Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. september 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28162

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l213/20211_l213_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. september 2022
    Forslag
    til
    Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
    energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.
    Kapitel 1
    Formål og anvendelsesområde
    § 1. Loven har til formål at yde likviditetsstøtte i form af
    lån til energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeområ-
    det, med henblik på at disse kan opfylde deres forpligtelser,
    således at de kan tilbyde midlertidigt at indefryse og udsky-
    de opkrævningen af en nærmere angivet del af energiregnin-
    gerne til husstande og virksomheder som følge af forhøjede
    energipriser.
    Stk. 2. Loven har endvidere til formål at yde likviditetslån
    til energiintensive virksomheder.
    Stk. 3. Lovens formål er derudover at give tilskud til
    boligforeninger m.v.s renteudgifter i forbindelse med inde-
    frysningsordningen.
    § 2. Loven finder ikke anvendelse på fuldt ud offentligt
    ejede institutioner og virksomheder.
    Kapitel 2
    Statslige likviditetslån til energivirksomheder
    § 3. Energivirksomheder, der er omfattet af lov om en
    indefrysningsordning for høje energiregninger, har efter reg-
    lerne i dette kapitel ret til statslige likviditetslån til dækning
    af den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i med-
    før af lov om en indefrysningsordning for høje energiregnin-
    ger.
    Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
    reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde
    overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordrin-
    gen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
    Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-
    og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter
    til administration og it hos de energivirksomheder, som kan
    være særlig ramt af indefrysningsordningen.
    Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-
    nes og tilskuddenes størrelse.
    Stk. 5. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
    om, hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for.
    Overtagelse af indefrosne krav
    § 4. Staten skal tilbyde at overtage det indefrosne krav,
    der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje
    energiregninger, hvis beløbet ikke bliver betalt til energi-
    virksomheden. Overtagelsen sker, ved at staten køber for-
    dringen.
    Stk. 2. Overtagelsen forudsætter, at energivirksomheden
    dokumenterer at have gennemført almindelig rykkerpro-
    cedure over for kunden. Der skal dog mindst have været
    sendt to rykkerskrivelser.
    Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    statens overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om,
    hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.
    Kapitel 3
    Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
    § 5. Energiintensive virksomheder, jf. stk. 2, kan opnå
    likviditetslån fra Erhvervsstyrelsen.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-
    er, en virksomhed skal opfylde for at være en energiintensiv
    virksomhed, og om, hvilke virksomheder ordningen finder
    anvendelse for.
    Stk. 3. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
    om likviditetslånenes størrelse.
    § 6. Energiintensive virksomheder kan efter ansøgning
    opnå et likviditetslån til dækning af en forholdsmæssig an-
    del af virksomhedens merudgifter til el og gas. Der kan
    ikke ydes lån til dækning af virksomhedens merudgifter til
    fjernvarme.
    Stk. 2. Brug af låneordningen for energiintensive virksom-
    heder udelukker brug af den generelle indefrysningsordning,
    som fremgår af lov om en indefrysningsordning for høje
    Til lovforslag nr. L 213 Folketinget 2021-22
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-15039
    AX028162
    energiregninger, i de perioder, som virksomheden optager
    likviditetslån for.
    Stk. 3. Energiintensive virksomheder, der opnår likvidi-
    tetslån efter reglerne i denne lov, må ikke sælge eller på
    anden måde overdrage kravet til andre. Fordringen kan hel-
    ler ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
    Kapitel 4
    Tilskud til boligforeninger m.v.
    § 7. Boligforeninger m.v., som ikke har som hovedformål
    at have virksomheder som medlemmer, kan efter anmodning
    opnå et tilskud til dækning af de højere renteudgifter, de
    afholder i perioden, hvor de tilbagebetaler indefrosne krav.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-
    er, som en boligforening m.v. skal opfylde, herunder hvilke
    foreninger ordningen finder anvendelse for, og om tilskud-
    dets størrelse.
    Kapitel 5
    Administration af låne- og tilskudsordninger
    § 8. Erhvervsstyrelsen administrerer overtagelses-, låne-
    og tilskudsordningerne i kapitel 2-4.
    Stk. 2. Ansøgning om overtagelse, likviditetslån og til-
    skud efter kapitel 2-4 indsendes til Erhvervsstyrelsen. An-
    søgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen
    nærmere anvist it-system.
    Stk. 3. Likviditetslån og tilskud udbetales direkte til den
    ansøgende energivirksomheds Nemkonto, når Erhvervssty-
    relsen har godkendt, at der er indsendt det fornødne ansøg-
    nings- og dokumentationsmateriale.
    § 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
    administration af låne- og tilskudsordningerne i kapitel 2-4,
    herunder
    1) de angivne perioder for ansøgning om og udbetaling af
    lån og tilskud efter kapitel 2-4,
    2) krav til ansøgninger, herunder digital indberetning og
    dokumentation,
    3) ansøgningsfrister,
    4) afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens op-
    fyldelse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud,
    5) rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår,
    6) regnskaber, regnskabsaflæggelse og revision,
    7) vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, herunder
    i tilfælde, hvor lånet er udbetalt i strid med de EU-ret-
    lige regler om tildeling af statsstøtte, eller i tilfælde
    af at selskabet har opnået en nettogevinst ved brug af
    ordningen,
    8) afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og
    videregivelse af data og
    9) efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte, her-
    under bl.a. regler om efterlevelse af Europa-Kommis-
    sionens eventuelle godkendelse af likviditetslånene til
    energivirksomhederne og likviditetslånene til energiin-
    tensive virksomheder, herunder regler om fravigelse af
    loven.
    Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
    energivirksomheders og energiintensive virksomheders slut-
    afregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb
    af en samlet indefrysningsperiode og ved en energivirksom-
    heds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbin-
    delse fastsættes regler om, at visse energivirksomheders og
    energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal
    påtegnes af en godkendt revisor.
    Kapitel 6
    Inddrivelse af fordringer og forældelse
    § 10. De i loven nævnte fordringer, der tilhører Erhvervs-
    styrelsen, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. In-
    defrosne krav, der efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrel-
    sen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden
    at Erhvervsstyrelsen har foretaget opkrævning og gennem-
    ført rykkerprocedure.
    Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
    skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af likvidi-
    tetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv
    virksomhed fastsætte regler om stiftelsestidspunkt, forfalds-
    tid og eventuel sammenlægning af fordringer og om over-
    dragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.
    § 11. En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-
    des ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu
    ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.
    Stk. 2. En fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet
    til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed
    forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos Er-
    hvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-
    drivelsesmyndigheden.
    § 12. Erhvervsministeren kan efter forhandling med skat-
    teministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken dato der
    skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag for fordringer
    bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages
    hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det
    kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som
    stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der
    modtages til inddrivelse.
    Kapitel 7
    Kontrolbestemmelser
    § 13. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol
    og tilsyn med ansøgere af lån og tilskud efter denne lov.
    § 14. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol
    og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til
    energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-
    pitel 2 og 3, eller tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel
    4.
    Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente
    oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-
    teforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af
    data.
    Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
    samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
    2
    fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om
    elforsyning.
    Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
    samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
    fra Evida.
    Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-
    ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og
    sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-
    ditetslån set i forhold til energivirksomhedens og den ener-
    giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Erhvervs-
    styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energi-
    virksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-
    foreninger m.v. revisorbistand.
    Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i med-
    før af stk. 5 udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at
    udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug
    for afgørelsen.
    § 15. Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt
    likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks og træffe af-
    gørelse om bortfald af ret til yderligere udbetalinger, hvis
    energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller
    boligforening m.v. ikke overholder reglerne i denne lov eller
    i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
    eller i forskrifter udstedt i medfør heraf, eller hvis disse
    straffes for overtrædelse med relation til denne ordning.
    Kapitel 8
    Klageadgang, domstolsprøvelse og straffebestemmelser
    § 16. Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne
    lov og regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Er-
    hvervsankenævnet.
    Stk. 2. Klage skal være indgivet, inden 4 uger efter at
    afgørelsen er meddelt.
    Stk. 3. Erhvervsankenævnets formand kan efter nærmere
    aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
    der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
    til loven.
    Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Er-
    hvervsankenævnet efter loven eller de regler, der udstedes
    efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgø-
    relsen er meddelt den pågældende.
    Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgan-
    gen til at klage over afgørelser, der efter loven eller nærmere
    regler udstedt i henhold til loven træffes af Erhvervsstyrel-
    sen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes
    for Erhvervsankenævnet.
    Straffebestemmelser
    § 17. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fast-
    sættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-
    skrifterne.
    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Kapitel 9
    Ikrafttræden
    § 18. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
    ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af
    loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
    Kapitel 10
    Ændringer i anden lovgivning
    § 19. I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret ved § 135 i lov
    nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 3 indsættes efter »erhvervs- og vækstministeren«: »,
    jf. dog stk. 2«.
    2. I § 3 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. I det omfang det fastsættes ved lov eller i hen-
    hold til lov, kan formanden træffe afgørelse på nævnets veg-
    ne. Formanden kan bemyndige en næstformand til at handle
    på sine vegne ved afgørelser efter 1. pkt.«
    Kapitel 11
    Territorialbestemmelse
    § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Folketinget, den 29. september 2022
    Karen Ellemann
    / Jens Henrik Thulesen Dahl
    3