SAU alm. del - svar på spm. 800 om at opdatere svaret på SAU alm. del – spm. 716, der vedrører Venstres forslag om en boligopsparingskonto, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU alm. del - svar på spm. 800.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/bilag/0/2629810.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 800 af 22. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
29. september 2022
J.nr. 2022 - 12062
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 800
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spm. 716, der vedrører Venstres for-
slag om en boligopsparingskonto. Der bedes – for at beregningerne afspejler Venstres ud-
spil – tages udgangspunkt i de antagelser, der er lagt til grund: ”Det antages, at 6 ud af 10
førstegangskøbere anvender boligopsparingskontoen, og at disse i gennemsnit udnytter
70 pct. af det maksimale beløb for kontoen”, jf. note 4 i Venstres udspil ”Flere skal kunne
eje deres egen bolig”.
Svar
I SAU alm. del – svar på spm. 716 er der taget udgangspunkt i et gennemsnitlig antal første-
gangskøbere på ca. 55.000 og en beregningsteknisk forudsætning om en udnyttelsesgrad
på 75 pct., hvorved forslaget om en skattebegunstiget boligopsparingskonto for første-
gangskøbere skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 2,1 mia. kr. i umiddelbar virk-
ning og ca. 1,6 mia. kr. efter tilbageløb.
Hvis det alternativt forudsættes, at 60 pct. af førstegangskøberne vil anvende en boligop-
sparingskonto med en gennemsnitlig udnyttelse på 70 pct., svarer det til en samlet udnyt-
telsesgrad på 42 pct. Under denne forudsætning, og med udgangspunkt i et gennemsnit-
ligt antal førstegangskøbere på 55.000, vil forslaget medføre et mindreprovenu på ca. 1,2
mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb.
Hele forskellen på de nævnte beløbsstørrelser kan henføres til forskelle i udnyttelsesgra-
den, dvs. de nævnte 75 pct. hhv. 42 pct. Hertil skal bemærkes, at skøn for udnyttelsesgra-
den vil være behæftet med væsentlig usikkerhed, da der ikke er empirisk grundlag for et
præcist skøn over hvor mange, der vil anvende en boligopsparingskonto, og i hvilket om-
fang de vil udnytte den.
Et skattenedslag på 10.000 kr. ved en opsparing på 50.000 kr. vil svare til en forrentning
efter skat på 20 pct. i opsparingsåret. Afhængig af opsparingshorisonten vil det fx kunne
betale sig at låne 50.000 kr. for derefter at sætte dem ind på en boligopsparingskonto. In-
citamentet til at anvende en boligopsparingsordningen er derfor betydeligt, hvilket taler
for en relativt høj udnyttelsesgrad.