SAU alm. del - svar på spm. 715 om, hvad det vil koste at give en skattelettelse på 3.000 kr. til alle fuldtidsbeskæftigede igennem et særligt fradrag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 715)
Aktører:
SAU alm. del - svar på spm. 715.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/715/svar/1911282/2629848.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 715 af 24. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Joel (S). Jeppe Bruus / Uffe Mikkelsen 29. september 2022 J.nr. 2022 - 10456 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 715 Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 5 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at give en skattelettelse på 3.000 kr. til alle fuldtidsbeskæftigede igennem et særligt fradrag, der alene gives til fuldtidsbeskæftigede. Ministeren bedes oplyse omkostning med udgangspunkt i 1) det senest opgjorte antal fuldtidsbeskæftigede og 2) det strukturelle niveau for antallet af fuldtidsbeskæftigede. I begge scenarier bedes ministeren oplyse, hvad merudgiften vil være, hvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 og 100 af alle deltidsansatte overgår til fuldtid som følge af skattelettelsen. Provenukonsekvenserne af forslaget bedes oplyses umiddelbart, efter tilbageløb, men før adfærd og efter tilbageløb og adfærd. Svar De forudsættes, at fuldtidsbeskæftigede defineres som personer, der er i beskæftigelse mindst 37 timer pr. uge. Det er ikke ud fra oplysninger i de administrative registre muligt entydigt at afgrænse, hvem der er fuldtidsbeskæftiget. For lønmodtagere findes oplysninger om antal løntimer pr. uge, måned eller pr. indberetning, mens der for erhvervsdrivende fremgår oplysninger om løntimer i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende er ansat i egen virksomhed, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 714. Det betyder, at der ikke findes oplysninger om beskæfti- gelsesomfanget for fx selvstændige omfattet af virksomhedsordningen eller selvstændige uden for ordning. Ligeledes vil personer, der har et deltidsjob og samtidig arbejder delvist som selvstændige, i registrene fremstå med et lavere antal løntimer end en fuldtidsbeskæf- tiget. Hvis et skattenedslag på fx 3.000 kr. til fuldtidsbeskæftigede skal gælde for andre end løn- modtagere, vil det derfor administrativt være nødvendigt at supplere med yderligere af- grænsninger. Fx kan der tages udgangspunkt i, at indkomsten skal være af en vis størrelse, eventuelt suppleret med at der ikke er modtaget nogen form for indkomsterstattende overførselsindkomst. Der skal tages stilling til, om skattenedslaget skal gælde på årsbasis, således at kravet om fuld beskæftigelse gælder for hele året, eller på fx månedsbasis, således at der gives et skat- tenedslag på 250 kr. pr. måned (1/12 af de 3.000 kr.) med fuldtidsbeskæftigelse. Til svaret er der i det følgende beregningsteknisk taget udgangspunkt i en afgrænsning ba- seret på personer, der ifølge Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab i november 2020 havde en registreret arbejdstid på mindst 160,33 timer, svarende til 37 timer pr. uge. På den baggrund skønnes det, at der er ca. 1,55 mio. lønmodtagere, der bliver berettiget til et skattenedslag som følge af forslaget. Det er herudover forudsat, at der kan findes en administrativ mulighed for at inkludere selvstændige blandt de berettigede til skattenedsla- get, hvilket skønnes at indebære, at ca. 130.000 selvstændige også vil kunne få skattened- slaget. Samlet set forudsættes således i alt knap 1,7 mio. personer at opfylde betingelserne for skattenedslaget. Side 3 af 5 Forslaget skønnes på den baggrund at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5,0 mia. kr., svarende til ca. 3,9 mia. kr. efter tilbageløb (men før adfærd), jf. tabel 1. Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en skattelempelse på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede Adfærd Umid- delbar virkning Virkning efter tilbageløb Deltagelses- effekt Indkomst- effekt for nuværende. fuldtidsbesk Subst.- effekt for nuværende deltidsbesk. Virkning efter tilbageløb og adfærd1) Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Skattefradrag på 3.000 kr. -5,0 -3,9 0,5 -0,2 - -3,6 1) Ekskl. afledte virkninger af substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet (styrket incitament til at gå fra deltid til fuld tid). Kilde: Skatteministeriets beregninger bl.a. på lovmodeldata fra 2019 og 2020 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætnin- gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022. Hertil kommer de afledte dynamiske provenuvirkninger af ændret arbejdsudbudsadfærd, som er komplekse og omfattet af betydelig usikkerhed. Overordnet antages der at være tale om tre typer af afledte virkninger på arbejdsudbuddet. For det første vil skattenedslaget styrke incitamentet til at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst, hvilket giver anledning til en forøgelse af arbejdsudbuddet via den såkaldte deltagelseseffekt. Det skønnes at indebære et afledt dynamiske merpro- venu på ca. 0,5 mia. kr. Det bemærkes, at deltagelseseffekten beregningsteknisk er baseret på kompensationsgraden mellem fuld tid på overførselsindkomst og fuld tid i beskæfti- gelse, som anvendes til at estimere en virkning på den strukturelle beskæftigelse. Selvom beregningen af deltagelseseffekten ikke eksplicit tager højde for ændringer i deltidsbe- skæftigelse, må virkningen antages implicit til en vis grad også at afspejle en effekt af skift fra deltid til fuldtid. For det andet vil de i forvejen fuldtidsbeskæftigede få et skattenedslag, der vil have karak- ter af et såkaldt lumpsum-beløb, der ikke reducerer marginalskatten og dermed alene har en indkomsteffekt. Med udgangspunkt i ministeriernes gængse regneprincipper kan denne effekt isoleret set skønnes at reducere timearbejdsudbuddet svarende til et dynamisk min- dreprovenu på 0,2 mia. kr.1 For det tredje vil skattenedslaget indebære et incitament for personer med en arbejdstid under 37 timer om ugen til at øge timearbejdsudbuddet til (mindst) 37 timer – og indebæ- rer tilsvarende et incitament for personer med en arbejdstid på 37 timer (eller lidt mere) til ikke at reducere timearbejdsudbuddet til mindre end 37 timer om ugen. Skattenedslaget 1 Opgjort ud fra de sædvanlige regneprincipper afspejler den negative indkomsteffekt som udgangspunkt en marginal re- duktion af arbejdstiden, men kan dog også afspejle andre ændringer i arbejdsindsatsen, der har betydning for arbejdsind- komsten. I det omfang indkomsteffekten udmønter sig i en reduktion af arbejdstiden for en person, der ellers opfylder betingelsen for at få skattenedslag ved netop at være beskæftiget 37 timer/uge, kan reduktionen i arbejdstiden som følge af indkomsteffekten – isoleret set – bevirke, at betingelsen for at få skattenedslaget bortfalder. Dette er der dog set bort fra i den konkrete beregning. Side 4 af 5 vil således indebære en meget høj marginalskattelettelse for personer, der øger arbejdsti- den fra lige under 37 timer til netop 37 timer pr. uge, og vil tilsvarende indebære en meget stor forøgelse af marginalskatten for personer, der reducerer arbejdstiden fra 37 til lige under 37 timer om ugen. Dette giver anledning til en substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet. Substitutionseffek- ten af et skattefradrag, der er knyttet til den specifikke arbejdstid – og ikke indkomstens niveau – kan imidlertid ikke skønnes præcist med de gængse beregningsmetoder. Det er således ikke umiddelbart muligt at skønne over de isolerede dynamiske provenuvirkninger af denne effekt. Det kan dog til baggrund bemærkes, at en hypotetisk forhøjelse af maksimum for det ek- sisterende beskæftigelsesfradrag, så den højest mulige skatteværdi af fradraget øges med 3.000 kr., ville give anledning til en positiv substitutionseffekt i timearbejdsudbuddet sva- rende til et dynamisk merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. Hvis der imidlertid ses bort fra denne effekt, kan forslaget groft anslås at indebære en samlet provenuvirkning efter tilbageløb på -3,6 mia. kr., jf. tabel 1. Ministeriernes regneprincipper er som nævnt ikke velegnede til at skønne over de mulige positive virkninger fra skift fra deltid til fuldtid. Hvis det i stedet beregningsteknisk forud- sættes, jf. spørgsmålet, at fx 5 pct. af de deltidsbeskæftigede vil gå fra deltid til fuldtid som følge af et skattenedslag på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede, skønnes det isoleret set at medføre et dynamisk merprovenu på ca. 0,9 mia. kr., jf. næstsidste søjle i tabel 2. Det ville – givet de førnævnte skøn for de andre adfærdseffekter af forslaget – samlet set indebære en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -2,7 mia. kr., jf. sidste søjle i tabel 2. Side 5 af 5 Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en skattelempelse på 3.000 kr. for fuldtidsbeskæftigede ved potentielle overgange fra deltid til fuldtid Andel som forudsættes at gå fra deltid til fuldtid Adfærd Umiddelbar virkning Virkning efter tilbageløb Deltagelses- effekt Indkomst- effekt for nuværende. fuldtidsbesk Subst.- effekt for nuværende deltidsbesk. Virkning efter tilbageløb og adfærd Pct. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 0 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 0,0 -3,6 5 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 0,9 -2,7 10 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 1,9 -1,7 15 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 2,8 -0,8 20 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 3,7 0,1 25 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 4,7 1,1 30 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 5,6 2,0 35 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 6,5 2,9 40 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 7,5 3,9 45 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 8,4 4,8 50 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 9,3 5,7 55 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 10,3 6,7 60 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 11,2 7,6 65 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 12,1 8,5 70 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 13,1 9,4 75 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 14,0 10,4 80 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 14,9 11,3 85 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 15,9 12,2 90 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 16,8 13,2 95 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 17,7 14,1 100 -5,0 -3,9 0,5 -0,2 18,7 15,0 Anm.: 2023-niveau. For deltidsbeskæftigede opgørelsen foretaget med udgangspunkt i oplysninger i Arbejdsmarkedsregn- skabet (AMR) i november 2020. Fuld tid er defineret som 37 time pr. uge, svarende til 160,33 timer pr. måned. Det er forud- sat, at den øgede beskæftigelse for deltidsbeskæftigede sker til en løn svarende til timelønnen i det oprindelige job. I bereg- ningen af virkningen for nuværende deltidsbeskæftigede er frasorteret personer, der modtager offentlige ydelser i opgørel- sesperioden. Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodeldata fra 2019 og 2020 fremskrevet til 2023-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022.