Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. september 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX28153

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l214/20211_l214_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. september 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
    ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven
    (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af
    forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på
    udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)
    [af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
    1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og DD) ind-
    stiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 12, stk. 1, således at 2. behandling kan
    finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling, fra be-
    stemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
    offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer
    til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således
    at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
    behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der
    skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
    vedtages ved 3. behandling.
    2. Ændringsforslag
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 6 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og DD) indstil-
    ler lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis ændrings-
    forslagene ikke vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod lovforslaget.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
    redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil ved
    2. behandling stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
    stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Frie Grønne, Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit,
    Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre og Danmarksdemokraterne
    Venstres og Danmarksdemokraternes medlemmer af ud-
    valget bemærker, at det for Venstre og Danmarksdemokra-
    terne er vigtigt, at elafgiften sænkes til EU’s minimums-
    sats. Det vil have en positiv betydning for danskerne, at
    elafgiften sænkes til 0,8 øre pr. kWh. Venstre og Danmarks-
    demokraterne havde dog gerne set, at elafgiften var blevet
    sænket allerede fra den 1. oktober 2022, men det var det
    ikke muligt at finde flertal for. Når Venstre og Danmarksde-
    mokraterne ikke stemmer for Dansk Folkepartis ændrings-
    forslag, skyldes det, at Venstre og Danmarksdemokraterne
    er en del af »Aftale om vinterhjælp«, og at det er uklart,
    hvor stort et mindreprovenu forslaget vil medføre, og hvor-
    dan det foreslås finansieret.
    Venstre og Danmarksdemokraterne er ligeledes positive
    over for lovforslagets øvrige dele, som bl.a. indeholder en
    forhøjelse af børnechecken i januar 2023, forbedrede mu-
    ligheder for indbetaling til alderspension og skattepligt på
    udbytter til udenlandske stater og deres institutioner. For så
    vidt angår skattepligten på udbytter til udenlandske stater og
    deres institutioner, noterer Venstre og Danmarksdemokrater-
    ne sig, at dette vil medføre et varigt merprovenu til sta-
    ten. Venstre og Danmarksdemokraterne ønsker, at merprove-
    nuet tilbageføres til erhvervslivet gennem skattelettelser.
    Til lovforslag nr. L 214 Folketinget 2021-22
    AX028153
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF
    deler den bekymring, der ligger til grund for lovforslag L
    212, L 213 og L 214 om en såkaldt vinterhjælp for at afbøde
    de stigende energiregninger.
    DF mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke hjæl-
    per meget i den situation, danskerne og virksomhederne er
    i. DF er positiv over for, at elafgiften sænkes, men havde øn-
    sket, at varigheden af perioden for lempelsen var væsentlig
    længere. DF har på den baggrund stillet et ændringsforslag
    til L 214 om at forlænge varigheden af en lavere elafgift, så
    lempelsen gælder fra den 15. oktober 2022 til og med den
    30. september 2023.
    DF har endvidere ønsket, at prisen på transport af el ikke
    hæves netop nu. DF bemærker i den forbindelse, at mange
    danskere i disse dage modtager meldinger om, at taksten
    stiger til det dobbelte. Der er tale om en stigning, der er
    højere end det, elafgiften sænkes med.
    På grund af energikrisen opfordrer DF regeringen til at
    pålægge de decentrale varmeværker, at de ikke må opbygge
    deres biomasselagre til mere end 80 pct. i perioden fra den
    1. oktober 2022 til og med den 30. september 2023. End-
    videre har DF med henblik på at gøre en reel forskel for
    danskerne og virksomhederne midt i energikrisen stillet et
    ændringsforslag til L 214, der har til formål at halvere afgif-
    ten på gas i perioden fra den 15. oktober 2022 til og med
    den 30. september 2023.
    Alt i alt mener DF ikke, at der med de foreslåede initiati-
    ver i lovforslag L 212, L 213 og L 214 er tale om en reel
    hjælpepakke, der gør en forskel for danskerne og virksom-
    hederne.
    DF kan på den baggrund ikke støtte lovforslag L 212 og
    L 213. DF vil stemme for lovforslag L 214, hvis DF’s æn-
    dringsforslag vedtages. Hvis ændringsforslagene ikke vedta-
    ges, vil DF stemme hverken for eller imod lovforslag L 214.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):
    Til titlen
    1) Efter »lov om afgift af elektricitet,« indsættes: »lov om
    afgift af naturgas og bygas m.v.,«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
    2) I undertitlen ændres »i første halvår 2023,« til: »i 1 år,
    halvering af gasafgiften i 1 år,«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4]
    Til § 1
    3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 6, stk. 1,
    2. pkt., ændres »den 1. januar 2023 til og med den 30.
    juni 2023,« til: »den 15. oktober 2022 til og med den 30.
    september 2023,«, og »den 1. juli 2023« ændres til: »den 1.
    oktober 2023«.
    [Nedsættelse af elafgiften i ca. 1 år]
    Ny paragraf
    4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 01
    I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
    ved § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og senest ved §
    8 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende ændring:
    1. I § 1, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »I perioden fra den 15. oktober 2022 til og med den 30.
    september 2023 udgør afgiften for naturgas og bygas 118,4
    øre pr. Nm3 (2015-niveau), og afgiften for gas omfattet af
    stk. 1, 2. pkt., udgør i samme periode 4,9 øre pr. Nm3.««
    [Halvering af gasafgiften i ca. 1 år]
    Til § 5
    5) I stk. 2 ændres »§§1-3« til: »§§ 2 og 3«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4]
    6) I stk. 6 ændres »den 1. januar 2023 til og med den 30.
    juni 2023« til: »den 15. oktober 2022 til og med den 30.
    september 2023«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
    nr. 4.
    Til nr. 2 og 5
    Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
    nr. 3 og 4.
    Til nr. 3
    Med ændringsforslaget foreslås det at forlænge varighe-
    den af nedsættelsen af elafgiften til ca. 1 år, således at elaf-
    giften sættes til 0,8 øre pr. kWh fra og med den 15. oktober
    2022 til og med den 30. september 2023. Som finansiering
    foreslås en udmøntning af en del af merprovenuet på told-
    og forbrugsafgifter som følge af de stigende el- og energipri-
    ser.
    Til nr. 4
    Med ændringsforslaget foreslås det, at afgiften på natur-
    gas og bygas halveres i perioden fra og med den 15. oktober
    2022 til og med den 30. september 2023. Som finansiering
    foreslås en udmøntning af en del af merprovenuet på told-
    og forbrugsafgifter som følge af de stigende el- og energipri-
    ser.
    Til nr. 6
    Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
    nr. 3.
    2
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 28. september 2022 og var
    til 1. behandling den 28. september 2022. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 23. septem-
    ber 2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bi-
    lag 314. Den 27. september 2022 sendte skatteministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
    Rasmus Nordqvist (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Victoria Velasquez (EL) Søren Søndergaard (EL)
    Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DD) Hans Kristian Skibby (DD) René Christensen (DF)
    Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Frie Grønne, Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD) 8
    Dansk Folkeparti (DF) 6
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 2
    Alternativet (ALT) 2
    Moderaterne (M) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    3