SAU alm. del - svar på spm. 763 om, hvilke foreninger der er momsfritaget som følge af kulturelle aktiviteter, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 763)
Aktører:
SAU alm. del - svar på spm. 763.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/spm/763/svar/1911259/2629812.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 763 af 1. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 29. september 2022 J.nr. 2022 - 7119 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 763 Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Spørgsmål Vil skatteministeren oplyse, hvilke foreninger der er momsfritaget som følge af kulturelle aktiviteter, og i forlængelse heraf også hvad der adskiller disse foreninger fra bridge- og skakforeninger? Svar Momsloven fritager visse kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Momsfritagelsen i momsloven er baseret på en bestemmelse i det fælles EU-momsdirektiv. Danmark er forpligtet til at fortolke og administrere momsfritagelsen i overensstemmelse med EU-lovgivningen og praksis fra EU-Domstolen. Momsdirektivet indeholder ikke en udtømmende liste over de fritagne kulturelle aktivite- ter. EU-Domstolen har imidlertid udtalt, at en aktivitet kan henhøre under begrebet kul- turelle ydelser i momsdirektivets forstand, når aktiviteten henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i, optager en plads i en medlemsstats sociale og kulturelle arv, og dermed er en del af medlemsstatens kultur. Ved fortolkningen af momsdirektivets momsfritagelser gælder der det helt overordnede princip, at disse skal fortolkes indskræn- kende, idet fritagelserne er undtagelser fra momspligten. Der stilles således strenge krav til de enkelte medlemsstaters fortolkning af direktivets fritagelser. Skattestyrelsen har i et udkast til et styresignal vurderet, at undervisningsydelser berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven kan anses som momsfritagne kulturelle aktiviteter, når disse ydelser leveres af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter. Skattestyrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at den folkeoplysende undervisning under hensyn til dens vision, historie og samfundsmæssige betydning må anses for at være en del af dansk kul- tur. Skattestyrelsen har endvidere i et andet udkast til et styresignal vurderet, at tankesport så- som bridge og skak ikke længere vurderes at kunne rummes inden for momsfritagelsen for sport. Skattestyrelsen vil i det videre arbejde med styresignalerne behandle de indkomne hø- ringssvar og vurdere, om de giver anledning til justeringer, inden de endelige styresignaler offentliggøres.