EPI alm. del - svar på spm. 220 om SSI's ændrede strategi efter tre nordjyske minkfarme var konstateret smittet og aflivet, fra sundhedsministeren

Folketingets Epidemiudvalg har den 22. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 220
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 220:
”Vil ministeren indhente Statens Serum Instituts svar på følgende spørgsmål?
Efter at de første tre nordjyske minkfarme var konstateret smittet og aflivet
ændrede SSI strategi.
– Hvorfor var det ikke nødvendigt også at slå Farm 4 ved Hjørring ned?
– Flere farme i Nordjylland blev efterfølgende også smittet uden at blive slået ned –
hvorfor ikke?
– Hvilken betydning for den samlede humansmitte i Nordjylland, vurderer SSI, at de
omtalte farme har haft?
– Har SSI ændret holdning i forhold til, at Farm 4 og efterfølgende smittede farme
ikke blev slået ned?
– Hvad vurderer SSI har haft størst indflydelse på spredningen af covid-19 i Nordjyl-
land? De store minkbesætninger eller de forholdsvis få minkavlere/ansatte?”
Svar:
Spørgsmålet indeholder fem konkrete spørgsmål til Statens Serum Institut. Til besva-
relse af spørgsmålene er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som jeg kan
henholde mig til.
Statens Serum Institut oplyser følgende for hver af de fem spørgsmål:
”Ad spørgsmål 1: Hvorfor var det ikke nødvendigt også at slå Farm 4 ved Hjørring
ned?
SSI’s rolle i relation til den konstaterede smitte mellem mink og mennesker i andet
halvår af 2020 var, at levere sundhedsfaglig rådgivning til Sundhedsministeriet inden
for SSI’s arbejdsområde, bl.a. i form af data fra smitteovervågningen, beskrivelse af
udbrud, rådgivning vedr. infektionshygiejne, risikovurderinger mv. Herudover har SSI,
som en del af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), via til Miljø- og Fødevaremini-
steriet og Fødevarestyrelsen, også bidraget med rådgivningen på det veterinære om-
råde ud fra en ”One Health” tilgang. SSI’s faglige rådgivning har sammen med andre
myndigheders rådgivning inden og uden for SUM efterfølgende indgået i regeringens
beslutningsprocesser.
SSI har ikke rådgivet specifikt ift. aflivning af smittede mink på farm 4 eller på efterføl-
gende smittede farme. For yderlige spørgsmål vedrørende håndtering af minksmitte
samt beslutning om aflivning henvises til Fødevareministeriet.
Folketingets Epidemiudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-09-2022
Enhed: PEM
Sagsbeh.: DEPAMHL
Sagsnr.: 2208948
Dok. nr.: 2412396
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 220
Epidemiudvalget 2021-22
Side 2
Ad spørgsmål 2: Flere farme i Nordjylland blev efterfølgende også smittet uden at
blive slået ned – hvorfor ikke?
Der henvises til svar på spørgsmål 1 ovenfor.
Ad spørgsmål 3: Hvilken betydning for den samlede humansmitte i Nordjylland, vur-
derer SSI, at de omtalte farme har haft?
Det er SSI’s vurdering, at smittede minkbesætninger havde en stor betydning for
samlede humansmitte i Nordjylland i perioden fra juni 2020 til november 2020, sær-
ligt i ugerne 41-43, hvor minkvarianten udgjorde cirka halvdelen af de sekventerede
prøver i regionen.
SSI kunne i 2020 konstatere en tæt geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem
forekomsten af COVID-19 i minkbesætninger og i befolkningen i de mest berørte om-
råder. Fra august 2020 til november 2020 var smitten med andre varianter stigende i
hele samfundet, også i Nordjylland. På trods af dette udgjorde minkvariantlinjen
B.1.1.298 en stadigt stigende procentvis andel af tilfældene henover sensommer og
efterår. Dette indikerede, at de smittede minkbesætninger var mere effektive til at
sprede smitte i lokalområdet end andre lokale smittekilder
For at beskytte både mennesker og dyr mod COVID-19 blev der i juli 2020 iværksat en
række tiltag på minkfarmene. Hver minkavler fik blandt andet pligt til at udarbejde
detaljerede planer for smittebeskyttelse, herunder procedurer for hygiejne og brug af
værnemidler. På trods af disse tiltag steg antallet af smittede minkbesætninger i Re-
gion Nordjylland gradvist fra august til og med oktober 2020.
De smittede farmes betydning for humansmitten i området, kan ses i antallet af
fundne minkvarianter hos personer i takt med at nedslagningerne blev gennemført.
Minkvarianter af SARS-CoV-2 udgjorde i uge 47 2020 cirka 20-25% af al smitte med
SARS-CoV-2 hos personer i Region Nordjylland (se figur 1), mens en minkvariant i uge
41 2020 stod for næsten 60% af alle tilfælde af covid-19 i Region Nordjylland (se figur
2).
Kilde: Statens Serum Institut (SSI)
Anm: t.v.: Andel af alle smittede med en minkvariant af SARS-CoV-2 i uge 47 efter region. T.H.: Andel af alle
smittede med minkvariant pr. uge i Region Nordjylland. Tallene er opgjort d. 26. november.
Side 3
Ad spørgsmål. 4: Har SSI ændret holdning i forhold til, at Farm 4 og efterfølgende
smittede farme ikke blev slået ned?
SSI henviser til svar på spørgsmål 1 ovenfor, hvoraf det fremgår at SSI ikke har rådgi-
vet vedr. aflivning af mink på farm 4 eller efterfølgende farme.
Herudover henvises til SSI’s bidrag til besvarelsen af spørgsmål 12 til Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg til L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud
mod hold af mink) til sundheds- og ældreministeren: ”Ministeren bedes med bidrag
fra SSI redegøre for, om det ville have været muligt at forhindre mutationen, hvis der
hurtigt og resolut var sket aflivning af de syge minkbesætninger helt fra begyndelsen,
da smitten kom frem i sommeren 2020.”
SSI svarede således i november 2020, og henholder sig til dette svar:
”Mink er generelt meget modtagelige for smitte med SARS-CoV-2. Det er SSI’s vurde-
ring, at en aflivning af smittede minkbesætninger umiddelbart efter påvisning af
smitte, ikke kan forhindre smitte af mink og dermed minkrelaterede mutationer i at
opstå. Det er erfaringen, at de eksisterende overvågningssystemer først opdager
smitten, når SARS-CoV-2 findes og formentlig er udbredt i besætningerne. Dermed
kan der allerede være opstået mutationer, der også kan have spredt sig til mennesker
på farmene og derfra videre til samfundet og andre farme. Dette har også været erfa-
ringen i Holland.
Det er dog SSI’s vurdering, at omfanget af mutationer i virusvarianterne i teorien
kunne have være mindsket ved en tidligere aflivning efter påvisning af smitte, idet
dette ville have afkortet smitteperioden i farmene. En sådan strategi skulle have væ-
ret suppleret med aflivning af mink på farme inden for en given zone, hvis smitte-
spredningen imellem farme skulle have været bremset op. En afkortet smitteperiode
på smittede farme og mindre smittespredning imellem farme ville muligvis kunne
have mindske omfanget af nye mutationer, såfremt det samlede resultat af denne
strategi havde betydet, at færre dyr var blevet smittet. Dette er dog umuligt at udtale
sig om med sikkerhed, fordi der er et stort reservoir af mink i Danmark, og de er me-
get modtagelige for smitte og senere forsøg på at gennemføre en sådan strategi i
Danmark omkring oktober ikke har kunnet stoppe smitteudbredelsen.”
Ad spørgsmål. 5: Hvad vurderer SSI har haft størst indflydelse på spredningen af co-
vid-19 i Nordjylland? De store minkbesætninger eller de forholdsvis få minkavlere/an-
satte?
Som det er beskrevet i SSI’s risikovurdering af 3. november 2020, er det sandsynlig-
gjort, at introduktion af smitte med SARS-CoV-2 til den første minkfarm er sket i for-
bindelse med smitte fra menneske til mink i ugerne op til udbruddet. Efterfølgende
blev der i juni 2020 set udtalt smittespredning til lokalsamfundet.
Kilden til smitte med minkvarianter af typen B.1.1.298 i befolkningen var smittede
mink. Da denne smittekilde forsvandt, forsvandt minkvarianterne i befolkningen
også. Smittede personer med minkkontakt udgjorde dermed det mest sandsynlige
første menneskelige led i smittekæden til personer uden minkkontakt i samfundet.
Det skal samtidig understreges, at netop størrelsen på minkerhvervet i Danmark
medførte, at mink med SARS-CoV-2 udgjorde et stort reservoir af virus i perioden.
Dette gav anledning til en øget samfundssmitte, og det udgjorde også en risiko for
udviklingen og spredning af nye minkvarianter af SARS-CoV-2 i samfundet, idet sand-
synligheden for nye varianter hænger direkte sammen med omfanget af virusreplika-
tion i de værter, som smittes.
. / .
Side 4
Kombinationen af det høje antal smittede mink og et relativt lavt smittetal i befolk-
ningen i sensommeren 2020 medførte, at smitte med minkvarianter var mere tydelig
i Danmark, og udgjorde en højere relativ og absolut andel af det samlede antal smit-
tede end i andre lande, hvor antallet af minkbesætninger var betydeligt lavere, og in-
cidensen af covid-19 fra andre smittekilder i mange tilfælde var højere.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke


Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 14. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 til L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidig forbud mod hold
af mink) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V), Jane Heit-
mann (V), Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V) og Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren bedes med bidrag fra SSI redegøre for, om det ville have været muligt at
forhindre mutationen, hvis der hurtigt og resolut var sket aflivning af de syge minkbe-
sætninger helt fra begyndelsen, da smitten kom frem i sommeren 2020.”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet nedenstående bidrag fra Sta-
tens Serum Institut, som jeg henholder mig til.
”Mink er generelt meget modtagelige for smitte med SARS-CoV-2. Det er SSI’s vurde-
ring, at en aflivning af smittede minkbesætninger umiddelbart efter påvisning af
smitte, ikke kan forhindre smitte af mink og dermed minkrelaterede mutationer i at
opstå. Det er erfaringen, at de eksisterende overvågningssystemer først opdager smit-
ten, når SARS-CoV-2 findes og formentlig er udbredt i besætningerne. Dermed kan der
allerede være opstået mutationer, der også kan have spredt sig til mennesker på far-
mene og derfra videre til samfundet og andre farme. Dette har også været erfaringen
i Holland.
Det er dog SSI’s vurderi g, at o fa get af utatio er i virusvaria ter e i teorie
kunne have være mindsket ved en tidligere aflivning efter påvisning af smitte, idet
dette ville have afkortet smitteperioden i farmene. En sådan strategi skulle have væ-
ret suppleret med aflivning af mink på farme inden for en given zone, hvis smitte-
spredningen imellem farme skulle have været bremset op. En afkortet smitteperiode
på smittede farme og mindre smittespredning imellem farme ville muligvis kunne
have mindske omfanget af nye mutationer, såfremt det samlede resultat af denne
strategi havde betydet, at færre dyr var blevet smittet. Dette er dog umuligt at udtale
sig om med sikkerhed, fordi der er et stort reservoir af mink i Danmark, og de er me-
get modtagelige for smitte og senere forsøg på at gennemføre en sådan strategi i
Danmark omkring oktober ikke har kunnet stoppe smitteudbredelsen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Michelle Aagaard
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-11-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2016251
Dok. nr.: 1468774
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Offentligt
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 220
Epidemiudvalget 2021-22