Fremsat den 28. september 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 28. september 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og
ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven1)
(Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af
forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på
udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
2225 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 906 af 21. juni
2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1268 af 13. september 2022,
foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8
øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023,
66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den
31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2030.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 724 af 25. maj 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:
»I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover
samlet med 660 kr.«
2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse
med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse
med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2610 af 28.
december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., ændres
»4.600 kr.« til: »7.150 kr.«
2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »femte indkomstår« til:
»syvende indkomstår«.
§ 4
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af
22. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni
2022, foretages følgende ændring:
1. Efter § 2 D indsættes:
Ȥ 2 E. Fremmede stater og deres institutioner er skatte-
pligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfat-
tet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten efter
1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. §
3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 214 Folketinget 2021-22
Skattemin., j.nr. 2022-11807
AN015709
Stk. 2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør 22 pct.
af de samlede udbytter. Skattepligten er endeligt opfyldt ved
den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indehol-
delse af udbytteskat.«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 3. § 4 har virkning for udbytte, der udloddes den 1.
marts 2023 eller senere.
Stk. 4. Påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i
en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart
efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres
den ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som
perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode.
Stk. 5. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af
leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal
målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.
Stk. 6. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87
pct. efter § 4, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet
benyttes fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30.
juni 2023 ikke den faktiske afgiftssatsafgift på 0,8 øre pr.
kWh, men i stedet en afgiftssatssats på 65,5 øre pr. kWh
(2015-niveau), som reguleres efter lov om afgift af elektrici-
tet § 6, stk. 2.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
keskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne
lovs § 3.
Stk. 8. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
skat og kirkeskat efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og
boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
3.3.1 Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023
4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og
de meget høje prisstigninger på særligt energi er regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne med
Aftale om Vinterhjælp af den 23. september 2022 enige om,
at der er behov for at gennemføre afbødende tiltag.
Med dette lovforslag foreslås at udmønte fire af aftalens
tiltag.
Det foreslås at lempe den almindelige elafgift midlertidigt
ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6
måneder af 2023, hvilket svarer til en lempelse på 68,9 øre
pr. kWh.
Derudover foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og
ungeydelsen i 2023 med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet
hjælper børnefamilierne. Beløbet udbetales for så vidt angår
børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydel-
sen i 1. kvartal 2023.
Endvidere foreslås en fremrykning af forhøjelse af alders-
opsparingens lave loft samt en udvidelse af perioden for
aldersopsparingens høje loft med 2 år fra 5 til 7 år før
folkepensionsalderen.
Endeligt foreslås det at indføre en skattepligt på udbytter
til fremmede stater og deres institutioner.
2. Lovforslagets baggrund
På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og
de meget høje prisstigninger på særligt energi er aftaleparti-
erne enige om, at der er behov for at gennemføre afbødende
tiltag. Initiativerne mindsker de økonomiske konsekvenser
for borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til
3
omstilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til
grøn fjernvarme og varmepumper.
På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemfø-
re følgende tiltag:
– Indefrysningsordning for husholdninger
– Indefrysningsordning for virksomheder
– Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
– Bedre forsyning af træpiller
– Skrotningsordningen udvides med træpillefyr
– Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
– Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
– Forøgelse af pulje til etableringsstøtte
– Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
– Lempelse af elafgift for varmepumper
– Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter
Aftalen finansieres ved følgende tiltag:
– Udmøntning af generelle reserver, herunder reserve til
håndtering af stigende priser m.v.
– Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave
loft samt udvidelse af perioden for aldersopsparingens
høje loft
– Udskydelse af vedligehold m.v. på vej- og baneområdet
– Generel rammereduktion i staten i 2023
– Skattepligt på udbytter til udenlandske stater m.v.
– Omprioritering fra Erhvervspuljen
– Omprioritering af bevilling fra UN Live Museum
Med dette lovforslag foreslås det at udmønte fire af afta-
lens tiltag. Der foreslås to afbødende tiltag og to finansieren-
de tiltag.
Der foreslås en midlertidig lempelse af den almindelige
elafgift. Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre/kWh i 2023
(2023-priser). Det er primært husholdninger, ikke-momsre-
gistrerede erhverv, staten og kommunerne, der betaler den
almindelige elafgift. Aftalepartierne er enige om at lem-
pe den almindelige elafgift midlertidigt ned til EU’s mini-
mumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6 måneder af 2023,
hvilket svarer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.
For det andet foreslås en midlertidig forhøjelse af børne-
og ungeydelsen. I 2023 er satserne for børne- og ungeydel-
sen 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.024 kr. pr. år for
de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige. Afta-
lepartierne er enige om at forhøje børne- og ungeydelsen
midlertidigt i 2023. Det er således aftalt at forhøje børne- og
ungeydelsen med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper
børnefamilierne. Beløbet udbetales for så vidt angår børne-
ydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i 1.
kvartal 2023.
For det tredje foreslås det at fremrykke en forhøjelse af
aldersopsparingens lave loft samt at udvide perioden for
aldersopsparingens høje loft med 2 år fra 5 til 7 år før
folkepensionsalderen.
Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for, hvor
meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen
årligt kan indbetale på en aldersopsparingsordning, fra 5.500
kr. til 8.500 kr. med virkning fra den 1. januar 2024. Der
kan opnås et fremrykket skatteprovenu ved at hæve loftet
for indbetaling til aldersopsparing med virkning fra 1. januar
2023, hvorfor aftalepartierne med henvisning til det aktuelle
behov for at give trængte husholdninger en håndsrækning
er enige om at fremrykke den tidligere aftalte forhøjelse
af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023. Aftalepar-
tierne er ligeledes enige om en udvidelse af perioden for
aldersopsparingens høje loft med to år.
For det fjerde foreslås det at indføre skattepligt på udbyt-
ter til fremmede stater og deres institutioner. Fremmede sta-
ter og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten
er i dag fritaget for dansk beskatning af udbytter fra danske
aktier. Aftalepartierne er enige om at indføre beskatning af
udbytter til fremmede stater og deres institutioner.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår
2023
3.1.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. den
1. januar 2023 (2023-priser). Afgiftssatsen er baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet
fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftslo-
ven). I 2023 udgør grundbeløbet 65,5 øre pr. kWh i 2015-ni-
veau. Satsen – med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – regule-
res årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter
mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen stiger dermed i takt
med øvrige prisstigninger, og derved undgås det, at afgiften
udhules over tid. Elafgiften udgør 69,7 øre/kWh i 2023,
71 øre/kWh i 2024, 64,8 øre/kWh i 2025 til 2029 og 63,7
øre/kWh fra 2030 (2023-priser).
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som opfølgning på Aftale om Vinterhjælp af 23. septem-
ber 2022 foreslås det, at den almindelige elafgift nedsættes
med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige elafgift
lempes dermed fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-pris-
er).
Den foreslåede nedsættelse af elafgiftssatserne vil betyde,
at afgiftssatserne vil svare til minimumafgiftssatsen for elek-
tricitet til husholdninger fastsat i energibeskatningsdirekti-
vet.
Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et
grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af sat-
sen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 32 a. Den foreslåede sats på 0,8 øre pr. kWh vil være
under de 4,6 øre pr. kWh, og vil derfor ikke blive indekseret.
De foreslåede satser for den almindelige elafgift fremgår
af tabel 1.
4
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh Grundbeløb 2015-niveau 2023-priser
Gældende 1. januar 2023 65,5 69,7
Efter foreslåede ændringer:
1. januar 2023 - 30. juni 2023 - 0,8
1. juli 2023 - 31. december 2023 65,5 69,7
Fra den 1. januar 2023 foreslås den almindelige elafgift
på 69,7 øre/kWh ændret til 0,8 øre/kWh (2023-priser). Fra
den 1. juli 2023 følger den almindelige elafgift de gældende
grundbeløb og reguleres årligt efter udviklingen i nettopris-
indekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023
3.2.1. Gældende ret
Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de
0-14-årige udbetales kvartalsvis og for de 15-17-årige udbe-
tales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der
følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhver-
vet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en
forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til
antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den
måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele
kroner, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.
Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag,
dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Unge-
ydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter
den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for
den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den må-
ned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig
andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra
månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til
antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele
kroner, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.
I 2023 er satserne 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige,
15.024 kr. pr. år for de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for
de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2. Beløbene reguleres årligt
efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte
forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og
er som udgangspunkt ligedelt mellem forældremyndigheds-
indehaverne med halvdelen til hver. Er forældremyndig-
hedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af en række
omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om
en børne- og ungeydelse.
Ydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af ind-
komsten (topskattegrundlaget), der overstiger 852.600 kr.
(2023-niveau), jf. § 1a i lov om en børne- og ungeydel-
se. Derudover gælder der et optjeningsprincip, som indebæ-
rer, at personer, der har forsørgelsespligten over for barnet,
og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, optjener retten til den fulde børne- og
ungeydelse gradvist, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i lov om
en børne- og ungeydelse.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som led i Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022
foreslås det, at børne- og ungeydelsen midlertidigt forhøjes
i 2023 med 660 kr. pr barn. Det foreslås endvidere, at forhø-
jelsen på 660 kr. pr. barn i sin helhed udbetales for så vidt
angår børneydelsen med den første udbetaling i 2023, dvs.
januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen med udbeta-
lingerne i 1. kvartal 2023. Baggrunden for forskellen imel-
lem udbetalingstidspunkterne skyldes administrative hensyn
og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år
i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som
for andre børn, uanset at de i perioden overgår fra børne- til
ungeydelse.
I 2023 vil satserne således efter forslaget udgøre 19.644
kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.684 kr. pr. år for de 3-6-årige
og 12.480 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i
lov om en børne- og ungeydelse.
Da forhøjelsen alene udbetales i 2023, vil der ikke ske
regulering i henhold til den gældende regel i § 1, stk. 3. Dog
vil der ske regulering efter det gældende § 5, stk. 4, i lov
om en børne- og ungeydelse, i de tilfælde, hvor et barn
fylder 18 år i løbet af januar 2023, og der dermed sker en
forholdsmæssig reduktion af ydelsen. Den forholdsmæssige
reduktion vil tillige gælde for den foreslåede forhøjelse.
Udbetaling, administration m.v. af forhøjelsen foreslås
derudover at følge de gældende regler i lov om en bør-
ne- og ungeydelse. Det foreslås således bl.a., at forhøjel-
sen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og som
udgangspunkt ligedeles mellem forældremyndighedsindeha-
verne med halvdelen til hver. Forhøjelsen foreslås derudover
bl.a. at følge reglerne for indkomstaftrapning, dvs. at børne-
og ungeydelsen og den foreslåede forhøjelse af børne- og
ungeydelsen samlet set indkomstaftrappes med 2 pct. af den
del af indkomsten, der overstiger 852.600 kr. i 2023. Den
foreslåede forhøjelse skal tillige være omfattet af reglerne
for gradvis optjening af børne- og ungeydelsen for personer,
der har forsørgelsespligten over for barnet, og som ikke har
haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden
5
for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen
vedrører.
At udbetalingen af den foreslåede forhøjelse af børneydel-
sen foreslås at ske i 1. kvartal 2023 medfører, at der skal
være erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1. kvartal
2023, før der kan opnås ret til udbetaling af forhøjelsen af
børneydelsen. Konkret betyder det, at forældremyndigheds-
indehavere til børn, der er født den 1. januar 2023 eller
senere, eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne for børne-
ydelsen, jf. § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse,
ikke erhverver ret til udbetaling af forhøjelsen, da der ikke
er erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i 1. kvartal
2023. Ligeledes skal der for udbetaling af forhøjelsen af un-
geydelsen være erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i
henholdsvis januar, februar og marts 2023.
3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse
af perioden for aldersopsparingens høje loft
3.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til
folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersop-
sparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensions-
alderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
1. og 2. pkt.
Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepen-
sion, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
en indeksordning, betales der af indbetalinger til alders-
opsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft
på 56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende ind-
komstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte
beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.700
kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 6, 1. pkt. Sådanne udbetalinger benævnes ofte
diskvalificerende pensionsudbetalinger. Der er tale om en
værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopspa-
ring i form af ratepensioner og livrenter m.v. flyttes til al-
dersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for muligheder-
ne for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde
udbetaling af en ratepension eller livrente m.v., ville det væ-
re muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som
til sin tid kan føre til aftrapning af offentlige ydelser, og lade
udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing,
der ikke medfører aftrapning.
Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i
personskattelovens § 20.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regerin-
gen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti af 24. juni 2022
er det aftalt at øge grænsen for, hvor meget personer med
mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale
på en aldersopsparingsordning med 3.000 kr. til 8.500 kr.
med virkning fra 1. januar 2024. Det anførte indbetalingsloft
er i Aftale om etablering af en grøn fond angivet i 2022-ni-
veau.
Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af
23. september 2022 foreslås det at fremrykke denne forhø-
jelse af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023. Det
er ligeledes aftalt at udvide perioden for aldersopsparingens
høje loft fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen med 2
år. Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som
følge af øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvaren-
de lavere fradragsberettigede pensionsindbetalinger (livrente
og ratepension).
Det foreslås på denne baggrund at forhøje det lave loft
for indbetaling til aldersopsparing med 3.000 kr. til 8.500 kr.
i 2022-niveau. I 2023-niveau svarer det til en forhøjelse af
grænsen på 5.700 kr. med 3.100 kr. til 8.800 kr. Dermed vil
personer, der er omfattet af det lave loft for indbetalinger til
aldersopsparing i indkomståret 2023 kunne indbetale op til
8.800 kr. til aldersopsparing.
Personer, der er omfattet af det høje loft for indbetalinger
til aldersopsparing, men som har modtaget diskvalificerende
pensionsudbetalinger, vil dermed ligeledes kunne indbetale
op til 8.800 kr. i 2023-niveau til aldersopsparing. Efter gæl-
dende ret vil de alene kunne indbetale 5.700 kr.
Det foreslås desuden at udvide perioden for aldersopspa-
ringens høje loft med 2 år. Det betyder, at personer, der i
2023 højst har 7 år til folkepensionsalderen, i indkomståret
2023 vil kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopspa-
ring. Konkret vil den foreslåede udvidelse i indkomståret
2023 gælde personer, der i kalenderåret 2023 fylder 61
år, idet deres folkepensionsalder er 67 år, hvorfor der i ind-
komståret 2023 vil være 6 år til denne. Har de pågældende
personer modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger,
vil de dog alene kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersop-
sparing.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede
efter gældende ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op
til 56.900 kr. på aldersopsparing, idet der i indkomståret
2023 er 5 år til deres folkepensionsalder på 67 år.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i ind-
komståret 2023 ikke kunne indbetale det høje beløb, idet
der i dette år er 8 år til deres folkepensionsalder på 68 år. I
indkomståret 2024 vil de nævnte personer kunne indbetale
det høje beløb, fordi de i dette år vil have 7 år til deres
folkepensionsalder.
3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske sta-
ter og deres institutioner
3.4.1. Gældende ret
Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er
efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 skattepligtige til
Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der
foreligger i disse tilfælde begrænset skattepligt til Danmark.
Kredsen af skattepligtige er efter selskabsskattelovens §
2, stk. 1, 1. pkt., afgrænset til kun at omfatte de selskaber
og foreninger m.v., der svarer til de former for selskaber
og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt til
6
Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Reglerne
om begrænset skattepligt til Danmark omfatter dermed ikke
fremmede stater som sådan, herunder statsinstitutioner, der
udgør en integreret del af staten. Derimod omfatter skatte-
pligten udenlandske statslige enheder, der er selvstændige
enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenland-
ske selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt skatte-
pligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske
aktier. Der gælder dog en række undtagelser fra denne skat-
tepligt.
Den begrænsede skattepligt omfatter ikke udbytte fra dan-
ske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 19, og udbytte fra danske investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 c. Endvidere omfatter skattepligten ikke udbytte af
datterselskabsaktier, hvis beskatningen skal nedsættes eller
frafaldes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv
2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater) eller efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved datterselskabsakti-
er forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Yderligere omfatter
skattepligten ikke koncernselskabsaktier, der ikke er datter-
selskabsaktier, hvis det udbyttemodtagende koncernselskab
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og
beskatningen skulle være nedsat eller frafaldet efter EU’s
moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, hvis der havde været tale om dattersel-
skabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor
ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede
efter reglerne om national sambeskatning eller kan sambe-
skattes efter reglerne om international sambeskatning.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, beskattes udbytter
som udgangspunkt med 22 pct. Hvor der er tale om datter-
selskabsaktier eller koncernselskabsaktier, og den retmæssi-
ge ejer af udbyttet er skattemæssigt hjemmehørende i et af
de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, oplistede lande, beskattes
udbytter dog med 44 pct. De lande, der opregnes i lignings-
lovens § 5 H, stk. 2, indgår på EU’s liste over ikkesamar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s sortliste over skatte-
ly). Endelig beskattes udbytte med 15 pct., hvor det udbyt-
temodtagende selskab ejer mindre end 10 pct. i det udbytte-
givende selskab og er hjemmehørende i en stat, hvis kompe-
tente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende
selskab er hjemmehørende, hvori der er aftalt en lavere be-
skatning end den, der følger af dansk lovgivning, nedsættes
beskatningen i overensstemmelse hermed.
Ved udlodning af udbytte skal der indeholdes en udbytte-
kildeskat på 27 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Ved
udlodning af udbytte af datterselskabsaktier og koncernsel-
skabsaktier, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende i et
af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal der
indeholdes en udbyttekildeskat på 44 pct.
Der skal ikke indeholdes udbyttekildeskat, når udbyttet
modtages af et udenlandsk selskab, som efter selskabsskat-
telovens § 2, stk. 1, litra c, kan modtage udbyttet skatte-
frit, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4. Derudover indehol-
der kildeskattelovens § 65, stk. 3, en bestemmelse om, at
skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal
indeholdes udbytteskat i udbytte, der ikke skal medregnes
ved modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er ud-
nyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021
om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af
23. juni 2022. Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan
indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevises et
frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3,
bl.a. udstedes til fremmede stater.
Hvor der efter reglerne i kildeskattelovens § 65 er inde-
holdt en udbyttekildeskat, som overstiger den endelige ud-
bytteskat, der skal betales efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 8, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan udbyt-
temodtager anmode Skatteforvaltningen om refusion af den
del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endeli-
ge skat.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er vurderingen, at det ikke vil stride mod Danmarks
folkeretlige forpligtelser at indføre begrænset skattepligt på
udbytter med kilde her i landet, når udbytterne oppebæres af
fremmede stater og deres institutioner.
Der er stater, som har indrettet sig på en sådan måde,
at enheder, der er en integreret del af staten, står for en
placering af statslige midler i aktier og andre værdipapirer
med det formål at opnå et afkast. En sådan aktivitet i form af
formueplacering vurderes ikke at adskille sig i en sådan grad
fra selskabers og foreningers erhvervelse af aktier, at det kan
berettige til, at staterne og deres institutioner ikke bør være
skattepligtige af aktieudbytter.
Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af
den 23. september 2022 foreslås det således, at der indføres
en hjemmel til at beskatte fremmede stater og deres instituti-
oner af udbytter af danske aktier.
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse som § 2 E
i selskabsskatteloven om skattepligt for fremmede stater og
deres institutioner af udbytte af danske aktier.
Skattepligten vil efter forslaget skulle omfatte alle aktie-
udbytter undtagen udbytter fra danske investeringsselska-
ber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning. Begrundelsen for de to foreslåede undta-
gelser er, at udbytter fra danske investeringsselskaber og
investeringsinstitutter generelt er undtaget fra den begrænse-
de skattepligt af udbytter, idet de pågældende investerings-
selskaber og investeringsinstitutter, uanset deres status som
skattefrie, er pålagt en skat på 15 pct. af udbytter af danske
aktier.
7
Efter forslaget vil fremmede stater og deres institutioner
skulle beskattes af udbytter uanset statens eller dens institu-
tions ejerandel i det danske selskab.
Det foreslås endvidere, at fremmede stater og deres insti-
tutioner vil skulle betale en skat på 22 pct. Dette svarer til
den skattesats, som er udgangspunktet for beskatningen af
udbytter, hvor modtageren er et udenlandsk selskab eller en
udenlandsk forening.
Hvor der i gældende regler om den begrænsede skattepligt
for selskaber m.v. sondres på grundlag af størrelsen af ejer-
andelen, har dette sammenhæng med det forhold, at der i
selskabsforhold er tale om en kædebeskatning, hvor det ud-
loddede beløb endnu ikke er tilgået den ultimative aktionær
i ejerkæden. Dette gør sig ikke gældende, hvor udbyttemod-
tager er en stat eller en institution, der udgør en integreret
del af staten.
Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre
en regel, hvor der differentieres ud fra ejerandelens størrel-
se.
Reglen om beskatning af udbytter med 44 pct., hvor mod-
tageren er hjemmehørende i et af de i ligningslovens § 5
H, stk. 2, anførte lande, skal ses i sammenhæng med, at
selskaber og fysiske personer ved at vælge netop et af disse
lande som hjemsted, kan opnå en lempelig beskatning. Det-
te gør sig imidlertid ikke gældende i forhold til selve den
pågældende stat og dens institutioner, hvorfor der ikke er
grundlag for at pålægge de pågældende stater en beskatning
på 44 pct., af udbytter, som staten måtte modtage i egenskab
af aktionær.
Den foreslåede beskatning på 22 pct. af det udloddede
beløb vil dog skulle nedsættes eller helt bortfalde, hvis der
er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Dan-
mark og den udbyttemodtagende fremmede stat eller stats-
institution, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen,
beskatning. Beskatningen vil typisk være på 15 pct.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår
2023
Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den
almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med
68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den
30. juni 2023 (2023-priser). Mindreprovenuet efter tilbage-
løb og adfærd udgør ca. 3,5 mia. kr. i 2023 (2023-priser).
Det skønnes, at den varige virkning af lempelsen udgør
ca. 30 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Der er tale om en meget stor lempelse, men i en begræn-
set periode, hvor priserne på el er høje og har store ud-
sving. Isoleret set forventes lempelsen at medføre et øget
forbrug af el, men da lempelsen er midlertidig og sker på
et tidspunkt, hvor priserne på el er høje, er de adfærdsmæs-
sige konsekvenser meget usikre. Der skønnes ikke at være
væsentlige varige adfærdsmæssige konsekvenser, herunder
påvirkning af CO2.
Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en
lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv
m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift. For
en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh
skønnes lempelsen at udgøre ca. 1.700 kr. (inkl. moms) i
2023.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af den almindelige elafgift
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning -4.300 - - 0 -4.300
Virkning efter tilbageløb -3.500 - - 0 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -3.500 - - 0 -
Anm: Der er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.
4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i
2023
Den del af lovforslaget, der vedrører en midlertidig forhø-
jelse af børne- og ungeydelsen, skønnes i 2023 at medføre
merudgifter på ca. 740 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca.
600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig virkning
skønnes merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb
og adfærd. I finansåret 2023 skønnes merudgifter på ca. 740
mio. kr.
Forslaget skønnes at medføre en højere børne- og unge-
ydelse for ca. 1,15 mio. børn. De samlede udgifter til børne-
og ungeydelse skønnes i 2023 at blive ca. 15,3 mia. kr.
ekskl. den midlertidige forhøjelse.
Skattefritagelsen for børne- og ungeydelse er en skatteud-
gift, der med forhøjelsen forøges med ca. 300 mio. kr. i
2023.
Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
8
Tabel 3. Mindreudgifter ved midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning -740 - - -10 -740
Virkning efter tilbageløb -570 - - -5 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -600 - - -5 -
4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og
udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af al-
dersopsparingens lave loft, fra 5.700 kr. til 8.800 kr. (2023-
niveau), skønnes i 2023 at medføre et merprovenu på ca.
1.100 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.100 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd. I 2024 og 2025 skønnes forslaget
at medføre et merprovenu på hhv. ca. 1.700 mio. kr. og
2.400 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I virkningen for
2023 er der taget udgangspunkt i indbetalingsmønsteret for
aldersopsparing i 2021.
I provenuvirkningerne for 2024 og 2025 er der indregnet
en yderligere effekt af øget brug af aldersopsparing. Den
øgede brug af aldersopsparing i 2024 og 2025 kan bl.a. hen-
føres til, at det med lov nr. 875 af 21. juni 2022 er vedtaget,
at en betydelig del af de barrierer for brugen af aldersopspa-
ring, der relaterer sig til modregning, skal fjernes, hvorved
incitamentet til brug af aldersopsparing øges. Effekten af
dette er fuldt indregnet i 2025 og indregnet med halv virk-
ning i 2024.
Beregningsteknisk forudsættes det, at tilbageløbet indfin-
der sig i takt med, at folk går på pension. Adfærd fra omlæg-
ning fra fradragsberettigede indbetalinger til aldersopsparing
forudsættes at være omtrent neutral. Det dækker dels over
lavere forbrugsmuligheder på kort sigt, da færre indbetalin-
ger til fradragsberettigede pensionsordninger medfører lave-
re pensionsfradrag, mens forbrugsmuligheder set over hele
livet stiger som følge af, at udbetalinger fra aldersopsparing
ikke modregnes i offentlige ydelser. Der er ikke et umiddel-
bart grundlag for at skønne over nettoeffekten heraf.
Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som
følge af øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvaren-
de lavere fradragsberettigede pensionsindbetalinger (livrente
og ratepension). Opgjort i varig virkning skønnes et min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 700 mio. kr.
årligt. Den negative varige virkning dækker over, at den
gennemsnitlige sammensatte marginalskat på indbetalings-
tidspunktet forudsættes at være lavere end den gennemsnitli-
ge sammensatte marginalskat på udbetalingstidspunktet.
I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 900 mio.
kr., hvor det beregningsteknisk er lagt til grund, at pensi-
onsselskaberne indbetaler en aconto skat på 40 pct. for
de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til aldersopspa-
ring. For de privatadministrerede indbetalinger er det forud-
sat, at halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger
til aldersopsparing i 2023, ændrer deres forskudsopgørelse
i løbet af 2023. Den resterende del af merprovenuet for
2023 vil blive udmøntet som reduceret overskydende skat
eller øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i
foråret 2024.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
for kommunerne på ca. 700 mio. kr. i 2023. Forslaget får
dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for ind-
komståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der,
for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2023,
ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.
Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af aldersopsparingens lave indbetalingsloft
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 1.100 1.700 2.400 -1.000 900
Virkning efter tilbageløb 1.100 1.700 2.400 -700 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 1.100 1.700 2.400 -700 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten 700 1.100 1.500 - -
Den del af lovforslaget, der vedrører en udvidelse af pe-
rioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft fra fem
til syv år før folkepensionsalderen, skønnes i 2023 at medfø-
re et merprovenu på ca. 200 mio. kr. i umiddelbar virkning
og ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprove-
nuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af
øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere
indbetalinger til fradragsberettigede pensioner (livrente og
ratepension).
I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 200 mio.
kr., hvor det beregningsteknisk er lagt til grund, at pensi-
onsselskaberne indbetaler en aconto skat på 40 pct. for
9
de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til aldersopspa-
ring. For de privatadministrerede indbetalinger er det forud-
sat, at halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger
til aldersopsparing i 2023, ændrer deres forskudsopgørelse i
løbet af 2023.
Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu
for kommunerne på ca. 150 mio. kr. i 2023. Forslaget får
dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for ind-
komståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede
udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der,
for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2023,
ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.
Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser ved udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 200 300 600 -150 200
Virkning efter tilbageløb 200 300 600 -100 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 200 300 600 -100 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten 150 200 400 - -
4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske
stater og deres institutioner
Den del af forslaget, der vedrører indførelse af skattepligt
på udbytter til fremmede stater og statsinstitutioner, som ud-
gør en integreret del af staten, indebærer, at der fremover vil
blive indeholdt kildeskat på 27 pct. ved udlodninger til de
pågældende investorer. Den danske beskatningsret vil dog
typisk være begrænset af de konkrete dobbeltbeskatnings-
overenskomster, som Danmark har indgået med andre sta-
ter. Det betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som
udgør en integreret del af staten, ofte vil være berettiget til
at anmode om refusion af indeholdt udbyttekildeskat, som
overstiger den endelige udbytteskat, som typisk vil udgøre
15 pct.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at denne del af
forslaget vil medføre et årligt merprovenu på ca. 350 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det er lagt til grund, at fremmede stater ikke vil ændre
adfærd, hvis der indføres beskatning af danske udbytter, og
virkningen er opgjort som helårsvirkning.
Udbytteskatten opkræves som en kildeskat ved selve ud-
bytteudlodningen, hvorfor forslaget i finansåret 2023 vil
svare til virkningen i indkomståret, hvis det forudsættes,
at en eventuel refusion af indeholdt kildeskat, som oversti-
ger den endelige udbytteskat, udbetales i samme år. Hvis
udbetaling af refusion finder sted på et senere tidspunkt,
kan virkningen i finansåret principielt overstige virkningen i
indkomståret.
Hele provenuet fra beskatning af udbytte tilfalder staten,
hvorfor denne del af forslaget ikke har provenumæssige
konsekvenser for kommunerne og regionerne.
Tabel 6. Provenumæssige konsekvenser af skattepligt på udbytter til fremmede stater m.v.
Mio. kr. (2023-niveau) 2023 2024 2025 Varigt
Finansår
2023
Umiddelbar virkning 350 350 350 350 350
Virkning efter tilbageløb 350 350 350 350 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 350 350 350 350 -
Anm. : Provenuvirkningen af forslaget om indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres institutioner er angivet som helårsvirkning, uagtet at denne del af forslaget opnår
virkning pr. 1. marts 2023. Det vurderes dog ikke at have betydelig indflydelse på provenuets størrelse i 2023, idet danske (noterede) selskaber, baseret på historiske udlodninger, ikke
forventes at udlodde betydelige udbytter i januar og februar. Virkningstidspunktet vil dog trække i retning af at reducere merprovenuets størrelse i 2023. Provenuvirkningen er afrundet til
nærmeste 50 mio. kr.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-
ge
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang er udfor-
met i overensstemmelse med de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning. Navnlig er lovforslaget udformet i
overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre hel eller
delvis automatisk sagsbehandling ved brug af objektive kri-
terier og princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.
Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række
store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem
mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltnin-
gens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor
prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udvik-
lingsopgaver i Skatteforvaltningen. De eventuelle admini-
strative udgifter til it-understøttelse vil skulle prioriteres
inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapaci-
tet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en for-
ventet kommende flerårsaftale for Skatteforvaltningen. Der-
til kommer, at det kan gøre implementeringen af ordnin-
gerne mere risikofyldte, hvis der viser sig behov for at
10
gennemføre væsentlige ændringer i Skatteforvaltningens le-
gacy-systemer.
4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår
2023
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift
vurderes isoleret set ikke at medføre implementeringsmæssi-
ge konsekvenser for Skatteforvaltningen.
4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i
2023
Lovforslagets del vedrørende forhøjelse af børne- og un-
geydelsen vurderes at medføre administrative udgifter for
Udbetaling Danmark på op til 2 mio. kr. i 2023. Udgifter-
ne vedrører tilpasninger i eksisterende breve og systemer,
intern og ekstern kommunikation, samt test og involvering
af leverandører.
4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og
udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
Lovforslagets del vedrørende aldersopsparing vurderes
isoleret set at medføre implementeringsmæssige konsekven-
ser for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2023 og 0,2
mio. kr. årligt i 2025-2029. Heraf udgør opgaver i Skattesty-
relsen vedrørende vejledning og kommunikation 0,2 mio. kr.
i 2023. De resterende 0,1 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr.
årligt i 2025-2029 vedrører systemudvikling i Udviklings-
og Forenklingsstyrelsen.
4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske
stater og deres institutioner
Lovforslagets del vedrørende skattepligt på udbytte til
fremmede stater og deres institutioner vurderes isoleret set
at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skat-
teforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt
fra og med 2024. Udgifterne vedrører samlet set opgaver
i Skattestyrelsen forbundet med tilbagekaldelse af frikort,
udstedelse og efterkontrol af færre frikort samt håndtering af
et øget antal refusionsanmodninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har
begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det pri-
mært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift
i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den
almindelige elafgift, hvorved der kan være en positiv effekt.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede forhøjelse af aldersopsparingens lave loft
og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft
vurderes at indebære administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Grundet den hastende karakter af lovforslaget
opgøres de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke inden
høring og fremsættelse, men hurtigst muligt herefter.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
En midlertidig nedsættelse af den almindelige elafgift for-
ventes at øge det samlede elforbrug i 2023. Lempelsen af
elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO2-udledning,
da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossil-
fri i 2023. En nedsættelse af den almindelige elafgift kan
dog også i et vist omfang trække i retning af en reduktion
af CO2-udledninger fra dansk grund. Husholdninger, der
anvender el som sekundær opvarmningskilde, vil modtage
en afgiftslempelse, og dermed kan det medføre et øget el-
forbrug til opvarmning, som i et vist omfang kan erstatte
opvarmning fra fossile kilder. Samlet set forventes der ikke
at være en væsentlig stigning i CO2-udledningerne ved den
foreslåede lempelse af den almindelig elafgift.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af
elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredi-
rektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den danske stat og dens institutioner er fritaget for skatte-
pligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Med forsla-
get om en udbyttebeskatning af fremmede stater og deres
institutioner vil der indtræde en forskel i forhold til behand-
lingen af udbytter, som udbetales til den danske stat og
dens institutioner. Det er imidlertid vurderingen, at denne
forskellige behandling vil være forenelig med EU-retten.
En dansk beskatning af en fremmed stat vil indebære en
forøgelse af det danske skatteprovenu og vil dermed udgøre
et ekstra bidrag til finansiering af den danske stats udgif-
ter. Omvendt vil en dansk beskatning af den danske stat ikke
tilføre statskassen øgede midler til finansiering af de offent-
lige udgifter, idet der vil blot være tale om en overførsel af
midler inden for staten.
Som følge af denne forskel i virkningen af at indføre en
beskatning af henholdsvis den danske stat og en fremmed
stat er det vurderingen, at der ikke foreligger sammenlig-
nelige situationer, og at det derfor må anses for at være
foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed
11
at indføre en begrænset skattepligt af udbytter for fremmede
stater.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke EU-retlige konsekven-
ser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 23.
september 2022 til og med den 26. september 2022 kl. 11.00
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbej-
derforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforenin-
gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Fla-
skegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,
Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger,
Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, CE-
POS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Au-
tomat Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Green Power Danmark, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-
forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport,
Dansk Planteværn, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skov-
forening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DEN-
FO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater,
Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer,
Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederi-
er, Danske Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den
Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektør-
forening, Det Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd,
DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Dan-
mark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIn-
dustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen,
Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regu-
lering (OBR), FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fi-
nans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lyst-
bådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraft-
varmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og
Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,
FSE, FSR – danske revisorer, Fællesrådet for Forenin-
ger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM,
GRAKOM, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Oxfam
IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Dan-
mark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kul-
turhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-
skatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinsti-
tutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegrup-
pen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center
for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Fol-
kecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsfor-
ening, Dansk Offshore, Parcelhusejernes Landsorganisation,
Plastindustrien, Procesindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejse-
arrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssik-
kerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsre-
visionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseri-
byggere og Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet,
Sikkerhedsstyrelsen, SKAD – Autoskade- og Køretøjsop-
byggerbranchen i Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartel-
let, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK,
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindu-
strien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, økologisk Lands-
forening og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Den del af lovforslaget, der vedrører en
forhøjelse af aldersopsparingens lave loft,
skønnes at medføre et merprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 1.100 mio. kr. i
2023.
Nedsættelsen af elafgiften vil medføre et
mindreprovenu, der efter tilbageløb og ad-
færd udgør ca. 3,5 mia. i 2023.
Den midlertidige forhøjelse af børne- og
ungeydelsen skønnes at medføre merud-
12
Den del af lovforslaget, der vedrører
en udvidelse af perioden for aldersopspa-
ringens høje indbetalingsloft, skønnes at
medføre et merprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 200 mio. kr. i 2023.
Den del af lovforslaget, som vedrører ind-
førelse af skattepligt på udbytter til frem-
mede stater m.v., skønnes at medføre et år-
ligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 350 mio. kr. fra og med 2023.
gifter efter tilbageløb og adfærd på ca. 600
mio. kr. i 2023.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Den del af lovforslaget, der vedrører for-
højelse af børne- og ungeydelsen vurderes
at medføre administrative udgifter for Ud-
betaling Danmark på op til 2 mio. kr. i
2023.
Lovforslagets del vedrørende aldersopspa-
ring vurderes isoleret set at medføre im-
plementeringsmæssige konsekvenser for
Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2023
og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029.
Lovforslagets del vedrørende skattepligt
på udbytte til fremmede stater og deres
institutioner vurderes isoleret set at medfø-
re implementeringsmæssige konsekvenser
for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i
2023 og 0,5 mio. kr. årligt fra og med
2024.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har begrænset effekt for er-
hvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Den foreslåede forhøjelse af aldersopspa-
ringens lave loft og udvidelse af perio-
den for aldersopsparingens høje loft vurde-
res at indebære administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Grundet den haste-
nde karakter af lovforslaget opgøres de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser efterføl-
gende.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den almindelige elaf-
gift forventes at øge det samlede elfor-
brug. Lempelsen af elafgiften kan på kort
sigt øge den danske CO2-udledning, da
den marginale elproduktion ikke vurderes
at være fossilfri i 2023. En nedsættelse
af den almindelige elafgift kan dog også
i et vist omfang trække i retning af en
reduktion af CO2-udledninger fra dansk
grund. El anvendt som sekundær opvarm-
ningskilde i husholdninger vil modtage en
afgiftslempelse, og dermed kan det medfø-
13
re et øget elforbrug til opvarmning, som i
et vist omfang kan erstatte opvarmning fra
fossile kilder. Samlet set forventes der ikke
at være en væsentlig stigning i CO2-udled-
ningerne ved den foreslåede lempelse af
den almindelig elafgift.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Det anses for foreneligt med EU’s regler om kapitalens fri bevægelighed at indføre
en begrænset skattepligt af udbytter for fremmede stater, selv om den danske stat er
skattefri, da der ikke kan anses for at foreligge en sammenlignelig situation.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens
bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet,
der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til
forbrug her i landet.
Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftsplig-
ten også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Af-
giftspligten påhviler netvirksomheder og transmissionsvirk-
somheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registrerings-
pligten desuden omfatter den, der uden at været omfattet af
§ 19 i lov om elforsyning leverer elektricitet til forbrug her
i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af
elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer
elafgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler
om fritagelse, satsdifferentiering og tilbagebetaling af almin-
delig elafgift.
Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elaf-
giftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet
fremgår af elafgiftsloven og udgør i 2023 65,5 øre pr. kWh i
2015-niveau.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af
andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 72,6 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med
den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2030.
Der er med lov nr. 1268 af 13. september 2022 vedtaget
nye lempelser af den almindelige elafgift, der træder i kraft
den 1. oktober 2022. Elafgiften vil herefter udgøre 68,8 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til
og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31.
december 2023.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen
med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 32 a. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger der-
for i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssat-
ser pr. år er endnu ikke fastsat.
Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. 1.
januar 2023 (2023-priser).
Det foreslås at affatte elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.,
således at der af andet forbrug af elektricitet betales en afgift
på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og
med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023,
66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den
31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2030.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre,
at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lem-
pes med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige
14
elafgift vil dermed blive lempet fra 69,7 øre/kWh til 0,8
øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30.
juni 2023 (2023-priser).
Den foreslåede ændring svarer til at lempe den alminde-
lige elafgift ned til minimumssatsen på elektricitet for ikke-
erhvervsmæssigt forbrug, der er fastsat i energibeskatnings-
direktivet. Minimumsafgiften for anvendelse af elektricitet
for ikke-erhvervsmæssigt forbrug er fastsat i direktivets arti-
kel 10 og bilag 1, tabel c. Minimumssatsen er ikke indekse-
ret i energibeskatningsdirektivet. Den foreslåede afgiftssats
på 0,8 øre pr. kWh vil ligeledes ikke skulle indekseres, da
satsen er under 4,6 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk.
2.
Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den
1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. Elafgiften vil
udgøre 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
juli 2023 til og med den 31. december 2023. Elafgiften vil
udgøre 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) fra og med den 1. januar 2030.
For fjerde kvartal 2022, dvs. fra og med den 1. oktober
2022 til og med den 31. december 2022, gælder lov nr. 1268
af 13. september 2022, der træder i kraft den 1. oktober
2022.
Dette lovforslag vil få den betydning, at efter den 30. juni
2023 vil de nedsættelser af elafgiften, der er vedtaget med af
lov nr. 906 af 21. juni 2022 og lov nr. 1268 af 13. september
2022, videreføres.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydel-
se, at for børn under 15 år udbetales en skattefri børneydel-
se. Børneydelsen udgør 16.992 kr. årligt (2011-niveau) for
børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau)
for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år
og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det
fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.
Det følger af stk. 2, at for børn mellem 15 og 17 år udbe-
tales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584 kr.
årligt (2011-niveau).
Det følger af stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte beløb
reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Stati-
stik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset
for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbruger-
prisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalen-
derår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller
nedsættes med samme procent som den, hvormed forbruger-
prisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved
reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregne-
de ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I
2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede
ændringsprocent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den
procentvise ændring beregnes med en decimal. De beløb,
der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nær-
meste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker
første gang for kalenderåret 2012.
Det foreslås, at det i § 1, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse indsættes som 9. pkt., at i 2023 forhøjes de i stk.
1 og 2 nævnte beløb derudover samlet med 660 kr.
Forslaget vil medføre, at der i 1. kvartal 2023 vil blive
udbetalt i alt 660 kr. pr. barn i tillæg til den børne- og unge-
ydelse, som erhverves i henhold til § 1, stk. 1 og 2. Da der
vil være tale om en forhøjelse, som alene vil blive udbetalt
i 1. kvartal 2023, vil forhøjelsen ikke være omfattet af den
årlige regulering af børne- og ungeydelsen efter § 1, stk. 3.
Betingelserne for retten til den foreslåede forhøjelse vil
skulle følge de gældende betingelser for retten til børne-
og ungeydelsen, og dermed også tidspunktet for, hvornår
betingelserne for udbetaling vil skulle være opfyldt. Det vil
betyde, at betingelserne for udbetaling af den foreslåede for-
højelse vil skulle være opfyldt den første dag i den periode,
som den enkelte udbetaling vedrører, jf. § 3 i lov om en
børne- og ungeydelse.
Til nr. 2
Det følger af § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse,
at børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag,
dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første
måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal,
der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er er-
hvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales
en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til
antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den
måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele
kroner.
Det foreslås, at det i § 5, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse indsættes som 2. pkt., at forhøjelsen, jf. § 1,
stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1.
kvartal 2023.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det
foreslås således, at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbeta-
les på én gang med udbetalingen i 1. kvartal 2023, dvs. den
20. januar 2023.
Forslaget vil medføre, at forhøjelsen alene vil blive udbe-
talt til forældremyndighedsindehavere, der har erhvervet ret
til udbetaling af børneydelsen i 1. kvartal 2023. Betingel-
serne for erhvervelse af børneydelsen vil som hidtil skulle
være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte
udbetaling vedrører. Det vil betyde, at forældremyndigheds-
indehavere til børn, der er født den 1. januar 2023 eller
senere, ikke vil erhverve ret til udbetaling af forhøjelsen, da
der ikke vil være erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i
1. kvartal 2023.
Til nr. 3
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse,
at ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag,
dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Unge-
15
ydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter
den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for
den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den må-
ned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig
andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra
månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til
antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele
kroner
Det foreslås, at det i § 5, stk. 4, i lov om en børne- og
ungeydelse indsættes at forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt.,
udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det
foreslås således, at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbeta-
les forholdsmæssigt med udbetalingerne i januar, februar og
marts, dvs. som udgangspunkt med 220 kr. i hver måned.
Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunk-
terne skyldes administrative hensyn og sikrer, at der for så
vidt angår de børn, der fylder 15 år i januar og februar 2023,
udbetales den samme ydelse som for andre børn, uanset at
de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse. Forslaget vil
medføre, at forhøjelsen alene vil blive udbetalt til forældre-
myndighedsindehavere, der har erhvervet ret til udbetaling
af ungeydelsen i 1. kvartal 2023, dvs. at retten skal være
erhvervet for udbetalingerne i henholdsvis januar, februar og
marts. Det betyder at hvis et barn f.eks. flytter til Danmark i
januar og derved erhverver ret til udbetaling af ungeydelse,
vil ydelsesmodtageren alene få udbetalt samlet 440 kr. i
forhøjelse for henholdsvis februar og marts. Betingelserne
for erhvervelse af ungeydelsen vil som hidtil skulle være
opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbe-
taling vedrører.
Forslaget vil ydermere medføre, at i det tilfælde, hvor et
barn fylder 18 år i løbet af 1. kvartal 2023, vil der skulle
ske regulering efter det gældende § 5, stk. 4. Forhøjelsen
foreslås dermed på samme måde som ungeydelsen forholds-
mæssigt reduceret med udgangspunkt i antallet af dage fra
månedens begyndelse til og med fødselsdagen.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til
folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersop-
sparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensions-
alderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
1. og 2. pkt.
Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepen-
sion, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
en indeksordning, betales der af indbetalinger til alders-
opsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft
på 56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende ind-
komstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte
beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.700
kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 25 A, stk. 6. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvali-
ficerende pensionsudbetalinger.
Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i
personskattelovens § 20. Det lave loft er angivet med en
beløbsgrænse på 4.600 kr. i 2010-niveau i de nævnte para-
graffer i pensionsbeskatningsloven.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1.
pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., at ændre 4.600 kr. til 7.150 kr.
En beløbsgrænse på 7.150 kr. i 2010-niveau svarer til
8.800 kr. i 2023-niveau.
De foreslåede ændringer vil umiddelbart betyde, at per-
soner, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, i
2023 og fremover vil kunne indbetale op til 8.800 kr. i
2023-niveau på aldersopsparing, ligesom personer med 5
år eller mindre til folkepensionsalderen, som har modtaget
diskvalificerende pensionsudbetalinger, i 2023 og fremover
vil kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau til alders-
opsparing.
Det bemærkes dog, at det med lovforslaget § 3, nr. 2,
foreslås at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft
med to år, således at der fra og med det syvende indkomstår
før folkepensionsalderen kan foretages indbetalinger til al-
dersopsparing omfattet af det høje loft. Personer, der fylder
61 år i 2023, og som dermed umiddelbart er omfattet af
det gældende lave aldersopsparingsloft, vil dermed i 2023
kunne indbetale op til 56.900 kr. til aldersopsparing, jf. lov-
forslagets § 3, stk. 2, medmindre de tidligere har modtaget
diskvalificerende pensionsudbetalinger, i hvilket tilfælde de
alene vil kunne indbetale 8.800 kr. efter den foreslåede for-
højelse af det lave aldersopsparingsloft.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til
folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersop-
sparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før
det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensions-
alderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-ni-
veau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1,
1. og 2. pkt.
Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 16, stk.
1, 2. pkt., således at der fra og med det syvende indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepen-
sionsalderen, årligt vil kunne indbetales op til 56.900 kr.
(2023-niveau).
Det betyder, at personer, der i 2023 har højst 7 år til
deres folkepensionsalder, vil kunne indbetale op til 56.900
kr. (2023-niveau) i indkomståret 2023. Det bemærkes, at der
i 2023 ikke er personer, der har 7 år til folkepensionsalderen,
jf. indekseringsmekanismen for fastsættelse af folkepensi-
onsalderen, så den foreslåede udvidelse vil i indkomståret
2023 alene komme til at omfatte personer, der fylder 61 år
i kalenderåret 2023, dvs. personer, der er født i 1962. Dis-
se personers folkepensionsalder er 67 år, hvorfor der i ind-
komståret 2023 vil være 6 år til denne. Har de pågældende
personer modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger,
16
vil de dog alene kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersop-
sparing i indkomståret 2023.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i ind-
komståret 2023 ikke kunne indbetale det høje beløb, idet
der i dette år er 8 år til deres folkepensionsalder på 68 år. I
indkomståret 2024 vil de kunne indbetale det høje beløb,
fordi de i dette år vil have 7 år til deres folkepensionsalder.
Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede
efter gældende ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op
til 56.900 kr. på aldersopsparing, idet der i dette år vil være
5 år til deres folkepensionsalder på 67 år.
Til § 4
Til nr. 1
De gældende regler om begrænset skattepligt for juridiske
enheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark, omfatter
selskaber og foreninger m.v., der svarer til de former for sel-
skaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt
til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Uden-
landske statslige enheder, der udgør selvstændige enheder
svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er dermed undergivet
begrænset skattepligt til Danmark.
Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en inte-
greret del af staten, er derimod skattefrie. Skattefriheden
betyder bl.a., at fremmede stater ikke er omfattet af reglerne
om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.
Skatteministeren kan efter reglerne i kildeskattelovens
§ 65, stk. 3, fastsætte regler om, at der ikke skal indehol-
des udbytteskat i udbytte, der ikke skal medregnes ved
modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er udnyt-
tet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om
kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23.
juni 2022. Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan
indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevises et
frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3,
bl.a. udstedes til fremmede stater.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 2 E i selskabsskatteloven. Med den foreslåede bestemmel-
se indføres der en begrænset skattepligt af udbytter, der
tilfalder en fremmed stat eller en institution, der udgør en
integreret del af en fremmed stat.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater
og deres institutioner være skattepligtige til Danmark af
udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke
vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1,
nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimums-
beskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede sta-
ter og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af sta-
ten, vil blive skattepligtige til Danmark af udbytter, som
den pågældende stat måtte modtage ved investering i danske
aktier.
Efter forslaget skal der ved udbytter forestås udbytter om-
fattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer
til definitionen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede skat-
tepligt af udbytter af danske aktier.
Ligningslovens § 16 A, stk. 1, omhandler udbytte af ak-
tier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, idet ligningslo-
vens § 16 A, stk. 2, fastslår, at der til udbytte bl.a. henregnes
alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer eller an-
delshavere, og afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til
det udstedende selskab.
Den foreslåede begrænsede skattepligt vil ikke omfat-
te udbytter fra danske investeringsselskaber og udbyt-
ter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning. Der foreslås dermed den samme undtagelse fra udbyt-
tebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selska-
ber og foreninger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c.
Efter det foreslåede § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i
medfør af stk. 1 udgøre 22 pct. af de samlede udbytter, og
skattepligten vil være endeligt opfyldt ved den i henhold
til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytte-
skat.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede sta-
ter og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af sta-
ten, vil skulle betale en udbytteskat på 22 pct. af modtaget
udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat eller
helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende
fremmede stat, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen
beskatning.
Betaling af udbytteskatten vil efter forslaget skulle ske
ved indeholdelse af en udbyttekildeskat på 27 pct. efter
hovedreglen i kildeskattelovens § 65, stk. 1. Der vil via
Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den del
af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige
udbytteskat. Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021
om kildeskat, vil som følge af den foreslåede skattepligt af
udbytter skulle revideres, således at der ikke bliver adgang
til udstedelse af udbyttefrikort til fremmede stater. Allerede
udstedte udbyttefrikort vil skulle tilbagekaldes.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15.
oktober 2022, jf. dog stk. 2. Det vil medføre, at § 4 om ind-
førelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater træder
i kraft den 15. oktober 2022. Det vil give Skatteforvaltnin-
gen mulighed for i god tid at iværksætte den påkrævede
tilbagekaldelse af eksisterende udbyttefrikort til fremmede
stater. Derved sikres også, at de indeholdelsespligtige får tid
til at indrette sig på, at der for udbytter til fremmede stater,
der udloddes efter at reglerne får virkning, jf. stk. 3, skal
indeholdes udbyttekildeskat.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-3 skal træde i kraft den 1.
januar 2023.
Det foreslåede vil medføre, at nedsættelse af den alminde-
lige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og
17
ungeydelsen i 2023, forhøjelse af aldersopsparingens lave
loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje
loft træder i kraft den 1. januar 2023.
Det forslås i stk. 3, at lovens § 4 om indførelse af skatte-
pligt på udbytter til fremmede stater tillægges virkning for
udbytter, der udloddes den 1. marts 2023 eller senere.
Det foreslås i stk. 4, at når en afregningsperiode for elfor-
brug påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afslut-
tes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret
afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del
af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats
udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Det betyder, at den ændrede afgift for elleverancer, for
hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af
en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen,
opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med
den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslut-
ning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Så-
fremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra
og med den 1. januar 2023 og der i afregningsperioden, som
eksempelvis udgør både december 2022 (31 dage) og januar
2023 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperio-
den, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2023 af
1.000 kWh.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for afgiftsændringer-
ne, der følger af § 1, fra og med lovens ikrafttræden den 1.
januar 2023.
Det foreslås i stk. 5, at når der foretages måling, hvor den
faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring
opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk.
4.
Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til det
foreslåede stk. 4, skal beregne afgift af den faktiske andel
af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring,
når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden
skal således via måling have oplysning om mængden af
afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for
at kunne anvende denne undtagelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal be-
regnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet
for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres
for perioden før og efter en afgiftsændring.
Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelsen af tilbagebetalings-
procenten på 87 pct. efter § 4, stk. 3 og 4, i lov om afgift
af elektricitet benyttes fra og med den 1. januar 2023 og
til og med den 30. juni 2023 ikke den faktiske afgiftssats
på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en sats på 65,5 øre pr.
kWh (2015-niveau), som reguleres efter lov om afgift af
elektricitet § 6, stk. 2.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 3, at virksomhe-
der med et årligt elforbrug på over 100.000 kWh inden for
samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret
efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift
efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften
efter elafgiftslovens § 11, kan registreres hos Skatteforvalt-
ningen. Det fremgår desuden af elafgiftslovens § 4, stk. 4, at
virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme
inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret
kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftslo-
ven eller en mellemhandler registreret efter elafgiftslovens
§ 4, stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør
mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov, kan registreres hos
Skatteforvaltningen. Sådanne forbrugsregistrerede virksom-
heder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, kan få adgang
til at modtage elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden
registreret virksomhed.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gæl-
der efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregi-
strering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i
uændret form i perioden med den midlertidige nedsættelse
fra og med den 1. januar 2023 og til og med den 30. juni
2023. Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds
tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 65,5 øre pr.
kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville
have været gældende i perioden fra og med den 1. januar
2023 og til og med den 30. juni 2023 uden nedsættelsen til
minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh. Satsen på 65,5 øre pr.
kWh (2015-niveau) indekseres efter elafgiftslovens § 6, stk.
2. I perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den
30. juni 2023 anvendes derfor en sats på 69,7 øre pr. kWh
(2023-priser) ved beregning af en virksomheds tilbagebeta-
lingsprocent efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er
registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for
virksomheder, som anmoder om at blive registrerede efter
elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4. Dermed behandles virksom-
hederne ens i afgiftsmæssig henseende.
Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelsen af den kommunale
slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat
for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-
grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der føl-
ger af denne lovs § 3.
Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger
for den personlige indkomstskat for kommunerne og folke-
kirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomst-
året 2023, for så vidt angår de kommuner, der for 2023
vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-
grundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliserin-
gen sker med baggrund i aktstykke 318, 2021/22, tiltrådt
af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det fremgår,
at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en
forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår
endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivnings-
grundlaget for 2023 neutraliseres virkningerne for de selv-
budgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 8, at den beregnede korrektion af den
kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023
efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023,
der foreligger pr. 1. maj 2025.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgette-
18
rende kommuner for 2023 efter stk. 7, herunder også kirke-
skatten, opgøres i 2025. Efterreguleringen afregnes i 2026.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 1 i
lov nr. 906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov
nr. 1268 af 13. september 2022, foretages følgende
ændring:
6. Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til
eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der op-
varmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
maj 2018 til og med den 31. december 2019, på
20,4 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2020 til og med den 31. december 2020
og på 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2021 af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af
elektricitet betales en afgift på 72,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og
med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til
og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.
Stk. 2.-4. - - -
1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift
på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023
til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og
med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til
og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og
med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.«
§ 2
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 1. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres
årligt efter udviklingen i det af Danmarks Stati-
stik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold
til indekset for 2009. Reguleringen foretages på
20
grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit
i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydel-
sen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes
med samme procent som den, hvormed forbru-
gerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i
2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 ned-
sættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt.
med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende
kalenderår nedsættes den beregnede ændringspro-
cent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den
procentvise ændring beregnes med en decimal. De
beløb, der fremkommer efter procentreguleringen,
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med 12. Reguleringen sker første gang for kalen-
deråret 2012.
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:
»I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb
derudover samlet med 660 kr.«
§ 5. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den
seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for
den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen
udbetales første gang for det kvartal, der følger
efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er
erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15
år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvar-
tals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra
kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor
barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kro-
ner.
2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Forhøjes, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i
forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
Stk. 4. Ungeydelsen udbetales månedsvis den
seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for
den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første
gang for den måned, der følger efter den måned,
hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den
måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For
den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en
forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der
svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse
til og med fødselsdagen i forhold til antallet af
dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele
kroner.
Stk. 5. - - -
3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Forhøjes, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i
forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret
21
bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020,
§ 1 i lov nr. 2610 af 28. december 2021 og senest
ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 16. Til opsparing i pensionsøjemed uden fra-
drags- og bortseelsesret (aldersopsparing), kapital-
forsikring i pensionsøjemed uden fradrags- og
bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende
engangssum kan for et indkomstår i alt anvendes
et grundbeløb på højst 4.600 kr. (2010-niveau),
jf. dog 2. pkt. Fra og med det femte indkomstår
før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pen-
sion, kan der anvendes et grundbeløb på 46.700
kr. (2010-niveau), jf. dog stk. 4. Livsforsikrings-
selskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet
skal påse, at der i det pågældende livsforsikrings-
selskab m.v. ikke anvendes et større beløb end
grundbeløbene i 1. og 2. pkt. Til kapitalforsikring
i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og
til supplerende engangsydelse kan for indkomst-
året til og med 2012 i alt anvendes et grundbeløb
på højst 46.000 kr. (2010-niveau) og for efterføl-
gende indkomstår på 0 kr. Grundbeløbene regule-
res efter personskattelovens § 20. Er der af en ar-
bejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en ordning
som nævnt i 1. eller 2. pkt. for ejeren, nedsættes
de årlige grundbeløb i 1. og 2. pkt. med disse
indbetalinger. Bidrag og præmier til aldersforsik-
ring og supplerende engangssum har skattemæssig
virkning på forfaldstidspunktet, i det omfang de
indbetales senest den 1. april i det efterfølgende
kalenderår. Forfaldne bidrag eller præmier som
nævnt i 7. pkt., der bliver betalt senere end den 1.
april i kalenderåret efter det kalenderår, hvor præ-
mien eller bidraget er forfaldet, har skattemæssig
virkning på indbetalingstidspunktet. Hvis den 1.
april falder på en banklukkedag, forlænges fristen
til den førstkommende bankdag. Indbetalinger til
aldersopsparing har skattemæssig virkning på ind-
betalingstidspunktet. Indbetales et bidrag eller en
præmie som nævnt i 7. pkt., der hidrører fra en
tilbagebetaling efter § 22 E, inden fristen for til-
bagebetalingen efter § 22 E, jf. dog 7. pkt., eller
foretages der en indbetaling som nævnt i 9. pkt.,
der hidrører fra en tilbagebetaling efter § 22 E,
inden fristen for tilbagebetalingen efter § 22 E, har
bidraget, præmien eller indbetalingen skattemæs-
1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »4.600 kr.« til: »7.150 kr.«
2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »femte indkomst-
år« til: »syvende indkomstår«.
22
sig virkning på tidspunktet for indbetalingen på
den pensionsordning, som tilbagebetalingen hidrø-
rer fra. Bidrag eller præmier til forudlønnede ar-
bejdstageres aldersforsikringer og supplerende en-
gangssummer, der er forfaldne til betaling i løbet
af måneden, men som vedrører den følgende må-
ned, anses ved anvendelsen af 7. pkt. for forfaldne
i sidstnævnte måned
Stk. 2.-4. - - -
§ 25 A. ---
Stk. 2.-5. ---
Stk. 6. Sker der udbetaling af eller foretages
der afgiftspligtige dispositioner over en af kapitel
1 omfattet rateforsikring, rateopsparing, pensions-
ordning med løbende udbetalinger eller indeksord-
ning fra og med det tiende indkomstår før det ind-
komstår, hvor pensionsopspareren når folkepensi-
onsalderen, betales i tilfælde omfattet af § 16,
stk. 1, 2. pkt., en afgift på 40 pct. af indkomstå-
rets indbetalinger til aldersforsikring, aldersopspa-
ring og supplerende engangssum, der overstiger
et grundbeløb på 4.600 kr. (2010-niveau), jf. dog
stk. 8. Stk. 5 finder i dette tilfælde ikke anven-
delse. Grundbeløbet reguleres efter personskatte-
lovens § 20. 1. pkt. finder anvendelse for indbeta-
linger, der sker i de indkomstår, der følger efter
indkomståret, hvori de nævnte pensionsordninger
er påbegyndt udbetalt, eller hvor de afgiftspligtige
dispositioner er sket. § 38 finder ikke anvendelse
på afgiften som nævnt i 1. pkt.
Stk. 7.-9. ---
§ 4
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1241 af 22. august 2022, som ændret ved § 1 i
lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 2 D indsættes:
Ȥ 2 E. Fremmede stater og deres institutioner
er skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder
her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.
1 og 2. Skattepligten efter 1. pkt. omfatter ikke
udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1,
23
nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.
Stk. 2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør
22 pct. af de samlede udbytter. Skattepligten er en-
deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelo-
vens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.«
24