L 214 - svar på spm. 2 om, hvilke institutioner der kan blive påvirket af forslaget om indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 214 - Forslag til Lov om ændring af afgift af elektricitet, lov om en børne-
og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den al-
mindelige elafgift i først halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremryk-
ning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopspa-
ringens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres in-
stitutioner).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 28. september 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Søren Schou
28. september 2022
J.nr. 2022 - 11807
Offentligt
L 214 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en liste med eksempler på, hvilke institutioner der kan blive på-
virket af forslaget om indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres
institutioner?
Svar
Forslaget om indførelse af skattepligt på udbytter omfatter kun statsinstitutioner, som ud-
gør en integreret del af en udenlandsk stat. Det vil afhænge af en konkret vurdering af
bl.a. institutionens lovgrundlag, vedtægter mv., om det er tilfældet.
Som eksempel kan nævnes ”Statens pensjonsfond” i Norge, jf. endeligt svar på SAU alm.
del – spørgsmål 66. Som et andet eksempel kan nævnes, at et dansk universitet er blevet
anset som en statsinstitution, der er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
1, jf. SKM2014.285.SR.
En selvstændig juridisk enhed, hvis eneste forbindelse til en udenlandsk stat fx er, at den
juridiske enhed har modtaget midler fra den pågældende stat, vil ikke kunne anses for at
udgøre en integreret del af den pågældende udenlandske stat. En sådan enhed vil derfor
allerede efter gældende regler være skattepligtig af udbytte fra danske aktier.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 66 af 4. november 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Lise Bo Nielsen
11. marts 2022
J.nr. 2021 - 8514
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 66
Skatteudvalget 2021-22
Offentligt
L 214 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om den danske stat er i en sammenlignelig situation i forhold til
f.eks. den norske stat, der opsamler licens- og skatteindtægter fra olieudvinding i en SWF,
der køber sådanne aktier, når den danske stat ikke har en oliefond (Sovereign Wealth
Fund - SWF), der køber børsnoterede porteføljeaktier i udenlandske selskaber?
Svar
Der er ved Sovereign Wealth Funds (SWF) forstået statsejede investeringsfonde. Disse
kan være struktureret forskelligt. Der kan være tale om fonde, som udgør en integreret del
af staten – de er en del af staten som sådan. Der kan også være tale om fonde, der er
etableret som selvstændige juridiske enheder og dermed om fonde, som udgør et selv-
stændigt skattesubjekt. Spørgsmålet er forstået således, at der med henvisning til en olie-
fond menes en SWF, som udgør en integreret del af staten.
Norge har ved lov etableret ”Statens pensjonsfond”, der består af to fonde – Statens pen-
sjonsfond utland (SPU) populært omtalt som Oliefonden og Statens pensjonsfond Norge
(SPN). Statens pensjonsfond og de to underfonde SPU og SPN udgør en del af det nor-
ske Finansministerium og er dermed en del af den norske stat. SPU forvaltes af Norges
Bank (den norske nationalbank), mens SPN forvaltes af Folketrygdfondet.
Efter de gældende skatteregler er fremmede stater ikke undergivet begrænset skattepligt til
Danmark. Der skal derfor ikke betales dansk skat af udbytter, der udbetales til de pågæl-
dende fonde.
For så vidt angår spørgsmålet om sammenligneligheden mellem den danske stat og andre
stater henvises til de endelige svar på SAU alm. del – spm. 65 og 67.