Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. september 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28156

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l214/20211_l214_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. september 2022
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
    ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven1)
    (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af
    forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på
    udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)
    § 1
    I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
    2225 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 906 af 21. juni
    2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1268 af 13. september 2022,
    foretages følgende ændring:
    1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
    »Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8
    øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med
    den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
    med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023,
    66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
    2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
    (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den
    31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
    og med den 1. januar 2030.«
    § 2
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 724 af 25. maj 2022, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:
    »I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover
    samlet med 660 kr.«
    2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse
    med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
    3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse
    med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
    § 3
    I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i
    lov nr. 2197 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 2610 af
    28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni
    2022, foretages følgende ændringer:
    1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., ændres
    »4.600 kr.« til: »7.150 kr.«
    2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »femte indkomstår« til:
    »syvende indkomstår«.
    § 4
    I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af
    22. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni
    2022, foretages følgende ændring:
    1. Efter § 2 D indsættes:
    Ȥ 2 E. Fremmede stater og deres institutioner er skatte-
    pligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfat-
    tet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten efter
    1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. §
    3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med
    minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om
    en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
    Til lovforslag nr. L 214 Folketinget 2021-22
    Skattemin., j.nr. 2022-11807
    AX028156
    Stk. 2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør 22 pct.
    af de samlede udbytter. Skattepligten er endeligt opfyldt ved
    den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indehol-
    delse af udbytteskat.«
    § 5
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog
    stk. 2.
    Stk. 2. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 2023.
    Stk. 3. § 4 har virkning for udbytte, der udloddes den 1.
    marts 2023 eller senere.
    Stk. 4. Påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i
    en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
    efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres
    den ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som
    perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den
    samlede afregningsperiode.
    Stk. 5. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
    leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
    målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.
    Stk. 6. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87
    efter § 4, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet benyttes
    fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023
    ikke den faktiske afgiftssatsafgift på 0,8 øre pr. kWh, men i
    stedet en afgiftssatssats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau),
    som reguleres efter § 6, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet.
    Stk. 7. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
    keskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal
    indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
    nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
    kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne
    lovs § 3.
    Stk. 8. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
    skat og kirkeskat efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og
    boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
    indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.
    Folketinget, den 29. september 2022
    Karen Ellemann
    / Jens Henrik Thulesen Dahl
    2