Fremsat den 28. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 28. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven har til formål at sikre husstande og virksomhe-
der i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med
høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for
at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Energivirksomhed: Elhandelsvirksomhed, gasleveran-
dør og varmeforsyningsvirksomhed.
2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elek-
tricitet til eller køber elektricitet af den, der omfat-
tes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger
elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i
Datahub.
3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager forsyning med gas.
4) Varmeforsyningsvirksomhed: Virksomhed omfattet af
§ 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer
opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.
5) Elkunde: En fysisk eller juridisk person, der råder
over et aftagenummer.
6) Gaskunde: En fysisk eller juridisk person, som køber
gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.
7) Energi: El, gas og opvarmet vand.
8) Gas: Naturgas og gas fra vedvarende energikilder, der
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gas-
systemet.
9) Opvarmet vand: Opvarmet vand, der er omfattet af §
20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til brug for byg-
ningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
10) Indefrysning: Udskydelse af betaling for den del af
energiregningen, der overstiger prisloftet.
11) Indefrysningsperiode: Periode på op til 12 måneder
regnet fra tidspunktet for ikrafttræden, jf. stk. 2.
12) Energiregning: Faktura fra en energivirksomhed til en
husstand eller en virksomhed.
13) Husstand: En eller flere personer, der bor på samme
adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening
uden CVR-nummer, som er
a) en elkunde, der køber elektricitet til eget eller ho-
vedsagelig til eget husholdningsforbrug, eller en
elkunde, der aftager elektricitet på vegne af en
eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et
aftagenummer,
b) en fysisk eller juridisk person, der køber gas til
eget forbrug, eller en fysisk eller juridisk person,
der aftager gas på vegne af en eller flere beboel-
sesenheder, der ikke råder over et aftagenummer,
eller
c) en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet
vand til egen slutanvendelse, og som varmeforsy-
ningsvirksomheden har indgået et direkte kunde-
forhold med.
14) Virksomhed: En erhvervsdrivende virksomhed eller
en forening, som har et direkte kundeforhold til en
energivirksomhed, og er
a) en juridisk person, der råder over et eller flere
aftagenumre,
b) en juridisk person, der køber gas til eget forbrug
eller
c) en juridisk person, der køber opvarmet vand til
egen slutanvendelse.
15) Prisloft: Den maksimale pris på energi, som en ener-
givirksomhed kan opkræve hos en husstand eller en
virksomhed, der har anmodet om indefrysning.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden
påbegyndes for henholdsvis el, gas og opvarmet vand.
Lovforslag nr. L 212 Folketinget 2021-22
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022-21661
DB000566
Kapitel 2
Indefrysningsordning for husstande
Fælles regler for el-, gas- og varmeområdet
§ 3. En husstand har efter anmodning ret til indefrys-
ning. Energivirksomheden yder indefrysning for de energi-
regninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for
indefrysningsperioden.
Stk. 2. Energivirksomheder skal orientere husstande gene-
relt om muligheden for indefrysning.
Stk. 3. Energivirksomheden skal i forbindelse med udsen-
delse af energiregningen oplyse om betaling og indefrysning
for den angivne periode og om den akkumulerede indefrys-
ning.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforplig-
telse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysninger-
ne skal være tilgængelige for husstanden.
§ 4. En husstand skal senest påbegynde afvikling af inde-
frysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperio-
den.
Stk. 2. En husstand skal ved afviklingsperiodens påbegyn-
delse, jf. stk. 1, beslutte, om indefrysningen skal afvikles
over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og stk. 10, eller om
den fulde indefrysning afvikles straks. En husstand, som har
besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid
indfri den resterende indefrysning.
Stk. 3. En husstand kan dog uanset stk. 1 og 2 indfri inde-
frysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperio-
den, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og
samlede indefrysning, jf. stk. 4.
Stk. 4. Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energi-
virksomheden den individuelle og samlede indefrysning,
som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også
angive tidspunktet for den enkelte husstands anmodning om
indefrysning.
Stk. 5. Afdrag på indefrysningen samt påløbne renter, jf.
stk. 7, skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydel-
ser.
Stk. 6. En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en
husstand, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må
kun opkræves til dækning af energivirksomhedens admini-
strationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.
Stk. 7. For husstande fastsættes rentesatsen til 2 pct.
pr. år. Der påløber renter fra tidspunktet for første inde-
frysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler for rentetilskrivning.
Stk. 8. Misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt
at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden
gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder rest-
gælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden
og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af
fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med
indefrysningsordning for høje energiregninger og til ener-
giintensive virksomheder m.v.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder anvendelse ved husstandens fraflyt-
ning, tilflytning, leverandørskifte m.v.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse
med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædel-
se af indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysnings-
beløbet m.v.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om husstandens misligholdelsesbeføjelser, her-
under mulighed for at opsige eller ophæve en aftale om
levering af energi som følge af energivirksomhedens mang-
lende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.
Særligt for elområdet
§ 5. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og
4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen
for elektricitet, ekskl. afgifter, tariffer og moms, og et pris-
loft på 0,8 kr./kWh for denne pris.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk.
1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal
etableres og drives af Energinet.
§ 6. En elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en
slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og
2, i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til
at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter
regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning,
omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 3-5.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds krav om sikkerhedsstil-
lelse efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6
b, stk. 2, omfatter ikke indefrysning, der er givet efter §§
3-5.
Stk. 3. Retten til indefrysning efter §§ 3-5 begrænser ik-
ke elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, herunder
ret til frit valg af elhandelsvirksomhed, eller husholdnings-
forbrugeres ret, der følger af elhandelsvirksomheders leve-
ringspligt i § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning.
Særligt for gasområdet
§ 7. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og
4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen
for gas ekskl. afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84
kr. pr. m3 for denne pris.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk.
1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der hånd-
terer måledata m.v.
§ 8. En gasleverandørs pligt til at fremsende en slutafreg-
ning efter regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, i
lov om gasforsyning, og en gasleverandørs pligt til at sende
en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler
fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning,
omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og
7.
Stk. 2. En gasleverandørs krav om sikkerhedsstillelse efter
§ 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den
indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.
2
Stk. 3. Retten til indefrysning efter §§ 3, 4 og 7 begrænser
ikke gaskunders ret efter § 7 i lov om gasforsyning, herun-
der ret til frit valg af gasleverandør, eller husholdningsfor-
brugeres ret, der følger af gasleverandørers leveringspligt i §
7 c, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Særligt for varmeområdet
§ 9. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3
og 4, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på
opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44
kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris
overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsynings-
virksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet
efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Kapitel 3
Indefrysning for virksomheder
Fælles regler for el-, gas- og varmeområdet
§ 10. En virksomhed har efter anmodning ret til indefrys-
ning. Energivirksomheden yder indefrysning for de energi-
regninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for
indefrysningsperioden.
Stk. 2. Energivirksomheder skal orientere virksomheder
generelt om muligheden for indefrysning.
Stk. 3. Energivirksomheden skal i forbindelse med udsen-
delse af energiregningen oplyse om betaling og indefrysning
for den angivne periode og den akkumulerede indefrysning.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforplig-
telse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysninger-
ne skal være tilgængelige for virksomheden.
§ 11. En virksomhed skal senest påbegynde afvikling af
indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningspe-
rioden.
Stk. 2. En virksomhed skal ved afviklingsperiodens påbe-
gyndelse, jf. stk. 1, beslutte, om indefrysningen skal afvikles
over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og 9, eller om den
fulde indefrysning afvikles straks. En virksomhed, som har
besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid
indfri den resterende indefrysning.
Stk. 3. En virksomhed kan dog uanset stk. 1 og 2 indfri in-
defrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningspe-
rioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle
og samlede indefrysning, jf. stk. 4.
Stk. 4. Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energi-
virksomheden den individuelle og samlede indefrysning,
som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også
angive tidspunktet for den enkelte virksomheds anmodning
om indefrysning.
Stk. 5. Afdrag på indefrysningen og påløbne renter skal
ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser, jf. regler
fastsat i medfør af stk. 10.
Stk. 6. En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en
virksomhed, der anvender indefrysningsordningen. Gebyret
må kun dække energivirksomhedens administrationsomkost-
ninger som følge af indefrysningsordningen.
Stk. 7. Misligholder en virksomhed forpligtelsen til retti-
digt at betale et afdrag, og har energivirksomheden gennem-
ført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden
til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kon-
takter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordrin-
gen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefry-
sningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder anvendelse ved virksomhedens fra-
flytning, tilflytning eller leverandørskifte m.v.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i for-
bindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.,
udtrædelse af indefrysningsordningen, eftergivelse af inde-
frysningsbeløbet m.v.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter den rentesats, der påløber fra tidspunktet for første inde-
frysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler for rentetilskrivning.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om virksomhedens mulighed for at opsige eller
ophæve en aftale om levering af energi som følge af energi-
virksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om
indefrysning m.v.
§ 12. En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning
efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden har ansøgt om
eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed
kan dog anmode om indefrysning efter §§ 10 og 11 og
13-17, hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om
lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v.
Særligt for elområdet
§ 13. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter
§§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afreg-
ningsprisen for elektricitet, ekskl. afgifter, tariffer og moms,
og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris, dog maksimalt
op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.
Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under
beløbsgrænsen og give meddelelse til elhandelsvirksomhe-
den om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest
samtidig med at beløbsgrænsen er nået.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10,
stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der
skal etableres og drives af Energinet.
§ 14. En elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en
slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og
2, i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til
at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter
regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning,
omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11
og 13.
3
Stk. 2. Retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 be-
grænser ikke elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning til
frit valg af elhandelsvirksomhed.
Særligt for gasområdet
§ 15. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter
§§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afreg-
ningsprisen for gas, ekskl. afgifter, tariffer og moms, og et
prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris, dog maksimalt op
til 15 mio. kr. samlet for el og gas.
Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under
beløbsgrænsen og give meddelelse til gasleverandøren om
ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig
med at beløbsgrænsen er nået.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10,
stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der
håndterer måledata m.v.
§ 16. En gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura
på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør
af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den
indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11 og 15.
Stk. 2. Retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 15
begrænser ikke gaskunders rettigheder efter § 7 i lov om
gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør.
Særligt for varmeområdet
§ 17. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§
10 og 11, ydes indefrysning af den del af den samlede pris
på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på
1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede
pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsy-
ningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsynings-
tilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, dog
maksimalt op til 3,75 mio. kr.
Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under
beløbsgrænsen og give meddelelse til varmeforsyningsvirk-
somheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller
senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.
Kapitel 4
Forældelse og stamdata
§ 18. En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-
des ikke, så længe den er under opkrævning hos energivirk-
somheden. Forældelse indtræder dog senest, når der er gået
10 år fra indefrysningsperiodens udløb.
§ 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte regler om ener-
givirksomhedernes pligt til at tilvejebringe visse stamdata
til brug for gældsinddrivelse og om husstandes og virksom-
heders pligt til at afgive oplysninger i forbindelse med an-
modning om indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan desuden efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger energivirk-
somheder og Erhvervsstyrelsen skal oplyse som stamdata,
herunder hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og
forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb,
når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden til inddrivelse. Det kan herunder bestemmes, at
samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag
for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.
Kapitel 5
Administration
§ 20. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om administration af ordningerne, herunder ind-
samling, samkøring og videregivelse af oplysninger. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte og
Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne.
§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forhandling med henholdsvis indenrigs- og boligministeren
og erhvervsministeren fastsætte regler om virksomheders
forpligtelser som udlejer over for lejere, som andelsboligfor-
ening over for andelshavere og som ejerforening over for
ejerlejlighedsejere, herunder fravigelse af gældende regler
om afregning efter forbrugsregnskaber og aconto betalinger
efter lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven, når
virksomheden opnår indefrysning i medfør af denne lov.
Kapitel 6
Tilsyn og klageadgang
§ 22. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om klageadgang, herunder afskæring af klage-
adgang, regler om tilsyn med ordningerne, regler om ener-
givirksomheders, husstandes og virksomheders oplysnings-
pligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag
samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de
fastsatte regler.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den energivirksomhed, der
efter anmodning undlader at yde indefrysning til husstande
eller virksomheder, der er berettiget hertil i medfør af §§ 3
og 10.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 24. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
punkter.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 25. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
2068 af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr.
4
2606 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 573 af 10. maj
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansieringsudgif-
ter ved fremmedkapital«: », herunder ved et statsfinansieret
lån,«.
2. I § 20, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »områdeafgrænsnin-
gen«: », afvikling af over- eller underdækning, herunder
tidsperioder for afvikling,«.
3. I § 20 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingel-
ser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1.«
Kapitel 10
Territorial bestemmelse
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ret til indefrysning på energiregninger
3.1.1. Husstande
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Virksomheder
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Indregning af finansieringsudgifter i varmeprisen ved et statsfinansieret lån
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Afvikling af varmeforsyningsvirksomheders underdækning eller overdækning
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Varsling fra varmeforsyningsvirksomheder af ændringer i priser og betingelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
4.2. Digitaliseringsklar lovgivning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre forudsigelighed og
tryghed i husstandes og virksomheders økonomi i en tid
med høje og uforudsigelige energipriser. Danmark ser ind
i en fremtid med høje energipriser på både el, gas og var-
me. I 2021 og 2022 er priserne på el og gas steget markant
og de høje priser ser ud til at fortsætte i den kommende
fyringssæson 2022/2023. Det presser både husstandes og
virksomheders økonomi, særligt i de områder hvor priserne
er steget meget.
De høje priser på el, gas og varme rammer husstandene
meget forskelligt alt efter, hvilken opvarmningsform de an-
vender, og hvilket område de bor i. Særligt boliger, der
opvarmes med gasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af
gas eller en kombination af el og gas, samt boliger, hvor el-
paneler eller individuelle varmepumper udgør den primære
opvarmningsform, oplever høje varmeprisstigninger.
De stigende priser på energi har også stor betydning for
danske virksomheder, som oplever en markant stigning i de-
res omkostninger. Det presser virksomhedernes økonomi og
særligt de virksomheder, som er afhængige af store mæng-
der energi til deres produktion.
Situationen er ekstraordinær, og mange danske husstande
uden store indtægter og særligt danske virksomheder med
stort forbrug af energi rammes hårdt. Derfor indgik rege-
ringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-
ti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne af-
tale om Vinterhjælp den 23. september 2022.
Aftalen indeholder en midlertidig og frivillig indefrysnings-
ordning for udgifter til el, gas og fjernvarmen for henholds-
vis husstande og virksomheder. Den enkelte kunde skal som
følge af aftalen have mulighed for at bede sin energivirk-
somhed om at få indefrosset den del af betalingen for energi,
som ligger over et loft. På den baggrund foreslås det ved
denne lov, at såfremt energivirksomhederne bliver anmodet
om det af deres kunde, skal energivirksomhederne indefryse
betaling for energiregning for de husstande og virksomhe-
6
der, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomhe-
den.
Med dette lovforslag gennemføres de dele af aftalen, der
vedrører en indefrysningsordning og som er rettet mod
energivirksomhederne. Dette lovforslag skal ses i tæt sam-
menhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v., der vedrører den del af aftalen, der vedrører likvidi-
tetsstøtten til energivirksomhederne samt likviditetslån til
energiintensive virksomheder.
Derudover foreslås en række ændringer i lov om varmefor-
syning.
Det foreslås med lovforslaget, at aftagere af energi med et
direkte kundeforhold til energivirksomheden vil være beret-
tiget til at gøre brug af indefrysningsordningen. Det indebæ-
rer, at det vil være kunden hos energivirksomhederne, der
vil få ret til at få adgang til ordningen. Når det eksempelvis
er en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde hos
energivirksomheden, vil det være denne forening, der vil få
adgang til ordningen, og ikke den enkelte lejer, ejer eller an-
delshaver. Det vil f.eks. indebære, at der i en andelsboligfor-
ening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om
indefrysning, vil kunne være andelshavere, der ønsker inde-
frysning, men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der
også kunne være andelshavere, der ikke ønsker at få inde-
frysning, men som vil få det, da den samlede andelsforening
ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsva-
rende vil kunne ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor
der ikke er etableret et direkte kundeforhold mellem energi-
virksomheden og den enkelte beboer.
Hensynet til, at energivirksomhederne hurtigt vil kunne til-
byde indefrysning til de berettigede husstande og virksom-
heder, har været afgørende i udarbejdelsen af indeværende
lovforslag. Det indebærer, at der er betydelig usikkerhed
om, hvorvidt alle forhold er indgående undersøgt og medta-
get i indeværende lovforslag. Der er derfor behov for en
række bemyndigelser til efterfølgende at kunne fastsætte
regler i bekendtgørelser.
Der sigtes mod at implementere indefrysningsordningen
hurtigst muligt og gerne inden udgangen af 2022. Det be-
mærkes, at administrationen af ordningen for indefrysning
er kompliceret for energivirksomhederne, og der er derfor en
risiko for, at implementeringen ikke alle steder kan igang-
sættes på de aftalte tidspunkter, eller at nogle energivirksom-
heder kan møde administrative udfordringer i den praktiske
gennemførsel af ordningen. Dette gælder særligt for varme-
forsyningsvirksomhederne pga. mange mindre virksomhe-
der og en reguleret prisfastsættelse. Det bemærkes yderlige-
re, at der fortsat er dialog med energibranchen om, hvordan
modellen kan implementeres og administreres, hvilket også
kan have konsekvenser for implementeringstidspunktet.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og
forsyningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Energivirksomhederne vil spille en stor rolle i udmøntnin-
gen af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ik-
ke tidligere administreret en ordning af denne type og kan
se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser
fra kunder. Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og
it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved lovens ikraft-
trædelse. Det indebærer en betydelig risiko for fejl og lange
sagsbehandlingstider.
Indefrysningsordningen er udarbejdet med udgangspunkt i
en udvikling med høje energipriser og udarbejdes under
antagelse om fortsat høje priserpå både el, gas og var-
me. Fremskrivninger af priser på energi er imidlertid omfat-
tet af store usikkerheder, og priserne kan både stige og falde
mere end forudsat. De økonomiske konsekvensberegninger,
samt grundlaget for fastsættelse af indefrysningsordningen,
kan derfor ændre sig i takt med ændrede energipriser.
Udviklingen i energivirksomhedernes omkostninger, f.eks.
som følge af kommende europæiske tiltag på energi- og
forsyningsområdet, vil kunne have stor betydning for hvor
mange husstande og virksomheder, der aftager fjernvarme,
omfattes af indefrysningsordningen. Kommende europæiske
tiltag er stadig under udarbejdelse og konsekvenserne af
disse kendes endnu ikke.
På varmeområdet vil der kunne opstå særlige udfordrin-
ger. Ud over at der er flere mindre varmeforsyningsvirksom-
heder, sker prisfastsættelsen modsat på el- og gasområdet
ud fra princippet om nødvendige omkostninger, der vurderes
af den enkelte varmeforsyningsvirksomhed ved varmeårets
start.
Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmeforsynings-
virksomhederne en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Var-
meforsyningsvirksomhedernes budget skal balanceres. Der
er en risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne fastsæt-
ter deres varmepris på en sådan måde, at varmeforsynings-
virksomhederne ikke vil blive omfattet af pligten til at yde
indefrysning til husstande eller virksomheder. Varmeforsy-
ningsvirksomhederne vil kunne fastsætte priserne lavere end
det, der er nødvendigt af hensyn til at få dækket de omkost-
ninger, der er forbundet med levering af opvarmet vand, ek-
sempelvis ved at varmeforsyningsvirksomheden budgetterer
med lavere forventede omkostninger eller en underdækning.
Prisfastsættelsen på varmeområdet vil kunne indebære, at
enkelte husstande og virksomheder vil kunne opnå en ret til
indefrysning, selvom husstanden ved varmeforsyningsvirk-
somhedens efterfølgende opgørelse af den endelige regning
for opvarmet vand, ikke ville være berettiget, hvis prisen
på varme ved den endelige opgørelse falder under prislof-
tet. Tilsvarende vil det kunne indebære, at andre husstande
og virksomheder ville have været berettiget til indefrysning,
hvis den samlede varmepris havde været kendt ved årets
7
start. Det har ikke været muligt at tage højde herfor i den
foreslåede indefrysningsordning.
Endelig vil administrative omkostninger, der ikke dækkes
af tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som
udgangspunkt kunne indregnes som nødvendige omkostnin-
ger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributi-
onsvirksomhedens direkte kunder. Indefrysningsordningen
vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv har
bedt om indefrysning, negativt.
Der kræves statsstøttegodkendelse for, at loven kan træde
i kraft. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet, så det bliver
muligt at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen er
opnået. I det omfang, at statsstøttegodkendelsen er betinget
og dermed kræver ændringer, vil lovforslaget skulle ændres
forud for ikrafttræden. Det bemærkes i forlængelse heraf,
at loven ikke vil kunne træde i kraft, hvis der ikke opnås
statsstøttegodkendelse.
2. Lovforslagets baggrund
Den 23. september 2022 indgik regeringen (Socialdemokra-
tiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Alternativet og Moderaterne aftale om Vinterhjælp. På
baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de
meget høje prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne
enige om, at der er behov for at gennemføre afbødende til-
tag. Initiativerne mindsker de økonomiske konsekvenser for
borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til om-
stilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn
fjernvarme og varmepumper. På den baggrund er aftaleparti-
erne enige om at gennemføre en række tiltag. For at afbøde
de værste konsekvenser af energikrisen skal indsatsen ske
under hensyntagen til den grønne omstilling og erhvervsli-
vet. Aftalepartierne er enige om, at regeringen løbende skal
observere udviklingen og implementeringen af nye tiltag i
vores nabolande og resten af EU på især erhvervsområdet
samt orientere aftalepartierne om væsentlige tiltag på ener-
giområdet. Lovforslaget gennemfører en dele af denne afta-
le.
Hensigten med lovforslaget er at indføre en midlertidig
og frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas
og fjernvarme over et loft. Lofterne for el og gas er sat
med udgangspunkt i el- og gasspotpriserne for 4. kvartal
2021. Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangspunkt
i Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2022 for de ti
dyreste fjernvarmeselskaber, så husholdninger i de fjernvar-
meområder, der har de højeste priser, skærmes mod endnu
højere priser.
Ordningen indeholder mulighed for indefrysning i 12 måne-
der, en afdragspause på et år, med en efterfølgende afdrags-
periode på 4 år.
Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en mid-
lertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder
samt kultur- og foreningsliv, der generelt i forhold til ener-
givirksomhederne er registreret ved CVR-nummer. Ordnin-
gen for virksomheder bygger på principperne for ordningen
rettet mod husstande med mulighed for indefrysning i 12
måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende
afdragsperiode på 4 år.
Modsat husstande indføres der lofter over de enkelte
virksomheders samlede indefrysning under ordningen dog
med undtagelse af boligforeninger m.v., der ikke som ud-
gangspunkt har virksomheder som medlemmer eller lignen-
de. Lofterne er baseret på EU-kommissionens kriseramme-
bestemmelser. Som følge af at nogle virksomheder har et
meget stort energiforbrug (de såkaldt energiintensive virk-
somheder), etableres der to gensidigt udelukkende ordnin-
ger. En generel virksomhedsordning og en ordning for ener-
giintensive virksomheder.
Lovforslaget implementerer endvidere dele af Klimaftale
om grøn strøm og varme af den 25. juni 2022, hvor partierne
aftalte at se på vilkårene for investeringer i – og udrulning
af – grøn fjernvarme herunder en række justeringer, som vil
fremme udrulning af grøn fjernvarme. Dette lovforslag inde-
holder den del af aftalen, der giver fjernvarmeselskaberne
mulighed for, at over- og underdækning udlignes over en
længere periode end i dag.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ret til indefrysning på energiregninger
3.1.1. Husstande
3.1.1.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at
energivirksomheder skal yde indefrysning af betaling til
husstande med et direkte kundeforhold, når prisen overstiger
et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.
Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til at
stille krav til energivirksomhederne til at skulle yde en sådan
indefrysning.
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om Vinterhjælp, at der skal indføres en
midlertidig og frivillig indefrysningsordning for udgifter til
el, gas og fjernvarme over et loft. Loftet for el og gas er for-
skellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusive
afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for
denne pris. Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangs-
punktet i fjernvarmeprisen for januar 2022 for de ti dyreste
fjernvarmeselskaber, så husstande i de fjernvarmeområder,
der har de højeste priser, skærmes mod endnu højere priser.
På den baggrund foreslås det at indføre en pligt for energi-
virksomhederne til at skulle yde indefrysning af betaling
for energiregningen for de aftagere, der er i et direkte kun-
8
deforhold med energivirksomheden. Aftagere med indirekte
kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive
omfattet af retten til indefrysning efter denne lov. Når det
eksempelvis er en forening, det vil sige en lejer, ejer eller
andelshaver, der er kunde hos energivirksomheden, vil det
være foreningen, der får adgang til indfrysningsordningen,
og ikke den enkelte boligenhed. Boligforeninger vil indgå
i ordningen for husholdninger frem for ordningen for virk-
somheder m.v., hvis de ikke har et CVR-nummer og i øvrigt
lever op til definitionen i den foreslåede § 2, nr. 13. Det er
op til foreningerne m.v., hvordan ordningen implementeres
lokalt.
Ordningen giver mulighed for indefrysning i 12 måneder, en
afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode
på 4 år. Husstande skal ved udløb af det afdragsfrie år be-
slutte, om de vil tilbagebetale det fulde henstandsbeløb eller
indtræde i en 4-årig afdragsordning.
De fastsatte maksimalpriser for el og gas sættes for den
rå el- og gaspris, det vil sige uden tariffer, afgifter og
moms. Der lægges op til følgende indefrysningsloft for hen-
holdsvis el på 0,80 kr. pr. kWh og gas på 5,84 kr. pr. m3.
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en
pligt for varmeforsyningsvirksomheder til at yde indefrys-
ning til husstande, når den samlede varmepris overstiger et
prisloft på 1,44 kr./kWh solgt varme.
Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestem-
melse om, at en husstand ydes indefrysning for forskellen
mellem den samlede pris på opvarmet vand og et prisloft
på 1,44 kr./kWh, svarende til 26.000 kr. for et enfamilie-
hus. Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomhed
til at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varme-
pris svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste
prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.
I praksis fakturerer energivirksomhederne hele energiregnin-
gen, men opkræver kun beløbet under loftet fra de husstan-
de, som er tilmeldt indefrysningsordningen. Energivirksom-
heden er ansvarlig for at opgøre det indefrosne beløb og vil
skulle stå for at opkræve og sende rykkere til virksomheder-
ne.
Reagerer husstanden ikke på energivirksomhedens rykkere
og opfylder husstanden ikke sin betalingsforpligtelse, udgør
det væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen afkøber
samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt af husstan-
dene. Dette foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefry-
sningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v.
Energivirksomhederne har ret til at opkræve et gebyr for
administration af indefrysningen både for husstande og virk-
somheder. Energivirksomheden kan kun opkræve gebyrer,
der modsvarer omkostninger for administration af ordnin-
gen. Husstande, der ikke er har anmodet og derfor ikke får
indefrysning, kan ikke blive pålagt gebyrbetaling.
Det foreslåede prisloft for husstande er baseret på data fra
Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2022, hvor de ti
selskaber med højeste totale varmepriser for januar 2022 er
udvalgt. Ud fra gennemsnittet af disse ti selskabers varme-
omkostninger for et standardhus, delt med varmebehovet for
et standardhus på 18,1 MWh, foreslås prisloftet fastsat til
1,44 kr./kWh solgt varme. Det er ministeriets vurdering, at
niveauet for prisloftet vil ramme de husstande m.v., der er
hårdest ramt af de stigende priser.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af erhvervs-
ministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditets-
lån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.,
hvorefter staten garanterer for virksomhedernes indefrosne
beløb til husstandene, såfremt de ikke kan betale lånet til-
bage. Lån og garanti sikrer, at energivirksomhederne ikke
får likviditetsproblemer som følge af, at de skal indefryse
en andel af husstandens energiregning. Energivirksomheden
betaler lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage i takt med,
at husstanden betaler det indefrosne beløb tilbage.
Det forudsættes, som en del af den generelle indefrysnings-
ordning, at varmeforsyningsvirksomhederne får stillet den
fornødne likviditet til rådighed fra staten løbende. Dette er
nødvendigt af hensyn til virksomhedernes likviditet, da en
indefrysning til varmeaftagere, der ydes efter den foreslåede
ordning, ikke vil være en nødvendig omkostning i varmefor-
syningslovens forstand. Det skyldes, at de virksomheder, der
er omfattet af varmeforsyningsloven, alene vil kunne indreg-
ne de nødvendige omkostninger i den generelle varmepris,
der opkræves hos samtlige af virksomhedens tilsluttede for-
brugere efter den tariferingsmodel, som virksomheden har
valgt. En ydet indefrysning til husstande og virksomheder,
der har anmodet om det, vil ikke være en nødvendig om-
kostning for varmeforsyningsvirksomhedens øvrige varme-
aftagere. Det er således også med ordningen forudsat, at
energivirksomheden ikke får et tab.
Det er Forsyningstilsynet, der i en evt. sag om prisfastsættel-
sen på opvarmet vand vil kunne vurdere og træffe afgørelse
om, hvorvidt en omkostning konkret vil kunne indregnes i
varmeprisen, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven. Det
drejer sig f.eks. om evt. forskelle i renteindtægter og -udgif-
ter, som varmeforsyningsvirksomheden måtte have i forbin-
delse med indefrysningsordningen.
Varmeforsyningsvirksomheden vil under indefrysningsord-
ningen fortsat skulle fakturere hussstanden den samlede var-
mepris, som opgjort efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven, og som er anmeldt til Forsyningstilsynet i medfør af §
21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Den samlede pris omfat-
ter både det variable bidrag, det vil sige prisen pr. MWh, og
de faste bidrag, herunder moms og afgifter m.v. Varmeforsy-
ningsvirksomhederne fastsætter typisk varmeprisen for et år
9
ad gangen med mulighed for at foretage ændringer henover
året mod evt. varsling.
Varmeforsyningsvirksomheden vil skulle inkludere den fak-
turerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for mom-
sperioden, jf. bekendtgørelse af lov om merværdiafgift § 56
(momsloven).
Varmeprisen er på baggrund af varmeforsyningslovens an-
meldelsesregler, jf. § 21, stk. 1, fastsat på baggrund af de
budgetterede, forventede omkostninger. Det indebærer, at
størrelsen af den indefrysning, der vil kunne ydes, vil være
baseret på varmeforsyningsvirksomhedens forventede sam-
lede pris på opvarmet vand på det tidspunkt, hvor loven sæt-
tes i kraft. En husstand m.v. vil kunne blive omfattet løbende
i indefrysningsperioden, evt. i forbindelse med, at varmefor-
syningsvirksomheden måtte ændre sin varmepris hen over
varmeåret. Modsat vil en husstand m.v. også falde ud af
indefrysningsordningen, hvis varmeforsyningsvirksomheden
måtte fastsætte en samlet pris på opvarmet vand under pris-
loftet.
Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmeforsynings-
virksomhederne en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Virk-
somhedernes budget skal balanceres. Der er en risiko for, at
varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter deres varmepris
på en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke
vil blive omfattet af pligten til at yde indefrysning til hus-
stande. Varmeforsyningsvirksomheden vil kunne fastsætte
priserne lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at
sikre dækning af de omkostninger, der er forbundet med
levering af opvarmet vand, eksempelvis ved at varmeforsy-
ningsvirksomheden budgetterer med lavere forventede om-
kostninger eller underdækning.
Varmeforsyningsvirksomheden opgør ved varmeårets afslut-
ning de faktiske omkostninger for året, hvorved den ende-
lige varmepris for det afsluttede år kendes. Opgørelsen af
den endelige varmepris vil kunne indebære, at husstande
m.v., der har fået indefrysning, ikke ville have været beret-
tiget hertil, hvis den samlede varmepris havde været kendt
ved varmeårets start. Tilsvarende vil det kunne indebære,
at andre husstande m.v., ville have været berettiget til inde-
frysning, hvis den samlede varmepris havde været kendt
ved årets start. Dette forhold vil dog ikke ændre på den
indefrysning, der allerede er blevet ydet, og som derfor vil
kunne fortsætte uændret.
3.1.2. Virksomheder
3.1.2.1 Gældende ret
Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at
energivirksomheder skal yde indefrysning af betaling til
virksomheder med et direkte kundeforhold, når prisen over-
stiger et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.
Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til
at stille krav om, at energivirksomhederne skal yde en sådan
indefrysning.
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket
har øget energiudgifterne for virksomheder.
Virksomheder har – i modsætning til husholdninger – mu-
lighed for helt eller delvist at håndtere de stigende energi-
priser ved at overvælte de øgede udgifter i de priser, de
tager, hos forbrugerne. De stigende energipriser kan dog
medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at
virksomheder samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller
permanent bliver lukningstruede.
Det foreslås derfor at indføre en midlertidig og frivillig
indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og for-
eningsliv, der er registreret ved CVR-nummer, herunder og-
så selvejende institutioner. Fuldt ud offentligt ejede instituti-
oner får ikke adgang til ordningen.
Ordningen bygger på principperne for ordningen rettet mod
husholdningerne jf. ovenfor med mulighed for indefrysning
i 12 måneder, en afdragspause på et år og en efterfølgen-
de afdragsperiode på 4 år. Virksomhederne skal ved udløb
af det afdragsfrie år beslutte, om de vil tilbagebetale det
fulde henstandsbeløb eller indtræde i en 4-årig afdragsord-
ning. Virksomhederne kan også vælge at indfri hele inde-
frysningen ved udløbet af indefrysningsperioden.
Virksomheder med et direkte kundeforhold til el, gas eller
fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde
sig ordningen. Aftagere med indirekte kundeforhold til ener-
givirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til
indefrysning efter denne lov.
Ministeriet vurderer, at prissignalet ved en indefrysningsord-
ning isoleret set vil være stærkere, end hvis staten kompen-
serede en del af energiregningen, da virksomhederne fortsat
skal betale den fulde pris for deres energiforbrug i sidste en-
de. Hvis energiprisstigningerne er midlertidige kan ordnin-
gen bidrage til at holde hånden under udfordrede virksom-
heder, der ellers vil være levedygtige, hvis energipriserne
falder tilbage til tidligere niveauer.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af erhvervsmi-
nisteren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån
m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energi-
regninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvoref-
ter staten garanterer for virksomhedernes indefrosne beløb
til energivirksomhederne, såfremt virksomhederne ikke kan
betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer, at energivirksom-
hederne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de
skal indefryse en andel af virksomhedernes energiregnin-
ger. Energivirksomhederne betaler lånet (inkl. forrentning)
fra staten tilbage i takt med, at virksomhederne betaler det
indefrosne beløb tilbage til energivirksomhederne.
De fastsatte maksimalpriser for el og gas sættes for den
rå el- og gaspris, det vil sige uden tariffer, afgifter og
10
moms. Der lægges op til følgende indefrysningsloft for hen-
holdsvis el på 0,80 kr. pr. kWh og gas på 5,84 kr. pr. m3.
For fjernvarme sættes maksimalprisen ift. prisen inkl. afgif-
ter, tariffer og moms m.v. Udgangspunktet vil være fjernvar-
meprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber.
Også for virksomheder vil Energivirksomhederne få ret
til at opkræve et gebyr for administration af indefrys-
ningen. Energivirksomheden kan kun opkræve gebyrer,
der modsvarer omkostninger for administration af ordnin-
gen. Virksomheder, der ikke har anmodet om det, og derfor
ikke får indefrysning, kan ikke blive pålagt gebyrbetaling.
Modsat den foreslåede ordning for husstande lægges der dog
op til at sætte loft over de enkelte virksomheders samlede
indefrysning under ordningen. Den generelle virksomheds-
ordning vil derfor have samme betingelser som den tilsva-
rende ordning for husholdningerne med undtagelse af et
indefrysningsloft for el og gas under ét på 15 mio. kr. pr.
virksomhed og ét indefrysningsloft for fjernvarme på 3,75
mio. kr. pr. virksomhed.
Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort ener-
giforbrug, lægges der også op til i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med inde-
frysningsordning for høje energiregninger og til energiinten-
sive virksomheder m.v., i stedet for indefrysning, kan optage
lån.
Ordningen for energiintensive virksomheder etableres med
afsæt i EU-kommissionens kriserammebestemmelser, der
bl.a. indebærer, at energiintensive virksomheder defineres
som virksomheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik
til energiforbrug i 2021. Energiintensive virksomheder kan
under ordningen opnå lån (svarende til indefrysning) for op
til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas,
når prisen på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den
gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190 mio. kr.
Udgifter til fjernvarme omfattes ikke. Grundet ordningens
kompleksitet lægges der op til, at ordningen for energiinten-
sive virksomheder administreres af Erhvervsstyrelsen, som
efter ansøgning yder lån direkte til virksomhederne. Ordnin-
gen beskrives således ikke nærmere i indeværende lovfor-
slag. De to virksomhedsordninger er gensidigt udelukkende.
I praksis fakturerer energivirksomhederne hele energiregnin-
gen, men vil kun opkræve beløbet under loftet fra de virk-
somheder, som er tilmeldt indefrysningsordningen. Energi-
virksomheden er ansvarlig for at opgøre det indefrosne be-
løb og vil skulle stå for at opkræve og sende rykkere til
virksomhederne.
Reagerer virksomheden ikke på energivirksomhedens rykke-
re, og opfylder virksomheden ikke sin betalingsforpligtelse,
udgør det væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen
afkøber samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt af
virksomhederne. Dette foreslås reguleret i det af erhvervs-
ministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditets-
lån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en
pligt for varmeforsyningsvirksomheder til at yde indefrys-
ning til virksomheder, når den samlede varmepris overstiger
et prisloft på 1.44 kr./MWh solgt varme, dog maksimalt op
til 3,75 mio. kr.
Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestem-
melse om, at en virksomhed ydes indefrysning for forskellen
mellem den samlede pris på opvarmet vand og et prisloft
på 1,44 kr./kWh, svarende til 26.000 kr. for et enfamiliehus,
dog maksimalt op til 3,75 mio. kr. Det betyder, at pligten
for varmeforsyningsvirksomhed til at yde indefrysning, vil
indtræde, når den samlede varmepris svarer til 26.000 kr.
for en enfamiliehus, jf. den seneste prisanmeldelse til Forsy-
ningstilsynet.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse om,
at virksomheden er forpligtet til at holde sig under beløbs-
grænsen og give meddelelse til energivirksomheden om op-
hør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig
med at beløbsgrænsen er nået.
3.2. Indregning af finansieringsudgifter i varmeprisen ved et
statsfinansieret lån
3.2.1. Gældende ret
Varmeprisen reguleres i § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres
efter princippet om nødvendige omkostninger. De regulere-
de varmeforsyningsvirksomheder kan indregne nødvendige
udgifter til bl.a. finansieringsudgifter ved fremmedkapital.
En varmeforsyningsvirksomhed kan finansieres ved hen-
holdsvis egenkapital og fremmedkapital.
Omkostninger til finansiering af fremmedkapital omfatter
renter og andre sædvanlige finansieringsomkostninger, her-
under stiftelsesomkostninger, gebyrer m.v. Disse omkostnin-
ger kan indregnes i priserne i det omfang, omkostningerne
er nødvendige. Finansiering af fremmedkapital omfatter ik-
ke afdrag på lån i pengeinstitutter m.v. Det er ikke afgøren-
de, hvem finansieringskilden (kreditor) er. Selve afdraget
kan ikke indregnes under denne omkostningsart. Varmefor-
syningsvirksomhederne får i stedet for likviditet til gældsaf-
viklingen ved indregning af driftsmæssige afskrivninger i
varmepriserne i medfør af § 20, stk. 2, i varmeforsyningslo-
ven.
De nærmere regler for afskrivninger er reguleret i afskriv-
ningsbekendtgørelsens §§ 1-4, jf. bekendtgørelse nr. 941
af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivnin-
ger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets
tiltræden, forrentning af indskudskapital. Driftsmæssige af-
skrivninger kan indregnes i priserne på grundlag af den
konstaterede anlægssum med fradrag af henlæggelser med
11
indtil 20 procent om året og over en periode på maksimalt
30 år fra idriftsættelsestidspunktet.
Der er forskel på forrentning af fremmedkapital og forrent-
ning af indskudskapital. Forrentning af indskudskapital kan
alene indregnes i varmepriserne efter Forsyningstilsynets
forudgående godkendelse efter reglerne i § 20, stk. 2, i
varmeforsyningsloven, jf. §§ 6-9 i afskrivningsbekendtgø-
relsen.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ministeriet vurderer, at det er væsentligt for, at den fore-
slåede indefrysningsordning vil kunne fungere efter hensig-
ten med den politiske aftale, at der ikke vil kunne opstå
tvivl om, at finansieringsudgifter ved fremmedkapital også
omfatter de finansieringsudgifter, der er forbundet med et
statsfinansieret lån. Det skyldes, at indefrysningsordningen,
trods likviditetsdækning fra staten til finansiering af den
indefrysning, der foreslås ydet til husstande m.v., vil kunne
medføre udgifter, der vil skulle kunne indregnes som en
nødvendig omkostning i varmeprisen.
I indefrysningsordningen, der foreslås med denne lov, in-
debærer det konkret, at varmeforsyningsvirksomhederne
vil kunne indregne forskellen mellem de finansieringsudgif-
ter, der er forbundet med det statsfinansierede lån, fratruk-
ket den rentebetaling, som varmeforsyningsvirksomhederne
modtager fra de husstande m.v., der har fået indefrosset en
del af energiregning.
Med lovforslaget foreslås det derfor at præcisere, at finan-
sieringsudgifter ved fremmedkapital også omfatter de finan-
sieringsudgifter, der er forbundet med et statsfinansieret lån.
3.3. Afvikling af varmeforsyningsvirksomheders underdæk-
ning eller overdækning
3.3.1. Gældende ret
Varmeprisen reguleres i § 20, stk. 1, i varmeforsyningslo-
ven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres
efter princippet om nødvendige omkostninger. De regulere-
de varmeforsyningsvirksomheder kan indregne nødvendige
udgifter til energi, andre driftsomkostninger m.v. i varmepri-
sen.
Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de nød-
vendige omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1. Det er
Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med var-
mepriserne afgør, om de anmeldte udgifter og omkostninger
er omfattet af § 20, stk. 1, og kan anses for at være nød-
vendige og dermed kan indregnes i priserne. Derudover må
prisen ikke være urimelig. Dette fremgår af § 21, stk. 4, i
varmeforsyningsloven.
Varmeforsyningslovens prisregulering fastlægger, at en var-
meforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i
et år skal dække årets nødvendige omkostninger. Da varme-
prisen på baggrund af varmeforsyningslovens anmeldelses-
regler, jf. § 21, stk. 1, er fastsat på baggrund af budgette-
rede priser, vil der som følge heraf normalt kunne opstå
henholdsvis en overdækning eller underdækning, når udgif-
terne og indtægter for et varmeregnskabsår opgøres. Har
varmeforsyningsvirksomheden ved årsafslutningen flere re-
aliserede indtægter end realiserede omkostninger, har virk-
somheden en overdækning. Har varmeforsyningsvirksomhe-
den færre realiserede indtægter end realiserede omkostnin-
ger, har virksomheden en underdækning.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvordan
disse såkaldte driftsmæssige ubalancer skal afvikles. Områ-
det er udviklet og fastslået i den administrative praksis ved
bl.a. Forsyningstilsynet. Det følger af praksis, at en over-
dækning som hovedregel skal afvikles ved en nedsættelse
af varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det
år, som overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor
overdækning kan efter aftale med Forsyningstilsynet afvik-
les over en længere periode. En underdækning skal som
hovedregel tilsvarende opkræves i varmepriserne for det år,
der følger umiddelbart efter det år, som underdækningen
vedrører, ved en forhøjelse af prisen.
Energiklagenævnet har taget stilling til, at indregning af en
underdækning i varmeprisen skal ske i forholdsvis nær tids-
mæssig tilknytning til det regnskabsår, den er opstået i, idet
der kan være grænser for, hvor længe efter en underdæk-
nings opståen, at den fortsat kan anses for at afspejle en nød-
vendig omkostning. Det kræver efter Energiklagenævnets
opfattelse gode grunde at anse en underdækning, som ikke
er indregnet i det første eller i hvert fald det næstfølgende
regnskabsår efter opgørelsen, for fortsat at afspejle en nød-
vendig omkostning. Energiklagenævnet har hertil bemærket,
at dette ligeledes stemmer bedst overens med det forbruger-
beskyttende hensyn i § 20, i varmeforsyningsloven. Der
henvises bl.a. til Energiklagenævnets afgørelse af 5. septem-
ber 2011 i sagen med journalnummer 1021-11-12.
Er en underdækning således ikke indregnet efter praksis
eller efter aftale med Forsyningstilsynet, vil det kunne med-
føre, at varmeforsyningsvirksomheden fortaber retten til at
indregne den i sine varmepriser over for varmeaftagerne.
Det tidligere Energitilsynet har udstedt vejledning nr. 9297
af 1. juni 2009 om ”Energitilsynets praksis for afvikling af
over- eller underdækning”. Forsyningstilsynet overtog Ener-
gitilsynets opgaver med lov om Forsyningstilsynet pr. den 1.
juli 2018.
I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, er klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om indregning i priserne. Det drejer sig
bl.a. om indregning af driftsmæssige afskrivninger i varme-
prisen. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i be-
kendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017, om indregning af drifts-
mæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og
med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapi-
tal.
12
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022
aftalte partierne at se på vilkårene for investeringer i – og
udrulning af – grøn fjernvarme herunder en række justerin-
ger, som vil fremme udrulning af grøn fjernvarme. Partierne
aftalte endvidere, at selskaberne gives mulighed for, at over-
og underdækning udlignes over en længere periode end i
dag.
De stigende energipriser har medført, at varmeforsynings-
virksomhederne vil kunne have behov for at afvikle en un-
derdækning, der er opstået ved varmeårets afslutning, over
en længere periode end efter praksis. Tilsvarende vil der
kunne være behov for, at en varmeforsyningsvirksomhed
kan afvikle en opstået overdækning over en længere periode
end efter praksis.
Det er ministeriets vurdering, at der er et behov for at kun-
ne skabe nogle mere fleksible muligheder for afvikling af
under- eller overdækninger, navnlig for at afbøde de økono-
miske virkninger ved indregning af de stigende energipriser
i varmepriserne.
Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide den eksister-
ende bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i varmeforsyningsloven, således at ministeren også
vil kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirk-
somhedernes afvikling af overdækninger og underdæknin-
ger, herunder perioder og måder for afvikling.
3.4. Varsling fra varmedistributionsvirksomheder af ændrin-
ger i priser og betingelser
3.4.1. Gældende ret
De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens
prisregulering, er omfattet af en anmeldelsespligt af visse
oplysninger til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i var-
meforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer, at bl.a.
priser (i lovteksten ”tariffer”) for ydelser omfattet af §
20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, skal anmeldes til For-
syningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor efter
nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er
anmeldt, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3, i varmeforsyningslo-
ven. Det betyder, at priser m.v. som udgangspunkt ikke vil
kunne gøres gældende over for varmeaftagerne, med mindre
de er anmeldt til Forsyningstilsynet. En varmeforsynings-
virksomhed kan ændre sine priser m.v. i løbet af et varmeår
ved at foretage fornyet anmeldelse til Forsyningstilsynet.
Som udgangspunkt kan varmeforsyningsvirksomheden gø-
re priser, leveringsbetingelser m.v., herunder også ændrede
priser m.v., gældende over for varmeaftagerne fra tidspunk-
tet for anmeldelse til Forsyningstilsynet.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, at varme-
distributionsvirksomhederne skal varsle deres varmeaftagere
ved ændringer i tariffer og betingelser på fjernvarme. Var-
slingsreglerne er således udviklet og fastslået i administrativ
praksis ved Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet har i marts 2022 udstedt ”Vejledning om
varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven - særligt med
henblik på væsentlige prisstigninger”. Det fremgår bl.a. her-
af, at varslingen af væsentlige prisændringer bør ske tre
måneder før prisstigningens ikrafttræden. I konkrete sager,
hvor der ikke er varslet korrekt, vil konsekvensen ved den
manglende varsling være, at varmeforsyningsvirksomheden
skal efterregulere den ulovlige opkrævede prisstigning i var-
meforsyningsvirksomhedens fremtidige varmepriser, jf. var-
meforsyningslovens § 21, stk. 4.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
De stigende energipriser har vist et behov for, at varmedi-
stributionsvirksomhederne kan opkræve de højere varmepri-
ser, som brændselspriserne giver anledning til, på et tidligere
tidspunkt end efter den varsling, der følger af praksis, af
hensyn til virksomhedernes økonomi. Det skyldes, at i den
periode, hvor omkostninger til eksempelvis brændsel ikke
dækkes fuldt ud ved varmeaftagernes betaling for varme,
vil virksomheden skulle finansiere omkostningen på anden
vis. Det kan være ved et træk på virksomhedens kassekre-
dit. Et øget træk på kassekreditten indebærer en øget rente-
udgift, som på et senere tidspunkt vil skulle dækkes af samt-
lige varmeaftagere ved en efterfølgende pris på fjernvarme.
Det er ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at
kunne fastsætte regler om varsling i forbindelse med væ-
sentlige ændringer i pris og leveringsbetingelser.
Det gælder f.eks. i forbindelse med den indeværende energi-
krise, men er ikke begrænset hertil.
Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bemyn-
digelse for klima-, energi- og forsyningsministeren i varme-
forsyningsloven til at kunne fastsætte nærmere regler om,
hvornår en varmedistributionsvirksomhed skal varsle deres
forbrugere, og på hvilken måde.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1 Økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-
ser
Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige i form af afledte administrative omkostninger. Der
henvises til erhvervsministerens lovforslag om likviditetslån
m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energi-
regninger og til energiintensive virksomheder m.v. i forhold
til en nærmere beskrivelse af de offentlige økonomiske kon-
sekvenser.
Der tages forbehold for, at udviklingen i varmeforsynings-
virksomhedernes omkostninger, f.eks. som følge af kom-
mende europæiske tiltag på energi- og forsyningsområdet,
13
vil kunne have stor betydning for hvor mange husstande
og virksomheder, der aftager fjernvarme, der omfattes af
indefrysningsordningen, hvilket kan have betydning for de
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Derudover vil lovforslaget kunne medføre merudgifter på
Justitsministeriets område. De eventuelle merudgifter er på
nuværende tidspunkt uafklaret, men de forventes at være i
et mindre omfang, som vil kunne håndteres inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
4.2. Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er udarbejdet med løbende inddragelse af ener-
givirksomhederne med henblik på at sikre, at den i lovfor-
slaget foreslåede ordning indrettes så administrerbart som
muligt.
Dialog med energivirksomhederne vil fortsætte i forbindelse
med den nærmere udmøntning af ordningen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget må forventes at have væsentlige erhvervsøko-
nomiske konsekvenser. Grundet den hastende karakter op-
gøres disse dog ikke inden høring og fremsættelse men hur-
tigst muligt herefter, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger.
Det bemærkes, at energivirksomheder vil kunne opkræve
gebyrer for administration af ordningen. Endvidere afsættes
der en ramme til administration på 50 mio. kr. i 2022, 180
mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028, herun-
der administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber. Der
afsættes en samlet ramme med henblik på efterfølgende ud-
møntning hurtigst muligt, når udgifterne forbundet hermed
er nærmere konsolideret.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes at have ubetydelige/begrænsede admini-
strative konsekvenser for borgerne. Det skyldes, at borgerne
vil skulle anmode deres energivirksomheder om indefrys-
ning. Der er ikke hensigten med dette lovforslag at fastsætte
nærmere regler for, på hvilken måde borgerne vil skulle
anmode energivirksomheden om indefrysning.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at i det tilfælde, hvor
det er en boligforening, det vil sige en lejer-, ejer- eller an-
delsforening, der er kunde hos energivirksomheden, vil det
være foreningen, der får adgang til indfrysningsordningen,
og ikke den enkelte boligenhed. Det er op til foreningerne
m.v., hvordan ordningen implementeres lokalt, hvilket kan
medføre en række administrative konsekvenser for borgerne
i form af generalforsamlinger m.v.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget kan have klimamæssige konsekvenser. Grundet
den hastende karakter opgøres disse dog ikke inden høring
og fremsættelse men hurtigst muligt herefter.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Elmarkedsdirektivet og gasmarkedsdirektivet tildeler forbru-
gerne på detailmarkedet en række grundlæggende rettighe-
der. Det vedrører bl.a. forbrugerens ret til en kontrakt, krav
til indholdet af kontrakten, fakturaer og faktureringsoplys-
ninger, varsling af pris- og vilkårsændringer, betalingsmeto-
der og retten til leverandørskifte. Disse rettigheder er indar-
bejdet i dansk ret ved lov om elforsyning, lov om gasforsy-
ning samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede indefrysningsordning er udarbejdet under
hensyn til, at forbrugerne fortsat skal have disse grundlæg-
gende rettigheder, såfremt de benytter ordningen. En forbru-
ger kan således hverken direkte eller indirekte begrænses i
at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at forbruge-
ren har benyttet sig af indefrysningsordningen. Som følge
heraf vil et leverandørskifte eller en flytning ikke have no-
gen konsekvens for indefrysningen hos den hidtidige leve-
randør.
Det foreslås med loven at indføre en ordning, som giver
mulighed for, at energivirksomheder efter anmodning kan
yde indefrysning til en husstand, boligforening, virksomhed
eller en selvejende institution med betaling for den del af
energiregningen, der overstiger et prisloft.
Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ord-
ningen vedr. likviditetslån til energiintensive virksomheder
vil indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk. 1’s for-
stand, og derfor skal notificeres og godkendes af Europa-
Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler,
forinden ordningen kan træde i kraft.
En godkendelse kan være betinget af særlige krav til vis-
se sektorer, f.eks. fiskeri- og landbrugssektoren, da disse
erhverv oftest vil være omfattet af særlige EU-retlige stats-
støtteregler.
Alle virksomheder, der regelmæssigt behandler personoplys-
ninger, er omfattet af den europæiske persondataforordning
(GDPR). Virksomheder, der er omfattet af indefrysningsord-
ningen, er derfor omfattet af GDPR, og det forudsættes,
at virksomhederne i deres databehandling i relation til inde-
frysningsordningen, i nærværende lovforslag, til enhver tid
overholder de forpligtelser, de har i henhold til GDPR.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september
2022 til den 26. september 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Aka-
14
demisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aar-
hus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,
Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-
strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better
Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-
fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-
ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy, Fredericia, Cen-
ter for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cer-
ius, Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Elec-
tric Power and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Conci-
to, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenha-
gen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),
DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-
krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES
APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boli-
ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-
campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølle-
forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-
cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,
Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere
(DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Me-
diedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral
Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik,
DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstil-
ling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft
Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndig-
hedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-
giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-
sammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN
CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida,
Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske belysningsarmaturer, (FABA), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappa-
rater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark
(FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slut-
brugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spil-
devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAF-
SAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Ad-
visor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Den-
mark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikom-
missionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikom-
missionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Ener-
gy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-
Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i, Danmark), Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomifor-
valtningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Univer-
sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA
Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-
kale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende
ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegrup-
pen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mineralolie Branche-
foreningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –
MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,
NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature
Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Kli-
ma, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk
Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie
Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for
Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-
partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-
net A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-
15
jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
ApS , Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd
Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind
systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-
te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.
Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at op-
fylde den politiske aftale, hvor det fremgår, at aftalepartierne
er enige om, at lovbehandlingen skal ske ved hastebehand-
ling før Folketingets åbning 4. oktober 2022. For at opnå
dette er det nødvendigt, at lovforslaget fremsættes og vedta-
ges så tidligt som muligt, således, at energivirksomhederne
kan yde indefrysning af betaling af den fulde energiregning.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil sammen med forslag til lov
om likviditetslån m.v. i forbindelse med inde-
frysningsordning for høje energiregninger og
til energiintensive virksomheder m.v., have
væsentlige offentlige konsekvenser.
Der henvises til erhvervsministerens lovfor-
slag for en samlet vurdering.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil medføre mulighed for ud-
skydelse af dele af elregningen for priva-
te husstande og for virksomheder, hvilket
henset til den ekstraordinære situation vil
kunne afværge tab for energivirksomheder-
ne i form af afskrivninger af fordringer på
kunderne.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget må forventes at have væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervslivet,
herunder navnlig energivirksomhederne.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ordningen vedr. likviditetslån
til energiintensive virksomheder vil indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk. 1’s
forstand, og derfor skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen inden for
rammerne af EU´s statsstøtteregler, forinden ordningen kan træde i kraft.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
16
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at loven har til formål at sikre husstande
og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i
en periode med høje og uforudsigelige energipriser i hele
Europa ved at give mulighed for at indefryse en del af
energiregningen til et senere tidspunkt.
Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at sæt-
te rammen for udmøntningen af den politiske aftale om
Vinterhjælp mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst-
re, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alter-
nativet og Moderaterne af den 23. september 2022. Målet
med indefrysningsordningen er, at den enkelte husstand og
virksomhed skal kunne bede sin energivirksomhed om at få
indefrosset den del af energiregningen, som ligger over et
fastsat prisloft.
Til § 2
I § 2 foreslås definitioner for en række af de begreber, som
anvendes i den foreslåede lov.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at ensrette sprog-
brug i indefrysningsordningen på tværs af sektorlovene,
hvor det er muligt. Det er ikke hensigten derudover at indfø-
re nye definitioner til anvendelse i sektorlovene generelt.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at der ved energivirksomhed
forstås elhandelsvirksomhed, gasleverandør og varmeforsy-
ningsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med energi-
virksomheder i denne lov samlet henvises til elhandelsvirk-
somheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomhe-
der.
Det foreslås i § 2, nr. 2, at der ved elhandelsvirksomhed
forstås virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber
elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller
virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og
som er registreret i Datahub.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af
en elhandelsvirksomhed ensrettes med lov om elforsyning §
5, nr. 12. Den vil endvidere medføre, at det i definitionen af
en elhandelsvirksomhed fremgår, at det efter lov om elforsy-
ning § 72, stk. 1, er et krav, at en elhandelsvirksomhed er
registreret som bruger i Datahub i henhold til vilkår fastsat
af Energinet i medfør af lov om elforsyning § 31, stk. 2, for
at elhandelsvirksomheden kan varetage sine opgaver efter
lov om elforsyning § 72, stk. 2-5 og §§ 72 b-72 d.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at der ved en gasleverandør forstås
enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning
med gas.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at begrebet gasle-
verandør i lovforslaget anvendes i overensstemmelse med
begrebet i lov om gasforsyning, jf. § 6, nr. 11. Begrebet fore-
slås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører
gasområdet.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at der ved en varmeforsyningsvirk-
somhed forstås virksomhed omfattet af § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, der leverer opvarmet vand til en husstand
eller en virksomhed.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, in-
deholder en ikke udtømmende opregning af de varmefor-
syningsvirksomheder, der er omfattet af prisbestemmelser-
ne. Prisbestemmelserne finder anvendelse på levering af
bl.a. opvarmet vand til det indenlandske marked med det
formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsy-
ning med varmt vand (rumvarmeformål).
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der i lo-
ven ved anvendelsen af begrebet varmeforsyningsvirksom-
hed skal forstås en virksomhed, der er omfattet af § 20,
stk. 1, som leverer opvarmet vand til en husstand eller en
virksomhed.
Det foreslås i § 2, nr. 5, at der ved en elkunde skal forstås en
fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at definitionen af
en elkunde ensrettes med definitionen i lov om elforsyning §
5, nr. 13, i lov om elforsyning.
Bestemmelsen vil således medføre, at en elkunde defineres i
overensstemmelse med den definition af elkunde, der følger
af lov om elforsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for
bestemmelser, der særligt vedrører elområdet.
Det foreslås i § 2, nr. 6, at der ved gaskunde skal forstås en
fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på
videresalg eller til eget forbrug.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gaskunde vil
skulle forstås i overensstemmelse med den definition af gas-
kunde, der følger af § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning. Be-
grebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt
vedrører gasområdet.
Det foreslås i § 2, nr. 7, at der ved energi forstås el, gas samt
opvarmet vand.
Bestemmelsen vil medføre, at der i loven ved anvendelsen
af begrebet energi vil skulle forstås henholdsvis elektricitet,
gas og opvarmet vand, sådan som de ligeledes foreslås defi-
neret i loven.
Det foreslås i § 2, nr. 8, at der ved gas skal forstås naturgas
og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert
kan injiceres og transporteres gennem gassystemet.
Bestemmelsen vil indebære en afgrænsning af de typer af
gas, der vil være omfattet af loven. Afgrænsningen vil inde-
bære, at gas, der transporteres gennem det sammenkoblede
17
gassystem, vil være omfattet af lovforslaget, jf. lov om gas-
forsyning § 6, nr. 23.
Det foreslås i § 2, nr. 9, at der ved opvarmet vand skal
forstås opvarmet vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov
om varmeforsyning, til brug for bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alene opvarmet
vand efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven vil være
omfattet. De øvrige ydelser, der fremgår af bestemmelsen i
§ 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, det vil sige damp eller
gas bortset fra naturgas, foreslås ikke omfattet af denne lov.
Det foreslås i § 2, nr. 10, at der ved indefrysning skal forstås
en udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der
overstiger prisloftet.
Den foreslåede definition foreslås anvendt generelt i loven
for udskydelse af betaling for såvel el, gas og opvarmet
vand, når priserne på disse ydelser overstiger det prisloft,
der foreslås fastsat med denne lov.
Det foreslås i § 2, nr. 11, at der ved indefrysningsperiode
skal forstås en periode på op til 12 måneder regnet fra tids-
punktet fra ikrafttræden, jf. forslaget til stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand
eller en virksomhed vil kunne få en indefrysningsperiode på
op til 12 måneder. Indefrysningsperioden foreslås at blive
regnet fra tidspunktet for, at ministeren sætter indefrysnings-
ordningen i kraft for den enkelte forsyningsform, herunder
henholdsvis el, gas og varme.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2.
Det foreslås i § 2, nr. 12, at der ved energiregning skal
forstås en faktura til en husstand eller en virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved ener-
giregning skal forstås faktura fra en energivirksomhed til
både en husstand og virksomhed for henholdsvis el, gas og
opvarmet vand.
Det foreslås i § 2, nr. 13, at en husstand defineres som en
eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-,
andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved hus-
stande vil skulle forstås som en eller flere personer, der bor
på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligfor-
ening uden CVR-nummer.
Definitionen på en husstand vil være forskellig afhængig af,
om der er tale om en husstand på el-, gas- eller varmeforsy-
ningsområdet.
Det foreslås i § 2, nr. 13, litra a), at der ved husstand forstås
en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig
til eget husholdningsforbrug, eller en elkunde, der aftager
elektricitet på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der
ikke råder over et aftagenummer.
Det første led af den foreslåede bestemmelse medfører, at
definitionen af en husstand inden for elforsyningsområdet i
forslaget til § 2, nr. 13, er den samme som definitionen af en
husholdningsforbruger i § 5, nr. 19, i lov om elforsyning.
Det andet led af bestemmelsen medfører, at det er elhandel-
svirksomhedens direkte kunder, der er omfattet af definitio-
nen. Når det eksempelvis er en ejerforening, andelsforening
m.v., der er kunde hos elhandelsvirksomheden, er det denne
forening, der får adgang til ordningen, og ikke den enkelte
lejlighedsejer, lejer eller andelshaver. Det samme gør sig
gældende for boligforeninger med lejere. Tilsvarende vil
også kunne gøre sig gældende for kollegier. Bestemmelsen
tager højde for, at det ikke er alle beboelsesenheder, der rå-
der over eget aftagenummer. Sådanne beboelsesenheder vil
normalt have en bimåler tilknyttet deres beboelsesenhed, der
viser beboelsesenhedens forbrug. Denne bimåler er tilsluttet
hovedmåleren bag ved det kollektive net. Hovedmåleren har
det aftagenummer, hvorpå der er en aftale om levering af
elektricitet med en elhandelsvirksomhed.
Det foreslås i § 2, nr. 13, litra b), at der ved husstand forstås
en fysisk eller juridisk person, der køber gas til eget forbrug,
eller en fysisk eller juridisk person, der aftager gas på vegne
af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et
aftagenummer.
Den foreslåede definition af en husstand på gasforsynings-
området vil medføre, at en husstand dels vil omfatte en
klassisk forbruger, dvs. en fysisk person, der køber gas til
eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om gasforsyning, og dels
vil omfatte f.eks. en boligforening, ejerforening eller lignen-
de, som står i et direkte kundeforhold til gasleverandøren,
og som har den hovedmåler, der er knyttet til leveringafta-
len. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke er alle hus-
stande, der råder over eget aftagenummer.
Det foreslås i § 2, nr. 13, litra c), at der ved husstand forstås
en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til
egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden
har indgået et direkte kundeforhold med.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand vil
skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte
kundeforhold til en varmeforsyningsvirksomhed. Ved direk-
te kundeforhold forstås, at varmeaftageren afregner direkte
med varmeforsyningsvirksomheden, uanset at varmeaftage-
ren er ejer, lejer eller andelshaver. Bestemmelsen i § 20, stk.
6, i varmeforsyningsloven, regulerer etablering af direkte
kundeforhold.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 13, medfører således
en samlet betegnelse for husstande på tværs af de tre sektor-
love.
Det foreslås i § 2, nr. 14, at der ved virksomheder forstås
18
en erhvervsdrivende virksomhed eller en forening, som er i
direkte kundeforhold til en energivirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomhe-
der, der vil kunne få indefrosset en del af deres energireg-
ning, vil være de virksomheder, som har et direkte kundefor-
hold til energivirksomheden. Ved virksomheder forstås også
kultur- og foreningsliv og selvejende institutioner. Ved virk-
somheder forstås også ejer-, andels- eller lejeboligforening,
der er registreret med et CVR-nummer. Betegnelsen omfat-
ter ikke fuldt ud offentligt ejede institutioner.
Det betyder f.eks., at en lokal fodboldklub, som er en del
af kultur- og foreningslivet, vil være omfattet af ordnin-
gen. Samtidig betyder det, at en selvejende institution, f.eks.
et bosted for udsatte unge, også vil være omfattet af ordnin-
gen. Hensigten er desuden, at kollegier også er omfattet
af ordningen forudsat, at disse er registreret med CVR-num-
mer.
Det foreslås i § 2, nr. 14, litra a), at der ved en virksomhed
på elområdet vil skulle forstås en juridisk person, der råder
over et eller flere aftagenumre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af
en virksomhed inden for elforsyningsområdet i forslaget til
§ 2, nr. 14, knyttes til definitionen af en elkunde i § 5, nr.
13, i lov om elforsyning, sådan at en virksomhed er en eller
flere elkunder, der råder over et aftagenummer.
Det foreslås i § 2, nr. 14, litra b), at der ved en virksomhed
på gasområdet vil skulle forstås en juridisk person, der kø-
ber gas til eget forbrug.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder
på gasområdet, som kan bruge indefrysningsordningen, er
cvr-registrerede virksomheder, der køber og bruger gas til
deres eget forbrug.
Det foreslås i § 2, nr. 14, litra c), at der ved en virksomhed
på varmeområdet vil skulle forstås en juridisk person, der
køber opvarmet vand til egen slutanvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed
vil skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte
kundeforhold til varmeforsyningsvirksomheden.
Ved direkte kundeforhold forstås, at varmeaftageren afreg-
ner direkte med varmeforsyningsvirksomheden. Bestemmel-
sen i § 20, stk. 6, i varmeforsyningsloven, regulerer etable-
ring af direkte kundeforhold.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 14, medfører således
en samlet betegnelse for virksomheder på tværs af de tre
sektorlove.
Det foreslås i § 2, nr. 15, at der ved et prisloft vil skulle for-
stås den maksimale pris på energi, som en energivirksomhed
kan opkræve hos en husstand eller en virksomhed, der har
anmodet om indefrysning.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt in-
defrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og
varme.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 24,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der henvises til
bemærkningerne til § 24 nedenfor.
Det skal også ses i sammenhæng med, at det fremgår af den
politiske aftale, at der fortsat pågår dialog med energivirk-
somhederne om, hvordan modellen konkret kan implemen-
teres. Samtidig bemærkes, at de energivirksomheder, som
pålægges at yde indefrysning med den foreslåede ordning,
udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som
vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soli-
ditet og administrationsgrundlag. Det kan derfor være nød-
vendigt, at indefrysningsperioden påbegyndes på forskellige
tidspunkter for de forskellige forsyningsformer.
Forslaget indebærer således, at ministeren kan fastsætte ad-
ministrative regler om, hvornår indefrysningsordningen på-
begyndes for henholdsvis el, gas og varme.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at en husstand efter anmod-
ning har ret til indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den en-
kelte husstand et retskrav på indefrysning på den del af den
samlede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft
som foreslået i lovforslagets § 5, stk. 1, § 7 og § 9. Det
indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at
yde indefrysning for den del af den samlede energiregning,
der overstiger det foreslåede prisloft i lovforslagets § 5, stk.
1, § 7 og § 9, efter anmodning fra en husstand. Hensigten
er, at ordningen er frivillig for den enkelte husstand. Det
betyder, at den enkelte husstand vil skulle kontakte sin ener-
givirksomhed og anmode om at blive omfattet af indefry-
sningsordningen.
For bolig-, andels- og ejerforeninger, som er omfattet af
husstandsordningen, og hvor den enkelte beboer ikke er i et
direkte kundeforhold med energivirksomheden, vil forslaget
medføre, at det vil være foreningen, der samlet vil skulle
anmode om indefrysning hos energivirksomheden. Det vil
f.eks. indebære, at der i en andelsboligforening, hvor for-
eningen samlet set ikke ønsker at anmode om indefrysning,
vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning, men
som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også kunne være
andelshavere, der ikke ønsker at få indefrysning, men som
vil få det, da den samlede andelsforening ønsker at blive
omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil kunne
ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er
etableret et direkte kundeforhold til den enkelte beboer.
For definition af indefrysning, energivirksomhed og prisloft
henvises til lovforslagets § 2.
19
Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden yder
indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har
forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre,
for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.
Forslaget vil indebære, at husstande vil kunne anmode om
indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt eller
har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det vil si-
ge, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj energireg-
ning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfalds-
dato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning
for den del af energiregningen, der ligger ud over det fore-
slåede prisloft.
Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning,
udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som
vurderes at have en meget varierende grad af størrelse,
soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor,
at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordrin-
ger med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det
skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil
være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrund-
lag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre
ventetid for den enkelte husstand.
Forslaget vil indebære, at husstanden vil have ret til inde-
frysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer
m.v. ikke måtte være færdigudviklet.
Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til ef-
ter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til
staten af hele energiforbruget.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at energivirksomheder skal oriente-
re husstande generelt om muligheden for indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
husstande får oplysninger om muligheden for at få indefrys-
ning.
For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, husstan-
de, energiregning og prisloft henvises til bemærkninger til
lovforslagets § 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande mod-
tager oplysninger generelt om muligheden for indefrysning
fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energivirksom-
hederne vil skulle lave generel information til deres kun-
der om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Er-
hvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles informa-
tionstekst om ordningen, som energivirksomhederne kan
henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det nemmere for
husstande at benytte ordningen.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse
med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling
og indefrysning for den angivne periode og den akkumulere-
de indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
den enkelte husstand i forbindelse med energiregningen vil
modtage oplysninger om betaling og indefrysning for den
periode, som energiregningen dækker over, samt størrelsen
på den akkumulerede indefrysning.
De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning,
udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder,
som vurderes at have en meget varierende grad af admi-
nistrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på,
hvordan den enkelte energivirksomhed vil kunne udsende
oplysninger om indefrysning m.v. Nogle energivirksomhe-
der vil kunne udstille disse oplysninger på selve fakturaen
ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil
skulle tilgå opgaven manuelt.
Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om
betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning,
vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være
tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med
energiregningen.
For definition af energivirksomhed, energiregning og inde-
frysning henvises til lovforslagets § 2.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om energivirksomhedernes
oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om
hvor oplysningerne skal være tilgængelige for husstanden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give mini-
steren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler
om de oplysninger, som energivirksomhederne vil skulle gi-
ve den husstand, der vil få indefrosset dele af sin energireg-
ning. Formålet er herunder at give ministeren bemyndigelse
til at kunne fastsætte regler vedrørende gebyrer og om hvor
disse oplysninger, vil skulle gøres tilgængelige for husstan-
den.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om, at den husstand, der ydes inde-
frysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om
indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplys-
ninger om betaling og indefrysning for den angivne periode
samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse op-
lysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirk-
somhedens udsendelse af energiregninger.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for
husstanden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirksom-
heds hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren
vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplys-
ninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at
en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en husstand
om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de
gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af inde-
frysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem
20
indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med geby-
rer vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for husstanden
ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen,
som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette har
for husstanden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder
kunne klarlægge situationer, hvor husstandens omkostninger
ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt overstiger selve
indefrysningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til
den enkelte husstand, såfremt det vurderes nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at en husstand skal påbe-
gynde afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet
af indefrysningsperioden.
For definition af husstand, indefrysning og indefrysningspe-
riode henvises til lovforslagets § 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
afviklingen af indefrysningen påbegyndes 12 måneder efter
udløbet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at
det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdrags-
frit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første inde-
frysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er
afviklet, jf. forslaget til stk. 5 og stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af
indefrysning for den enkelte husstand først påbegyndes 12
måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Husstanden vil
således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af inde-
frysningsperioden. Husstanden vil således heller ikke skulle
afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens
udløb, og har således 12 måneders afdragsfrihed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og § 2,
stk. 2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at en husstand ved afvik-
lingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1, skal beslutte, om
indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode,
jf. stk. 5 og 10, eller om den fulde indefrysning afvikles
straks.
Formålet er at sikre, at husholdningerne tager aktivt stilling
til, hvordan indefrysning vil skulle afvikles. Formålet er
samtidigt at mindske energivirksomhedernes administrative
byrde.
Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand ved afvik-
lingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om
husstanden ønsker at indfri den samlede indfrysningen el-
ler om husstanden som udgangspunkt ønsker at følge en
afdragsordningen, som løber over 4 år.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 2. pkt., at en husstand, som har
besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan
indfri den resterende indefrysning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte hus-
stand til enhver tid vil kunne indfri den resterende indefrys-
ning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestemmel-
sen skal sikre, at husstande, der har valgt at afdrage over den
4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende ser
sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver
fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber renter.
Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand til enhver
tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning
om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom
husstanden i første omgang har valgt at afvikle indefrysnin-
gen over en 4-årig afdragsperiode.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at en husstand uanset de foreslåede
bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysningen umid-
delbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energi-
virksomheden har opgjort den individuelle og samlede inde-
frysning, jf. forslaget til stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at husstandene kan
indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomheden
har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.
Det betyder, at husstanden uanset, at der først skal træf-
fes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig
afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens ud-
løb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at in-
defrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden
har opgjort indefrysningen.
Det foreslås i § 4, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden
ved indefrysningsperiodens udløb opgør den individuelle og
samlede indefrysning, som virksomheden har ydet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der
er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på den
indefrysning, som energivirksomheden har ydet over for den
enkelte husstand, samt hvor meget indefrysning energivirk-
somheden samlet har ydet.
Det foreslås i § 4, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal
angive tidspunktet for den enkelte husstands anmodning om
indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der
er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den
enkelte husstands anmodning om indefrysning.
Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag
fra den enkelte husstand, og dels til at sikre størrelsen på
likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v.
21
Det foreslås i § 4, stk. 5, at afdrag på indefrysning samt
påløbne renter, jf. stk. 7, skal ske i lige store månedlige eller
kvartalsvise ydelser.
Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksom-
hedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordnin-
gen for alle energivirksomhedens direkte kunder.
Den foreslåede ordning om indefrysning af energiregninger,
er begrundet i den hurtige og uforudsigelige udvikling på
energimarkederne. Ordningen skal for at kunne give forud-
sigelighed og sikkerhed for borgere og virksomheder imple-
menteres hurtigt. Der er tale om en ordning, der forudsætter
en betydelig administration, herunder en betydelig admini-
stration af gæld, afdrag og lignende af en gruppe af virk-
somheder, der ikke nødvendigvis har stor erfaring med hen-
stand, afdrag og i det hele taget håndtering af gældsposter
hos selskabets kunder.
Det foreslås i § 4, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed
kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indefry-
sningsordningen.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksom-
hedernes opkrævning af et gebyr til de husstande, der anven-
der indefrysningsordningen.
Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har
adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefry-
sningsordningen ved de husstande, der har anmodet om- og
får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne
opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordnin-
gen ved husstande, der ikke har anmodet om- og får ydet
indefrysning.
Det følger af den politiske aftale, at gebyret f.eks. kan dæk-
ke energivirksomhedernes administrative byrder, herunder
f.eks. håndtering af henvendelser fra kunder, indsamling af
data, opgørelser af indefrosne beløb m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må opkræves
til dækning af energivirksomhedens administrationsomkost-
ninger som følge af indefrysningsordningen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energi-
virksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som
energivirksomheden vil haveved administrationen af inde-
frysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører,
at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dæk-
ket sine omkostninger til administration af indefrysningsord-
ningen.
Det foreslås i § 4, stk. 7, at rentesatsen fastsættes til 2 pct.
pr. år for husstande. Der påløber renter fra tidspunktet for
første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre klarhed over rentens
størrelse, fra hvornår renten tilskrives og hvorledes denne
beregnes.
Forslaget medfører, at renten på 2 pct. pr. år tillægges fra
tidspunktet for første indefrysning.
Forslaget medføre desuden, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
rentetilskrivning.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 4, stk. 5, om afdragenes
størrelse.
Det foreslås i § 4, stk. 8, at misligholder en husstand forplig-
telsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. forslaget til stk. 5, og
har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykker-
procedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksom-
heden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med
henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v.
i forbindelse med indefrysningsordning for høje energireg-
ninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos hus-
standen i overensstemmelse med lov om inkasso virksom-
hed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgæl-
den og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån
m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energi-
regninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Forslaget indebærer, at en husstands misligholdelse af beta-
lingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele
indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det
skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtelsen anses
som en væsentlig misligholdelse.
Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskri-
velsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren
kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltnin-
ger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostnin-
ger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af
påkravsskrivelsen.
Det foreslås i § 4, stk. 9, at forslagene i stk. 1-8 finder
anvendelse ved husstandens fraflytning, tilflytning, leveran-
dørskifte m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
den foreslåede indefrysningsordning fortsat vil finde anven-
delse for husstande i tilfælde af fraflytning, tilflytning leve-
randørskifte m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en hus-
stand, der fraflytter sin bolig og dermed ikke længere er
aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed,
fortsat først vil skulle påbegynde afviklingen af indefrysnin-
gen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det
betyder helt konkret, at husstanden ikke vil skulle påbegyn-
de afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende
vil gælde for de husstande, der f.eks. skifter el- eller gasle-
verandør i løbet af indefrysningsperioden.
Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf,
22
at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, her-
under beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig
periode m.v. fortsat vil finde anvendelse, hvis husstanden
fraflytter eller skifter leverandør.
Det samme gælder, hvis husstanden f.eks. flytter til et områ-
de, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos en
el- eller gasleverandør.
Det foreslås i § 4, stk. 10, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordnin-
gen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leve-
randørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, efter-
givelse af indefrysningsbeløbet m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i for-
bindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.,
udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefry-
sningsbeløbet m.v.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærme-
re regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med
fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af
indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet
m.v.
Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren
f.eks. vil kunne fastsætte nærmere regler om hvornår beslut-
ningen om, hvorvidt indefrysningen skal afvikles straks eller
over en 4-årig periode. Det kan f.eks. være regler om, at
husstanden skal afdrage over en 4-årig periode, hvis ikke der
træffes beslutning herom inden for en given frist.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler,
der afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser
sig i forbindelse med implementeringen af den foreslåede
indefrysningsordning.
Bemyndigelsen vil således f.eks. kunne anvendes til at
fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i
konkrete eller særlige tilfælde, særlige regler i forbindelse
med fraflytning, tilflytning, udtrædelse af indefrysningsord-
ningen m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 11, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om husstandens mislighol-
delsesbeføjelser, herunder muligheden for at opsige eller
ophæve en aftale om levering af energi som følge af energi-
virksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om
indefrysning m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke
efterlever en anmodning om indefrysning, som husstanden
har et retskrav på i medfør af denne lov.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekom-
me en anmodning om indefrysning og effektuere det på
kundens faktura. I vurderingen heraf kan det f.eks. indgå,
hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til
betaling. Tidspunktet for kundens anmodning kan ligeledes
tages i betragtning.
Bemyndigelsen vil blandt andet kunne anvendes til at fast-
sætte, under hvilke betingelser en husstand ville kunne op-
sige eller ophæve aftalen om levering af energiydelsen og
skifte til en anden leverandør. Det vil sige, at ministeren kan
fastsætte administrative regler om, hvilke misligholdelsesbe-
føjelser der kan tilfalde husstanden.
Til § 5
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at husstande som har
ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning på for-
skellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusiv
afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for
denne pris.
Bestemmelsen medfører, at husstandes ret til indefrysning
efter §§ 3-5 omfatter alle andre priselementer end afgifts-,
tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. væ-
re abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og om-
kostninger relateret til elhandelsvirksomhedens administra-
tion generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter,
tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af
prisloftet.
Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksom-
hed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender
indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække ener-
givirksomhedens administrationsomkostninger som følge af
indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet
i § 5, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en el-
handelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger
efter forslaget til § 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forsla-
get til § 5, stk. 1, idet en husstands betaling til dækning af
disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller
momsbetaling.
I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomhe-
der elkunder for levering af elektricitet, herunder også for
afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om
elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder faktu-
rerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og
systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter
i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold
til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til
det relevante aftagenummer.
Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning
pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.
Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker
i praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en
fastprisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den
samlede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til
23
grund for elkundens betaling for net- eller systemydelser,
omfatter retten til indefrysning ikke dette priselement. Pri-
sen for net- og systemydelser kan variere for den enkelte
husstand afhængig af i hvilket område husstanden aftager
elektricitet. F.eks. kan prisen for en netvirksomheds netydel-
se variere afhængig af den enkelte netvirksomheds indtægts-
ramme og den enkelte netvirksomheds omkostninger, herun-
der omkostninger til nettab. Hvis øgede omkostninger til
nettab leder til højere tarifbetaling, er denne øgning i hus-
standens samlede elpris ikke omfattet af prisloftet.
Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er
omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle in-
kludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstil-
svaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.
Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker,
at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af
elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så omfat-
ter prisloftet i forslaget til § 5, stk. 1, ikke disse priselemen-
ter. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.
For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og
en husstand henvises til forslaget til § 2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at en husstands anmodning
efter § 3, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-plat-
form, der skal etableres og drives af Energinet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en
hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-plat-
form, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovfor-
slagets § 3, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes
til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan
IT-løsning.
Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at be-
myndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler om, at husstandes anvendelse af retten til inde-
frysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning til el-
handelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igennem
en it-platform.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten
til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem
en it-platform. It-platformen vil eksempelvis kunne udgøres
af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår inde-
frysning for betaling for elektricitet.
Til § 6
Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28.
december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og
forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til el-
kunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal mod-
tage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6
uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i
datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den
fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.
Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734
af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres
oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere
om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbe-
kendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slut-
kunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager
en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang
årligt.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, fastsætter, at en
elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning
efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om
elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende
en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler
fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke
omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§
3-5.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl
om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leve-
randørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med
indefrysningsordningen, at husstande får mulighed for at
udskyde den del af den samlede elregning, der ligger over
beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilbagebeta-
ling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutafregnin-
gen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den konse-
kvens, at husholdningsforbrugere og elkunder forhindres i at
skifte elhandelsvirksomhed eller flytte til en anden adresse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande i for-
bindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på den
fraflyttede adresse ikke vil blive slutafregnet for den del af
elregningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysnings-
ordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige
elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i
overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 4.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, fastsætter, at en el-
handelsvirksomheds krav om sikkerhedsstillelse efter regler
fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6 b, stk. 2, ikke
omfatter indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 3-5.
En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve en aftale om leve-
ring af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foran-
stalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende
betaling for allerede afholdt forbrug.
Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligati-
onsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er
væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen
er begrundet i hensynet til elforbrugerens interesse i at mod-
tage uafbrudt elforsyning.
Det følger imidlertid af § 13, stk. 1, i elleveringsbekendtgø-
relsen, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende
betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdnings-
forbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til kunden
24
om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leverings-
aftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må
ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkre-
te tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhan-
delsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden
leveringen påbegyndes eller fortsættes.
Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i elleveringsbekendt-
gørelsen, at elhandelsvirksomheden efter varsel kan hæve
aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbru-
ger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sik-
kerhedsstillelse efter stk. 1 og sikkerheden ikke er stillet
inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen
kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om
sikring af den fremtidige betaling.
Hvis en elhandelsvirksomhed stiller krav om sikkerhedsstil-
lelse, som vilkår for fortsættelse af et eksisterende kunde-
forhold med en husholdningsforbruger, der ikke er i et ak-
tuelt restanceforhold til elhandelsvirksomheden, skal elhan-
delsvirksomheden give husholdningsforbrugeren en frist på
mindst 2 måneder til at stille sikkerheden.
I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil
den almindelige obligationsretlige regel om at aftaler kan
hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen,
finde anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurde-
res hensigtsmæssigt at fastslå, uagtet at sikkerhedens stør-
relse ikke må overskride elhandelsvirksomhedens risiko i
det konkrete tilfælde, at en givet indefrysning i medfør af
lovforslagets §§ 3-5, ikke kan få betydning for beregningen
af den sikkerhedsstillelse, som en elhandelsvirksomhed kan
kræve, hvis der er særlig grund til at forvente manglende
betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdnings-
forbruger.
Elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger,
er ikke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophæ-
velse i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om
elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbin-
delse med levering af elektricitet til elkunder.
Bestemmelsen er således også begrundet i at forhindre, at en
opnået indefrysning efter lovforslagets § 5, kan få betydning
for en sikkerhedsstillelse, som elhandelsvirksomheder kan
opkræve hos elkunder, der aftager elektricitet på vegne af
husholdninger.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en indefrysning
efter lovforslagets § 5, ikke indgår i beregningen af den sik-
kerhedsstillelse, der hos husholdningsforbrugere højst kan
udgøre 5 måneders betaling, jf. §§ 13, stk. 1 og § 14, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandel-
svirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med
levering af elektricitet til elkunder.
Reglerne om sikkerhedsstillelse, ophævelse, lukning m.v.,
finder uændret anvendelse på den del af fakturaen, som ikke
er omfattet af indefrysningsordningen.
Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos elkunder, der
aftager elektricitet på vegne af husholdninger ikke kan stil-
les krav om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af
en indefrysning efter lovforslagets §§ 3-5.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, fastsætter, at retten
til indefrysning efter §§ 3-5 ikke begrænser elkunders ret
efter § 6 i lov om elforsyning, herunder ret til frit valg af
elhandelsvirksomhed, eller husholdningsforbrugeres ret, der
følger af elhandelsvirksomheders leveringspligt i § 6 b, stk.
1, i lov om elforsyning.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes
hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysnings-
ordningen ikke begrænser elkundens grundlæggende rettig-
heder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør
heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandel-
svirksomhed og produkt samt elhandelsvirksomhedens leve-
ringspligt over for husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirk-
somheden kan ligeledes fortsat frit fastsætte vilkår og pris
for produktet.
Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurren-
cen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en elhan-
delsvirksomhed ikke kan begrænse en elkunde i at gennem-
føre et leverandørskifte som følge af, at elkunden har benyt-
tet sig af indefrysningsordningen. Elhandelsvirksomheden
kan ligeledes ikke afvise en husholdningsforbruger med den
begrundelse, at husholdningsforbrugeren har benyttet sig af
indefrysningsordningen hos sin hidtidige elhandelsvirksom-
hed.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at en husstand ydes indefrysning
efter §§ 3 og 4, som forskellen mellem afregningsprisen for
gas eksklusiv afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84
kr. pr. m3 for denne pris.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give hus-
stande, der aftager gas, en ret til indefrysning for den del af
den samlede regning fra gasleverandøren, der overstiger et
loft på 5,84 kr. pr. m3.
Bestemmelsen medfører, at husstande, der har høje gaspri-
ser, og som har en samlet gaspris over 5,84 kr. pr. m3, vil
få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 må-
neder. Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er til-
meldt indefrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog
opkræver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet.
Bestemmelsen medfører samtidig, at husstandes ret til inde-
frysning efter §§ 3-4 og 7 omfatter alle andre priselementer
end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer
kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleverandøren og
25
omkostninger relateret til gasleverandørens administration
generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, ta-
riffer og moms der er tale om, er det således omfattet af
prisloftet.
Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfaktu-
rering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om
samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleveran-
døren og distributionsselskabet fakturerer gaskunderne for
deres egne ydelser.
Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksom-
hed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender
indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække ener-
givirksomhedens administrationsomkostninger som følge af
indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet
i § 7, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en gasle-
verandør. Gasleverandørens omkostninger efter forslaget til
§ 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 7, stk. 1,
idet en husstands betaling til dækning af disse omkostninger
hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.
Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms
ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf.
momslovens § 56.
Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en gen-
nemsnitspris for den periode regningen dækker. Det betyder,
at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af årsopgø-
relsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgørelsen.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at husstande anvender
retten til indefrysning ved anmodning efter § 3, stk. 1, ved
tilmelding igennem en fælles it-platform.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om, at en husstands anmodning om indefrysning
ikke skal ske ved anmodning direkte til gasleverandøren,
men i stedet ved tilmelding igennem en fælles it-platform,
der håndterer måledata m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten
til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem
en it-platform, der håndterer måledata m.v.
Til § 8
Det følger af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas
(gasleveringsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af
§ 7 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at gasforbrugeren skal
modtage en slutafregning fra gasleverandøren senest 6 uger
efter, at skift af gasleverandør har fundet sted, eller fra det
tidspunkt, hvor flytning er meddelt til gasleverandøren.
Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734
af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres
oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere
om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbe-
kendtgørelsen), at gasleverandører skal sikre, at slutkunder,
som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en fak-
tura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at en gasleverandørs pligt til at
fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af §
7 a, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, og en gasleverandørs
pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk
forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov
om gasforsyning ikke skal omfatte den indefrysning, der er
givet efter §§ 3, 4 og 7.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det er for-
målet med indefrysningsordningen, at undgå tvivl om gasle-
verandørers forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flyt-
ninger og fakturering. Det er formålet med indefrysnings-
ordningen, at husstande, der aftager gas, får mulighed for
at udskyde den del af den samlede gasregning, der kommer
over et fastsat prisloft, jf. lovforslaget § 7. Hvis indefrysning
skulle opgøres og tilbagebetales i forbindelse med slutafreg-
ningen eller en årsopgørelse, kunne det få som konsekvens,
at husholdninger ikke har mulighed for at skifte gasleveran-
dør eller flytte til en anden adresse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en hushold-
ningsforbruger og en gaskunde, der aftager gas, der forbru-
ges af individuelle husholdninger, i forbindelse med et leve-
randørskifte eller leveringsophør på den fraflyttede adresse
ikke vil blive slutafregnet for den del af gasregningen, som
er omfattet af indefrysning. Indefrysningsordningen vil såle-
des fortsætte uændret hos den hidtidige gasleverandør på
målepunktet og skal afvikles i overensstemmelse med den
afdragsordning, der fremgår af § 4 i dette lovforslag.
Det følger af § 7 c, stk. 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021
om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme
af vedvarende energi og forskellige andre love. at en gasle-
verandør ikke kan hæve en aftale om levering af gas til
en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gas-
forsyningen på grund af manglende betaling for gas, som
allerede er leveret. Bestemmelsen (§ 7 c) er knyttet til den
leveringspligt, som med L 923 bliver indført på gasområdet
fra den 1. april 2023.
Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligations-
retlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væ-
sentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er
begrundet i hensynet til forbrugerens interesse i at modtage
uafbrudt gasforsyning.
Det følger imidlertid af § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj
2021, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende
betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdnings-
forbruger, kan en gasleverandør stille krav til kunden om
sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale
eller for at fortsætte levering. Sikkerhedens størrelse må ik-
ke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde
26
og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Gasleverandøren
kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbe-
gyndes eller fortsættes.
Det følger endvidere af § 7 c, stk. 4, i lov nr. 923 af 18.
maj 2021, at en gasleverandør efter rimeligt varsel kan hæve
aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, så-
fremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse
efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist,
som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke
hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af
den fremtidige betaling.
I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil
den almindelige obligationsretlige regel om, at aftaler kan
hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen,
finde anvendelse.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at en gasleverandørs krav om
sikkerhedsstillelse efter § 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning,
ikke skal omfatte ikke indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4
og 7.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes
hensigtsmæssigt at fastslå - uagtet at sikkerhedens størrelse
må ikke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete
tilfælde - at en givet indefrysning i medfør af lovforslagets
§§ 3, 4 og 7, ikke kan få betydning for beregningen af den
sikkerhedsstillelse, som en gasleverandør kan kræve over
for en husholdningsforbruger, hvis der er særlig grund til
at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed
hos en husholdningsforbruger.
Gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger, er ik-
ke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophævelse
i § 7 c i lov nr. 923 af 18. maj 2021.
Bestemmelsen har således også til formål at forhindre, at en
opnået indefrysning efter lovforslagets § 7 kan få betydning
for en sikkerhedsstillelse, som gasleverandører kan opkræve
hos gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en indefrysning
efter lovforslagets § 7, ikke indgår i beregningen af den
sikkerhedsstillelse, der hos hulholdningsforbrugere højst kan
udgøre 5 måneders betaling, jf. § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af
18. maj 2021.
Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos gaskunder, der
aftager gas på vegne af husholdninger ikke kan stilles krav
om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af en inde-
frysning efter lovforslagets § 7.
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
frit kan vælge gasleverandør. Ved skift af gasleverandør må
forbrugeren ikke opkræves gebyr.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at retten til indefrysning efter §§ 3,
4 og 7 ikke begrænser ikke gaskunders ret efter § 7 i lov om
gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør, eller
husholdningsforbrugeres ret, der følger af gasleverandørers
leveringspligt i § 7 c, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, er,
at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse gas-
kunders grundlæggende forbrugerrettigheder efter lov om
gasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleve-
randør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et
leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig
af indefrysningsordningen. Gasleverandøren kan heller ikke
afvise en husholdningsforbruger med den begrundelse, at
husholdningsforbrugeren har benyttet sig af indefrysnings-
ordningen hos sin hidtidige gasleverandør.
Til § 9
Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tarif-
fer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter
nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er
anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.
Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksom-
hederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og
priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris
for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på
130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.
Det foreslås i § 9, at husstande, som har ret til indefrysning
efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning af den del af den samlede
pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på
1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede
pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsy-
ningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsynings-
tilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give hus-
stande en ret til indefrysning af den del af den samlede pris
på opvarmet vand, der overstiger prisloftet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande, der
modtager opvarmet vand med henblik på bygningens op-
varmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til in-
defrysning af den del af den samlede regning fra den var-
meforsyningsvirksomhed, som husstanden er direkte kunde
hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44
kr./kWh. Et prisloft på 1,44 kr./kWh. svarer til en samlet pris
på 26.000 kr.
Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomheden til
at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varmepris
svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste
prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.
Det betyder endvidere, at pligten til at yde indefrysning vil
skulle vurderes i forhold til den samlede pris for et enfami-
liehus, uanset den konkrete sammensætning af boliger i var-
meforsyningsvirksomhedens forsyningsområde. Pligten til
at yde indefrysning vil endvidere finde anvendelse, uanset
27
hvordan varmeforsyningsvirksomheden har valgt at tarifere
sin varmepris, dvs. opkrævning på henholdsvis faste og va-
riable bidrag.
For definition af husstand, indefrysning, opvarmet vand og
prisloft henvises til lovforslagets § 2.
Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i af-
snittet i 3.1.
Til § 10
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed efter
anmodning har ret til indefrysning.
Formålet er at give den enkelte virksomhed et retskrav på
indefrysning på den del af den samlede energiregning, der
overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets
§§ 13, 15 og 17. Det indebærer, at energivirksomheden vil
være forpligtet til at yde indefrysning for den del af den
samlede energiregning, der overstiger det foreslåede prisloft
i lovforslagets § 13, 15 og 17, efter anmodning fra en
virksomhed. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den
enkelte virksomhed. Det betyder, at den enkelte virksomhed
vil skulle kontakte sin energivirksomhed og anmode om at
blive omfattet af indefrysningsordningen.
For definition af indefrysning, virksomhed, energivirksom-
hed og prisloft henvises til lovforslagets § 2.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden
yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller
har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre,
for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.
Forslaget vil indebære, at virksomheder vil kunne anmode
om indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt
eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det
vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj
energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har
forfaldsdato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til inde-
frysning for den del af energiregningen, der ligger ud over
det foreslåede prisloft.
Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning,
udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder,
som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse,
soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor,
at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordrin-
ger med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det
skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil
være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrund-
lag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre
ventetid for den enkelte virksomhed, der anmoder om inde-
frysning.
Forslaget vil indebære, at virksomheden vil have ret til inde-
frysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer
m.v. ikke måtte være færdigudviklet.
Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til ef-
ter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til
staten af hele energiforbruget.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at energivirksomheder generelt
skal orientere virksomheder om muligheden for indefrys-
ning for den del af energivirksomhedens samlede energireg-
ning, der overstiger prisloftet, jf. §§ 13, 15 og 17.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
virksomheder får oplysning om muligheden for at få inde-
frysning for den del af den samlede energiregning, der over-
stiger et fastsat prisloft. Forpligtelsen til at oplyse om mulig-
heden foreslås tillagt energivirksomheden, da disse virksom-
heder er nærmest til at vide, om den samlede energiregning
overstiger det prisloft, som foreslået i lovforslagets §§ 13,
15 og 17.
For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, virk-
somheder, energiregning og prisloft henvises til lovforsla-
gets § 2.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at virksomheder
modtager oplysninger generelt om muligheden for indefrys-
ning fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energi-
virksomhederne vil skulle lave generel information til de-
res kunder om ordningen, om muligt via direkte henven-
delser. Erhvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles
informationstekst om ordningen, som energivirksomhederne
kan henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det muligt
for virksomheder at benytte ordningen.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at energivirksomheden i forbin-
delse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om
betaling og indefrysning for den angivne periode samt den
akkumulerede indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
den enkelte virksomhed, der får indefrysning, i forbindelse
med energiregningen får oplysninger om betaling og inde-
frysning for den periode, som energiregningen dækker over
samt, størrelsen på den akkumulerede indefrysning.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at
foretage ændringer i energivirksomhedernes fakturering ef-
ter energioplysningsbekendtgørelsen, eller på hyppigheden
af energivirksomhedernes fakturering i øvrigt.
De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning,
udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder,
som vurderes at have en meget varierende grad af admini-
strationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på, hvor-
dan den enkelte energivirksomhed kan udsende oplysninger
om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne
udstille disse oplysninger på selve fakturaen ved hjælp af
it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil skulle tilgå
opgaven manuelt.
Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om
betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning,
28
vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være
tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med
energiregningen.
For definition af energiregning og indefrysning henvises til
lovforslagets § 2.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om energivirksom-
hedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende geby-
rer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for
virksomheden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give mini-
steren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler
om de oplysninger, som energi-virksomhederne vil skulle
give til den virksomhed, der vil få indefrosset dele af sin
energiregning. Formålet er endvidere at give ministeren be-
myndigelse til at kunne fastsætte regler om, hvor disse op-
lysninger, vil skulle gøres tilgængelige for virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om, at den virksomhed, der ydes in-
defrysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om
indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplys-
ninger om betaling og indefrysning for den angivne periode
samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse op-
lysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirk-
somhedens udsendelse af energiregninger.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler
om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for
virksomheden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirk-
somheds hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren
vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplys-
ninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at
en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en virksomhed
om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de
gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af inde-
frysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem
indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer
vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for virksomheden
ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen,
som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette
har for virksomheden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil
herunder kunne klarlægge situationer, hvor virksomhedens
omkostninger ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt
overstiger selve indefrysningen.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til
den enkelte virksomhed, såfremt det vurderes nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
Til § 11
Det foreslås i § 11, stk. 1, at en virksomhed skal påbegynde
afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet af
indefrysningsperioden.
For definition af virksomhed, indefrysning og indefrysning-
speriode henvises til lovforslagets § 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
afviklingen af indefrysningen påbegyndes et år efter udlø-
bet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at
det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdrags-
frit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første inde-
frysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er
afviklet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af
indefrysning for den enkelte virksomhed først påbegyndes
12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Virksomhe-
den vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af
indefrysningsperioden. Virksomheden vil således heller ikke
skulle afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningspe-
riodens udløb og har således 12 måneders afdragsfrihed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og stk.
2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi- og
forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at virksomheden ved
afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. forslaget til stk. 1,
skal beslutte om indefrysning skal afvikles over en 4-årig
afdragsperiode, jf. forslaget i stk. 5 og 9, eller om den fulde
indefrysning afvikles straks.
Formålet er at sikre, at virksomhederne tager aktivt stilling
til, hvordan indefrysning skal afdrages. Formålet er samti-
digt at mindske energivirksomhedernes administrative byr-
de.
Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed ved afvik-
lingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om
virksomheden ønsker at indfri den samlede indfrysningen
eller om virksomheden som udgangspunkt ønsker at følge
en afdragsordningen, som løber over 4 år.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at en virksomhed, som har
besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan
indfri den resterende indefrysning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virk-
somhed til enhver tid vil kunne indfri den resterende inde-
frysning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestem-
melsen skal sikre, at virksomheder, der har valgt at afdrage
over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterføl-
gende ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning,
ikke bliver fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber
renter.
Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed til enhver
tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning
om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom
29
virksomheden i første omgang har valgt at afvikle indefrys-
ningen over en 4-årig afdragsperiode.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at en virksomhed uanset de
foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysnin-
gen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når
energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede
indefrysning, jf. forslaget til stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne
kan indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomhe-
den har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.
Det betyder, at virksomheden, uanset at der først skal træf-
fes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig
afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens ud-
løb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at in-
defrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden
har opgjort indefrysningen.
Det foreslås i § 11, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden
ved indefrysnings-periodens udløb opgør den individuel-
le og samlede indefrysning, som energivirksomheden har
ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkel-
te virksomheds tilmelding til indefrysningsordningen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
der er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på
den indefrysning, som energivirksom-heden har ydet over
for den enkelte virksomhed, samt hvor meget indefrysning
energivirksomheden samlet har ydet.
Det foreslås i § 11, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal
indeholde tidspunkt for den enkelte virksomheds anmodning
om indefrysning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der
er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den
enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.
Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag
fra den enkelte virksomhed, og dels til at sikre størrelsen på
likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v.
Det foreslås i § 11, stk. 5, at afdrag på indefrysningen samt
påløbne renter skal ske i lige store månedlige eller kvartals-
vise ydelser, jf. regler fastsat i forslagets stk. 9.
Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksom-
hedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordnin-
gen for alle energivirksomhedernes kunder.
Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed
kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender inde-
frysningsordningen.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksom-
hedernes opkrævning af et gebyr til de virksomheder, der
anvender indefrysningsordningen.
Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har
adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefry-
sningsordningen ved de virksomheder, der har anmodet om-
og får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne
opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordnin-
gen ved virksomheder, der ikke har anmodet om- og får ydet
indefrysning.
Det foreslås i § 11, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må dække
energivirksomhedens administrationsomkostninger som føl-
ge af indefrysningsordningen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energi-
virksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som
energivirksomheden vil haveved administrationen af inde-
frysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører,
at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dæk-
ket sine omkostninger til administration af indefrysningsord-
ningen.
Det foreslås i § 11, stk. 7, at misligholder en virksomhed
forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, og har energi-
virksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure,
forfalder restgælden til betaling.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos hus-
standen i overensstemmelse med lov om inkasso virksom-
hed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgæl-
den og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån
m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energi-
regninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Forslaget indebærer, at en virksomheds misligholdelse af
betalingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele
indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det
skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtigelsen anses
som en væsentlig misligholdelse.
Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskri-
velsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren
kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltnin-
ger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostnin-
ger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af
påkravsskrivelsen.
Det foreslås i § 11, stk. 8, at forslagene til stk. 1-7 tilsva-
rende finder anvendelse ved fraflytning, tilflytning, leveran-
dørskifte m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
den foreslåede indefrysningsordning fortsat finder anvendel-
se for virksomheder i tilfælde af fraflytning, tilflytning leve-
randørskifte m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en virk-
30
somhed, der fraflytter en adresse og dermed ikke længere
er aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed,
fortsat først skal påbegynde afviklingen af den indefrysnin-
gen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det
betyder helt konkret, at virksomheden ikke skal påbegynde
afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende vil
gælde for de virksomheder, der f.eks. skifter el- eller gasle-
verandør i løbet af indefrysningsperioden.
Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf,
at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, her-
under beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig
periode m.v. fortsat finder anvendelse, hvis virksomheden
fraflytter eller skifter leverandør.
Det samme gælder, hvis virksomheden f.eks. tilflytter til et
område, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos
en el- eller gasleverandør.
Der henvises til forslagets §§ 13-16 for særlige regler om el-
og gas.
Det foreslås i § 11, stk. 9, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordnin-
gen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leve-
randørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen og/
eller eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbin-
delse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., ud-
trædelse af indefrysningsordningen og/eller eftergivelse af
indefrysningsbeløbet m.v.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte administrative
regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med
fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af
indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysningsbeløbet
m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anven-
de bestemmelsen til blandt andet at fastsætte regler, der
afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser sig
i forbindelse med implementeringen af den foreslåede inde-
frysningsordning.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til f.eks. at
fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i
konkrete eller særlige tilfælde eller særlige regler i forbin-
delse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte, udtræ-
delse af indefrysningsordningen m.v.
Det foreslås i § 11, stk. 10, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter den faktiske rentesats, der påløber fra
tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskriv-
ning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te rentesatsen for indefrysningsordningen vedrørende virk-
somheder.
Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte rentesatsen for
ordningen, når der er klarhed over rentens størrelse, samt
hvornår den tillægges indefrysningen.
Renten forventes at blive fastsat til ca. 4,4 pct., hvilket sva-
rer til renten på den 10-årige danske statsobligation på 2 pct.
pr. 13. september samt et rentetillæg på 2,4 procentpoint til
finansiering af afdækning af statsfinansielle risici.
Mulighed for rentetilpasning og førtidig indfrielse for virk-
somhederne vil skulle afklares i dialog med energivirksom-
heden.
Det har til formål at sikre klarhed over hvornår renten til-
skrives og hvorledes denne beregnes.
Forslaget indebærer, at den rente, som ministeren fastsætter,
tillægges fra det tidspunkt hvor en virksomhed får første
indefrysning. Renten beregnes bagud med baggrund i inde-
frysningen og til skrives en gang om året.
Det foreslås i § 11, stk. 11, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om virksomhedens mulighed
for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi
som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af
en anmodning om indefrysning m.v.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke ef-
terlever en anmodning om indefrysning, som virksomheden
har et retskrav på i medfør af denne lov.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte reg-
ler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekomme
en anmodning om indefrysning og effektuere det på virk-
somhedens faktura. I vurdering heraf kan det f.eks. indgå,
hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til
betaling. Tidspunktet for virksomhedens anmodning kan li-
geledes tages i betragtning.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, under
hvilke betingelser en virksomhed ville kunne opsige eller
ophæve aftalen om levering af energiydelsen og skifte til en
anden leverandør.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at en virksomhed ikke kan anmode
om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomhe-
den har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v. En virksomhed kan dog anmode om indefrysning efter
§§ 10 og 11 og 13-17, hvis virksomheden har fået afslag på
ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i
31
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v.
Formålet med bestemmelsen er at gøre låneadgangen i lov
om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsord-
ning for høje energiregninger og til energiintensive virksom-
heder m.v. gensidigt udelukkende i forhold til adgangen til
at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§
13-17.
Bestemmelsen i § 12, 1. pkt., medfører, at virksomheder,
der har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v. ikke også kan anmode om indefrysning.
Bestemmelsen i § 12, 2. pkt., medfører, at en virksomhed
dog kan anmode om indefrysning hvis virksomheden har
fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likvidi-
tetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Virksomheden er derfor afskåret fra at anmode om indefrys-
ning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17 i tiden fra
ansøgning om lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbin-
delse med indefrysningsordning for høje energiregninger og
til energiintensive virksomheder m.v. til virksomheden mod-
tager et afslag på lån efter lov om likviditetslån m.v. i for-
bindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
og til energiintensive virksomheder m.v.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, 1. led, at virksomheder, som har
ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på
forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklu-
siv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh
for denne pris.
Bestemmelsen medfører, at virksomheders ret til indefrys-
ning efter §§ 10, 11 og 13 omfatter alle andre priselementer
end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer
kan f.eks. være abonnementsbetaling til elhandelsvirksom-
heden og omkostninger relateret til elhandelsvirksomhedens
administration generelt. Uanset hvilket andet priselement
end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således
omfattet af prisloftet.
Det følger af forslaget til § 11, stk. 6, at en energivirksom-
hed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender
indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække ener-
givirksomhedens administrationsomkostninger som følge af
indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet
i § 13, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en el-
handelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger
efter forslaget til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i for-
slaget til § 13, stk. 1, idet en virksomheds betaling til dæk-
ning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-,
tarif- eller momsbetaling.
I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomhe-
der elkunder for levering af elektricitet, herunder også for
afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om
elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder faktu-
rerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og
systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter
i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold
til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til
det relevante aftagenummer.
Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning
pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.
Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker i
praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en fast-
prisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den sam-
lede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til grund
for elkundens betaling for net- eller systemydelser, omfatter
retten til indefrysning ikke dette priselement. Prisen for net-
og systemydelser kan variere for den virksomhed afhængig
af i hvilket område virksomheden aftager elektricitet. F.eks.
kan prisen for en netvirksomheds netydelse variere afhæn-
gig af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme og den
enkelte netvirksomheds omkostninger, herunder omkostnin-
ger til nettab. Hvis øgede omkostninger til nettab leder til
højere tarifbetaling, er denne øgning i virksomhedens samle-
de elpris ikke omfattet af prisloftet.
Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er
omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle in-
kludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstil-
svaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.
Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker,
at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af
elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så om-
fatter prisloftet i forslaget til § 13, stk. 1, ikke disse prisele-
menter. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.
For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og
en virksomhed henvises til forslaget til § 2.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. led, at virksomheder har ret til
indefrysning for op til 15 mio. kr. samlet for elektricitet og
gas.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en beløbsmæssig
grænse for adgangen til at få indefrysning af betaling for
elektricitet og gas. Bestemmelsen medfører, at den beløbs-
mæssige grænse fastsættes til 15 mio. kr.
De 15 mio. kr. udgør et samlet loft for den maksimale inde-
frysning en virksomhed kan få efter §§ 13 og 15.
Den maksimale indefrysning gælder samlet for betaling for
både elektricitet og gas. Fsva. indefrysning af betaling for
elektricitet bevirker det, at virksomheden, der får indefrys-
ning efter § 10, akkumulerer indefrysning op mod den be-
løbsmæssige grænse på alle de aftagenumre, virksomheden
råder over. Der henvises til definitionen af en virksomhed i
32
§ 2, nr. 14, hvorefter der på ved en virksomhed på elområdet
forstås en virksomhed med et direkte kundeforhold til en
energivirksomhed, som er en juridisk person, der råder over
et eller flere aftagenumre, jf. § 5, nr. 13, i lov om elforsy-
ning. En energivirksomhed skal i denne forbindelse forstås
som en elhandelsvirksomhed, jf. definitionen i § 5, nr. 12, i
lov om elforsyning.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til
at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til el-
handelsvirksomheden om ophør af indefrysningsordningen,
inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.
Bestemmelsen medfører, at den virksomhed, der har fået
indefrysning efter §§ 10-12, har pligt til at anmode elhan-
delsvirksomheden om at ophøre med at give yderligere in-
defrysning, hvis den samlede beløbsgrænse på 15 mio. kr.
er nået. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, hvorefter det tilsva-
rende gælder, at den virksomhed der har fået indefrysning
efter §§ 10-12, har pligt til at anmode gasleverandøren om at
ophøre med at give yderligere indefrysning, hvis den samle-
de beløbsgrænse på 15 mio. kr. er nået. En virksomhed, der
både akkumulerer indefrysning af betaling for elektricitet
og gas, har derved pligt til både at anmode elhandelsvirk-
somheden og gasleverandøren om at ophøre med at yde
indefrysning for betaling for elektricitet og gas, hvis beløbs-
grænsen på 15 mio. kr. er nået.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds an-
modning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem
en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en
hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-plat-
form, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovfor-
slagets § 10, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes
til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan
IT-løsning.
Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at be-
myndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler om, at virksomheds anvendelse af retten til
indefrysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning
til elhandelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igen-
nem en it-platform.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten
til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem
en it-platform. IT-platformen vil eksempelvis kunne udgøres
af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår inde-
frysning for betaling for elektricitet.
Til § 14
Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28.
december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og
forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til el-
kunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal mod-
tage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6
uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i
datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den
fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.
Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734
af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres
oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere
om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbe-
kendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slut-
kunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager
en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang
årligt.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, fastsætter, at en
elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning
efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om
elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende
en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler
fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke
omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§
10-12 og 13.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl
om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leve-
randørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med
indefrysningsordningen, at virksomheder får mulighed for
at udskyde den del af den samlede elregning, der ligger
over beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilba-
gebetaling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutaf-
regningen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den
konsekvens, at virksomheder forhindres i at skifte elhandel-
svirksomhed eller flytte til en anden adresse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder
i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør
på adressen ikke vil blive slutafregnet for den del af el-
regningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysnings-
ordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige
elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i
overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 11.
Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, fastsætter, at
retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 ikke begrænser
elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, til frit valg af
elhandelsvirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes
hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysnings-
ordningen ikke begrænser virksomheders grundlæggende
rettigheder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør
heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandel-
svirksomhed og produkt. Elhandelsvirksomheden kan ligele-
des fortsat frit fastsætte vilkår og pris for produktet.
Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurren-
cen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.
Til § 15
33
Det foreslås i § 15, stk. 1, at virksomheder, som har ret
til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på for-
skellen mellem afregningsprisen for gas, eksklusiv afgifter,
tariffer og moms, og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne
pris, dog maksimalt op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give gasfor-
brugende virksomheder en ret til at indefryse den del af den
samlede energiregning fra gasleverandøren, der overstiger et
prisloft på 5,84 kr. pr.m3. Formålet er endvidere, at fastsætte
et loft for, hvor meget, der samlet kan gives i indefrysning
til gas og el for en virksomhed. Loftet foreslås indført for at
sikre fokus på virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der har høje gaspriser, og som har en samlet gaspris over
5,84 kr. pr. m3, vil få mulighed for indefrysning i en periode
på op til 12 måneder. Den foreslåede bestemmelse vil navn-
lig kunne få betydning for de virksomheder, der er hårdest
ramt af de høje gaspriser.
Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er tilmeldt in-
defrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog opkræ-
ver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet. Gasprisen
i prisloftet er den pris, som gasleverandøren fakturerer virk-
somheden. Det vil sige beløbet eksklusiv de afgifter, tariffer
og moms, som distributionsselskabet opkræver.
Bestemmelsen medfører samtidig, at virksomheders ret til
indefrysning efter §§ 10 og 11 omfatter alle andre prisele-
menter end tariffer, energiafgifter og moms. Sådanne pris-
elementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleve-
randøren og omkostninger relateret til gasleverandørens ad-
ministration generelt. Uanset hvilket andet priselement end
afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således
omfattet af prisloftet.
Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfaktu-
rering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om
samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleveran-
døren og distributionsselskabet fakturerer virksomhederne
for deres egne ydelser.
Det følger af forslagets § 11, stk. 6, at en energivirksomhed
kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender in-
defrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække ener-
givirksomhedens administrationsomkostninger som følge af
indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet
i § 15, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en
gasleverandør. Gasleverandørens omkostninger efter forsla-
get til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til
§ 15 stk. 1, idet en virksomheds betaling til dækning af
disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller
momsbetaling.
Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms
ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf.
momslovens § 56.
Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en
gennemsnitspris for den periode, regningen dækker. Det be-
tyder, at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af
årsopgørelsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgø-
relsen.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet
til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til
gasleverandøren om ophør af indefrysningsordningen, inden
eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
pligt for en virksomhed til at holde sig under beløbsgrænsen,
som er fastsat i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed
omfattet af bestemmelsen, ikke kan opnå indefrysning over
den fastsatte beløbsgrænse.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en
virksomhed omfattet af ordningen er forpligtet til at anmode
gasleverandøren om at ophøre med at give yderligere inde-
frysning, når betalingsloftet er nået. Det er således den en-
kelte virksomhed, der skal sikre, at loftet ikke overskrides.
For gasleverandørerne administreres ordningen på samme
vis som for ordningen for husholdninger.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds an-
modning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem
en it-platform, der håndterer måledata m.v.
Bestemmelsen har til formål at give klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om,
at en virksomheds anmodning om indefrysning ikke skal
ske ved anmodning direkte til gasleverandøren, men i stedet
ved tilmelding igennem en fælles it-platform, der håndterer
måledata m.v.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning
ved anmodning sker ved tilmelding gennem en it-platform,
der håndterer måledata m.v.
Til § 16
Det foreslås i § 16, stk.1, at en gasleverandørs pligt til at
sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter
regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning
ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11
og 15.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en gasleveran-
dørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk
forbrug også skal gælde for virksomheder for indefrysnings-
ordningen, der vedrører virksomheder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at forpligtelser vedrø-
rende fakturering m.v. som følge af regler udstedt i medfør
34
af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning også gælder for
virksomheder under virksomhedsordningen.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at retten til indefrysning efter §§
10, 11 og 15 ikke begrænser gaskunders rettigheder efter §
7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleve-
randør.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2,
er at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse
gaskunders grundlæggende rettigheder efter lov om gasfor-
syning eller i regler udstedt i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleve-
randør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et
leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig
af indefrysningsordningen.
Til § 17
Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tarif-
fer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter
nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er
anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.
Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksom-
hederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og
priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris
for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på
130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at virksomhed, som har ret til in-
defrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning af den del af
den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger
et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhe-
dens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse,
jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse
til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsy-
ning, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den
virksomhed, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11,
en ret til indefrysning af den del af den samlede pris på
opvarmet vand, der overstiger prisloftet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder,
der modtager opvarmet vand med henblik på bygningens
opvarmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til
indefrysning af den del af den samlede regning fra den
varmeforsyningsvirksomhed, som virksomheden er direkte
kunde hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft
på 1,44 kr./kWh. Den foreslåede bestemmelse svarer til det
foreslåede prisloft for husstande.
Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkninger hertil.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at
sikre, at den virksomhed, der ydes indefrysning, højst vil
kunne få indefrysning for et beløb svarende til 3,75 mio. kr.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en virk-
somhed vil få mulighed for indefrysning i en periode på
op til 12 måneder og under en beløbsgrænse på 3,75 mio.
kr. Loftet for, hvor stort et beløb, den enkelte virksomhed
må få indefrysning for, følger af begrænsningerne i EU’s
krisebestemmelser (TCF).
Det følger af den foreslåede § 17, stk. 2, at en virksomhed er
forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give med-
delelse til energivirksomheden om ophør af indefrysnings-
ordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen
er nået.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
pligt for virksomheden til at holde sig under beløbsgrænsen,
som fastsat i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det er
virksomheden, der vil have ansvaret for at sikre, at en ydet
indefrysning ikke overskrider den beløbsgrænse, der følger
af EU᾽s krisebestemmelser, ligesom den vil medføre, at
virksomheden vil have en pligt til at give meddelelse herom
til varmeforsyningsvirksomheden, såfremt den oparbejder
indefrysning svarende til 3,75 mio. kr. En virksomhed, der
får ydet indefrysning over beløbsgrænsen, vil skulle betale
den fulde varmeregning.
For definition af virksomhed, indefrysning, opvarmet vand
og prisloft henvises til lovforslagets § 2.
Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i af-
snittet i 3.1.
Til § 18
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelses-
fristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tids-
punkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-
dringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestem-
melser.
Der gælder dog i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge særlige regler af betydning for forældelsen.
I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og an-
dre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere,
regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er foræl-
delsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en
længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordrin-
gen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslo-
vens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige følger, at for fordringer, der modtages hos restanceind-
drivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder forældelse
35
tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en forelø-
big afbrydelse af forældelsen ved fordringens modtagelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelses-
myndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188
af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om
henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle
inddrivelsessystem DMI.
Det foreslås i § 18, 1. pkt., at en fordring bestående af
et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den er under
opkrævning hos energivirksomheden.
Det foreslås i § 18, 2. pkt., at forældelse dog senest skal
indtræde, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens
udløb.
Som anført ovenfor løber forældelseslovens forældelsesfri-
ster fra fordringens sidste rettidige betalingsdag. Er der ydet
henstand, som tilfældet vil være, når en slutbruger har til-
valgt sig indefrysningsordningen og dernæst får en periode
på 12 måneder med afdragsfrihed, vil forældelsesfristen for
fordringen på det indefrosne beløb først kunne løbe, når
denne henstand er ophørt. Hvis slutbrugeren ikke ønsker en
afdragsordning, vil energivirksomheden typisk sende en op-
krævning til slutbrugeren med oplysning om sidste rettidige
betalingsdag, som vil være starttidspunktet for forældelses-
fristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Har slutbrugeren
derimod valgt at få en afdragsordning, vil der være indgået
en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på den dato,
der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte
afdrag. For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor,
hvis ikke ansat er fastsat, løbe fra den sidste rettidige beta-
lingsdag for det enkelte afdrag. Misligholdes afdragsordnin-
gen, vil restgælden som følge af den foreslåede ordning
forfalde til betaling efter forgæves rykkerprocedure, og for-
ældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra dette tids-
punkt.
Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en
sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne
beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i
forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger og til energiintensive virksomheder m.v., kan det ikke
udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af mislig-
holdelsen ikke bliver draget.
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at forældelse
ikke kan indtræde, så længe fordringen på det indefrosne
beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og perioden på
indtil 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energivirk-
somhedens opkrævning over for slutbrugeren.
Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis,
idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger for
at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved indtrådt
misligholdelse.
Det kan dog ikke helt udelukkes, at der kan forekomme
tilfælde, hvor en fordring ikke som forudsat bliver købt af
Erhvervsstyrelsen og således forbliver hos energivirksomhe-
den under opkrævning. Derfor foreslås det, at forældelse
dog senest skal indtræde, når der er gået 10 år fra indefry-
sningsperiodens udløb. Det vil dog stadig være muligt at
afbryde forældelsen.
Til § 19
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020
om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at ved
overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndig-
heden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren el-
ler dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller
cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-num-
mer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshave-
ren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været
muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshave-
ren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddri-
velsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restan-
ceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for
inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning
om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste
rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne
renter, gebyrer og omkostninger.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har fastlagt, at følgende
stamdata skal medfølge fordringer ved oversendelsen til ind-
drivelse:
– Identifikation af skyldner (hæfter) cpr-nr., cvr-nr. eller
– hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. – navn,
aktuel adresse og pasnummer, kørekortnummer, TIN-
nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-
nummer, CRS-nummer (Common Reporting Standard-
nummer, udenlandsk skatteidentifikation), Udenlandsk
virksomhedsnummer, EAN-nummer/GLN-nummer eller
udenlandsk virksomhedsnummer, til brug for tildeling af
AKR-nr. eller anvendelse af allerede tildelt AKR-nr.
– AKR-nr.
– Referencenummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanum-
mer
– Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og
rente
– Stiftelsesdato
– Forældelsesdato
– Periode (hvilken periode dækker et krav over - periodens
start og periodens slutning)
– Sidste rettidige betalingsdato
– Yderligere beskrivelse af fordringen
Bevilges en skyldner henstand med betalingen af sin gæld,
indebærer det, at forfaldsdagen (sidste rettidige betalings-
dag) vil være udskudt til henstandens udløb, dvs. første dag
efter henstandsperioden.
Ved en afdragsordning vil udgangspunktet være, at de enkel-
te afdrag forfalder til betaling på den dag, der er fastsat som
36
sidste rettidige betalingsdag for de enkelte afdrag. Ved en
misligholdelse af pligten til rettidigt at betale et afdrag, vil
restgælden som udgangspunkt straks forfalde til betaling,
dvs. så snart misligholdelsen kan konstateres, hvilket er efter
udløbet af betalingsfristen for afdraget.
En fordring, der hviler på en aftale, anses som udgangspunkt
for at være stiftet ved aftalens indgåelse. Det gælder også
i løbende retsforhold, hvor de enkelte fordringer dog først
bliver ubetingede fordringer, når modydelsen, f.eks. en ener-
giydelse, er præsteret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 1. pkt., bemyndiges
klima-, energi- og forsyningsministeren til efter forhandling
med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om, dels
hvilke oplysninger en energivirksomhed er forpligtet til at
tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse, og dels hvilke
oplysninger en husstand eller en virksomhed er forpligtet til
at give til energivirksomheden ved anmodning om indefrys-
ning efter §§ 3 eller 10.
De oplysninger, der omfattes af pligten for husstande og
virksomheder, omfatter – men er ikke begrænset til – oplys-
ninger til identifikation af skyldner (hæfter) i form af cpr-,
CVR- eller – hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. –
navn, aktuelle adresse og identifikationsnummer, reference-
nummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanummer, beløb til
inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente, stiftel-
sesdato, forældelsesdato i forhold til situationer, hvor skyld-
ner (hæfter) identificeres ved CVR-nr., eller forældelsesdato
i forhold til situationer, hvor skyldner (hæfter) identificeres
ved cpr-nr., oplysninger om den relevante periode, altså
hvilken periode et krav dækker over, i form af periodens
start og periodens slutning, sidste rettidige betalingsdato og
en eventuel yderligere beskrivelse af fordringen. Herudover
kan der fastsættes regler om tilvejebringelse eller udlevering
af enhver oplysning, fra husstande eller virksomheder der
måtte være relevant for Erhvervsstyrelsen eller for restan-
ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer, der er
etableret i henhold til denne lov.
Bestemmelsen har nær sammenhæng med lov om likvidi-
tetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.,
hvorefter erhvervsministeren har bemyndigelse til at indhen-
te øvrige stamdata til brug for inddrivelse af fordringer.
Bemyndigelsen har til formål at sikre, at energivirksomhe-
den knytter tilstrækkelige stamdata til den enkelte fordring,
der etableres på baggrund af indefrysningsordningen, så
en fordring efterfølgende kan inddrives efter Erhvervsstyrel-
sens overtagelse af indefrosne lån efter forslag til om lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 2. pkt., bemyndiges
klima-, energi- og forsyningsministeren desuden til efter for-
handling med skatteministeren at fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger energivirksomheder og Erhvervssty-
relsen skal kunne oplyse som stamdata, herunder hvilken
dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for
fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordrin-
ger modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til ind-
drivelse.
I den foreslåede bestemmelse i § 19, 3. pkt., bestemmes,
at det herunder kan bestemmes, at samme dato skal anses
som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer,
der modtages til inddrivelse.
Formålet med bemyndigelserne i 2. og 3. pkt. er at kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til
grund som stamdata i forbindelse med overdragelsen af
fordringer på indefrosne beløb til restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Herudover foreslås, at der skal kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger en energivirksomhed er for-
pligtet til at tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse med
henblik på at gøre administrationen enklere og samtidig sik-
re, at de kan anvendes som stamdata hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, og for at fordringerne på indefrosne beløb
kan indgå i alle inddrivelsesindsatser.
Det er f.eks. nærliggende at anvende første dag efter inde-
frysningsperioden som stiftelsesdag for fordringer på inde-
frosne beløb. På dette tidspunkt kan energivirksomheden
opgøre det skyldige beløb og sende dette til opkrævning hos
skyldneren, dvs. slutbrugeren.
Hvis skyldneren ikke vælger en afdragsordning, vil fordrin-
gen på det indefrosne beløb som udgangspunkt skulle anses
som forfaldent på den dag, der oplyses som sidste rettidige
betalingsdag i opkrævningen fra energivirksomheden. Hvis
skyldneren derimod vælger en afdragsordning, vil fordrin-
gen på det indefrosne beløb blive opdelt i en række afdrag,
som forfalder til betaling på den dag, der oplyses som sidste
rettidige betalingsdag for hvert enkelt afdrag. Misligholdes
afdragsordningen, ved at et afdrag ikke rettidigt betales, vil
restgælden forfalde til betaling efter forgæves rykkerproced-
ure.
Med den aftalte indefrysningsmodel vil restgælden i tilfælde
af væsentlig misligholdelse skulle afkøbes af Erhvervssty-
relsen, der herefter overdrager fordringen på det indefrosne
restbeløb til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik
på inddrivelse. I den forbindelse vil Erhvervsstyrelsen skulle
oplyse de nødvendige stamdata, herunder stiftelsesdagen og
forfaldsdagen.
Det kan f.eks. være relevant at fastsætte regler om, at foræl-
delsesdatoen ved overdragelse til inddrivelse oplyses som
3-årsdagen fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen overdrager
fordringen.
Med den foreslåede bemyndigelse i 3. pkt. er det tanken,
at der eventuelt skal kunne fastsættes en ens forfaldsdag og
en ens stiftelsesdag for samtlige fordringer på indefrosne
beløb til brug for overdragelsen til restanceinddrivelsesmyn-
digheden. Dvs. at fordringer mod forskellige skyldnere med
37
forskellige indefrysningsperioder m.v. f.eks. skal anses for at
være stiftet på samme dato.
Til § 20
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler
for administrationen af ordningerne.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler for regler
om afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og
videregivelse af data.
Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for
Energistyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger
i kontroløjemed og for at bistå Erhvervsstyrelsens arbejde
med administration af ordningerne.
En udmøntning af bemyndigelsen må forventes at medføre,
at virksomhederne vil skulle behandle personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningen og –loven. Virk-
somhederne skal som led i denne behandling af personop-
lysninger sikre overholdelse af alle relevante bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen og –loven.
Ved udmøntning af bemyndigelsen forudsættes det, at der
indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, som det er påkrævet
efter databeskyttelseslovens § 28.
Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsmini-
steren til at fastsætte nærmere regler om, at energivirksom-
hederne skal tilrettelægge administrationen af indefrysnings-
ordningen i overensstemmelse med de EU-retlige regler om
statsstøtte og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse
af indefrysningsordningen. Der vil alene skulle være tale
om uddybende regler set i forhold til de krav, der følger af
lovforslaget.
Evt. krav i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse
af indefrysningsordningen, der ikke kan indeholdes i den i
lovforslaget beskrevne ordning vil skulle gennemføres som
lovændringer.
Til § 21
Det foreslås i § 21, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren, for
så vidt angår lejeloven og almenboligloven, og erhvervsmi-
nisteren for så vidt angår erhvervslejeloven, kan fastsætte
regler om udlejers forpligtelser over for lejere, når denne i
medfør af lovforslaget opnår ret til indefrysning.
Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at sikre, at
ministeren, efter forhandling med de relevante ressortmini-
stre, har mulighed for at fastsætte regler, der sikrer lejeres
rettigheder i forbindelse med indefrysningsordningen. Det
kan indebære, at der vil være behov for at fravige regler i
lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at mini-
steren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren
samt erhvervsministeren eksempelvis kan fastsætte regler
om, at en udlejer omfattet af lejelovens regler vil være for-
pligtet til at tilbyde lejerne en indefrysning på tilsvarende
vilkår som i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§
3-4 og 10-11.
Det kan f.eks. indebære, at der fastsættes administrative reg-
ler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den fore-
slåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende,
når udlejer foretager afregning efter lejelovens §§ 65-66 og
69, samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i
henhold til lejelovens § 71.
Det kan ligeledes indebære, at der fastsættes administrati-
ve regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den
foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gælden-
de, når udlejer foretager afregning samt i forhold til stør-
relsen af aconto betalingerne i henhold til almenlejelovens
kap. 10.
Ligeledes kan det indebære, at der fastsættes administrati-
ve regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den
foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gælden-
de, når udlejer foretager afregning samt i forhold til størrel-
sen af aconto betalingerne i henhold til erhvervslejelovens
kapitel 9.
Det er hensigten at bemyndigelsen kan anvendes til at fast-
sætte regler for både husstande og virksomheder, som har ret
til indefrysning efter dette lovforslag.
Det er også hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at
fastsætte lignende regler for andelsboligforeninger, ejerfor-
eninger, grundejerforeninger m.v.
Til § 22
Med den foreslåede bestemmelse i § 22 bemyndiges klima-,
energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler
om klageadgang, herunder afskæring af regler om tilsyn
med ordningerne, regler om energivirksomheders, husstan-
des og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en
eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbin-
delse med overtrædelse af de fastsatte regler.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at udste-
de nærmere regler om klageadgang og tilsyn i relation til
ordningerne i lovforslaget, regler om energivirksomheders,
husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse
med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i
forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.
Behovet for en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende kla-
geadgang og tilsyn skyldes, at modellen for indefrysnings-
ordningen med lovforslaget ikke er endeligt implementeret
og udviklet. Herunder udestår også færdiggørelsen af en
omfattende branchedialog, hvorigennem konkrete behov for
tilsyn og klageadgang vil blive afdækket.
38
Da der således ikke på nuværende tidspunkt er et fuldt over-
blik over behovet for klageadgang og tilsyn i forbindelse
med de foreslåede indefrysningsordninger, foreslås det, at
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til ad-
ministrativt at fastsætte regler herom bl.a. på baggrund af
den nævnte branchedialog.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi
og forsyningsministeren opnår bemyndigelse til at fastsætte
regler om tilsyn og klageadgang i relation til ordningerne
i lovforslaget, samt parternes oplysningsforpligtelse i forbin-
delse med en eventuel tilsyns- eller klagesag og regler om
straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.
Til § 23
Det foreslås i § 23, stk. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den
energivirksomhed, der efter anmodning undlader at yde in-
defrysning til husstande eller virksomheder, der er berettiget
hertil i medfør af §§ 3 og 10.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en
straffebestemmelse, der vil give mulighed for at straffe ener-
givirksomhederne med bøde, såfremt de undlader at efter-
komme forpligtelsen til efter anmodning at yde indefrysning
til den husstand eller virksomhed, som er berettiget hertil
efter loven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksom-
hederne kan ifalde straffeansvar, såfremt de ikke lever op
til deres forpligtelser i denne lov. Ønsker en husstand eller
virksomhed at indgå i indefrysningsordningen, og på denne
baggrund anmoder om indefrysning i henhold til §§ 3 eller
10 og undlader energivirksomheden at yde denne, vil forhol-
det kunne anmeldes til politiet, der herefter kan beslutte at
rejse tiltale for domstolene. Det er domstolene, der afgør,
om og i givet fald hvor stor en bøde energivirksomheden
skal idømmes.
Der henvises til bemærkningerne til § 24, hvorefter ikraft-
sættelse af strafbestemmelsen, vil skulle vurderes i forhold
til energivirksomhedernes mulighed for at indrette sig i
overensstemmelse med loven.
Det foreslås i § 23, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe hjem-
mel til, at juridiske personer (energivirksomheder) vil kunne
straffes efter loven. Det følger af straffelovens § 25, at juri-
diske personer kun kan straffes, når der er særskilt hjemmel
hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksom-
heder, der ikke efterkommer deres forpligtelser til at yde
indefrysning, vil kunne ifalde strafansvar. Bestemmelsen vil
ikke medføre krav om, at kun forsættelige overtrædelser vil
kunne straffes. Uagtsomme handlinger vil derfor også kunne
straffes, jf. straffelovens § 19.
Til § 24
Det foreslås i § 24, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikraft-
træden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Loven ikrafttræden efter den foreslåede bestemmelse vil af-
vente EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af de om-
fattede indefrysningsordninger.
Forslaget skal i ses sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 2, stk. 2, hvor klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt in-
defrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og
varme.
Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, 3. pkt., medfører
således, at ministeren kan fastsætte regler om, at dele af
lovforslaget kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der flere steder i
lovforslaget henvises til et generel forbehold for, om ener-
givirksomhederne vil være i stand til at efterleve lovens
krav om at stille indefrysning til rådighed for husstande og
virksomheder inden den 1. november 2022 for så vidt angår
el og gas, og inden 1. januar 2023 for så vidt angår fjern-
varme. Når klima-, energi- og forsyningsministeren sætter
loven i kraft, vil der således skulle tages særskilt stilling til,
om der er givet energivirksomhederne rimelig mulighed for
efterlevelse af loven, til at strafbestemmelsen i § 23 bør sæt-
tes i kraft på samme tidspunkt som de øvrige bestemmelser.
Til § 25
Til nr. 1
Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt ef-
ter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne
bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varme-
forsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske
marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det drejer
sig bl.a. om nødvendige finansieringsudgifter ved fremmed-
kapital. Det er som udgangspunkt ikke afgørende, hvem
kreditor er.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 1, 1.
pkt., at der efter finansieringsudgifter ved fremmedkapital
indsættes ”herunder ved et statsfinansieret lån”.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere,
at et statsfinansieret lån er at betragte som fremmedkapital,
og at varmeforsyningsvirksomheder derfor vil kunne indreg-
ne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån
i sine varmepriser.
39
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varme-
forsyningsvirksomheder vil kunne indregne finansieringsud-
gifter forbundet med et statsfinansieret lån i de tilfælde, hvor
staten yder et lån til varmeforsyningsvirksomhederne.
Det drejer sig i første omgang om de udgifter til et stats-
finansieret lån, som staten yder varmeforsyningsvirksomhe-
derne med henblik på husstandes og virksomhedernes inde-
frysning.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varme-
forsyningsvirksomhederne som udgangspunkt vil kunne ind-
regne renter og andre sædvanlige finansieringsomkostnin-
ger, herunder gebyrer m.v., forbundet med det statsfinansie-
rede lån i sine varmepriser. Varmeforsyningsvirksomhederne
vil som hidtil ikke kunne indregne afdrag på lån sine varme-
priser i medfør af denne bestemmelse. Varmeforsyningsvirk-
somheder får likviditet til gældsafvikling ved anvendelse af
varmeforsyningslovens afskrivningsregler, jf. § 20, stk. 2.
Det vil fortsat være Forsyningstilsynet, der i en eventuel
sag om prisfastsættelsen på varme, vil kunne tage stilling
til, om en konkret omkostning er nødvendig, og dermed vil
kunne indregnes i priserne, jf. § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4, i
varmeforsyningsloven.
Til nr. 2
Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt ef-
ter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne
bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varme-
forsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske
marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand alene kan indregne nødvendige udgifter.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse
i varmeforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærme-
re regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af
overdækninger eller underdækninger, herunder regler for på
hvilken måde og over hvor lang en periode, afviklingen vil
kunne foretages.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 2, 2.
pkt., at der efter områdeafgrænsningen indsættes ”afvikling
af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvik-
ling. ”
Formålet med den foreslåede indsættelse er at udvide kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til ved
bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om var-
meforsyningsvirksomhedernes afvikling af over- eller un-
derdækning, de såkaldte driftsmæssige ubalancer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende
bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om en eller
flere perioder for afvikling af en overdækning eller en un-
derdækning, herunder også forskellige perioder afhængig
af hvilken omkostningsart, jf. § 20, stk. 1, der er årsag til
overdækningen eller underdækningen.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte ad-
ministrative regler om, at en underdækning vil kunne afvik-
les over en længere periode end sædvanligt, f.eks. hvis en
varmeforsyningsvirksomheds udgifter til energi er højere
end sædvanligt.
Til nr. 3
Det følger af § 20 d, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bin-
dingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributions-
virksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse
med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1,
mellem forbrugerne og disse virksomheder.
Bestemmelsen indeholder ikke en bemyndigelse for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte nær-
mere regler om varmedistributionsvirksomheders varsling af
pris- og leveringsændringer over for sine varmeaftagere.
Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20 d, stk. 2, 2.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere
kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og
betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsy-
ningsloven.
Formålet med den foreslåede ændring er at indføre en hjem-
mel for ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for
varmedistributionsvirksomheders varsling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren ved
bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvornår og på
hvilken måde, varmedistributionsvirksomhederne vil skulle
varsle ændringer i priser og betingelser over for deres var-
meaftagere.
Det er hensigten, at ministeren i første omgang vil kunne
udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der vil kunne
bidrage til at afbøde konsekvenserne for varmeforsynings-
virksomhederne ved, at de stigende priser på bl.a. energi vil
kunne opkræves på et tidligere tidspunkt hos varmeaftager-
ne og ikke først efter en forudgående varsling på tre måne-
der af hensyn til varmeforsyningsvirksomhedernes økonomi.
Ministerens bemyndigelse er imidlertid ikke begrænset her-
til. Ministeren vil således kunne udnytte sin bemyndigelse
til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om varsling, hvis
det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt.
Til § 26
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, da den foreslåede ordning er målrettet husstande og
virksomheder, der forbruger el, gas eller fjernvarme fra de
kollektive forsyningsnet i Danmark.
Endvidere bemærkes, at denne lov gennemfører ændringer
40
i varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsloven gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
41
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 25
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af
16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af
28. december 2021 og ved § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksom-
heder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt
geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bort-
set fra naturgas med det formål at levere energi til bygnin-
gers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne
nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsom-
kostninger, efterforskning, administration og salg, omkost-
ninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder
omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b
og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og
underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med
etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne,
jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål
fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om el-
forsyning. 1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af over-
skudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget, der udnytter
og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på under
0,25 MW.
1. § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansieringsudgifter
ved fremmedkapital«: »finansieringsudgifter ved fremmed-
kapital, herunder ved et statsfinansieret lån«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de
i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsæt-
te regler om indregning i priserne af kompensation ved
et projekt til ændring af områdeafgrænsningen og indreg-
ning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinve-
steringer og med Forsyningstilsynets tiltræden forrentning
af indskudskapital. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk.
1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af
driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.
2. I § 20, stk. 2, 2. pkt., ændres »indskudskapital.« til: »ind-
skudskapital, afvikling af over- eller underdækning, herun-
der tidsperioder for afvikling.«
Stk. 3-18 ---
§ 20 d. - - -
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelses-
varsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte var-
medistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder
i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af §
20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.
3. § 20 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om varsling af ændringer af pris
og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. «
42