SAU alm. del - svar på spm. 784 om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at danskerne ikke forlader de danske investeringsforeninger, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 784)
Aktører:
SAU alm. del - svar på spm. 784.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sau/bilag/0/2629025.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 784 af 9. september 2022 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 28. september 2022 J.nr. 2022 - 10222 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 784 Skatteudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Spørgsmål Med de nye momsstyresignaler fra Skattestyrelsen bliver det dyrere at investere, da man de facto fjerner momsfritagelsen på investeringsforeninger. Eftersom mange investorer er meget mobile, er der en reel risiko for investorflugt over mod andre investeringsmulighe- der, f.eks. investeringsfonde fra andre lande, hvis de har en lempeligere fortolkning af EU-dommene. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danskerne ikke forlader de danske investeringsforeninger? Svar Indledningsvis kan det være relevant at nævne, at alle EU-lande er forpligtiget til at efter- leve EU-retten, herunder EU-Domstolens fortolkning heraf. Det er Skatteministeriets opgave at sikre, at bl.a. dansk momslovgivning er i overensstemmelse med EU-retten. Skatteministeriet og Skatteforvaltningen følger og foretager løbende vurderinger af række- vidden af EU-Domstolens domme. Inden for de seneste par år har EU-Domstolen afsagt flere domme vedrørende fortolk- ningen af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, herunder hvilke ydel- ser der kan omfattes af momsfritagelsen, og reglerne for, hvornår der momsmæssigt er tale om en investeringsforening. På baggrund af en grundig analyse af dommene i forhold til gældende dansk praksis har Skattestyrelsen udarbejdet udkast til styresignaler og haft disse i høring. Da det som an- ført ovenfor er alle EU-landes pligt at sikre, at de nationale momsregler og fortolkningen af dem er i overensstemmelse med EU-retten, er det en bunden opgave at foretage de nødvendige ændringer. Såfremt EU-Kommissionen bliver opmærksom på, at der er EU-lande, der ikke har til- passet deres lovgivning til EU-Domstolens praksis, kan den rejse en traktatkrænkelsessag mod det pågældende EU-land. Der bør derfor ikke være andre EU-lande, der har en væsentlig anderledes fortolkning – lempeligere eller strengere end den danske, som skulle give danske investorer anledning til at investere ved udenlandske investeringsforeninger. Endelig skal Skattestyrelsen nu have tid til grundigt at gennemgå de indkomne hørings- svar og vurdere, om der skal ske justering af styresignalerne.