Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB567

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l212/20211_l212_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om en indefrysningsordning for høje
    energiregninger
    (Lovforslag nr. L 212)
    Loven følger af aftale mellem regeringen (Socialdemo-
    kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
    Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemo-
    kraterne, Alternativet og Moderaterne om Vinterhjælp af 23.
    september 2022.
    Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører
    en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder,
    der gør det muligt at etablere en midlertidig indefrysnings-
    ordning for udgifter til el, gas og fjernvarme for hushold-
    ninger, der ligger over prisloftet. Loven finder anvendelse
    på energivirksomheder og omhandler deres forpligtelse til
    efter anmodning at yde indefrysning til en hustand eller en
    virksomhed med betaling for den del af energiregningen, der
    overstiger et prisloft.
    Der foreslås indført en pligt for energivirksomhederne til
    at skulle yde indefrysning med betaling for energiregning
    for de aftagere, der er i et direkte kundeforhold med energi-
    virksomheden. Herudover foreslås der indført en ordning,
    der kan anvendes af virksomheder, da de stigende energi-
    priser kan medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der
    betyder, at virksomheder samt kultur- og foreningsliv mid-
    lertidigt eller permanent bliver lukningstruede.
    De fastsatte maksimalpriser for gas og el sættes for den
    rå el- og gaspris, dvs. uden tariffer, afgifter og moms m.v.
    Der lægges op til følgende indefrysningsloft på henholdsvis
    el 0,8 kr. pr. kWh og gas til 5,84 kr. pr. m3.
    For fjernvarme sættes maksimalprisen ift. prisen inkl. af-
    gifter, tariffer og moms m.v. Udgangspunktet vil være fjern-
    varmeprisen i januar 2022 for de 10 dyreste fjernvarmesel-
    skaber.
    For virksomhedsordningen lægges der modsat hushold-
    ningerne op til at sætte loft over de enkelte virksomheders
    samlede indefrysning under ordningen. Den generelle virk-
    somhedsordning vil derfor have samme betingelser som den
    tilsvarende ordning for husholdningerne med undtagelse af
    et indefrysningsloft for el og gas under ét på 15 mio. kr. pr.
    virksomhed og et indefrysningsloft for fjernvarme på 3,75
    mio. kr. pr. virksomhed.
    Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort
    energiforbrug, lægges der også op til i lovforslaget om ad-
    ministration af likviditetslån til visse energivirksomheders
    indefrysning af høje energiregninger om at etablere en ord-
    ning for energiintensive virksomheder.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af er-
    hvervsministeren fremsatte lovforslag om administration af
    likviditetslån til visse energivirksomheders indefrysning af
    høje energiregninger, hvorefter staten garanterer for virk-
    somhedernes indefrosne beløb for energivirksomhederne,
    såfremt virksomhederne ikke kan betale lånet tilbage.
    Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet. Lovforslaget må forventes at have væsentlige
    erhvervsøkonomiske konsekvenser. Grundet den hastende
    karakter opgøres disse dog ikke inden høring og fremsæt-
    telse men hurtigst muligt herefter jf. Vejledningen om er-
    hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Det bemærkes,
    at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini-
    stration af ordningen. Endvidere afsættes der en ramme til
    administration på 50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023
    og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028, herunder administrativ
    bistand til små fjernvarmeselskaber.
    Endvidere arbejdes ved siden af lovforslaget på en kom-
    pensationsordning, der helt eller delvist skal kompensere
    energivirksomhederne for relevante administrative omkost-
    ninger.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-
    punktet for lovens ikrafttræden. Lovens ikrafttræden vil af-
    vente Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Mini-
    steren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft
    på forskellige tidspunkter.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2021-22
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2022-21661
    DB000567