SAU alm. del - svar på spm. 755 om, hvad det økonomisk vil betyde for en gennemsnitsdansker, hvis der indføres differentieret moms på fødevarer (fx 10 pct. eller 15 pct.), fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 755 af 31. august 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Kim Valentin
28. september 2022
J.nr. 2022 - 10555
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 755
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil skatteministeren oplyse, hvad det økonomisk vil betyde for en gennemsnitsdansker,
hvis der indføres differentieret moms på fødevarer (fx 10 pct. eller 15 pct.)?
Svar
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg som også anført ifm. SAU alm. del – samråds-
spørgsmål V (2021-22) har sympati for tanken om lavere moms på fødevarer og den hen-
sigt, der ligger bag, om at kunne tilgodese de danskere, der er hårdest ramt af højere priser
på fødevarer. Der er imidlertid også en række dilemmaer og konsekvenser forbundet med
indførelse af en nedsat moms på fødevarer.
Den økonomiske betydning for en gennemsnitsdansker af en nedsat moms på fødevarer
ikke kan ses uafhængigt af finansieringen af et sådant tiltag, idet indførelse af nedsat
momssats på fødevarer vil indebære et betydeligt mindreprovenu for staten, som vil
skulle finansieres gennem en forhøjelse af andre skatter og afgifter, eller alternativt via en
reduktion i de offentlige udgifter.
Med baggrund i en anslået forbrugsudgift til fødevarer på mere end 100 mia. kr. i 2022 og
afhængigt af den konkrete afgrænsning skønnes at indførelse af en nedsat momssats på
fødevarer på fx 15 pct. ville medføre en umiddelbar momsbesparelse for borgerne på
mere end 8 mia. kr. årligt. Det svarer til mere end gennemsnitligt 1.700 kr. per borger
over 18 år (hvor beløbet indeholder udgifter til forbrug af fødevarer for personer under
18 år). Momsbesparelsen for den enkelte borger vil umiddelbart være proportional med
udgiften til de omfattede varer, og i kroner og øre vil momsbesparelsen således være
størst for de borgere, der målt i kroner og øre køber mest af de omfattende varer.
Momsbesparelsen for borgerne vil afspejle sig i et statsligt mindreprovenu. En indførelse
af nedsat momssats på fødevarer på fx 15 pct. skønnes således med usikkerhed at inde-
bære et umiddelbart mindreprovenu på mere end 8 mia. kr. Mindreprovenuet vil skulle
finansieres.
Differentieret moms vil være forbundet med øgede administrative omkostninger for er-
hvervslivet såvel som det offentlige, bl.a. som følge af afgrænsningsproblemer. Der vil
skulle tages meget præcist stilling til, hvilke varer der omfattes af en nedsat sats, og en
konkret afgrænsning må påregnes at medføre gråzoner, hvor der kan være tvivl om, hvor-
vidt en vare bliver pålagt den rette momssats, og hvor sammenlignelige varer beskattes
forskelligt. Et momssystem med én sats er således betydeligt nemmere at administrere –
for både virksomheder og for myndigheder – end et system med flere satser.
Differentieret moms medfører generelt set samfundsøkonomisk forvridning i form af
forvridning i forbrugernes afvejning mellem udgifter til de omfattede varer og andre for-
brugsudgifter. Samtidig vil øgede administrative omkostninger i sig selv repræsentere et
velfærdstab.
Side 3 af 3
Indførelse af differentierede momssatser vil kræve ændringer i Skatteforvaltningens Le-
gacy systemer, hvilket må påregnes at indebære en længere tidshorisont og være forbun-
det med udviklingsomkostninger.