SAU alm. del - svar på spm. 554 om, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det næstmindste provenu og så fremdeles) m.v., fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 554 af 15. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
26. september 2022
J.nr. 2021 - 4971
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 554
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 6
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende
fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det
næstmindste provenu og så fremdeles), såfremt følgende finansiering kunne aftales;
1) 5 mia. kr. af råderummet,
2) 8,5 mia. kr. (råderummet fratrukket det demografiske træk)
3) 19,5 mia. kr. (svarende til hele råderummet)?
Endvidere bedes ministeren opgøre den umiddelbare virkning, efter tilbageløb og adfærd,
arbejdsudbud og BNP. Tallene ønskes opgjort for hver enkel afgift for årene 2021 til og
med 2025 og varigt.
Svar
I besvarelsen er der regnet på tre modeller:
• Model 1: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det
mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025
på maksimalt 5 mia. kr.
• Model 2: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det
mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025
på maksimalt 8,5 mia. kr.
• Model 3: Fuldstændig afskaffelse af afgifter startende fra den afgift, der indbringer det
mindste provenu, op til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd i 2025
på maksimalt 19,5 mia. kr.
Det er i alle tre modeller beregningsmæssigt lagt til grund, at alle de berørte afgifter skal
kunne afskaffes helt indenfor de angivne beløbsgrænser. Det betyder, at det ikke er muligt
fuldt ud at udnytte de givne beløbsmæssige rammer (idet de tilbageværende afgifter ikke
vil kunne afskaffes inden for de beløbsmæssige rammer, men kun nedsættes).
Afgifterne afskaffes som udgangspunkt i rækkefølge efter størrelsen af det provenu, de
indbragte i 2019. For så vidt angår de nuværende afgifter, der ikke fandtes i 2019 – herun-
der afgift af nikotinvæske mv. samt afgift af PVC og ftalater – er der taget udgangspunkt i
det forventede afgiftsprovenu i 2025 tilbagediskonteret til 2019-niveau.
Der er i besvarelsen alene taget udgangspunkt i de afgifter, det i praksis umiddelbart vur-
deres mulige at afskaffe. En række afgifter er således omfattet af EU-regler eller anden
lovgivning, der indebærer, at det ikke er muligt at afskaffe disse afgifter helt. Samtidig be-
mærkes dog, at afskaffelse af flere af afgifterne vil nødvendiggøre anden regulering for at
kunne opfylde miljø-, klima- eller sundhedsmæssige forpligtigelser eller målsætninger,
som kan øge de samfundsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger.
Det bemærkes, at Skatteministeriets regneprincipper for afgifter egner sig bedst til at op-
gøre virkningen af marginale afgiftsændringer. Der er derfor betydelig usikkerhed forbun-
det med de – i nogle tilfælde markante – skønnede afledte ændringer, som afskaffelser
medfører. Endvidere er skønnene behæftet med ekstra usikkerhed som følge af, at de
Side 3 af 6
enkelte afskaffelser er beregnet isoleret, og at der deraf ikke er taget højde for eventuelle
krydseffekter.
I model 1 kan der inden for en ramme på 5 mia. kr. helt afskaffes i alt 22 afgifter, svarende
til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -4,5 mia. kr., jf. tabel 1. Hvis
man skulle afskaffe yderligere én afgift – konkret afgiften på vin – helt, skønnes det sam-
lede mindreprovenu at blive ca. 5,9 mia. kr.
Med model 2 kan (inden for en ramme på 8½ mia. kr.) yderligere to afgifter afskaffes, sva-
rende til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -7,4 mia. kr., jf. tabel
1. Hvis man skulle afskaffe yderligere én afgift – konkret afgiften på chokolade og sukker-
varer mv. – helt, skønnes det samlede mindreprovenu at blive ca. 9,4 mia. kr.
Med model 3 kan (indenfor en ramme på 19½ mia. kr.) yderligere tre afgifter afskaffes,
svarende til en samlet provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. -17,9 mia. kr., jf.
tabel 1. En afskaffelse af den næste afgift, lønsumsafgiften, ville medføre et yderligere
mindreprovenu for staten efter tilbageløb og adfærd på ca. 8,7 mia. kr. hvilket ikke er mu-
ligt inden for ramme på 19½ mia. kr.
De afledte indtægter for staten, der følger af ændret forbrugsadfærd, er i det fleste tilfælde
nul, når en afgift afskaffes helt, jf. den fjerde kolonne i tabel 1. Det skyldes, at der ikke længere
opkræves afgift af et evt. stigende forbrug. Når der i enkelte tilfælde alligevel er en prove-
nuvirkning af afledt forbrugsadfærd, skyldes det dels, at mindre grænsehandel giver højere
momsindtægter, dels at nogle varer er pålagt andre afgifter end den afskaffede, fx afgifter
på emballage. Det drejer sig blandt andet om vinafgiften, hvor et stigende indenlandsk
salg som følge af en afgiftsafskaffelse vil medføre stigende indtægter fra den emballageaf-
gift, der er pålagt vinflasker. For lønsumsafgiften og afgifter på spil gælder det endvidere,
at en afskaffelse vil medføre et øget forbrug af varer og ydelser, der i dag er lønsumsbe-
lagte og ikke momsbelagte, og dermed vil medføre et afledt tab i momsindtægter.
Det bemærkes, at langt størstedelen af afgifterne ikke er pålagt med henblik på at tilveje-
bringe et merprovenu for staten, men for at begrænse forbruget af fx forurenende eller
usunde varer, hvormed en afskaffelse af afgiften vil nødvendiggøre anden regulering, som
kan øge de samfundsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger.
Side 4 af 6
Tabel 1. Virkning på offentlige finanser af afskaffelse af en række afgifter, 2025
Umiddel-
bart
provenu
Pro-
venu
efter til-
bage-
løb
Pro-
venu
efter til-
bage-
løb og
adfærd
Dynamisk Provenu
Arbejds-
udbud
(Mio. kr., 2021-niveau)
Forbrugs-
adfærd
Arbejds-
udbuds-
adfærd
Model 1: Maks. 5 mia. kr.
mio. kr.
Fuldtids-
personer
1. Klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0
2. Ni/Cd-batterier 0 0 0 0 0 0
3. PVC og ftalater -15 -15 -15 0 0 0
4. Kvælstof -20 -20 -20 0 0 0
5. Cigaretpapir -25 -25 -25 0 0 -10
6. CFC -30 -30 -30 0 0 0
7. Svovl -30 -30 -30 0 0 0
8. Glødelamper -40 -40 -40 0 0 10
9. Nikotinvæsker -110 -110 -50 70 -10 -40
10. Lystfartøjsforsikringer -105 -85 -75 0 10 40
11. NOx -140 -140 -135 0 5 10
12. Nikotinposer -160 -160 -135 40 -10 -50
13. Affald -185 -180 -175 0 5 10
14. Råstofmaterialer -190 -190 -185 0 5 10
15. Spildevand -245 -245 -240 0 5 20
16. Kaffe -270 -270 -260 0 5 20
17. Konsumis -345 -340 -330 0 10 30
18. Vejbenyttelse -495 -395 -395 0 0 0
19. Arbejdsskader -570 -405 -385 0 15 80
20. Skadesforsikring -675 -535 -515 0 20 90
21. Emballage -665 -655 -640 0 15 50
22. Ansvarsforsikring -1.270 -1.005 -815 120 70 330
I alt model 1 -5.590 -4.855 -4.495 225 140 620
Model 2: 8,5 mia. kr.
23. Vin -1.580 -1.570 -1.405 80 85 320
24. Ledningsført vand -1.520 -1.500 -1.470 0 30 120
I alt model 2 -8.690 -7.925 -7.370 305 250 1.060
Model 3: 19,5 mia. kr.
25. Chokolade mv. -2.185 -2.170 -2.045 65 60 230
26. Spil mv. -2.285 -1.805 -2.095 -365 75 340
27. Tinglysning -7.655 -6.585 -6.360 0 225 1.020
I alt model 3 -20.815 -18.485 -17.865 5 615 2.660
Næste afgift
28. Lønsum -9.950 -7.850 -8.655 -1.115 310 1.310
Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger er opgjort ekskl. moms. Alle provenuvirkninger er afrundet til nærmest 5 mio. kr.
Arbejdsudbuddet i fuldtidspersoner er afrundet til nærmeste 10. Det følger, at de viste virkninger ikke nødvendigvis summer
til totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-18 samt en stikprøve på 33,3
pct. af befolkningen i 2018 fremregnet til 2021-niveau.
Side 5 af 6
Afskaffelserne efter de tre modeller skønnes (med betragtelig usikkerhed) at øge arbejds-
udbuddet med hhv. 620, 1.060 og 2.660 fuldtidspersoner, jf. sidste søjle i tabel 1. Den varige
provenuvirkning af de tre modeller er hhv. ca. -3,5 mia. kr., -5,4 mia. kr. og -15,9 mia. kr.,
jf. den sidste søjle i tabel 2.
Tabel 2. Provenuvirkninger af afskaffelse af en række afgifter
(Mio. kr., 2021-niveau) 2022 2023 2024 2025 Varigt
Model 1: 5 mia. kr.
- Umiddelbar provenuvirkning -5.660 -5.785 -5.685 -5.590 -4.570
- Provenuvirkning efter tilbageløb -4.890 -5.025 -4.940 -4.855 -3.845
- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -4.575 -4.645 -4.570 -4.495 -3.505
Model 2: 8,5 mia. kr.
- Umiddelbar provenuvirkning -8.935 -9.000 -8.845 -8.690 -6.635
- Provenuvirkning efter tilbageløb -8.135 -8.210 -8.070 -7.925 -5.895
- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -7.615 -7.630 -7.500 -7.370 -5.380
Model 3: 19,5 mia. kr.
- Umiddelbar provenuvirkning -21.025 -21.010 -20.775 -20.545 -18.495
- Provenuvirkning efter tilbageløb -18.690 -18.695 -18.480 -18.275 -16.250
- Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd -18.340 -18.275 -18.070 -17.865 -15.880
Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger er opgjort ekskl. moms. Alle beløb er afrundet til de nærmeste 5 mio. kr. For en
række afgifter er det beregningsteknisk forudsat, at afgiftsprovenuet for de pågældende varer vokser fra 2025 med nominelt
BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgiften samt realvækst i afgiftsgrundlaget.
Kilde: Skatteministeriet. Se kildehenvisning til tabel 1.
Ændringer af afgifter påvirker bruttonationalproduktet (BNP), der er et mål for den sam-
lede produktion i samfundet, gennem fire kanaler: statens mer- eller mindreindtægter fra
ændret forbrugsadfærd, forbrugernes omstilling til de nye relative priser på varer, den af-
ledte ændring i arbejdsudbuddet samt det såkaldte automatiske tilbageløb.
Det bemærkes, at virkningen på BNP via automatisk tilbageløb er en beregningsteknisk
konsekvens af, at der – i overensstemmelse med metoden ved beregning af de afledte ad-
færdsvirkninger – forudsættes at være tale om såkaldt ukompenserede afgiftsændringer.
Det har isoleret set den implikation, at en afgiftslempelse øger borgernes købekraft og
dermed privatforbruget, hvilket indebærer en mekanisk forøgelse af BNP svarende til af-
giftsindholdet af det øgede privatforbrug. Denne mekaniske tilbageløbsvirkning er isole-
ret set ikke et udtryk for en forøgelse af den økonomiske velstand, men afspejler reelt blot
en ændret sammensætning af efterspørgslen. Det kan yderligere tilføjes, at ved en finan-
sieret omlægning af skatter og afgifter – hvor fx en afgiftsnedsættelse finansieres af en hø-
jere personskat – vil virkningen på BNP af det automatiske tilbageløb i stort omfang blive
neutraliseret.
Yderligere baggrund for og metode til at skønne over BNP-virkninger af ændringer i af-
gifter fremgår af kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
For to af de af forslagene omfattede afgifter – konkret emballageafgiften og tinglysnings-
afgiften – er det ikke for nuværende muligt at skønne over BNP-virkningen af den
Side 6 af 6
ændrede forbrugsadfærd mv. Det skyldes, at Skatteministeriet p.t. ikke opgør omstillings-
gevinsten for alle afskaffelserne, og derfor er den samlede BNP-virkning for disse ufuld-
stændig, jf. tabel 3.
Tabel 3. BNP-virkninger af afskaffelse af en række afgifter
BNP-virkning af
ændret forbrugs-
adfærd mv.
BNP-
virkning af
ændret arbejds-
udbud
BNP-virkning
af automatisk
tilbageløb
BNP-
virkning i
alt
Model 1: 5 mia. kr. mio. kr.
1. Klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0
2. Ni/Cd-batterier 0 0 0 0
3. PVC og ftalater 0 0 5 5
4. Kvælstof 0 5 5 5
5. Cigaretpapir 5 15 0 10
6. CFC 0 10 10 10
7. Svovl 0 10 10 10
8. Glødelamper 5 20 20 25
9. Nikotinvæsker 155 -30 30 155
10. Lystfartøjsforsikringer 0 35 20 60
11. NOx 25 10 35 75
12. Nikotinposer 80 -40 40 85
13. Affald 0 15 50 60
14. Råstofmaterialer 5 15 50 70
15. Spildevand 5 20 65 85
16. Kaffe 35 20 70 130
17. Konsumis 65 25 90 180
18. Vejbenyttelse 0 5 105 110
19. Arbejdsskader 0 65 165 235
20. Skadesforsikring 0 80 140 220
21. Emballage - 50 175 225
22. Ansvarsforsikring 130 75 265 470
I alt model 1 510 360 1.350 2.225
Model 2: 8,5 mia. kr.
23. Vin 385 305 405 1.095
24. Ledningsført vand 20 115 400 535
I alt model 2 915 780 2.155 3.850
Model 3: 19,5 mia. kr.
25. Chokolade mv. 435 225 560 1.220
26. Spil mv. 175 295 480 950
27. Tinglysning - 885 1.070 1.955
I alt model 3 1.525 2.185 4.270 7.975
Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er for en række afgifter brugt forsimplede beregningstekniske anta-
gelser til besvarelsen af det konkrete spørgsmål.
Kilde: Skatteministeriet.