Fremsat den 28. september 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 28. september 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder mv.
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven har til formål at yde likviditetsstøtte i form
af lån til energivirksomheder på el-, gas- og fjernvarmeom-
rådet, med henblik på, at disse kan opfylde deres forpligtel-
ser, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse
og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af
energiregningerne til husstande og virksomheder som følge
af forhøjede energipriser.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at yde likviditetslån
til energiintensive virksomheder.
Stk. 3. Lovens formål er derudover at give tilskud til
boligforeningers mv. renteudgifter i forbindelse med inde-
frysningsordningen.
§ 2. Loven finder ikke anvendelse på fuldt ud offentligt
ejede institutioner og virksomheder.
Kapitel 2
Statslige likviditetslån til energivirksomheder
§ 3. Energivirksomheder, der er omfattet af lov om en
indefrysningsordning for høje energiregninger, har efter reg-
lerne i dette kapitel ret til statslige likviditetslån til dækning
af den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i med-
før af lov om en indefrysningsordning for høje energiregnin-
ger.
Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter
reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde
overdrage kravet til andre. Fordringen kan heller ikke gøres
til genstand for retsforfølgning.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne-
og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter
til administration og it hos de energivirksomheder, som kan
være særlig ramt af indefrysningsordningen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om lånene
og tilskuddenes størrelse.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvilke virksomheder ordningerne finder anvendelse for.
Overtagelse af indefrosne krav
§ 4. Staten skal tilbyde at overtage det indefrosne krav,
der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje
energiregninger, hvis beløbet ikke bliver betalt til energi-
virksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten køber for-
dringerne.
Stk. 2. Overtagelsen forudsætter, at energivirksomheden
dokumenterer at have gennemført almindelig rykkerproced-
ure over for kunden. Der skal dog mindst have været sendt
to rykkerskrivelser.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
statens overtagelse af indefrosne beløb, herunder regler om,
hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen skal finde sted.
Kapitel 3
Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
§ 5. Energiintensive virksomheder, jf. stk. 2, kan opnå
likviditetslån fra Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-
er, en virksomhed skal opfylde, for at være en energiintensiv
virksomhed, samt hvilke virksomheder ordningen finder an-
vendelse for.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler
om likviditetslånenes størrelse.
§ 6. Energiintensive virksomheder kan efter ansøgning
opnå et likviditetslån til dækning af en forholdsmæssig an-
del af virksomhedens merudgifter til el og gas. Der kan
ikke ydes lån til dækning af virksomhedens merudgifter til
fjernvarme.
Stk. 2. Brug af låneordningen for energiintensive virk-
somheder, udelukker brug af den generelle indefrysnings-
ordning, som fremgår af lov om en indefrysningsordning
Lovforslag nr. L 213 Folketinget 2021-22
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2022-15039
CQ002352
for høje energiregninger, i de perioder som virksomheden
optager likviditetslån for.
Stk. Stk. 3. Energiintensive virksomheder, der opnår li-
kviditetslån efter reglerne i denne lov, må ikke sælge eller
på anden måde overdrage kravet til andre. Fordringen kan
heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Kapitel 4
Tilskud til boligforeninger mv.
§ 7. Boligforeninger mv., som ikke har som hovedformål
at have virksomheder som medlemmer, kan efter anmodning
opnå et tilskud til dækning af de højere renteudgifter de
afholder i perioden, hvor de tilbagebetaler indefrosne krav.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kriteri-
er som en boligforening mv. skal opfylde, herunder hvilke
foreninger ordningen finder anvendelse for, samt tilskuddets
størrelse.
Kapitel 5
Administration af låne- og tilskudsordninger
§ 8. Erhvervsstyrelsen administrerer overtagelses-, låne-
og tilskudsordningerne i kapitel 2-4.
Stk. 2. Ansøgning om overtagelse, likviditetslån og til-
skud efter kapitel 2-4, indsendes til Erhvervsstyrelsen. An-
søgningen indsendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen
nærmere anvist it-system.
Stk. 3. Likviditetslån og tilskud udbetales direkte til den
ansøgende energivirksomheds Nemkonto, når Erhvervssty-
relsen har godkendt, at der er indsendt det fornødne ansøg-
nings- og dokumentationsmateriale.
§ 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for
administration af låne- og tilskudsordningerne i kapitel 2-4,
herunder
1) de angivne perioder for ansøgning om, og udbetaling af
lån og tilskud efter kapitel 2-4,
2) krav til ansøgninger, herunder digital indberetning og
dokumentation,
3) ansøgningsfrister,
4) afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens op-
fyldelse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud,
5) rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår,
6) regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision,
7) om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, her-
under i tilfælde hvor lånet er udbetalt i strid med de
EU-retlige regler om tildeling af statsstøtte, eller i til-
fælde af selskabet har opnået en nettogevinst ved brug
af ordningen,
8) regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, sam-
køring og videregivelse af data, og
9) om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte,
herunder bl.a. regler om efterlevelse af Europa-Kom-
missionens eventuelle godkendelse af likviditetslåne-
ne til energivirksomhederne samt likviditetslånene til
energiintensive virksomheder, herunder regler om fra-
vigelse af loven.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
energivirksomheders og energiintensive virksomheders slut-
afregning ved likviditetslåneordningens ophør, ved udløb af
en samlet indefrysningsperiode samt ved et energivirksom-
heds eventuelle ophør eller opløsning. Der kan i den forbin-
delse fastsættes regler om, at visse energivirksomheder og
energiintensive virksomheders slutafregningsopgørelser skal
påtegnes af en godkendt revisor.
Kapitel 6
Inddrivelse af fordringer og forældelse
§ 10. De i loven nævnte fordringer, der tilhører Erhvervs-
styrelsen, inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. In-
defrosne krav, der efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrel-
sen, overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden
at Erhvervsstyrelsen har foretaget opkrævning og gennem-
ført rykkerprocedure.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af likvidi-
tetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv
virksomhed fastsætte regler om stiftelsestidspunkt, forfalds-
tid og eventuel sammenlægning af fordringer og om over-
dragelsen af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 11. En fordring bestående af et indefrosset beløb foræl-
des ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu
ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. En fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet
til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed
forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos Er-
hvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceind-
drivelsesmyndigheden.
§ 12. Erhvervsministeren kan efter forhandling med skat-
teministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken dato der
skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer
bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages
hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det
kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som
stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der
modtages til inddrivelse.
Kapitel 7
Kontrolbestemmelser
§ 13. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol
og tilsyn med ansøgere af lån og tilskud efter denne lov.
§ 14. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol
og risikobaseret kontrol med det udbetalte likviditetslån til
energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. ka-
pitel 2 og 3, eller tilskud til boligforeninger mv., kapitel 4.
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente
oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skat-
teforvaltningen jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af
data.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
2
fra Energinets datahub, jf. lov om elforsyning § 28, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle,
samkøre, videregive og foretage anden behandling af data
fra Evida.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøg-
ninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-
ditetslån set i forhold til energivirksomheden og den ener-
giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Erhvervs-
styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energi-
virksomheden, den energiintensive virksomhed eller bolig-
foreninger mv. revisorbistand.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i med-
før af stk. 5, udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling,
at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til
brug for afgørelsen.
§ 15. Erhvervsstyrelsen kan kræve et allerede udbetalt
likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks og træffe af-
gørelse om bortfald af ret til yderligere udbetalinger, hvis
energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller
boligforening mv. ikke overholder reglerne i denne lov eller
i lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
eller i forskrifter udstedt i medfør heraf, eller hvis disse
straffes for overtrædelse med relation til denne ordning.
Kapitel 8
Klageadgang, domstolsprøvelse og straffebestemmelser
§ 16. Erhvervsstyrelsens afgørelser efter reglerne i denne
lov samt regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for
Erhvervsankenævnet.
Stk. 2. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt.
Stk. 3. Erhvervsankenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Er-
hvervsankenævnet efter loven eller de regler, der udstedes
efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgø-
relsen er meddelt den pågældende.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over afgørelser, der efter loven eller nærmere
regler udstedt i henhold til loven træffes af Erhvervsstyrel-
sen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes
for Erhvervsankenævnet.
Straffebestemmelser
§ 17. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fast-
sættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifterne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 18. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af
loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Kapitel 10
Ændringer i anden lovgivning
§ 19. I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret ved § 135 i lov
nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15 i lov nr. 665 af 8. juni 2017,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter »erhvervs- og vækstministeren«: »,
jf. dog stk. 2«.
2. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I det omfang, det fastsættes ved lov eller i hen-
hold til lov, kan formanden træffe afgørelse på nævnets veg-
ne. Formanden kan bemyndige en næstformand til at handle
på sine vegne ved afgørelser efter 1. pkt.«
Kapitel 11
Territorialbestemmelse
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Statslig overtagelse af lån
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4. Tilskud til boligforeninger mv.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen
og de meget høje prisstigninger på særligt energi er bå-
de husstandes og virksomheders økonomi presset. Derfor
indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Alternativet og Moderaterne en politisk aftale om vinter-
hjælp den 23. september 2022. Initiativerne mindsker de
økonomiske konsekvenser ved prisstigningerne for borgere
og virksomheder på kort sigt og medvirker til omstilling
af energiforsyningen væk fra gas ved at fremrykke konver-
tering til grøn fjernvarme og varmepumper. Virkningen på
inflationen af aftalen skønnes samlet set at være tæt på nul.
Aftalen indeholder blandt andet et tiltag om en midlertidig
og frivillig indefrysningsordning, som giver mulighed for,
at danske husstande samt virksomheder midlertidigt kan få
indefrosset en del af deres energiregning, når prisen på el,
gas og fjernvarme kommer over et vist loft. Der foreslås
videre en ordning for energiintensive virksomheder, der kan
opnå et lån for en forholdsmæssig andel af virksomhedens
merudgifter til el og gas.
Med dette lovforslag gennemføres dele af den politiske
aftale, der vedrører tiltag om en indefrysningsordning for
husstande og virksomheder. Lovforslaget skal ses i sammen-
hæng med den midlertidige indefrysningsordning på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets område, jf. lov om en in-
defrysningsordning for høje energiregninger. Hensigten med
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger er,
at der indføres en midlertidig og frivillig indefrysningsord-
ning for husstande og virksomheder, der kan få indefrosset
en del af deres udgifter til el, gas og fjernvarme over et loft.
Formålet med dette lovforslag er, at Erhvervsstyrelsen vil
kunne yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhe-
der, således at disse kan tilbyde midlertidigt at indefryse
og udskyde opkrævningen af en nærmere angivet del af
energiregningerne til husstande og virksomheder som følge
af forhøjede energipriser. Samtidig stiller staten likviditet til
rådighed for energivirksomheder i form af statslige lån, til at
dække den del af energiregningen, der bliver udskudt som
følge loftet over forbrugernes regninger.
Erhvervsstyrelsen kommer i samarbejde med energivirk-
somhederne til at stå for administrationen af ordningen. Er-
hvervsstyrelsens opgave bliver blandt andet at udbetale li-
kviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhederne samt
– i samarbejde med energivirksomhederne – at udarbejde
vejledningsmateriale, som skal gøre det nemmere for både
4
husstande og virksomheder at benytte ordningen. Erhvervs-
styrelsen vil også få en rolle i forhold til kontrol.
Lovforslaget har endvidere til formål, at der kan ydes
likviditetslån til energiintensive virksomheder. Dette skal af-
bøde konsekvenserne af prisstigningerne for de energiinten-
sive virksomheder, som giver disse virksomheder mulighed
for at tilvejebringe den fornødne likviditet til at dække ener-
giomkostningerne.
Lovforslagets formål er derudover at yde tilskud til bo-
ligforeninger mv. til eventuelle øgede renteudgifter i forbin-
delse med afdrag som følge af indefrysningsordningen, da
de kan være CVR-registrerede og dermed utilsigtet indgå i
indefrysningsordningen for virksomhederne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslige likviditetslån til energivirksomheder
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler om ydelse af statslige likvidi-
tetslån til energivirksomheder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
De stigende energipriser har vist et behov for, at energi-
virksomhederne kan tilbyde indefrysning af husstande og
virksomheders betaling, når prisstigningerne overstiger et
prisloft. For at understøtte energivirksomhedernes likviditet,
der vil blive påvirket negativt, fordi virksomhederne ikke
vil modtage betaling svarende til markedsprisen, vil staten
yde likviditetsstøtte til energivirksomhederne for den del af
kundernes regning, der ligger over maksimalprisen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at energivirksomheder har ret til statslige
likviditetslån til dækning af den betaling slutbrugere har fået
indefrosset hos virksomheden efter den midlertidige indefry-
sningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger.
Ansøgning om likviditetslån vil skulle ske til Erhvervssty-
relsen. For ansøgning om lån for el- og gasleverandører vil
perioden være en nærmere angivet periode fra og med den
1. november 2022. Fjernvarmeleverandører kan ansøge om
lån for en nærmere angivet periode fra og med den 1. januar
2023.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til, at er-
hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for længden
af perioderne for likviditetslån og likviditetsstøtteordningens
ophør. Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyn-
digelse til, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
om tilrettelæggelse og administration af ordningen for likvi-
ditetslån. Endvidere kan ministeren fastsætte nærmere regler
om perioder for ansøgning om og størrelsen af samt udbeta-
ling af likviditetslån. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om vilkår for tilbagebetaling af lånet.
2.2. Statslig garantiordning ved overtagelse af indefrosne
krav
2.2.1. Gældende ret
Der er ikke gældende regler for en statslig garantiordning
ved overtagelse af indefrosne krav.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Energivirksomhedernes likviditet vil blive påvirket nega-
tivt, fordi virksomhederne ikke vil modtage betaling svaren-
de til markedsprisen. Staten skal yde likviditetslån til energi-
virksomhederne for den del af kundernes regning, der ligger
over maksimalprisen. I takt med, at kunderne betaler det
indefrosne beløb tilbage, skal energivirksomheden ligeledes
betale lånet fra staten tilbage. Der vil være situationer, hvor
energivirksomheder efter forgæves opkrævning, ikke mod-
tager den gældsbetaling, som de er berettiget til fra deres
kunder. Dette tab skal energivirksomhederne ikke bære, da
indefrysning er en lovpligtig ydelse, de skal tilbyde deres
kunder.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lovforslaget, at staten garanterer for kunder-
nes indefrosne beløb hos energivirksomhederne, hvis kun-
derne ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer,
at energivirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som
følge af, at de skal indefryse en andel af kundernes energi-
regninger.
2.3. Statslige likviditetslån til energiintensive virksomhe-
der
2.3.1. Gældende ret
Visse virksomhedstyper (energiintensive virksomheder) er
kendetegnet ved at have et forholdsvis højt energiforbrug i
forbindelse med driften og produktionen. Der er ikke efter
gældende ret mulighed for at staten kan yde kredit til sådan-
ne virksomheder i anledning af prisstigninger.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket
har øget omkostningerne for energiintensive virksomheder
til et kritisk niveau. For at afbøde konsekvenserne af pris-
stigningerne for særligt virksomheder vurderes det hensigts-
mæssigt at etablere en særlig låneordning for energiintensive
virksomheder, som giver disse virksomheder mulighed for
at tilvejebringe den fornødne likviditet til at dække energio-
mkostningerne.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en særlig låneordning for
virksomheder, som har særligt høje energiomkostninger i
forhold til deres omsætning. Låneordningen skal give dis-
se virksomheder ret til at optage lån til dækning af en
forholdsmæssig andel af merudgifterne til henholdsvis el
og gas. Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne
5
på henholdsvis el og gas overstiger det dobbelte af den
gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive
virksomheds merudgifter til el og gas, der kan ydes lån
til. Merudgifter til fjernvarme er ikke omfattet af låneadgan-
gen. I lyset af usikkerheden omkring prisstigningernes om-
fang og varighed foreslås det, at Erhvervsministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om de beløbsmæssige
grænser for låneadgangen i bekendtgørelsesform.
Den foreslåede låneordning for energiintensive virksom-
heder og den generelle indefrysningsordning, som fremgår
af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
er gensidigt udelukkende. En energiintensiv virksomhed vil
således ikke både have ret til delvis indefrysning af betalin-
gen til sine energileverandører efter den generelle indefry-
sningsordning for virksomheder og samtidig opnå ret til
lån til midlertidig dækning af sine merudgifter til el og
gas for den samme periode. Energiintensive virksomheder
er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den generelle in-
defrysningsordning, herunder veksle mellem den generelle
indefrysningsordning og låneordningen for energiintensive
virksomheder i forskellige perioder, der ikke er tidsmæs-
sigt overlappende. Det forudsættes derfor, at energiintensive
virksomheder ved ansøgningen om statslige likviditetslån på
tro og love erklærer, at virksomheden ikke samtidig ansøger
om eller har opnået indefrysning for så vidt angår betalingen
af deres energiudgifter for den periode, der ansøges om lån
for.
Ordningen omfatter ikke moms og energiafgifter, hvorfor
energiintensive virksomheder, der vælger at benytte sig af
den foreslåede låneordning, fortsat vil skulle afregne moms
og energiafgifter af hele det anvendte energiforbrug, i hen-
hold til de almindelige regler herfor. Dette betyder samtidig,
at virksomhederne har ret til fradrag for købsmomsen og
kan få godtgjort energiafgifter efter de normale regler.
Det foreslås, at ordningen administreres af Erhvervsstyrel-
sen.
Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsens afgørelser
efter loven samt regler udstedt i medfør af loven skal kunne
indbringes for Erhvervsankenævnet. Klage over Erhvervs-
styrelsens afgørelser skal være indgivet inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt. Behandlingen af klager i Erhvervs-
ankenævnet, herunder betaling af gebyr ved indgivelse af
klage, reguleres som ved andre klager til Erhvervsankenæv-
net af lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 374 af 10. december 2013, samt i bekendtgørelse om
Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135 af 13. ok-
tober 2017.
Det vurderes, at ikke alle klagesager efter loven eller reg-
ler udstedt i medfør af loven i forhold til lovens formål
og sagernes karakter nødvendigvis kræver en stillingtagen
med deltagelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige med-
lemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der indsæt-
tes hjemmel til, at formanden for Erhvervsankenævnet efter
aftale med de øvrige nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse
i bestemte sager efter loven. Det foreslås endvidere i den
forbindelse, at der indsættes hjemmel i lov om Erhvervsan-
kenævnet til, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i det omfang, det er fastsat ved lov eller i henhold til
lov.
2.4. Tilskud til boligforeninger mv.
2.4.1. Gældende ret
Der er ikke i dag regler for ydelse af tilskud til boligfor-
eninger mv.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er i ordningen om indefrysning den enkelte kunde ved
energivirksomheden, der får ret til at få adgang til ordnin-
gen. Det er op til den enkelte forening, hvordan ordningen
implementeres lokalt. I de tilfælde, hvor det eksempelvis
er en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde hos
energivirksomheden, er det foreningen, der vil få adgang til
ordningen og ikke den enkelte lejer/ejer. Den enkelte lejer
eller ejer i foreningen vil derfor ikke kunne tilmelde sig
ordningen. Såfremt der eksempelvis er tale om en andelsbo-
ligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmo-
de om indefrysning, kan der være andelshavere, der ønsker
indefrysning, men som ikke kan få det.
Samtidig vil boligforeninger mv. typisk være registreret
som virksomheder hos energivirksomhederne, og derfor i
udgangspunktet vil blive placeret under virksomhedsordnin-
gen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres en pulje, hvor boligforenin-
ger mv., der som udgangspunkt ikke har virksomheder som
medlemmer, kan søge tilskud til dækning af renteforskellen
mellem virksomhedsordningen og ordningen for husstande i
den periode, de afdrager på ordningen. Boligforeninger mv.
vil skulle ansøge Erhvervsstyrelsen herom digitalt.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne
opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for
at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om
behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c
og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling
og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig be-
handling, herunder for andre specifikke databehandlingssi-
tuationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel
85-91).
Det følger af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at
en behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn
til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der indføres en særregel i lovforslagets §
14, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan
indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, her-
under Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens be-
6
handling af data. Den foreslåede bestemmelse har til formål
at skabe en klar hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen til brug
for kontrol med den udbetalte likviditetsstøtte kan indhen-
te oplysninger fra styrelsens egne oplysninger, oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige
kilder. Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov
om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvor de nærmere
regler for Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger er
fastsat i bekendtgørelsen om Erhvervsstyrelsens behandling
af data.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsens efter § 14, stk. 3, i kon-
troløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage
anden behandling af data fra Energinets datahub. Energinets
datahub er defineret i lov om elforsyning § 5, stk. 1, nr. 6,
hvoraf det følger, at datahub er en it-platform, der ejes og
drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata,
nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmar-
kedets aktører i Danmark. Det er endvidere i lovforslagets §
14, stk. 4 foreslået, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed kan
indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling
af data fra Evida, der er landsdækkende gasdistributør.
Det foreslås i lovforslagets § 9, nr. 8, at Erhvervsministe-
ren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og admini-
stration af ordningen for likviditetslån, herunder regler om
afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og vide-
regivelse af data.
I vurderingen af, om sådanne særregler kan indføres,
har ”tjeklisten for udarbejdelse af nye nationale særregler
for behandling af ikke-følsomme personoplysninger”, som
fremgår af Betænkning nr. 1565, Databeskyttelsesforordnin-
gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, Bind 1,
side 166, været inddraget.
Indførelse af regler for lovlig behandling af personoplys-
ninger skal være i overensstemmelse med forordningens
artikel 6, herunder artikel 6, stk. 1, litra e samt databeskyt-
telseslovens § 11.
Det vil som udgangspunkt alene være almindelige person-
oplysninger, jf. forordningens artikel 6, samt personnummer,
jf. databeskyttelseslovens § 11, der behandles efter de fore-
slåede bestemmelser. Det følger af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling er lovlig, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de foreslåede sær-
regler kan fastsættes inden for dette nationale råderum i
databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra e, jf. art. 6,
stk. 2 og 3.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Afdækning af statsfinansiel risiko
Indefrysningsordningerne indebærer en risiko for statsfi-
nansielle tab som følge af, at det forventes, at en del af
husholdningerne og virksomheder ikke vil være i stand til
at betale afdragene på deres gæld. De statsfinansielle risici
ved ordningerne skal opgøres og afdækkes i henhold til
budgetvejledningens punkt 2.2.15.
Ordningen for husholdninger medfører som følge af oven-
stående et statsligt finansieringsbehov på 60 mio. kr. i 2022
og 350 mio. kr. årligt i 2023-2028, der optages på hoved-
kontoen § 08.33.27. Risikopræmie vedr. statsgarantier og
kapitalindskud fra 2022. Der optages samtidig en tilsvaren-
de teknisk modpostering som indtægtsbevilling på 60,0 mio.
kr. i 2022 og 350,0 mio. kr. årligt i 2023-2028 på hoved-
kontoen § 37.64.01. Kreditrisici i forbindelse med lån og
garantier. Udgifterne finansieres af de på § 35. Generelle
reserver opførte midler.
Ordningen for virksomheder medfører ikke et statsligt fi-
nansieringsbehov til afdækning af statsfinansielle risici ved
ordningen, idet virksomhederne betaler et særskilt rentetil-
læg, der dækker statens omkostninger til afdækning af stats-
finansielle risici ved ordningen.
Både den ydede statsgaranti og de statslige lån ifm. in-
defrysningsordningen fraviger kravet i budgetvejledningens
pkt. 2.2.15 om, at der skal fastsættes en øvre garantiramme
(et maksimalt lånebeløb under garantien/lånet). Samme fra-
vigelse har dog tidligere været anvendt ved andre ordninger,
hvor de samlede rammer er vanskelige at estimere. Fravigel-
sen skal ses i lyset af, at der ikke er sikkerhed om det øvre
loft for udviklingen i energipriserne, hvorfor en øvre ramme
på ordningerne ikke vil være forenelig med hensigten om at
skabe sikkerhed om husholdninger og virksomheders ener-
giregninger.
Med lovforslaget lægges der samtidig op til at etablere en
særskilt låneordning, hvor staten gennem Erhvervsstyrelsen
giver energiselskaberne lån inden for en ramme på op til
215 mio. kr. til at understøtte likviditetsudfordringer, der kan
opstå som følge af energiselskabernes IT-tilpasning i forbin-
delse med etableringen af indefrysningsordningen. Lånene
vil kunne ydes i 2022 og 2023. Låneordning indebærer deraf
også en risiko for statsfinansielle tab. På linje med indefry-
sningsordningen for virksomheder indebærer låneordningen
ikke et statsligt finansieringsbehov til afdækning af statsfi-
nansielle risici ved ordningen, idet energiselskaberne betaler
et særskilt rentetillæg for lån under låneordning, der dækker
statens omkostninger til afdækning af statsfinansielle risici.
4.2. Udbetaling af lån
Udbetalingen af det statslige udlån medfører merudgifter
i 2022 på forventeligt 8.000 mio. kr. på hovedkontoen §
08.21.22. Indefrysningsordning på energiområdet, der pla-
ceres uden for det statslige delloft for driftsudgifter. Udlånet
skal dog løbende tilbagebetales, hvorfor der i de kommen-
de år forventes statslige indtægter, herunder renteindtæg-
ter. Skønnet er behæftet med usikkerhed, og det reelle træk
vil afhænge af, hvor mange virksomheder og borgere, der
benytter ordningen. Afvigelser fra det forventede udlån vil
blive optaget direkte på statsregnskabet.
7
4.3. Udgifter i 2022
Indefrysningsordninger medfører udgifter til administra-
tion af indefrysningsordningerne i Erhvervsstyrelsen på 32,9
mio. kr. i 2022, heraf 15,5 mio. kr. i lønsum på hovedkon-
toen § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen. Eventuelle mindrefor-
brug tilfalder statskassen og nedskrives på lov om tillægsbe-
villing for 2022.
Herudover vil være udgifter på 10,0 mio. kr. til tilskud
til varmeselskaber til udvikling af it-systemer. Bevillingen
optages på § 08.32.30. Tilskud til energivirksomheder. Af
bevillingen kan ydes tilsagn om tilskud, jf. Budgetvejlednin-
gens pkt. 2.2.11. Eventuelle mindreforbrug tilfalder statskas-
sen og nedskrives på lov om tillægsbevilling for 2022.
Ovenstående udgifter i 2022 finansieres af de på § 35. Ge-
nerelle reserver opførte midler.
4.4. Udgiftsskøn i efterfølgende år
Lovforslaget medfører udgifter i senere år til administra-
tion, gældsinddrivelse mv. Nedenfor er angivet skøn for
udgifterne hertil, som er er behæftet med betydelig usikker-
hed. Udgifterne håndteres på kommende bevillingslove i
henhold til den angivne samlede finansiering i den politi-
ske aftale i 2023-2028. Udgifterne konsolideres som led i
udmøntningen og kan afvige fra det nedenfor angivne. Der
tages særskilt stilling til håndtering af de administrative ud-
gifter efter 2028.
4.4.1. Erhvervsministeriet
Der skønnes at være udgifter til administration i Erhvervs-
styrelsen på 97,8 mio. kr. 2023, 65,4 mio. kr. i 2024, 72,0
mio. kr. i 2025, 16,3 mio. kr. årligt i 2026-2028 og 13,5 mio.
kr. i 2029.
Derudover kan der være udgifter til håndtering af klagesa-
ger i Erhvervsankenævnet under Nævnenes Hus i 2023 og
frem.
Endvidere etableres der en pulje, hvor boligforeninger mv.
kan søge tilskud til højere renteudgifter i perioden, hvor
de afdrager på ordningen. Der afsættes som udgangspunkt
50 mio. kr. årligt til puljen i perioden 2025-2028. Puljens
størrelse revideres efter 2023, når omfanget af ansøgnin-
ger fra boligforeninger mv. til indefrysningsordningen er
kendt. Puljen administreres af Erhvervsstyrelsen.
4.4.2. Skatteministeriet
Der skønnes herudover at være udgifter til gældsinddrivel-
se i Gældsstyrelsen på 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2024, 15,0
mio. kr. i 2025, 25,0 mio. kr. i 2026, 30,0 mio. kr. årligt i
2027-2028, 35,0 mio. kr. årligt i 2029-2030, 30,0 mio. kr. i
2031, 15,0 mio. kr. i 2032 og 5,0 mio. kr. årligt i 2033 og
frem.
Gældsstyrelsens administrative omkostninger indeholder
i opstartsfasen oprettelse af nye fordringstyper, herunder di-
alog med energiselskaberne og Erhvervsstyrelsen om stam-
datakrav, som skal understøtte, at fordringerne opfylder kra-
vene til at kunne inddrives lovligt. Herudover har Gælds-
styrelsen løbende omkostninger til administrationen af nye
skyldnere samt generel inddrivelsesmæssig håndtering af
misligholdt gæld for både personer og virksomheder.
Der vil være udgifter i Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen til systemmæssigt at understøtte inddrivelsen på 2,0
mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i 2024, 8,0 mio. kr. årligt i
2025-2031 og 4,0 mio. kr. i 2032 og 2,0 mio. kr. årligt
fra 2033 og frem. Udgifterne hertil finansieres inden for
rammen af en kommende flerårsaftale for skattevæsenet i
perioden 2023-2027.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udgifter indeholder
overordnet set understøttelse af oprettelse af nye fordrings-
typer, udvidelse af erhvervssagsområdet, dvs. virksomheds-
inddrivelse i det nye inddrivelsessystem, PSRM, samt lø-
bende drift.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem
mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltnin-
gens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen af inddrivel-
sen af indefrysningslånene skal derfor prioriteres sammen
med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skattefor-
valtningen.
4.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Der skønnes at være udgifter hos Energistyrelsen på 4,0
mio. kr. årligt i 2023-2024 og 2,0 mio. kr. i 2025.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
har afgivet følgende præhøringssvar vedrørende de admini-
strative konsekvenser:
”OBR vurderer, at lovforslaget og de medfølgende be-
kendtgørelser potentielt medfører væsentlige administrative
omkostninger for erhvervslivet.
Disse administrative omkostninger følger af lovforslagets
§ 12 om kontrolbestemmelser og består bl.a. i, at virksomhe-
der, der enten søger eller modtager likviditetsstøtte kan blive
udsat for udvidet kontrol eller blive bedt om at udlevere
yderligere oplysninger ifm. hermed. Samtidig består de ad-
ministrative omkostninger bl.a. også i, at Energinet og Evi-
da, som begge er omfattet af kravet om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger, skal give Erhvervsstyrelsen adgang
til dets datahub.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgø-
relser, som indebærer administrative omkostninger for er-
hvervslivet, jf. lovforslagets § 4, stk. 4, § 5, § 6, stk.
3 og § 9, stk. 2. De administrative omkostninger består
bl.a. i, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om bl.a. likviditetsstøttens ansøgningsproces, virke og slut-
afregning. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser kan
ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt, men forventes
at medføre væsentlige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Erhvervsministeriet har oplyst, at lovforslaget og de med-
følgende bekendtgørelser har en særligt hastende karakter,
hvorfor det ikke vil være muligt at gennemføre en kvanti-
8
ficering af de medfølgende bekendtgørelser forud for den
offentlige høring. Jf. afsnit 4.6 i Vejledning om erhvervsøko-
nomiske konsekvensvurderinger bør kvantificeringen udar-
bejdes efterfølgende.
OBR vil derfor tage kontakt til Erhvervsministeriet med
henblik på kvantificering af de administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Kvantificeringen bør gennemføres ved
førstkommende lejlighed, hvor det er muligt at vurdere de
administrative konsekvenserne for lovforslaget og bekendt-
gørelserne i sammenhæng. ”
Erhvervsministeriet er enig med OBR i, at det grundet
lovforslagets hastende karakter ikke er muligt at foretage
en grundig konsekvensvurdering inden lovforslagets frem-
sættelse og forventede vedtagelse. Ministeriet vil derfor som
anført i samarbejde med OBR iværksætte en nærmere kvan-
tificering, når den foreslåede ordning er udmøntet. Resulta-
tet heraf vil blive forelagt for Folketingets Erhvervsudvalg.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser
for borgerne.
Erhvervsstyrelsen kommer dog til at overtage energivirk-
somheders indefrosne krav mod slutbrugere, som ikke over-
holder betaler eller overholder afdragsordningen som af-
talt. Kravene mod disse borgere vil herefter blive sendt til
inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljømæssige eller natur-
mæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det foreslås med loven at indføre en ordning, hvor der
kan ydes likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhe-
der på el-, gas- og fjernvarmeområdet, med henblik på, at
disse kan opfylde deres forpligtelser, således at disse kan
tilbyde midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen
af en nærmere angivet del af energiregningerne til husstande
og virksomheder som følge af forhøjede energipriser. Det
foreslås endvidere at etablere en ordning for energiintensive
virksomheder.
Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og
ordningen vedrørende likviditetslån til energiintensive virk-
somheder vil indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk.
1’s forstand, og derfor skal notificeres og godkendes af Eu-
ropa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtte-
regler, forinden ordningen kan træde i kraft.
En godkendelse kan være betinget af særlige krav til for
visse sektorer, f.eks. fiskeri- og landbrugssektoren, da disse
erhverv oftest vil være omfattet af særlige EU-retlige stats-
støtteregler.
For at tage højde for en statsstøttegodkendelse, kan er-
hvervsministeren træffe beslutning om lovens ikrafttræden.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. septem-
ber 2022 til den 26. september 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Aka-
demisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aar-
hus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet,
Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-
strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better
Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Bio-
fos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøl-
ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretnin-
ger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-
ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Dan-
mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture
Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy, Fredericia, Cen-
ter for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cer-
ius Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Elec-
tric Power and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Conci-
to, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenha-
gen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),
DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-
krediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES
APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boli-
ger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Auto-
campere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølle-
forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske
Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fa-
cilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk
Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,
Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-
ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere
(DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Me-
diedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
9
DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral
Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik,
DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstil-
ling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft
Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndig-
hedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Ener-
giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-
sammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN
CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida,
Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske belysningsarmaturer, (FABA), Foreningen af
fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappa-
rater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark
(FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slut-
brugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-
ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spil-
devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAF-
SAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Ad-
visor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Den-
mark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikom-
missionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikom-
missionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat,
HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Ener-
gy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), In-
telligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-
Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i, Danmark), Kraka,
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomifor-
valtningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Univer-
sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-
eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA
Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lo-
kale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende
ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegrup-
pen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mineralolie Branche-
foreningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –
MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,
NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature
Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Kli-
ma, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk
Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie
Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for
Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-
partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-
net A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-
jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
ApS , Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd
Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind
systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-
te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.
Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at
opfylde den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at aftalepar-
tierne har noteret sig, at der vil være behov hastelovgivning
for at initiativerne kan virke i tråd med hensigten i den poli-
tiske aftale. Det fremgår videre, at aftalepartierne derfor er
enige om, at lovbehandlingen skal ske ved hastebehandling
før Folketingets åbning. For at opnå dette er det nødvendigt,
at lovforslaget fremsættes og vedtages så tidligt som muligt.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
10
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Indefrysningsordningerne indebærer en ri-
siko for statsfinansielle tab som følge af,
at det forventes, at en del af husholdnin-
gerne og virksomheder ikke vil være i
stand til at betale afdragene på deres gæld.
Med lovforslaget lægges der samtidig op
til at etablere en særskilt låneordning,
hvor staten gennem Erhvervsstyrelsen gi-
ver energiselskaberne lån inden for en
ramme på op til 215 mio. kr. til at under-
støtte likviditetsudfordringer, der kan op-
stå som følge af energiselskabernes IT-til-
pasning i forbindelse med etableringen af
indefrysningsordningen.
Udbetalingen af det statslige udlån med-
fører merudgifter i 2022 på forvente-
ligt 8.000 mio. kr. på hovedkontoen §
08.21.22. Indefrysningsordning på ener-
giområdet, der placeres uden for det stats-
lige delloft for driftsudgifter. Udlånet skal
dog løbende tilbagebetales, hvorfor der i
de kommende år forventes statslige ind-
tægter, herunder renteindtægter. Skønnet
er behæftet med usikkerhed, og det reel-
le træk vil afhænge af, hvor mange virk-
somheder og borgere, der benytter ordnin-
gen. Afvigelser fra det forventede udlån
vil blive optaget direkte på statsregnska-
bet.
Herudover vil være udgifter på 10,0 mio.
kr. til tilskud til varmeselskaber til udvik-
ling af it-systemer. Eventuelle mindrefor-
brug tilfalder statskassen og nedskrives på
lov om tillægsbevilling for 2022.
Lovforslaget medfører udgifter i senere år
til administration, gældsinddrivelse mv. i
Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og
Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et. Udgifterne håndteres på kommende be-
villingslove i henhold til den angivne sam-
lede finansiering i den politiske aftale i
2023-2028. Der tages særskilt stilling til
håndtering af de administrative udgifter
efter 2028.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Kvantificeres på et senere tidspunkt. Kvantificeres på et senere tidspunkt.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Kvantificeres på et senere tidspunkt. Kvantificeres på et senere tidspunkt.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen direkte konsekvenser for borgerne Ingen direkte konsekvenser for borgerne
11
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes ikke gældende regler på området.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovforslagets formål er at
yde likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomheder på
el-, gas- og fjernvarmeområdet, med henblik på, at disse
kan opfylde deres forpligtelser, således at disse kan tilbyde
midlertidigt at indefryse og udskyde opkrævningen af en
nærmere angivet del af energiregningerne til husstande og
virksomheder som følge af forhøjede energipriser.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere har til formål at
yde likviditetslån til energiintensive virksomheder.
Det foreslås i stk. 3, at loven videre har til formål at yde
tilskud til boligforeninger mv. til deres renteudgifter i for-
bindelse med afdrag som følge af indefrysningsordningen.
Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at
sætte rammen for udmøntningen af tiltagene i den politiske
aftale, der er indgået den 23. september 2022, vedrørende
en indefrysningsordning for husstande og virksomheder. In-
defrysningsordningen og administrationen heraf skal sikre,
at den enkelte husstand og virksomhed skal kunne bede sin
energivirksomhed om at få indefrosset den del af betalingen,
som ligger over et fastsat loft.
Lovforslaget og dets formål skal ses i sammenhæng med
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger,
der indfører en midlertidig indefrysningsordning for hus-
stande og virksomheder.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven ikke skal finde anvendelse på
fuldt ud offentligt ejede institutioner og virksomheder.
Selvejende institutioner mv. vil derimod have adgang til at
deltage i ordningen.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at energivirksomheder, der er
omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger, har ret til statslige likviditetslån til dækning af
den indefrysning, energivirksomhederne har ydet i medfør
af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.
Bestemmelsen indebærer, at den enkelte energivirksom-
hed har mulighed for at henvende sig til staten for at låne
det beløb, som husstande og virksomheder i energivirksom-
heden samlet har fået indefrosset. Retten til statslige likvi-
ditetslån ses i sammenhæng med den midlertidige indefry-
sningsordning på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
område, jf. lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger. I lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger har husstande og virksomheder efter anmodning
ret til indefrysning for en del af deres regning, der overstiger
et prisloft.
Loven finder anvendelse på de energivirksomheder, som
er omfattet af den midlertidige indefrysningsordning. I lov
om en indefrysningsordning for høje energiregninger er
energivirksomheder defineret som elhandelsvirksomheder,
gasleverandører samt varmedistributionsvirksomheder, jf.
lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger §
3, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i § 3, stk. 2, 1. pkt., at energivirksomheder,
der opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må
sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at energivirksom-
hederne afskæres fra at overdrage deres fordring til an-
dre. Ved at afskære adgangen forenkles administrationen
af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger re-
duceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre
indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis
husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energi-
virksomheden.
Det foreslås tilsvarende i § 3, stk. 2, 2. pkt., at fordringen
heller ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller
ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det
betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne indgå
i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden
måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen
af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf. konkurslo-
vens § 36.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at Erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering
af omlægningsudgifter til administration og it hos de ener-
givirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysnings-
ordningen.
12
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give mini-
steren bemyndigelse til at fastlægge regler om en ordning,
hvor visse energivirksomhederne vil kunne få håndteret ud-
valgte omlægningsudgifter i forbindelse med indefrysnings-
ordningen. Erhvervsministeren vil således kunne fastsætte
hvilke energivirksomheder, herunder ved en eventuel diffe-
rentiering, der kan få støtte, hvilke udgifter, såsom it-udgif-
ter og administrationsomkostninger, de kan modtage støtte
til, samt hvorvidt støtten kan ydes i form af lån eller tilskud.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler
om lånene og tilskuddenes størrelse.
Det foreslås i § 3, stk. 5, at ministeren kan fastsætte
regler for hvilke virksomheder ordningerne finder anvendel-
se for. Ministeren kan således præcisere ordningernes an-
vendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt, at ord-
ningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer samt
enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Centra-
le Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kunne
fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstids-
punktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan
ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil
der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold
og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncer-
nforbundne virksomheder mv.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at staten overtager det indefrosne
krav, hvis husstanden eller virksomheden ikke betaler belø-
bet til energivirksomheden. Overtagelsen sker ved, at staten
køber fordringen.
I bestemmelsens stk. 2, foreslås det, at overtagelsen for-
udsætter, at energivirksomheden kan dokumentere at have
gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for kun-
den. Dokumentationen kan eksempelvis være en kopi af de
rykkerbreve, der er sendt til husstanden eller virksomheden.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter nær-
mere regler om statens overtagelse af indefrosne beløb, her-
under regler om, hvornår og på hvilke vilkår overtagelsen
skal finde sted.
Det forventes bl.a. fastsat, at energivirksomheden under-
retter kunden om overdragelsen, jf. herved gældsbrevslo-
vens § 29, så betaling med frigørende virkning alene kan
ske til Erhvervsstyrelsen, ligesom underretningen, herunder
tidspunktet for den, skal kunne dokumenteres, da den er
sikringsakt efter § 31, stk. 1. Erhvervsstyrelsen skal således
på anfordring kunne rekvirere oplysningen, der skal kunne
dokumenteres i tilfælde af en retstvist med f.eks. energivirk-
somhedens konkursbo.
Endvidere vil det være en forudsætning for Erhvervssty-
relsens overtagelse af indefrosne krav, at energivirksomhe-
den leverer en række stamdata, der skal bruges i forbindelse
med Gældsstyrelsens inddrivelse. Det forventes bl.a. at være
følgende oplysninger:
– Identifikation af skyldner (hæfter) CPR, CVR eller
evt. oplysninger til brug for tildeling af AKR
– Referencenummer fx sagsnummer eller fakturanummer
– Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og
rente
– Stiftelsesdato
– Forfaldsdato
– Periode (hvilken periode dækker et krav over – periode
start og periode slut)
– Sidste rettidige betalingsdato
– Yderligere beskrivelse af fordringen
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at energiintensive virksomheder kan
opnå likviditetslån, som administreres og udbetales af Er-
hvervsstyrelsen.
Med bestemmelsen i stk. 2, bemyndiges ministeren til
at fastsætte regler om de kriterier, der afgrænser begrebet
energiintensiv virksomhed, samt hvilke virksomheder ord-
ningen finder anvendelse for. Ministeren kan desuden fast-
sætte regler for hvilke virksomheder ordningerne finder
anvendelse for. Ministeren kan således præcisere ordninger-
nes anvendelsesområde nærmere. Det forudsættes generelt,
at ordningerne forbeholdes privatretlige juridiske personer
samt enkeltmandsvirksomheder, der er registreret i Det Cen-
trale Virksomhedsregister (CVR). Det vil eksempelvis kun-
ne fastsættes, at alene virksomheder, der på ansøgningstids-
punktet ikke er under konkurs eller frivillig likvidation, kan
ansøge om likviditetslån mv. efter denne lov. Tilsvarende vil
der kunne fastsættes nærmere regler om ansøgningsforhold
og begrænsninger, der måtte gøre sig gældende for koncer-
nforbundne virksomheder mv.
Den foreslåede ordning for energiintensive virksomheder
vil skulle etableres med afsæt i EU-kommissionens kri-
serammebestemmelser. Der pågår aktuelt dialog med EU-
Kommissionen, og derfor foreslås det at bemyndige ministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af,
hvilke virksomheder, der må anses for energiintensive, når
forhandlingerne er tilendebragt.
Det vil f.eks. kunne fastsættes ved bekendtgørelse, at en
virksomheds udgifter til forbrug af visse typer energi set i
forhold til f.eks. virksomhedens omsætning vil kunne være
definerende for, om en virksomhed må anses for at være
energiintensiv efter reglerne i denne lov. Konkret vil det så-
ledes kunne eksempelvis kunne fastsættes, at virksomheder,
hvis udgifter til el og gas i 2021 udgjorde mindst en nærme-
re fastsat procentsats af virksomhedens omsætning i 2021,
anses den som energiintensiv. Det vil således eksempelvis
kunne fastsættes, at retten til likviditetslån for energiintensi-
ve virksomheder således er betinget af virksomhedens sam-
lede udgifter til el og gas i 2021. Udgifter til fjernvarme er
ikke omfattet af ordningen.
Der vil endvidere i bekendtgørelse kunne fastsættes ram-
merne for, hvilke virksomheder som ordningen kan finde
anvendelse for.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om likviditetslånenes størrelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fast-
sætter nærmere regler om størrelsen af de lån og tilskud,
13
virksomhederne kan opnå, herunder om muligheden for at
yde lån, som giver energivirksomhederne den fornødne li-
kviditet til at håndtere indefrysningsordningen i opstartsfa-
sen.
Til § 6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at energiintensive virksomheder
efter ansøgning kan opnå et likviditetslån til dækning af en
forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el
og gas. Der kan ikke ydes lån til dækning af virksomhedens
merudgifter til fjernvarme.
Bestemmelsen giver energiintensive virksomheder en sær-
lig adgang til at optage statslige likviditetslån til dækning af
en forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el
og gas.
Med forslagets stk. 2, vil låneordningen for energiintensi-
ve virksomheder, udelukke brugen af den generelle indefry-
sningsordning, som fremgår af lov om en indefrysningsord-
ning for høje energiregninger, i de perioder som virksomhe-
den optager likviditetslån for.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at en
energiintensiv virksomhed ikke vil have ret til delvis in-
defrysning af betalingen til sin energileverandører efter
den generelle indefrysningsordning for virksomheder og
samtidig have ret til lån til midlertidig dækning af sine mer-
udgifter til el og gas for den samme periode. Energiintensive
virksomheder er dog ikke afskåret fra at gøre brug af den
generelle indefrysningsordning, herunder veksle mellem den
generelle indefrysningsordning og låneordningen for ener-
giintensive virksomheder i forskellige perioder, forudsat at
disse perioder ikke er tidsmæssigt overlappende.
Det forudsættes, at energiintensive virksomheder ved an-
søgningen om statslige likviditetslån på tro og love erklærer,
at de ikke tillige ansøger om eller har fået indefrosset beta-
lingen af deres energiudgifter for den periode, der ansøges
om lån for.
Brug af låneordningen for energiintensive virksomheder
ændrer ikke ved, at der skal afregnes moms og afgifter af
hele det anvendte energiforbrug efter de normale regler.
Det foreslås i stk. 3, at energiintensive virksomheder, der
opnår likviditetslån efter reglerne i denne lov, ikke må sælge
eller på anden måde overdrage kravet til andre end staten.
Ved at afskære adgangen til overdragelse af fordringen
forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for
fejlagtige udbetalinger reduceres.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at fordringen heller ikke skal
kunne gøres til genstand for retsforfølgning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det f.eks. heller
ikke skal være muligt at foretage udlæg i fordringen. Det
betyder samtidig, at fordringen heller ikke vil kunne ind-
gå i den energiintensive virksomheds konkursbo, hvis virk-
somheden måtte blive taget under konkursbehandling efter
bevillingen af likviditetslånet, men inden udbetalingen, jf.
konkurslovens § 36.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at boligforeninger mv., der ikke
har som hovedformål at have virksomheder som medlem-
mer, efter anmodning kan opnå et tilskud til dækning af de
høje renteudgifter de afholder i perioden, hvor de afdrager
på indefrosne krav. Med bestemmelsens formulering tænkes
der på, at en boligforening, der har som hovedformål at ha-
ve virksomheder som medlemmer og dermed kun i ganske
begrænset omfang har privatpersoner som medlemmer, ikke
omfattes af retten til at opnå tilskud. Omvendt vil boligfor-
eninger der i væsentligt omfang har private medlemmer,
men også i mindre omfang har virksomheder som medlem-
mer, ikke være afskåret fra retten til at opnå tilskud.
Når boligforeninger mv. er kunde hos en energivirksom-
hed, er det foreningen, der efter anmodning kan få adgang
til ordningen, og derved ikke den enkelte lejer/ejer. Bolig-
foreninger mv. vil endvidere typisk være registreret som
virksomhed med et CVR-nummer hos energivirksomheder-
ne og vil derfor blive omfattet af indefrysningsordninger
for virksomheder med et loft og højere renteudgifter. Bolig-
foreninger vil efter den foreslåede bestemmelse kunne søge
om tilskud til de højere renteudgifter i den periode, hvor de
afdrager på ordningen.
Boligforeninger mv., der har som hovedformål at have
virksomheder som medlemmer eller lignende, vil derimod
ikke kunne søge tilskud til renteforskellen ned til ordningen
for husstande i perioden, hvor de afdrager på ordningen.
Med forslaget stk. 2, kan Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om kriterier som en boligforening mv. skal opfylde,
herunder hvilke foreninger ordningen finder anvendelse for,
samt tilskuddets størrelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren fast-
sætter nærmere regler om hvilke boligforeninger mv. der er
omfattet af ordningen samt størrelsen af de tilskud, boligfor-
eninger mv. kan opnå.
Til § 8
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at administrationen
af overtagelses-, låne- og tilskudsordningerne i henhold til
kapitel 2-4 henlægges til Erhvervsstyrelsen. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde
med energivirksomhederne vil stå for administrationen af
ordningerne. Erhvervsstyrelsen vil derfor bl.a. udbetale li-
kviditetslån til energivirksomhederne og føre kontrol med
overholdelsen af reglerne. Erhvervsstyrelsen vil ligeledes
skulle administrere ordningen for de energiintensive virk-
somheder, jf. lovforslagets § 6.
Det foreslås derfor i stk. 2, at ansøgning om likviditets-
lån og tilskud samt overtagelse af indefrosne krav, jf. ka-
pitel 2-4, indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ansøgningen ind-
sendes digitalt via et af Erhvervsstyrelsen nærmere anvist
it-system. Efter den foreslåede § 9, nr. 2 bemyndiges er-
hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om krav
til ansøgningen, herunder om digital indberetning og doku-
mentation. Der vil derfor blive fastsat nærmere regler på
området.
14
Det foreslås, at ansøgningsprocessen foregår via et elek-
tronisk system etableret af Erhvervsstyrelsen til formålet.
Med forslagets stk. 3, vil likviditetslån og tilskud skul-
le udbetales direkte til den ansøgende energivirksomheds
Nemkonto, når Erhvervsstyrelsen har godkendt, at der er
indsendt det fornødne ansøgnings- og dokumentationsmate-
riale. Det er således en forudsætning, at ansøgeren i fornø-
den grad har udfyldt den digitale ansøgningsblanket, og at
den dokumentation, der er foreskrevet, er fyldestgørende
og valid. Erhvervsstyrelsen er således ikke forpligtet til at
foretage udbetaling, så længe der pågår undersøgelser af
det fremsendte ansøgningsmateriale. Erhvervsstyrelsen kan
i den forbindelse stille krav om fremsendelse af yderligere
dokumentation. Hvis det fremsendte ansøgningsmateriale,
inklusiv dokumentation, ikke kan godkendes, fordi det for
eksempel ikke fremstår troværdigt, kan Erhvervsstyrelsen
afvise ansøgningen.
Med bestemmelsens krav om, at der skal udbetales til
Nemkonto, sikres det endvidere, at en berettiget modta-
ger ikke kan anvise en anden betalingsmåde eller en an-
den bankkonto, endsige en bankkonto tilhørende en tredje-
mand. Hvis en virksomhed ikke har en Nemkonto, er virk-
somheden henvist til at gå i dialog med sit pengeinstitut om
etablering af en sådan. Kan en virksomhed ikke anvise en
Nemkonto inden for en af Erhvervsstyrelsen nærmere fastsat
frist, kan Erhvervsstyrelsen afvise ret til udbetaling af lån
efter denne lov.
Til § 9
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges erhvervsmi-
nisteren til at fastsætte nærmere regler for administrationen
af låne- og tilskudsordningerne. Det således at der er klarere
definitioner af fx rente og energiintensive virksomheder.
Det foreslås med nr. 1, at ministeren kan fastsætte regler
for de angivne perioder for ansøgning om, og udbetaling af
lån og tilskud efter lovens kapitel 2-4.
Ansøgning til Erhvervsstyrelsen om deltagelse i likvidi-
tetslåneordningen vil også kunne indgives på vegne af ener-
givirksomheden, f.eks. af en rådgiver i overensstemmelse
med forvaltningslovens bestemmelser om repræsentation, jf.
forvaltningslovens § 8.
Elhandelsvirksomheder og gasleverandører kan ansøge
om lånene i stk. 1 og 2, for en nærmere angivet periode fra
og med den 1. november 2022. Varmedistributionsvirksom-
heder kan ansøge om lån efter stk. 1, for en nærmere angivet
periode fra og med den 1. januar 2023. Datoerne for åbning
af ordningerne, herunder for modtagelse af ansøgninger, er
afstemt i forhold til tidspunktet for, hvornår husstande og
virksomheder kan gøre brug af indefrysningsordningen iføl-
ge lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.
Det foreslås med nr. 2, at ministeren kan fastsætte regler
om krav til ansøgninger, herunder om digital indberetning
og dokumentation. Ministeren kan efter bestemmelsen fast-
sætte nærmere krav til den dokumentation, virksomhederne
skal indsende i forbindelse med ansøgningen om henholds-
vis lån og tilskud. Der kan endvidere fastsættes regler, som
tydeliggør Erhvervsstyrelsens mulighed for at stille krav om
supplerende dokumentation i forbindelse med behandlingen
af ansøgningen.
Det foreslås med nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler
om ansøgningsfrister, da EU-Kommissionens kriseramme-
bestemmelser forudsætter, at visse frister overholdes.
Det foreslås med nr. 4, at ministeren kan fastsætte regler
for afgivelse af erklæring vedrørende virksomhedens opfyl-
delse af kriterierne for opnåelse af lån og tilskud. Bestem-
melsen gør det muligt at stille krav om, at virksomheden
på tro og love skal erklære, at de afgivne oplysninger er
korrekte.
Det følger af straffelovens § 161, at med bøde eller fæng-
sel indtil 2 år straffes den, som uden for det i § 158 nævnte
tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk
erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde,
hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. Det følger af straffe-
lovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der
vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart
medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som
den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
Det vurderes nødvendigt i visse tilfælde at kunne kræve
højere straf ved afgivelse af urigtige erklæring eller lignende
for at sikre en høj efterlevelse af regler og vilkår i ordnin-
gen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 17.
Det foreslås med nr. 5, at ministeren kan fastsætte regler
for rentetilskrivning og eventuelle afdragsvilkår. Forrentnin-
gen og afdragsvilkårene vil i medfør af bestemmelsen blive
fastsat i bekendtgørelsesform.
Det foreslås med nr. 6, at ministeren kan fastsætte regler
for regnskaber, regnskabsaflæggelse samt revision i forbin-
delse med lån og tilskud ydet i medfør af loven.
Det foreslås med nr. 7, at ministeren kan fastsætte regler
for om vilkår for tilbagebetaling af lån eller tilskud, herun-
der særligt mhp. fastsættelse af regler om tilbagesøgning af
støtte, som tildeles i strid med Kommissionens godkendelse
af ordningen samt de generelle EU-retlige regler om stats-
støtte, eller i tilfælde af selskabet har opnået en nettogevinst
ved brug af ordningen.
Det foreslås med nr. 8, at ministeren kan fastsætte regler
for regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, sam-
køring og videregivelse af data.
Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for
Erhvervsstyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger
i kontroløjemed. Erhvervsstyrelsen vil have behov for eks-
terne data til dels af validere oplysningerne i de ansøgninger,
der kommer ind i forbindelse med en virksomheds ansøg-
ning, dels vil Erhvervsstyrelsen have behov for oplysninger
i forbindelse med kontrol i forbindelse med stikprøver og
risikobaseret kontrol, såvel som styrelsen har brug for en
række data som en nødvendig forudsætning at kunne afkøbe
de krav, som de ansøgende virksomheder ikke har kunnet få
betalt, og som derfor skal overgå til inddrivelse ved Gælds-
styrelsen.
15
Det foreslås med nr. 9, at ministeren kan fastsætte nær-
mere regler om efterlevelse af de EU-retlige regler om
statsstøtte, herunder bl.a. regler om efterlevelse af Europa-
Kommissionens eventuelle godkendelse af likviditetslånene
til energivirksomhederne samt likviditetslånene til energiin-
tensive virksomheder. Dette inkluderer ligeledes fastsættel-
se af regler om forbud mod tildeling af statsstøtte i form
af likviditetslån til virksomheder, som på tildelingstidspunk-
tet har udestående krav om tilbagebetaling af ulovlig stats-
støtte. Den foreslåede bestemmelse hjemler endvidere mini-
steren en udtrykkelig adgang til at udstede administrative
forskrifter som fraviger lovens bestemmelser, hvor dette er
påkrævet af hensyn til overholdelsen af EU-retlige regler om
statsstøtte.
Det foreslås med stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om energivirksomheder og energiintensive
virksomheders slutafregning ved likviditetslåneordningens
ophør, ved udløb af en samlet indefrysningsperiode samt
ved virksomhedens eventuelle ophør eller opløsning. Der
kan i den forbindelse fastsættes regler om, at visse virksom-
hedernes slutafregningsopgørelser skal påtegnes af en god-
kendt revisor.
Til § 10
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge
lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., bl.a. anvendelse på opkrævning
og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer
og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det
offentlige. Alle statslige fordringshavere vil derfor skulle
benytte restanceinddrivelsesmyndigheden ved inddrivelsen
af deres fordringer.
Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., forestås beregning og
opgørelse af fordringer og udsendelse af opkrævninger m.v.
af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringsha-
veren opkræver fordringen. Tilsvarende gælder ifølge 2.
pkt. behandlingen af indsigelser om fordringen, jf. dog §§
17 og 18. Undtagelsen vedrørende § 17 vedrører indsigel-
ser om restanceinddrivelsesmyndighedens administration af
fordringen, f.eks. at fordringen er forældet, mens den var
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og
en sådan indsigelse indbringes for Landsskatteretten. § 18
omhandler visse kontrolafgifter efter bl.a. færdselsloven, og
indsigelser mod sådanne krav behandles af fogedretten, når
de er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. I § 2,
stk. 2, 3. pkt., er bestemt, at restanceinddrivelsesmyndighe-
den kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og stør-
relse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet
formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ik-
ke eksisterer. Hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens
indsigelser om kravets eksistens eller størrelse afklaret in-
den rimelig tid, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tilba-
gesende kravet til fordringshaveren, jf. 4. pkt.
Efter lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., overdrages fordringer
til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gen-
nemført. Bestemmelsen er udtryk for, at fordringer først
sendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden,
når opkrævningsmulighederne er blevet udtømt. I lovens §
2, stk. 4, bestemmes, at fordringshaveren eller den, der på
vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt
underretter skyldneren om overdragelsen, inden overdragel-
se af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden, medmindre det ikke er muligt at foretage under-
retning eller underretning må antages at medføre en væsent-
lig forringelse af muligheden for at opnå dækning. Underret-
ning efter 1. pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringer
kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ved overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse i re-
stanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivel-
sesmyndigheden kreditorbeføjelserne, jf. lovens § 3, stk.
1. Ejerskabet til fordringen forbliver dog hos fordringshave-
ren.
Et krav på tilbagebetaling af et lån stiftes i princippet
ved låneaftalens indgåelse, men bliver først ubetinget ved
udbetalingen, og tilbagebetalingskravet forfalder til betaling
på det tidspunkt, der er fastsat mellem långiver og lånta-
ger. Dette tidspunkt kan hvile på en aftale eller være regule-
ret ved lov, hvis der er tale om en låneordning forankret i
lov.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1.pkt., at de i loven nævnte
fordringer, der tilhører Erhvervsstyrelsen, skal inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der er dels tale om fordringer på indefrosne beløb, som
Erhvervsstyrelsen har afkøbt hos energivirksomheden, dels
fordringer på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til energi-
virksomheden og til energiintensive virksomheder.
Som følge af det statslige ejerskab til disse fordringer
vil restanceinddrivelsesmyndigheden skulle forestå inddri-
velsen.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at indefrosne krav, der
efter § 4, stk. 1, er købt af Erhvervsstyrelsen, overdrages
til restanceinddrivelsesmyndigheden, uden at Erhvervssty-
relsen har foretaget opkrævning og gennemført rykkerpro-
cedure.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erhvervs-
styrelsen ikke skal udtømme opkrævningsmulighederne før
oversendelsen af disse fordringer til inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. I stedet forudsættes fordringer-
ne oversendt til inddrivelse, uden at Erhvervsstyrelsen skal i
kontakt med skyldnerne.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren efter afta-
le med skatteministeren for fordringer på tilbagebetaling af
likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiin-
tensiv virksomhed skal kunne fastsætte nærmere regler om
stiftelsestidspunkt, forfaldstid og eventuel sammenlægning
af fordringer.
Når Erhvervsstyrelsen har udbetalt et likviditetslån til en
energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed, vil
Erhvervsstyrelsen have kendskab til udbetalingstidspunktet
og dermed det tidspunkt, hvor der vil kunne kræves tilba-
gebetaling. Der kan dog vise sig et behov for at fastsætte
et andet tidspunkt, og bemyndigelsen skal derfor gøre det
muligt at fastsætte stiftelsestidspunktet i en bekendtgørelse.
16
Et lån forfalder som udgangspunkt til betaling ved lånepe-
riodens udløb, men der kan være behov for at fastlægge
et andet tidspunkt end dagen efter låneperioden. Bemyndi-
gelsen skal gøre det muligt at fastsætte denne dag eller en
senere dag som forfaldsdag for tilbagebetalingskravet.
Hvis der er ydet flere likviditetslån til samme energivirk-
somhed eller samme energiintensive virksomhed, kan der
af administrative hensyn være behov for at kunne sammen-
lægge fordringerne til brug for overdragelsen til restanceind-
drivelsesmyndigheden til inddrivelse. En sådan sammenlæg-
ning skal der med den foreslåede bemyndigelse også kunne
fastsættes regler om. Det skal dog sikres, at de oplysninger,
der vedrører det enkelte likviditetslån, skal være tilgængeli-
ge i tilfælde af en indsigelse fra energivirksomheden eller
den energiintensive virksomhed. Dermed varetages restan-
ceinddrivelsesmyndighedens behov for efter reglerne i § 2,
stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige at kunne
håndtere en indsigelse.
Erhvervsstyrelsen forudsættes at oversende fordringer på
indefrosne beløb, som er afkøbt af energivirksomhederne,
til restanceinddrivelsesmyndigheden efter afkøbet og uden
at skulle opkræve beløbet hos skyldnerne og rykke ved
manglende betaling, jf. forslaget til § 10, stk. 1, 2. pkt. Den
foreslåede bemyndigelse skal gøre det muligt at fastsætte
nærmere regler om håndteringen af overdragelsen af fordrin-
ger til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til § 11
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældel-
sesfristerne efter loven regnes fra det tidligste tidspunkt,
til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen
opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Overdrager Erhvervsstyrelsen fordringer til restanceind-
drivelsesmyndigheden, finder § 18 a i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige anvendelse.
I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer
og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller se-
nere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november
2021.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er foræl-
delsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en
længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordrin-
gen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslo-
vens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige følger, at for fordringer, der modtages hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder foræl-
delse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en
foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modta-
gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelses-
myndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. §
4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af
9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om
henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle
inddrivelsessystem DMI.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at en fordring bestående af et
indefrosset beløb ikke, så længe den tilhører Erhvervsstyrel-
sen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
Som anført ovenfor løber forældelsesfristerne efter foræl-
delsesloven fra det tidligste tidspunkt, hvor fordringshaver
kan kræve fordringen betalt.
Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en slut-
bruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst
får en periode på 12 måneder med afdragsfrihed, vil foræl-
delsesfristen for fordringen på det indefrosne beløb først
kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis slutbruge-
ren ikke ønsker en afdragsordning, vil energivirksomheden
typisk sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning
om sidste rettidige betalingsdag, som vil være starttidspunk-
tet for forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.
Har slutbrugeren derimod valgt at få en afdragsordning,
vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal
betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige beta-
lingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil
forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe fra
den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. Mis-
ligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den
i indefrysningsloven fastsatte ordning forfalde til betaling,
og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra udlø-
bet af den sidste rettidige betalingsdag for det afdrag, der
blev misligholdt.
Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en
sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne
beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lovforslagets § 4, kan det
ikke udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af
misligholdelsen ikke bliver draget. Tilsvarende kan det ikke
udelukkes, at fordringen efter Erhvervsstyrelsens køb af for-
dringen ikke som forudsat overdrages til restanceinddrivel-
sesmyndigheden med henblik på inddrivelse, eller at dette
først sker med en sådan forsinkelse, at forældelsesfristen vil
være udløbet.
Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at foræl-
delse ikke kan indtræde, så længe fordringen på det inde-
frosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og pe-
rioden på 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energi-
virksomheders opkrævning over for slutbrugeren. Tilsvaren-
de skal det sikres, at forældelse ikke kan indtræde, så længe
fordringen efter et afkøb tilhører Erhvervsstyrelsen, men
endnu ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i prak-
sis, idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger
for at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved ind-
trådt misligholdelse, ligesom det forventes, at Erhvervssty-
17
relsen efter et afkøb sørger for ufortøvet at overdrage for-
dringerne til restanceinddrivelsesmyndigheden.
I § 11, stk. 2, foreslås, at en fordring på tilbagebetaling
af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en ener-
giintensiv virksomhed ikke forældes, så længe den er under
opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modta-
get af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Der er tale om likviditetslån efter lovforslagets §§ 3 og
8. Sådanne lån skal efter låneperioden tilbagebetales, og de
befinder sig således under opkrævning, indtil de måtte blive
overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden som følge
af manglende tilbagebetaling, jf. ovenfor om § 2, stk. 3, 1.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den foreslåede bestemmelse skal i lighed med den fore-
slåede bestemmelse i 1. pkt. sikre, at forældelse ikke indtræ-
der som følge af eventuelle fejl i Erhvervsstyrelsens håndte-
ring af opkrævningen og overdragelsen til restanceinddrivel-
sesmyndigheden i tilfælde af manglende betaling. Bestem-
melsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, da
forventningen er, at Erhvervsstyrelsen sørger for at opkræve
og eventuelt overdrage fordringer til inddrivelse via restan-
ceinddrivelsesmyndigheden.
Når Erhvervsstyrelsen overdrager fordringer som anført i
stk. 1 og 2 til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil § 18 a i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendel-
se fra modtagelsen af disse fordringer.
Bestemmelsen fastslår, hvad der allerede følger af gæl-
dende ret, når fordringer overdrages til restanceinddrivelses-
myndigheden, og indebærer bl.a., at forældelse tidligst vil
kunne indtræde, når der er gået 3 år fra modtagelsen, jf. § 18
a, stk. 7.
Til § 12
Med forslagets § 12 kan Erhvervsministeren efter aftale
med skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilken
dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for
fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordrin-
ger modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til ind-
drivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal
anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige for-
dringer, der modtages til inddrivelse.
Til § 13
Med forslagets § 13 foreslås det, at Erhvervsministeren
kan fastsætte regler for kontrol og tilsyn. Energivirksomhe-
derne skal som udgangspunkt på månedsbasis i dialog med
Erhvervsstyrelsen med henblik på at få udbetalt og afstemt
likviditetsstøtte.
Også de energiintensive virksomheder skal løbende doku-
mentere deres omkostninger til energi, herunder både for-
brug og gennemsnitspris pr. energienhed, så Erhvervsstyrel-
sen kan kontrollere og udregne den likviditetsstøtte, den
energiintensive virksomhed skal modtage.
Erhvervsstyrelsens kontrol med ordningen understøttes
endvidere af data fra forskellige kilder, herunder Energi-
net og Evida, som med lovforslaget bliver berettiget og
forpligtet til at sammenstille og videregive oplysninger til
Erhvervsstyrelsen med henblik i kontroløjemed.
Til § 14
Med forslagets § 14 foreslås der en række bestemmelser,
der har til formål at sikre, at Erhvervsstyrelsen sættes i stand
til at føre kontrol med administrationen af ordningerne, jf.
lovens kapitel 2-4. Som et led heri foreslås det, at der
kan indhentes og samkøres oplysninger, herunder oplysnin-
ger, der har karakter af personoplysninger, fra forskellige
kilder. Erhvervsstyrelsen er i den forbindelse opmærksom på
overholdelse af de generelle principper for databeskyttelse i
databeskyttelsesforordningens artikel 5. Det betyder bl.a., at
behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmel-
se med kravet om ”dataminimering”, hvorefter behandling
af personoplysninger skal begrænses til det, der er nødven-
digt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet
om ”formålsbegrænsning”, som indebærer, at behandling af
personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprin-
delige formål for indsamlingen af personoplysningerne.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen løbende
kan føre stikprøve- og risikobaseret kontrol med den udbe-
talte likviditetsstøtte til energivirksomheder og energiinten-
sive virksomheder, eller tilskud til boligforeninger mv.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Erhvervsstyrel-
sen kan kontrollere og sandsynliggøre de anmodede beløb,
da likviditetslånet udbetales på baggrund af ansøgning med
et skøn fra energivirksomheden på den forventede indefrys-
ning. Bestemmelsen udgør endvidere et værn mod eventuel-
le forsøg på omgåelse eller misbrug af ordningen og skal
dermed understøtte, at kun virksomheder, der er berettigede
til hjælp efter denne lov, får det.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed
kan indhente oplysninger fra relevante offentlige registre,
herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens
behandling af data.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Erhvervs-
styrelsen har en klar lovhjemmel til at indhente oplysninger,
der er relevante til brug for kontrol. Det er nødvendigt at
indsamle og sammenstille data fra andre myndigheder for at
kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Der henvises
i den foreslåede bestemmelse til lov om Erhvervsstyrelsens
behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige
lovhjemmel til at etablere de retlige rammer for Erhvervs-
styrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens
anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen.
Der henvises i den foreslåede bestemmelse til lov om
Erhvervsstyrelsens behandling af data. Loven tilvejebringer
de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data
til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent
kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven ud-
stedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af
data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens
indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, her-
under om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan ind-
samles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal
18
finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan vide-
regive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed
kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden be-
handling af data fra Energinets datahub, jf. lov om elforsy-
ning § 28, stk. 1, nr. 7.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at Erhvervsstyrelsen
kan behandle data fra Energinets datahub. Der skabes der-
med en klar lovhjemmel til behandlingen. Med den foreslåe-
de bestemmelse etableres der således samtidig udtrykkelig
lovhjemmel til, at det er foreneligt med Energinets formål
at stille data til rådighed, at Energinet dermed er både er
berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed som fore-
slået. Energinets datahub er defineret i lov om elforsyning
§ 5, nr. 6, hvoraf det fremgår, at datahub er en it-platform,
der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata,
stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mel-
lem elmarkedets aktører i Danmark.
Det foreslås ligeledes i stk. 4, at Erhvervsstyrelsen i kon-
troløjemed kan indsamle, samkøre, videregive og foretage
anden behandling af data fra Evida A/S, der er landsdæk-
kende gasdistributør. Den foreslåede bestemmelse giver li-
gesom i stk. 3 en klar lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen
kan indsamle oplysninger med henblik på kontrol, og tilsva-
rende til at Evida er berettiget og forpligtet til at stille data
til rådighed som foreslået.
Der henvises i både stk. 3 og stk. 4 til, at Erhvervsstyrel-
sen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden
behandling af data. Der henvises i den forbindelse til databe-
skyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2, hvor det fremgår,
at en behandling er enhver aktivitet eller række af aktivite-
ter — med eller uden brug af automatisk behandling —
som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-
ger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering,
organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller
ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved trans-
mission, formidling eller enhver anden form for overladelse,
sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller
tilintetgørelse.
De oplysninger, der forventes at blive samlet i medfør af
de foreslåede bestemmelser vil både være personoplysninger
samt aggregerede data og virksomhedsoplysninger.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen af egen drift kan
udtage ansøgninger om likviditetslån til udvidet kontrol og
sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likvi-
ditetslån set i forhold til energivirksomheden og den ener-
giintensive virksomheds størrelse og omsætning. Ansøgnin-
ger af særlig karakter kan ligeledes være ansøgninger, hvor
der er indikationer på misbrug af ordningen.
Endvidere foreslås det, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse
med kontrollen kan pålægge energivirksomheden, den ener-
giintensive virksomhed eller boligforeninger mv. revisorbi-
stand.
Det foreslås endeligt i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan
pålægge enhver, der i medfør af stk. 5, udtages til udvidet
kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplys-
ninger og dokumentation til brug for afgørelsen. Manglende
efterkommelse af Erhvervsstyrelsens anmodning om sådan-
ne oplysninger og dokumentation kan tillægges processuel
skadevirkning, herunder føre til afslag på ansøgningen eller
krav om tilbagebetaling.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at Erhvervsstyrelsen kan kræve et alle-
rede udbetalt likviditetslån eller tilskud tilbagebetalt straks,
og træffe afgørelse om bortfald af ret til yderligere udbe-
talinger, hvis energivirksomheden, den energiintensive virk-
somhed eller boligforening mv. ikke overholder reglerne i
denne lov, lov om en indefrysningsordning for høje energi-
regninger, eller i forskrifter udstedt i medfør af disse, hvis
energivirksomheden straffes for overtrædelse med relation
til denne ordning.
Konstaterer Erhvervsstyrelsen således for eksempel, at en
energivirksomhed, der har opnået likviditetslån efter denne
lov, ikke opfylder betingelserne, eller ikke efterlever fastsat-
te vilkår, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe afgørelse om
hel eller delvis tilbagebetaling. Tilsvarende gør sig gælden-
de, hvis en virksomhed ikke opfylder betingelser eller vilkår
fastsat i eller i medfør af lov om en indefrysningsordning
for høje energiregninger på klima-, energi-, og forsynings-
ministerens område. Efter omstændighederne vil styrelsen
endvidere kunne fastsætte, at den pågældende virksomhed
mister ret til yderligere udbetalinger efter ordningen. Be-
stemmelsen udgør således et værn mod at virksomhederne
kan beholde eller fortsat modtage udbetalinger, der er opnået
med urette.
Til § 16
Erhvervsankenævnet er klageinstans for afgørelser i det
omfang, det er fastsat i lovgivningen. Erhvervsankenævnets
kompetence, sammensætning, sagsbehandling mv. er regu-
leret i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 374 af 10. december 2013, samt i bekendtgørelse om
Erhvervsankenævnet, jf. bekendtgørelse nr. 1135 af 13. ok-
tober 2017.
Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i loven, at Erhvervsanke-
nævnet er klageinstans for administrative afgørelser i det
omfang, det fastsættes ved lov eller i henhold til lov. An-
kenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Efter lovens § 3 deltager formanden eller næstformand
og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der
udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og
vækstministeren, ved afgørelsen af den enkelte sag.
Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsstyrelsens afgørelser efter
reglerne i denne lov samt regler udstedt i medfør heraf kan
indbringes for Erhvervsankenævnet.
Forslaget indebærer, at energivirksomheder og energiin-
tensive virksomheder omfattet af loven kan påklage et afslag
fra Erhvervsstyrelsen på et likviditetslån eller tilskud til Er-
hvervsankenævnet.
19
Det foreslås i stk. 2, at klage skal være indgivet senest 4
uger efter, at en afgørelse er meddelt eller offentliggjort.
Det foreslås i stk. 3, Erhvervsankenævnets formand efter
nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter den foreslåede lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at for-
manden for Erhvervsankenævnet efter aftale med de øvrige
nævnsmedlemmer kan træffe afgørelse i bestemte sager efter
loven, hvor klagesager på baggrund af lovens formål eller
sagernes karakter ikke kræver en stillingtagen med delta-
gelse af Erhvervsankenævnets sagkyndige medlemmer. Det
forudsættes, at langt størstedelen af de klager, der indbringes
efter lovforslaget, vil kunne afgøres af Erhvervsankenæv-
nets formand på vegne af nævnet.
Det foreslås i stk. 4, at søgsmål til prøvelse af afgørelser
truffet af Erhvervsankenævnet efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter
loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af Er-
hvervsstyrelsen, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne
indbringes for Erhvervsankenævnet.
Til § 17
Med forslagets § 17 foreslås det, at Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler ud-
stedt i medfør af denne lov. Ved fastsættelsen af straf for
overtrædelse af reglerne skal der tages hensyn til, at den
udmålte straf skal have en individuel og almenpræventiv
effekt, og der skal derfor tages hensyn til størrelsen på
og omsætningen i virksomheden, der har forbrudt sig mod
reglerne. Det bør endvidere tillægges skærpende betydning,
at ydelser efter denne lov er fastsat for at yde hurtig og
vital økonomisk hjælp ikke mindst til de mest økonomisk
trængende, og at svindel med reglerne derfor bør straffes
hårdt og mærkbart. Samtidig bør der tages hensyn til, at mil-
dere tilfælde af misforståelser og utilsigtede unøjagtigheder
i forbindelse med ansøgningen bør møde en vis forståelse,
herunder ikke mindst i lyset af den meget korte tid, virksom-
hederne og deres rådgivere har haft til at sætte sig ind i
ordningen.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at Erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder
fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
punkter.
Lovens ikrafttræden efter den foreslåede stk. 1 vil afvente
EU-kommissions statsstøttegodkendelse af de omfattede in-
defrysningsordninger.
Det bemærkes endvidere, at det af Beretning afgivet af
Udvalget for Forretningsordenen den 24. marts 2021 om
hastebehandling af regeringens lovforslag fremgår, at rege-
ringens lovforslag, som ønskes hastebehandlet, bør forsynes
med en solnedgangsbestemmelse, og at dette kun bør fra-
viges, hvor lovforslaget efter sit indhold naturligt har en
midlertidig karakter, f.eks. ved overenskomstindgreb, eller
i øvrigt, hvor særligt tungtvejende hensyn tilsiger det. Und-
ladelsen bør i sidstnævnte tilfælde tydeligt og skriftligt be-
grundes.
Lovforslaget har til formål at etablere en ret til likviditets-
lån i 12 måneder, hvilket umiddelbart kunne forekomme
at være et naturligt tidspunkt at lade en eventuel solned-
gangsbestemmelse finde anvendelse på. Lovforslaget hjem-
ler imidlertid også en efterfølgende afbetalingsperiode, så-
vel som der hjemles mulighed for at statens under visse
omstændigheder kan kræve udbetalte lån, der viser sig at
være udbetalt eller opretholdt med urette, eller hvor afdrags-
betingelserne ikke overholdes, tilbagebetalt. Det er derfor
nødvendigt, at lovgrundlaget er gældende, så længe der er
verserende økonomiske mellemværender mellem de omfat-
tede virksomheder og staten. Af disse grunde er der ikke
indsat en solnedgangsbestemmelse i lovforslaget.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 3 i lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 374 af 10. december 2013, at ved afgørel-
sen af den enkelte sag deltager formanden eller næstformand
og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der
udpeges af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og
vækstministeren. Der findes ikke i dag bestemmelser om
delegation til nævnets formand.
Efter den foreslåede § 16, stk. 3, skal Erhvervsankenæv-
nets formand efter nærmere aftale med nævnet kunne træffe
afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter den
foreslåede lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 3,
stk. 2, i lov om Erhvervsankenævnet, hvorefter formanden
kan træffe afgørelse på nævnets vegne i det omfang, det er
fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Forslaget indebærer, at der indsættes hjemmel til, at der
kan ske delegation af kompetence til formanden i det om-
fang, det fastsættes i de love, der indeholder klageadgang til
Erhvervsankenævnet.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at der indsættes en
henvisning til den foreslåede § 3, stk. 2, i bestemmelsens
stk. 1.
Til § 20
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
20
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 19
I lov om Erhvervsankenævnet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1374 af 10. december 2013, som ændret
ved § 135 i lov nr. 712 af 25. juni 2014 og § 15
i lov nr. 665 af 8. juni 2017, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager
formanden eller næstformand og 2 eller i særlige
tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges
af formanden efter regler fastsat af erhvervs- og
vækstministeren.
1. I § 3 indsættes efter »erhvervs- og vækstmini-
steren«: », jf. dog stk. 2«.
2. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. I det omfang, det fastsættes ved lov eller
i henhold til lov, kan formanden træffe afgørelse
på nævnets vegne. Formanden kan bemyndige en
næstformand til at handle på sine vegne ved afgø-
relser efter 1. pkt.«
21