Grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU’s finansforordning

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 28. september 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Omarbejdning af EU’s finansforordning
Til underretning for Folketingets Europaudvalget vedlægges Finansmini-
steriets grund- og nærhedsnotat om omarbejdning af EU's finansforord-
ning, KOM (2022) 0223.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0223 - Bilag 1
Europaudvalget 2022


Grund- og nærhedsnotat 28. september 2022
Omarbejdning af EU's finansforordning
KOM (2022) 223 final
Nyt notat
1. Resume
Kommissionen udsendte d. 16. maj forslag til omarbejdning af EU’s finansforordning. Finans-
forordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget.
Kommissionen angiver, at hovedformålet med revisionen er en målrettet ændring mhp. at sikre
forbedringer og forenklinger. Der foreslås en række konkrete ændringer inden for følgende fire te-
maer: 1) Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling, 2) Krisestyring, modernise-
ring og forenkling, 3) Øget beskyttelse af EU’s finansielle interesser og indirekte forvaltning, 4)
Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer.
Forslaget skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser sfa. øgede administrative kon-
trol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalinger af EU-midler. Der pågår tekniske afklaringer af
forslagets nærmere konsekvenser i dialog med Kommissionen.
Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning, som er tilpasset
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at EU’s finan-
sielle regler understøtter en stabil og effekt gennemførsel af EU’s budget. Regeringens endelige
holdning til revisionen af finansforordningen afventer dog tekniske afklaringer af forslagets nær-
mere konsekvenser, herunder de statsfinansielle og administrative konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har d. 16. maj 2022 fremlagt forslag (KOM (2022) 223 final) til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget (EU, Euratom) 2018/1046 – også kaldet EU’s fi-
nansforordning. Den danske sprogversion er udsendt d. 31. august 2022.
Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) art. 322 stk. 1 vedr. EU’s finansielle regler mv.
Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen
af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle
udgifts- og indtægtsområder. Den seneste større revision af finansforordningen
trådte i kraft i juli 2018.
3. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at baggrunden for revisionen er at bringe EU’s finansfor-
ordning i overensstemmelse med den nye MFF, ligesom man ønsker at forbedre
Offentligt
KOM (2022) 0223 - Bilag 1
Europaudvalget 2022
Side 2 af 7
de forvaltningsmæssige regler i forbindelse med gennemførslen og udbetalingen af
EU-midler.
Forslaget vedrører flere tekniske ændringer som tilpasser finansforordningens ind-
hold:
1. Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling
2. Krisehåndtering, modernisering og forenkling
3. Øget beskyttelse af EU’s finansielle interesser og indirekte forvaltning
4. Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer.
3.1 Tilpasning til den flerårige finansielle ramme og forenkling
Tilpasning til MFF
Der indsættes en række referencer til de nye basisretsakter for perioden 2021-2027
og anden lovgivning. Med henblik på at sikre en effektiv implementering og
strømlining af MFF-forordningen (EU, Euratom 2020/2093) foreslås det, at visse
undtagelser fra budgetprincipperne i de sektorspecifikke basisretsakter afspejles i
finansforordningen for at anlægge et fælles regelsæt. Dertil foreslås at følge op på
den fælles erklæring om at medtage indholdet af forordningen om generel
konditionalitet1
(KOM (2020) 843), så det fremgår at sektorspecifik lovgivning
ikke kan fravige fra forordningens principper. .
Lånoptagelse og långivning
Forslaget har til formål at forbedre indberetningen fra Kommissionen vedr.
låneoptagelse og låvgivning i overensstemmelse med den fælles erklæring (2020/C
444 I/06)2
for at øge gennemsigtigheden og lette samarbejdet med
budgetmyndigheden.
Formålsbestemte indtægter
Kommissionen foreslår at øge gennemsigtigheden og synligheden af eksterne for-
målsbestemte indtægter i de dokumenter, der ledsager i budgettet. Forslaget har
samtidig til formål at lette forvaltningen af supplerende bidrag, herunder frivillige
bidrag fra EU-landene med henblik på at undgå at anmode EU-landene om beta-
linger, før der opstår faktiske betalingsbehov.
Finansielle instrumenter og budgetgarantier
Det foreslås at øge den juridiske klarhed ved en række uoverensstemmelser og
overlap i den gældende finansforordning, samt bedre afspejle den måde, hvorpå
hensættelser og budgetgarantier fungerer. Dertil ajourføres relevante regler.
1 Tillæg til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unio-
nens budget (KOM(2020) 843 final).
2 Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en revurdering af finansforordnin-
gens bestemmelser om eksterne formålsbestemte indtægter og lånoptagelse og långivning (2020/C 444 I/06).
Side 3 af 7
3.2 Krisehåndtering, modernisering og forenkling
Ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner
Forslaget indeholder et nyt instrument, der formaliserer eksisterende praksis vedr.
ikke-finansielle donationer fra EU-institutioner, herunder varer, tjenesteydelser,
forsyninger eller bygge- og anlægsarbejder. Dette har til formål at tilvejebringe et
stabilt retsgrundlag, navnlig for fremtidige nødsituationer, større gennemsigtighed,
ansvarlighed og retssikkerhed for modtagerne.
Priser
Forslaget indeholder mindre ændringer mhp. at EU-institutionerne kan tildele
priser ifm. eksisterende konkurrencer, der ikke er finansielle. Dette skal sikre, at
personer, som ikke har en bankkonto, fortsat kan modtage belønning fra
konkurrencer i form af fx vouchere, billetter og rejser.
Indkøb og eksperter
Fsva. udbudsregler, der gælder i krisestyringssituationer, foreslås tilpasninger som
skal gøre det muligt for EU-institutioner eller -organer at foretage indkøb på
vegne af EU-landene eller fungere som indkøbscentral. Der indgår også andre
forenklingsforanstaltninger, tekniske korrektioner og ajourføringer, som gør det
muligt at indgå kontrakter med flere leverandører, korrigere uoverensstemmelser
og udeladelser og præcisere digitaliseringen af udbudsprocedurer. Derudover
imødekommes også behovet for mere fleksible regler for EU-delegationer i
tredjelande under hensyntagen til lokale markedsforhold og praksis i
medlemsstaterne.
Ligeledes foreslås det at tilpasse reglerne for aflønning af eksperter, så EU-
institutionerne får mulighed for at konkurrere med de vederlag, der tilbydes af
andre aktører, når de ansætter aflønnede eksterne eksperter.
Der foreslåes en ændring ift. udbudsprocedurerne for bygninger, samt tilpasninger
af udbudsreglerne til direktivet om offentlige udbud3
og om elektronisk
fakturering4
, ligesom de gældende regler om grønne offentlige udbud fremhæves.
Tilskud
Der foreslås en række tekniske ajourføringer og korrektioner, herunder forenkling
af reglerne om tilskudsformer og præcisering af beregninger i henhold til
princippet om forbud mod fortjeneste.
Donationer til EU-institutionerne
Det foreslås at muliggøre hurtigere afgørelser vedr. donationer, der gives med
henblik på humanitær bistand, nødhjælp, civilbeskyttelse eller bistand i
krisesituationer.
3 Direktiv 2014/24/EU
4 Direktiv 2014/55/EU
Side 4 af 7
Digitalisering
Forslaget har til hensigt at støtte Kommissionens tilsagn om at benytte digital be-
tjening som udgangspunkt. Ved at gøre brugen af nye teknologier som
datamining, maskinindlæring, procesautomatisering og kunstig intelligens mere
synlige, forventes en bredere og mere konsekvent anvendelse af digital revision og
kontrol. Der foreslåes i den forbindelse et fælles integreret IT-system til
datamining og risikoscore, jf. pkt. 3.3.
Grøn omstilling
Forslaget har til formål at sikre, at budgetgennemførelsen effektivt bidrager til
gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Det foreslås bl.a. at indsætte en
henvisning til princippet om ikke at gøre væsentlig skade i artikel 33, stk. 2, i tråd
med Kommissionens forpligtelse til bæredygtig finansiering og den grønne
omstilling.
3.3 Øget beskyttelse af EU’s finansielle interesser og indirekte forvaltning
System for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES)
Kommissionen foreslår at styrke EDES-systemet ved at udbrede anvendelsen til
delt forvaltning samt direkte forvaltning, hvor midlerne udbetales som finansielle
bidrag til EU-landene, fx under genopretningsfaciliteten5
. Kommissionen angiver,
at formålet er at forebygge, at medlemsstaternes myndigheder udvælger svigagtige
økonomiske aktører til at gennemføre projekter, og beskytte Unionens budget
bedre mod alvorlige forsømmelser. Derudover foreslås det, at evt. beslutning om
udelukkelse af enheder og personer fra modtagelse af EU-støtte finder anvendelse
på al EU-finansiering til projektgennemførelse i alle medlemsstater.
Et fælles integreret IT-system til datamining og risikoscore
Kommissionen ønsker at forbedre kvaliteten og interoperabiliteten af data om
modtagere af EU-støtte og om dem, der i sidste ende direkte eller indirekte
modtager EU-støtte. Derfor foreslår Kommissionen, at standardisere den
elektroniske registrering og lagring af data om modtagere af EU-finansiering og
deres reelle ejere mhp. at forebygge, afsløre, efterforske og korrigere svig eller
afhjælpe uregelmæssigheder. Desuden foreslår Kommissionen at indføre en
forpligtelse til at anvende et fælles integreret IT-system til datamining og
risikoscore mhp.at få adgang til og analysere disse data om modtagere af EU-
finansiering. Disse forpligtelser foreslås at gælde for MFF-programmer efter 2027
for at give tilstrækkelig tid til at tilpasse de elektroniske datasystemer og
tilvejebringe vejledning og uddannelse. I overgangsperioden anbefales fortsat
frivillig anvendelse.
Gennemsigtighed
Det foreslås at pålægge EU-lande, der gennemfører EU’s budget ved delt
forvaltning, enheder, der gennemfører EU’s budget ved indirekte forvaltning, og
5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopret-
nings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
Side 5 af 7
andre EU-institutioner og -organer mindst én gang om året at sende
Kommissionen oplysninger om deres modtagere af EU-støtte. Dette har til formål
at oplyse offentligheden bedre om anvendelsen af EU’s budget og om modtagere
af EU-støtte. Det foreslås samtidig, at Kommissionen supplerer ovennævnte
oplysninger med dens disponible data om direkte forvaltning, og at
Kommissionen bliver ansvarlig for at konsolidere, centralisere og offentliggøre
oplysningerne i en database på et fælles websted, der rummer alle metoder til
gennemførelse af EU’s budget, herunder andre EU-institutioner og -organer.
Indirekte forvaltning
Det foreslås, at styrke anvendelsen af proportionalitet som et alment retsprincip
under indirekte forvaltning af EU-midler, navnlig i forbindelse med vurdering af
partnere og pålæggelse af kontraktlige forpligtelser.
Unionens tildelingsprocedurer vedr. sikkerhed eller offentlig orden
Kommissionen foreslår at fastsætte særlige betingelser for tredjelandes enheders
deltagelse i EU’s tildelingsprocedurer vedr. sikkerhed eller den offentlige orden.
Fastsættelsen har til formål at sikre, at tredjelandes enheders deltagelse i fx
offentlige udbud er i overenstemmelse med EU’s internationale forpligtelser.
Interessekonflikt
Kommissionen foreslår at præcisere bestemmelsen, så håndteringen af
interessekonflikter tydeligerer involverer national ret.
Modstridende erhvervsmæssige interesser
Det foreslås at tilføje en definition og en udtrykkelig begrundelse for at afvise
deltagere fra tildelingsprocedurer sfa. modstridende erhvervsmæssige interesser.
Dette forslag følger op på Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse6
.
EU-landenes bistand ved inddrivelse af EU-fordringer
Kommissionen ønsker at inddrive EU-fordringer mere effektivt, hvorfor det fore-
slås, at Kommissionens regnskabsfører skal kunne forlade sig på EU-landenes
bistand til effektivt at underrette debitorer og udpege debitorernes aktiver.
Udenlandske subsidier
Afhængigt af forhandlingerne om Kommissionens forslag til forordning om uden-
landske subsidier7
foreslås det, at finansforordningen tilpasses denne nye
forordning i løbet af forhandlingerne.
3.4 Diverse forenklinger og tekniske ajourføringer
Kommissionen foreslår at foretage en række tekniske ændringer og ajourføringer
af finansforordningen, herunder håndtere udeladelser og forkerte
krydshenvisninger, udfærdige listen over arbejdsdokumenter, tilpasse visse særlige
6 Fælles undersøgelse 853/2020/KR.
7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre
marked (COM(2021) 223 final).
Side 6 af 7
regler for forpligtelser for Den Europæiske Garantifond for Landbruget til
standardregnskabspraksis. Dertil foreslås at ajourføre henvisninger til ophævet
EU-lovgivning.
Kommissionen fremhæver derudover sit forslag vedrørende håndtering af renter
ifm. provisorisk indbetalte bøder, der skal tilbagebetales som følge af afgørelse
ved EU-Domstolen (KOM (2022) 184). Kommissionen har lagt op til en særskilt
behandling af dette forslag. Kommissionen begrunder dette med, at behovet for at
håndtere konsekvenserne af ny retspraksis vurderes at være af hastende karakter.
Der henvises til oversendt grund- og nærhedsnotat af 30. maj 2022.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet har tid-
ligere udsendt forslag vedr. digitaliseringsdagsordenen samt kontrol og regnskab
med EU-udbetalinger ifm. betænkning (2021/2054 (INL)). I denne indgår bl.a.
forslag om obligatorisk brug af særlige IT-systemer til kontrol af EU-udbetalinger,
herunder et fælles risikovurderingsværktøj. Derudover har Europa-Parlamentet
udsendt andre generelle forslag vedr. omarbejdning af finansforordningen ifm. be-
tænkning (2121/2162 (INI)).
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet for-
slag til ændringer i principper og regler, der styrer gennemførelsen af EU’s budget
alene kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret
Selvom en vedtagelse af forslaget ikke har direkte lovgivningsmæssige konsekven-
ser, er den fuldstændige analyse af forslagets konsekvenser for databehandling og
forholdet til de fælles databeskyttelsesregler i EU (GDPR) endnu ikke er tilveje-
bragt. Forslaget kan derfor medføre mindre tilpasninger af bl.a. lov om admini-
stration af tilskud fra den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond
Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling med henblik på at tilvejebringe det nød-
vendige hjemmelsgrundlag. Forslaget kan endvidere medføre tilpasninger af den
kommende lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. og lov om
hav, fiskeri- og akvakulturfonden, særligt på baggrund af potentielt vedtagelse af et
fælles datamineringssystem.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes for nuværende at kunne få statsfinansielle konsekvenser for
Danmark sfa. øgede administrative kontrol- og digitaliseringskrav ifm. udbetalin-
ger af EU-midler. Der pågår tekniske afklaringer af forslagets nærmere konse-
kvenser i dialog med Kommissionen.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-
den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-
gens bestemmelser herom.
Side 7 af 7
8. Høring
Det nye forslag bygger bl.a. på en offentlig høring om den foreslåede ændring af
finansforordningen fra juli til oktober 2021, som udmøntede sig i 38 bidrag.
Bidragene kom fra en bred vifte af interesserede parter, herunder offentligheden,
medlemsstaternes myndigheder, internationale organisationer, ikke-statslige
organisationer (NGO'er) og erhvervssammenslutninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstaters holdninger til forslaget kendes endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt op om en teknisk revision af EU’s finansforordning,
som er tilpasset den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder
det centralt, at EU’s finansielle regler understøtter en stabil og effekt gennemfør-
sel af EU’s budget.
Overordnet set finder regeringen det centralt, at sikre mest mulig transparens i
gennemførslen af EU’s budget, og at EU’s budget gennemføres i overensstem-
melse med forordningen om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse
af EU’s budget. Regeringen støtter regelforenklingstiltag mhp. en reel reduktion af
administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere.
Regeringen finder det samtidig væsentligt, at revisionen af finansforordningen ikke
medfører øgede direkte udgifter for medlemsstaterne eller sætter EU’s udgiftslof-
ter under pres. Fra regeringens side ses det vigtigt, at der fokuseres på proportio-
nalitet mellem den reelle risiko for EU-budgettet og så kontrolkrav og administra-
tionsomkostninger, herunder at der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og
regelforenkling. Regeringen finder det hensigtsmæssigt at afvente Kommissionens
rapport om anvendelse af et fælles datamineringssystem, herunder i lyset af poten-
tiel beslutning om brug heraf fra 2027.
Regeringen finder det endeligt hensigtsmæssigt, at Kommissionen fastsætter et
klart regelgrundlag i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelser. Regerin-
gen finder af hensyn til gennemsigtigheden af EU’s budget imidlertid ikke grund-
lag for at ændre den nuværende budgetmæssige håndtering af rentetilskrivning
ifm. bøder, hvorved disse beløb - i tilfælde af afgørelser fra EU-domstolen om an-
nullering eller reduktion af bøder - tilbagebetales på udgiftssiden af EU’s budget. I
det omfang der måtte konstateres konkrete merudgifter hertil er det regeringens
holdning, at sådanne må finansieres ved omprioriteringer på udgiftssiden af EU’s
budget inden for den aftalte ramme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.