Delegeret retsakt vedr. "POP-forordningen"

Tilhører sager:

Aktører:


MIM 102-22 Grundnotat til FEU vedr. HCB grænseværdi for utilsigtet sporforurening (POP-forordningen)

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/786/2629541.pdf

Rent drikkevand og sikker kemi
Ref. LOS
Den 27. september 2022
MIM 102-22
Delegeret retsakt
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/1021 for så vidt angår hexachlorbenzen (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat en delegeret retsakt om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1021, hvorefter en grænseværdi for utilsigtet sporforurening af
hexachlorbenzen vil præcisere den retlige situation og lette håndhævelsen. Den delegerede retsakt
vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark og skønnes
ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund. Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer skal
fremsendes til Rådssekretariatet senest d. 10. oktober 2022.
Baggrund
Kommissionen har den 8. september 2022 fremlagt en delegeret forordning om ændring af bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (POP-forordningen) for så vidt angår
ændring af opførelsen af hexachlorbenzen.
Ændringsforordningen er fremsat med hjemmel i artikel 15, stk.1 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte.
Ændringen er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1021 om persistente organiske miljøgifte som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt træder
i kraft, med mindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder.
Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer
beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer skal fremsendes til Rådssekretariatet
senest d.10. oktober 2022.
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 786
Europaudvalget 2021-22
2
Formål og indhold
Fremstilling, markedsføring og anvendelse af hexachlorbenzen (HCB) er forbudt. HCB er opført i bilag
I (forbud) til POP-forordningen om persistente oganiske miljøgifte uden en grænseværdi for utilsigtet
sporforurening. Der foreslås en grænseværdi på 10mg/kg (0,001 vægtprocent) for den utilsigtetde
sporforurening UTC) af HCB i stoffer, blandinger og artikler.
HCB blev hovedsageligt brugt i EU som pesticid. Ved optagelsen på POP-forordningen i 2004 blev det
vurderet, at der ikke var behov for en grænseværdi, fordi det ikke forventedes at finde HCB i stoffer,
blandinger eller artikler. HCB er dog kendt for at blive dannet som et biprodukt under fremstillingen
af andre kemikalier (hovedsageligt klorerede opløsningsmidler) og pesticider og i affaldsstrømmene
fra chloralkalianlæg og trækonserveringsprocesser. Desuden kan man finde HCB som en urenhed i
bl.a. blæk, belægninger, maling og tonere.
Den manglende specifikke grænseværdi for utilsigtet sporforurening har ført til retlig usikkerhed, idet
interessenterne ikke ved, om en grænseværdi finder anvendelse, eller hvilken størrelse denne har. En
grænseværdi for utilsigtet sporforurening vil præcisere den retlige situation og lette håndhævelsen.
Komissionen har gennemført en offentlig høring af udkastet til retsakt fra den 8. november til den 6.
december 2021. Der blev i den anledning modtaget tre bemærkninger, der gik i forskellige retninger.
To interessenter bad om en højere UTC grænseværdi, mens en interessent anmodede om en lavere.
Kommissionen har udfra disse bemærkninger, tilgængelige iformationer og drøftelsen i EU-
ekspertsgruppen valgt at fremsætte den oprindeligt foreslåede værdi.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at ændringen er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Danmark har ikke særlige nationale regler for det pågældende stof.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ændringen af forordningen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Ændringen vurderes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Ændringen vurderes endvidere ikke at have, hverken
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet der
foreslås en lav, analyseteknisk anvendelig grænseværdi for sporforurening, der fastholder et højt
beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.
3
Høring
Forslaget har været udsendt i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 20. september 2022 – 23.
september 2022. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i en EU-ekspertgruppe (POP CA) d. 8. juni og 23. november 2021 med
deltagelse af medlemslande, industrien og grønne organisationer. På baggrund af drøftelserne
forventes der at være opbakning til ændringen blandt medlemslandene, og at Rådet derfor ikke vil gøre
indsigelse over for udstedelsen af den delegerede retsakt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


MIMs notat om POP-forordningen, delegeret retsakt

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/euu/bilag/786/2629540.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 28. september 2022
DELEGERET RETSAKT
"POP-forordningen"
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår hexachlorbenzen.
Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer skal fremsen-
des til Rådssekretariatet senest den 10. oktober 2022.
Den delegerede retsakt skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af
den delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende
notat lægge dette til grund.
Jeppe Kofod
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 786
Europaudvalget 2021-22