Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ2354

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l213/20211_l213_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)
    Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om likviditetslån mv. i forbindelse
    med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
    energiintensive virksomheder mv.
    (Lovforslag nr. L 213)
    Lovforslaget skal sikre, at energiselskaber har den for-
    nødne likviditet til at kunne tilbyde midlertidig indefrysning
    af den del af energiregningerne, der overstiger en bestemt
    grænse, så både husstande og virksomheder får mulighed for
    at udskyde restbetalingen i en periode på 1 år.
    Endvidere skal lovforslaget sikre at energiintensive virk-
    somheder, kan ansøge om lån fra Erhvervsstyrelsen til dæk-
    ning af deres merudgifter til el og gas.
    Der ligger også i lovforslaget en mulighed for at hjæl-
    pe energiselskaberne med at kunne implementere indefry-
    sningsordningen. Det sikres ved, at der kan ydes likviditets-
    støtte til deres administrative omkostninger herved.
    Endeligt sikrer lovforslaget en særlig pulje til boligfor-
    eninger mv., som kan hjælpe deres beboere med deres
    meromkostninger til renteudgifter ved indefrysningsordnin-
    gen. Det sikrer, at de kommer til at betale den samme rente
    som husstande, der ikke er en del af en boligforening mv.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
    om en indefrysningsordning for høje energiregninger.
    Lovforslaget er medvirkende til at afbøde de økonomi-
    ske konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt,
    ved at muliggøre at disse kan opnå henstand, såfremt el-,
    gas-, og fjernvarmeprisen ligger over en fastsat maksimal-
    pris. Henstanden er på den del af udgifterne, som kan henfø-
    res til, at prisen ligger over den fastlagte maksimalpris.
    Det foreslås, at ministeren fastsætter tidspunktet for lov-
    forslagets ikrafttræden.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 213 Folketinget 2021-22
    Erhvervsmin.,
    Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-15039
    CQ002354