Følgebrev fra ministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev
https://www.ft.dk/samling/20221/aktstykke/aktstk.5/bilag/1/2629197.pdf
Til Finansudvalget Som bekendt har Skattestyrelsen med bistand fra Kammeradvokaten og en række uden- landske advokatfirmaer anlagt et større antal civilretlige søgsmål med henblik på at tilbage- føre så mange som muligt af de ca. 12,7 mia. kr., der blev udbetalt af det daværende SKAT i forbindelse med formodet svig med refusion af angivelig indeholdt udbytteskat. Med akt. 243 af 21. april 2022 blev der redegjort for de samlede økonomiske skøn for de civilretlige tiltag i udbyttesagen. Her fremgik det, at de samlede udgifter med væsentlig usik- kerhed forventes at udgøre op mod ca. 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2029 inkl. risici på samlet 0,9 mia. kr. Dertil fremgik det, at der med væsentlig usikkerhed forventes at kunne hjemføres et provenu på op mod ca. 8,5-9,5 mia. kr. Ligeledes fremgik det, at der i 2022 forventedes udgifter til kendte aktiviteter på ca. 513,3 mio. kr. samt konkrete og generelle risici på ca. 328 mio. kr. Med akt. 243 blev der afsat en økonomisk ramme svarende til det daværende skøn for kendte aktiviteter i 2022 på 513,3 mio. kr. Det vurderes nu med væsentlig usikkerhed, at udgifterne til de civilretlige tiltag i 2022 kan beløbe sig til op mod ca. 629,1 mio. kr., heraf 582,3 mio. kr. til kendte aktiviteter og 46,8 mio. kr. til konkrete og generelle risici. På baggrund heraf er der behov for, at der tilføres finansiering for, at Skattestyrelsen kan fortsætte indsatsen i 2022. Forholdene i sagen er fortsat usikre, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive behov for yderligere finansiering senere på året. Det skyldes, at der er tale om et særdeles kompliceret og uforudsigeligt sagskompleks, og at der ikke med forelig- gende finansiering er medtaget evt. risici, der kan indtræde i løbet af 2022. På baggrund af dialog med Kammeradvokaten vurderer Skattestyrelsen, at de aktualiserede risici i 2022 kan holdes inden for det samlede udgiftsskøn for 2017-2029. Kammeradvoka- ten vil foretage en revurdering af de langsigtede økonomiske skøn forventeligt ultimo 2022. Jeppe Bruus /Mikkel Dirks 23. september 2022 J.nr. 2022 - 7323 Offentligt Aktstk. 5 - § 9 Bilag 1 Finansudvalget 2022-23