SUU alm. del - svar på spm. 1053 om, hvor mange sygeplejersker der betaler topskat, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU alm. del - svar på spm. 1053.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/suu/spm/1053/svar/1911285/2629852.pdf

Til Folketinget – Sundhedsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1053 af 8. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
29. september 2022
J.nr. 2022 - 8739
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1053
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange sygeplejersker der betaler topskat?
Svar
Topskatten er en beskatning på 15 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger
topskattegrænsen på 552.500 kr. (2022-niveau). Topskattegrundlaget består af den per-
sonlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af den eventuelle positive netto-
kapitalindkomst, der overstiger 47.400 kr. (det dobbelte for ægtepar).
Det skønnes, at omkring 5.000 sygeplejersker er topskatteydere, jf. tabel 1.
Tabel 1. Antal og andel af sygeplejersker, der er topskatteydere
Antal sygeplejersker, der betaler topskat Andel, pct.
År
2019 4.700 7,4
2023 5.300 7,8
Anm.: Antallet er afrundet til nærmeste 100 personer. Andelen er afrundet til én decimal. Sygeplejersker er defineret ved
brug af undergruppe ’2221 Sygeplejerskearbejde’ i Danmarks Statistiks fagklassifikation (DISCO-08).
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33 pct. stikprøve af befolkningen i 2019. For år 2023 er befolkningen 2019
fremskrevet til 2023 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
I 2019, som aktuelt er det seneste år med tilgængelige oplysninger om indkomster mv. på
personniveau, skønnes konkret 4.700 sygeplejersker at have betalt topskat.
Der foreligger ikke tilgængelige, statistiske oplysninger om antallet af sygeplejersker, der
betaler topskat i de efterfølgende år. Det kan dog med nogen usikkerhed skønnes, at ca.
5.300 sygeplejersker vil betale topskat i 2023 baseret på en fremskrivning af befolkningen
i 2019, hvor bl.a. lønningerne er fremskrevet ud fra forudsætningerne i Økonomisk Redegø-
relse, august 2022, mens beløbsgrænserne for topskat er fremskrevet ud fra reguleringstal-
let i personskattelovens § 20.