. 1, nr. 1, hvis ikke
fremførelsen af værket, f.eks. musikken, er det væsentlige ved arrangemen-
tet. Kirkekoncerter, musikgudstjenester o. lign. er ikke omfattet af undtagel-
serne i § 21, da musikken vil være væsentlig ved denne type arrangementer.
Derfor skal der ved sådanne arrangementer indgås aftale med rettighedsha-
verne. Et trossamfunds størrelse er altså ikke afgørende for, om dets aktivi-
teter er omfattet af undtagelsen i ophavsretslovens § 21, men det er der-
imod karakteren af de aktiviteter og arrangementer som afholdes.
Jeg ser ikke et aktuelt behov for en udvidelse af undtagelsesbestemmelsen i
ophavsretslovens § 21, da den allerede omfatter en del flere kirkelige møder
end gudstjenester og dermed giver trossamfund mulighed for at anvende
ophavsretligt beskyttet musik ved de religiøse handlinger, hvor fremførel-
sen af musikken ikke er væsentlig for mødet. Hvis musikken er det væsent-
ligste ved mødet, forekommer det også rimeligt, at rettighedshaverne mod-
tager en rimelig betaling. Dertil kommer, at ophavsretslovens § 21 har hjem-
mel i et EU-direktiv, og der er begrænsninger for, hvor bred en undtagelse,
der kan indføres i national ret.
Undtagelserne udgør en indskrænkning i rettighedshavernes eneret til at
råde over deres værker, og undtagelserne giver dermed kirker og andre
trossamfund en lempeligere adgang til brug af bl.a. musikværker. Der er på
nuværende tidspunkt en god balance i lovgivningen, hvor der både tages
Akt nr.:
Side 4
hensyn til religiøse handlinger og traditioner og rettighedshaverne til musik
og andre ophavsretligt beskyttede værker.
Det kan oplyses, at der tidligere har været indgået en aftale mellem Lands-
foreningen af Menighedsråd og Koda om en abonnementsordning for me-
nighedsrådene i forhold til brug af musik, der ikke er omfattet af undtagel-
sesbestemmelsen. Aftalen lettede det administrative arbejde for de kirker,
som har indgået en abonnementsaftale med Koda.
Jeg vil afslutningsvis også gøre opmærksom på, at jeg som kulturminister
har igangsat en bred indsats for at lempe foreningslivets bureaukratiske
byrder og derved gøre det lettere at være frivillig. På baggrund af en kort-
lægning af byrder vil Kulturministeriet nu gå i dialog med foreningslivets or-
ganisationer, KL og relevante ministerier med henblik på at lempe byrder
for foreningslivet.
Hvidvask og banker:
Til brug for besvarelsen har jeg forelagt henvendelsen for Erhvervsministeriet,
som har indhentet følgende udtalelse fra Finanstilsynet vedrørende spørgsmå-
let om hvidvask og banker:
Formålet med hvidvaskloven er at forebygge hvidvask og finansiering af ter-
rorisme ved, at de forpligtede virksomheder, herunder bankerne, kender
deres kunder. Bankerne er i den forbindelse underlagt en række krav om
bl.a. at gennemføre kundekendskabsprocedurer på deres kunder. Det gæl-
der også, selv om kunden er en kirke eller mindre frivillig forening.
Bankerne skal gennemføre kundekendskabsprocedurer ud fra en risikovur-
dering af kunden. Hvis bankerne vurderer, at et kundeforhold indebærer en
lav risiko for hvidvask og terrorfinansiering, kan bankerne gennemføre lem-
pede kundekendskabsprocedurer og derved bede om færre oplysninger fra
kunden.
Hvis foreningen imidlertid foretager transaktioner til højrisikotredjelande,
er dette en faktor der kendetegner en potentielt øget risiko, hvorfor banken
skal vurdere, om de skal foretage skærpede kundekendskabsprocedurer.
Det gælder også, selvom transaktionen sker i forbindelse med velgørende
formål som f.eks. udviklingsprojekter. Det følger direkte af hvidvaskloven og
de bagvedliggende EU-direktiver.
Hvidvaskloven indeholder ikke et forbud mod at have foreninger som kun-
der eller mod at foretage transaktioner til højrisikotredjelande. Bankerne
skal dog som nævnt foretage de nødvendige kundekendskabsprocedurer
mv. i den sammenhæng.
For at klæde bankerne og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven
godt på til denne opgave har Finanstilsynet udgivet en omfattende vejled-
ning til hvidvaskloven. Vejledningen gennemgår nøje de krav, der er i hvid-
vaskloven.
Derudover har Finanstilsynet, PET og Hvidvasksekretariatet sammen udar-
bejdet et udkast til en vejledning med en model for risikoklassificering af
Akt nr.:
Side 5
foreninger. Vejledningen har til formål at supplere virksomhedernes risiko-
vurdering af deres foreningskunder, så flere foreninger vil opleve, at de of-
tere kan kategoriseres som lavrisiko. Det er forventningen, at når en for-
ening kategoriseres som lavrisiko, vil både virksomhed og forening opleve
at skulle bruge færre ressourcer på bl.a. at indhente oplysninger. Det forven-
tes, at vejledningen udstedes her til efteråret.
Opholdstilladelse til religiøse forkyndere og invitation af kirkelige gæster
fra tredjeverdenslande til konferencer:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet svarbidrag fra Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, der i forhold til FrikirkeNets bemærkninger om, at proces-
sen for opholdstilladelse for religiøse forkyndere er langvarig og dyr, oplyser:
Gebyret for indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 f er omkostningsbestemt.
Såfremt en udlænding ønsker at forlænge sit ophold efter bestemmelsen, er
det en betingelse, at den pågældende består en prøve i dansk og danske
samfundsforhold (forlængelsesprøven), og et kursus i dansk familieret, fri-
hed og folkestyre. Også gebyrerne for disse er omkostningsbestemte.
Det er regeringens opfattelse, at det er rimeligt, at udenlandske forkyndere
og de inviterende trossamfund selv afholder udgifter, som er forbundet her-
med. Der er på den baggrund ikke umiddelbart planer om at ændre på ge-
byrstrukturen på sagsområdet.
I forhold til FrikirkeNets bemærkninger om invitation af kirkelige gæster fra
tredjeverdenslande til konferencer har udlændinge- og integrationsministeren
yderligere oplyst:
Udlændinge- og Integrationsministeriet er gennem dialog med Danske Kir-
kers Råd bekendt med, at der er et ønske om at fritage gæsteforkyndere mv.
for arbejdstilladelse, når de pågældende på et besøg i Danmark ønsker at af-
holde en prædiken eller lignende.
Udlændinge- og integrationsministeren har ikke fundet anledning til at æn-
dre de gældende regler, da regeringen ønsker klare krav til udenlandske re-
ligiøse forkyndere, der ønsker at komme til Danmark og prædike – uanset
religion.
Udlændinge, som i enkeltstående tilfælde vil afholde fx en gæsteprædiken,
skal således fortsat søge om opholds- og arbejdstilladelse.
Indsamlingsloven:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet svarbidrag fra Justitsministeriet, der
oplyser:
Indsamlingsloven finder anvendelse på indsamlinger, hvorved forstås en-
hver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål, jf. lo-
vens § 1, stk. 1.
Akt nr.:
Side 6
Indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester el-
ler møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearran-
gør, er imidlertid undtaget lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 2, stk. 1,
nr. 3. Bestemmelsens afgrænsning til alene at angå indendørs gudstjenester
og møder skyldes, at det ellers kan være vanskeligt at afgrænse mødedelta-
gerne, jf. betænkning 1532/2012 om indsamlinger, s. 26.
Indsamlinger omfattet af loven kan først iværksættes, når Indsamlingsnæv-
net har givet tilladelse til indsamlingen, jf. lovens § 3, stk. 1. Indsamleren
skal anføre formålet med indsamlingen i ansøgningen om tilladelse.
Organisationer, der har eksisteret i mindst 3 år, og som er godkendt efter
ligningsloven som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved
indkomstopgørelsen, kan meddeles tilladelse for 3 år ad gangen til at fore-
tage indsamlinger, jf. lovens § 4, stk. 1. Organisationen kan herefter iværk-
sætte indsamlinger uden Indsamlingsnævnets tilladelse.
Der skal i forbindelse med ansøgning om tilladelse efter lovens §§ 3 og 4 be-
tales et gebyr, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2. Gebyret for en 1-årig tilladelse
efter lovens § 3 er 1.100 kr., mens gebyret for en 3-årig tilladelse efter lo-
vens § 4 er 10.400 kr.
Gebyret er indført med henblik på at finansiere en del af omkostningerne til
Indsamlingsnævnet og dets sekretariat, og idet udvalget om revision af reg-
lerne om offentlige indsamlinger fandt, at indsamlingsorganisationerne
burde bære en del af omkostningerne, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L
142 som fremsat, s. 29.
Justitsministeriet finder, at indsamlingslovens regler er udtryk for en hen-
sigtsmæssig afvejning af hensynet til, at der skal være vide muligheder for at
samle ind til velgørende formål, over for hensynet til åbenhed, gennemsig-
tighed og til, at bidragsyderne kan have tillid til, at de indsamlede midler an-
vendes til det angivne formål.
Jeg henholder mig til ressortministeriernes svarbidrag.
Ane Halsboe-Jørgensen
/Lena Bhakti Marcussen Petersen