Høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/14
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om en
indefrysningsordning for høje energiregninger
Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende
statslige lån
(indefrysningsordning) blev sendt i ekstern høring den 23. september med frist for
afgivelse af høringssvar den 26. september kl. 12.00.
Der er modtaget i alt 17 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 15 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Foreningen Rejsearbejdere.dk
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
- Danmarks Almene Boligers (BL)
- Dansk Erhverv (DE)
- De Samvirkende Købmænd (DSK)
- Frederiksberg Forsyning
- Softværket
- SMV Danmark
- OK
- Biofos
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Ejendom Danmark
- Danske Gartnerier
- Dansk Fjernvarme
- Green Power Denmark
Følgende 2 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Foreningen Rejsearbejdere.dk
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger til hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for undergrund,
viden og adfærd
Team
Kontor for Undergrund og
forskning
Dato
27. september
J nr. 2022-3384
/ JODYB
Offentligt
L 212 - Bilag 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2/14
Indledningsvist skal det bemærkes, at en række høringssvar vedrører emner, der
falder uden for nærværende lovforslag. Disse vil ikke blive behandlet i dette
høringsnotat. For håndtering af emner der vedrører øvrige dele af Aftale om
Vinterhjælp henvises til høringsnotater for den relevante lovgivning.
De modtagne høringssvar har ført til en række ændringer af lovforslaget.
Herudover er lovforslaget ændret som følge af lovteknisk gennemgang. I
nedenstående fokuseres på de væsentligste fællesnævnere i høringssvarene.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1: Implementering og ikrafttrædelse af lovforslaget.
Nr. 2 Gebyr og tilsyn
Nr. 3 Forhold vedrørende boligforeninger og udlejere
Nr. 4 Fjernvarme
Nr. 5 Rente af indefrysningen
Nr. 6 Øvrige emner
Ad nr. 1: Implementering og ikrafttrædelse af lovforslaget
Green Power Denmark, Softværket, Dansk Erhverv og Dansk Fjernvarme stiller sig
kritiske overfor, om ordningen kan implementeres til de forudsatte tidspunkter.
Blandt andet henvises til, at gennemførelsen af ordningen kræver udvikling af it-
systemer.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at implementeringen af
ordningerne haster, da ordningerne er tiltænkt til at hjælpe husholdningerne og
virksomheder, der allerede nu presses af høje energiregninger som følge af krigen i
Ukraine og den generelle forsyningssituation. Det kræver fleksibilitet og effektivitet
fra både myndigheder og energiselskaber at få ordningen implementeret.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at den korte
implementeringstid kan være forbundet med udfordringer for selskaberne. Af den
grund har repræsentanter fra energisektoren været inddraget i arbejdet med at
fastlægge en model. Det fremgår samtidig af Aftale om Vinterhjælp, at der efter
aftalens indgåelse fortsat vil være dialog med energiselskaberne om, hvordan
modellen konkret kan implementeres og administreres. Regeringen vil således tage
initiativ til at nedsætte arbejdsgrupper med branchen med fokus på implementering.
Tilsvarende vil der blive nedsat et implementeringsforum, bl.a. med repræsentanter
fra branchen, der løbende skal vurdere, om ordningen virker.
Side 3/14
Ordningens endelige ikrafttræden afhænger af, at den statsstøttegodkendes af EU-
Kommissionen.
Ad nr. 2: Gebyr og tilsyn
De samvirkende Købmænd (DSK) bemærker, at gebyrer til administration ud over
renten på lånet gør ordningen mindre attraktiv. DSK anbefaler, at yderligere
omkostninger fremgår klart inden indtrædelse i indefrysningsordningen.
Softværket og Dansk Fjernvarme bemærker, at mange af fjernvarmeselskabernes
eksisterende it-løsninger ikke vil kunne understøtte indefrysningsordningen og
vurderer, at udviklingen af en it-løsning har en estimeret en pris på mellem 10-14
mio. kr. Softværket anbefaler en finansiering som en del af lovforslaget. Dansk
Fjernvarme bemærker, at selskabernes størrelse gør, at omkostningen ikke kan
finansieres af det pågældende selskabs resterende forbrugere. Dansk fjernvarme
anbefaler, at samtlige omkostninger forbundet med indefrysningsordning henføres
og betales af de kunder, der vælger ordningen – alternativt at staten dækker
omkostningerne.
Ejendom Danmark bemærker, at det ikke er rimeligt, hvis ikke-brugere af ordningen
pålægges omkostninger for dens administration.
Erhvervsflyvningens sammenslutning spørger endvidere til, hvem der kontrollerer,
om energiselskabers gebyrer for indefrysningsordningen er i overensstemmelse
med faktiske udgifter for ordningen.
Dansk Erhverv og Green Power Denmark bemærker, at indefrysningsordningen
ikke bør finansieres af alle husholdninger og virksomheder, og at kun de kunder,
som benytter ordningen, bør betale for dens administration.
Ministeriets bemærkninger:
Klima- Energi og Forsyningsministeriet anerkender, at energiselskaberne står over
for en stor opgave med at implementere indefrysningsordningen, og at
administrationen af ordningen er kompliceret for energivirksomhederne.
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at energivirksomhederne i
medfør af lovforslaget vil kunne opkræve gebyrer for administrative udgifter
vedrørende indefrysningsordningen hos de kunder, som vælger at benytte sig af
ordningen. Gebyret vil eksempelvis kunne dække energivirksomhedernes
administrative omkostninger, f.eks. håndtering af henvendelser fra kunder,
indsamling af data, opgørelse, opkrævning m.v.
Desuden bemærkes det, at der med den politiske aftale er afsat en ramme på 10,0
mio. kr. til tilskud til varmeselskaber til udvikling af it-systemer. Derudover fremgår
det desuden af den politiske aftalte, at der afsættes en ramme til administration på
Side 4/14
50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028, herunder til
administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at: ”Erhvervsstyrelsen kommer i
samarbejde med energiselskaberne til at stå for administrationen af ordningen.”
Erhvervsministeriet vil således med bidrag fra Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet medvirke til at løse de udfordringer energiselskaberne måtte
møde, bl.a. gennem nedsættelse af arbejdsgrupper med fokus på
implementeringen i både el-, gas- og fjernvarmesektoren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges med lovforslaget til at
fastsætte regler om bl.a. energivirksomhedernes forpligtelser til at informere om
gebyrer. Den konkrete udmøntning af bemyndigelsen vil kunne indgå i den fortsatte
dialog mellem energiselskaberne, forbrugerorganisationer og de ansvarlige
ministerier. Regeringen vil jf. den politiske aftale tage initiativ til at nedsætte et
implementeringsforum, bl.a. med repræsentanter fra branchen, der løbende skal
vurdere, om ordningen virker efter hensigten, eller om der er behov for evt.
justeringer.
Endelig bemærkes det, at energivirksomhederne uden de foreslåede initiativer ville
kunne forvente at se ind i et stort antal individuelle afbetalingsordninger og
restancer. De administrative byrder for selskaberne mv. skal derfor ses i lyset
heraf. Samtidig bemærkes det, at Erhvervsstyrelsen afkøber de samlede fordringer,
som ikke er blevet betalt af selskabernes kunder, såfremt kunden har misligholdt sit
afdrag. Fordringerne afkøbes til kurs 100 under forudsætning af
statsstøttegodkendelse. Kunder, der har svært ved at betale regningerne, forventes
at være et større problem end hidtil grundet de høje energipriser i den kommende
fyringssæson.
Ministeriet har på baggrund af høringen præciseret lovforslagets bemærkninger om
oplysningspligten og gebyrer.
Ad nr. 3: Forhold vedrørende boligforeninger og udlejere
Danmarks Almene Boliger bemærker, at der udestår en række forhold omkring det konkrete
forhold mellem boligorganisation og energiselskab, samt boligselskab og husstand, herunder
hvorvidt en boligorganisation ønsker at nedbringe energiregningen via egenkapitalen, samt
hvorvidt fraflyttere hæfter for henstandsbeløbet.
Høringssvar fra Ejendom Danmark bemærker, at det for både private- og
erhvervslejere er uhensigtsmæssigt, at adgangen til ordningen i mange tilfælde vil
gå gennem udlejer, idet det er udlejer, der står i det direkte kundeforhold med
energiselskaberne og at det derfor ikke er sikkert, at de slutbrugere, der kunne få
gavn af ordningen, får det. Ejendom Danmark foreslår, at lejere får direkte adgang
til ordningen eller at der etableres en ordning, som friholder udlejere fra økonomisk
risiko. Derudover bemærker Ejendom Danmark, at det ikke er rimeligt, hvis ikke-
Side 5/14
brugere af ordningen pålægges gebyrer, sfa. ekstraomkostninger afledt af
indefrysningsordningen i energiselskaberne.
Ministeriets bemærkninger:
Danmarks Almene Boliger fremkommer med en række opmærksomhedspunkter,
som skal afklares, for at ordningen kan få de tilsigtede vilkår for slutbrugerne.
Ejendom Danmark fremkommer med en række bemærkninger vedrørende
adgangen til ordningen, som vedrører forhold mellem udlejer og lejer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at det fremgår af den politiske
aftale, at det er op til den enkelte forening eller udlejer, hvordan ordningen
implementeres lokalt, men bemærker, at det naturligvis er hensigten, at muligheden
for indefrysning skal komme de konkrete husstande/lejere til gavn.
Der er på den baggrund tilføjet en ny bestemmelse i lovforslagets § 21, som
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til, efter forhandling med
henholdsvis indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren, at fastsætte
regler om virksomheders forpligtelser som udlejer over for lejere, som andels-
boligforening over for andelshavere og som ejerforening over for
ejerlejlighedsejere. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre lejeres rettigheder
i forbindelse med ordningen. Ministeriet vil inddrage Danmarks Almene Boliger og
Ejendom Danmark i den konkrete udmøntning af bestemmelsen.
Ad nr. 4: Fjernvarme
CPR og CVR-nr.
Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til, hvordan lovforslaget kan
implementeres i fjernvarmeselskabernes administrative setup. Herunder pointerer
de, at fjernvarmeselskaberne ikke har adgang til data om kunders CPR- eller CVR-
nummer eller information om, hvorvidt en kunde er en fysisk eller juridisk person.
Dette vil ifølge Dansk Fjernvarme blive et problem, når der i lovforslaget lægges op
til, at der er differentierede regler og renter til private og virksomheder.
Hertil tilføjer Dansk Fjernvarme, at fjernvarmeselskaberne ikke har adgang til CPR-
nr., desuden gør fx en digital tilmeldingsproces ordningen besværlig, ligesom det vil
være tilfældigt om fjernvarmeselskaberne modtager fx ét eller to CPR-numre på
ejendomme, hvor begge ægtefæller ejer ejendommen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at der i lovforslaget er fastsat
en bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren efter
forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
energivirksomhedernes pligt til at tilvejebringe visse stamdata til brug for
Side 6/14
gældsinddrivelse og om husstandes og virksomheders pligt til at afgive oplysninger
i forbindelse med anmodning om indefrysning.
Der er desuden fastsat bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om administration af ordningerne, herunder indsamling,
samkøring og videregivelse af oplysninger.
Opkrævning og aconto rater
For at selskaberne lettere kan opkræve afdragsordningen, foreslår Dansk
Fjernvarme, at lovforslaget bør give mulighed for, at selskaberne kan opkræve i
samme antal rater, som selskabet i dag opkræver deres aconto rater, hvilket kan
være alt mellem 1 og 12 opkrævning årligt.
Forskudte opkrævninger kan ifølge Dansk Fjernvarme medfører, at der skal
opkræves ekstra rykkergebyr, hvis der fx også skal sendes rykker på den normale
acontoopkrævning. Hertil pointerer Dansk Fjernvarme, at rykkergebyr fastsat jf.
renteloven er maks. 3 rykkere i et ”restanceforløb”, samt at rykkergebyret ikke er
pristalsreguleret og derfor i en manuel rykkerprocedure ikke vil afspejle de faktiske
omkostninger. Derfor bør selskaberne have tilladelse til at indregne alle
omkostninger de har ud over de 3 rykkergebyrer.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer
antallet af aconto opkrævninger, så energivirksomhederne kan fortsætte med
samme antal rater som hidtil.
Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke ændrer på de almindelige
rykkerprocedurer, som bl.a. følger af renteloven. Lovforslaget ændrer heller ikke
på, hvad der forstås som nødvendige omkostninger efter varmeforsyningsloven.
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af § 3, stk. 6, og § 11, stk. 6, at
energivirksomhederne kan opkræve et gebyr af henholdsvis husstand og
virksomhed, der anvender indefrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til
dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af
indefrysningsordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
Over- og underdækning
Dansk Fjernvarme kritiserer, at der gives bemyndigelse til ministeren i forhold til
varslingsregler og under- og overdækning med henvisning til, at det er et område,
der intet har med reglerne om indefrysning at gøre. Hertil henviser de til, at der
allerede er praksis på områderne delvist udarbejdet i samarbejde med
Side 7/14
Forsyningstilsynet og Dansk Fjernvarme. Dansk Fjernvarme henviser endvidere til,
at Forsyningstilsynet i samarbejde med Dansk Fjernvarme i en revideret udgave af
varslingsvejledningen fra marts 2022 tager hensyn til varsling af prisstigninger i et
volatilt energimarked som det nuværende, og at der bør henvises til denne i
bemærkningerne til lovforslaget.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er tale om, at der
indføres en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om over- og
underdækning. Hensigten med at indføre en bemyndigelse for så vidt angår over-
og underdækning er at give fjernvarmeselskaberne mere fleksibilitet, ved at hhv. en
over- og underdækning kan afvikles over en længere periode end i dag.
Tilsvarende gælder bemyndigelsen om varsling. Det bemærkes herudover, at
regulering af over- og underdækninger tillige fremgår af Klimaaftale om grøn strøm
og varme af 25. juni 2022. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har efter
modtagelse af høringssvar talt med Dansk Fjernvarme om ovenstående, som på
den baggrund har forståelse for inkluderingen i lovforslaget. Det bemærkes
endeligt, at udmøntningen af bemyndigelserne vil ske i samarbejde med branchen.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad nr. 5: Rente
SMVdanmark og Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der i implementering af
lovforslaget anvendes den lavest mulige rentesats for virksomheder inden for
rammerne af EU’s regler for statsstøtte, og at det skal være staten – ikke
virksomhederne -, der skal bære risikotillægget på 2,4 pct.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske
aftale, at: ”Virksomhederne vil skulle betale en rente svarende til statens
gennemsnitlige fundingomkostninger og statens omkostning til afdækning af
statsfinansielle risici ved ordningen. Det vil sige, at virksomhederne selv betaler for
finansieringsomkostningen for lånene og afdækning af kreditrisikoen ved
ordningen. Renten vil således blive fastsat til ca. 4,4 pct., hvilket svarer til renten på
den 10-årige danske statsobligation på 2 pct. pr. 13. september samt et rentetillæg
på 2,4 procentpoint til finansiering af afdækning af statsfinansielle risici.”
Det fremgår desuden af Erhvervsministeriets høringsnotat, at Erhvervsministeriet er
i dialog med Kommissionen om statsstøttegodkendelsen, der forventes at komme
snarest.
Fastsættelse af prisloft for fjernvarme
Dansk Fjernvarme mener, at udformningen af ordningen for fjernvarmeselskaberne
kan betyde at selskaber, der ligger et stykke under en årlig pris på 26.000 kr. for et
Side 8/14
såkaldt standardhus kan have nogle forbrugere tilknyttet, der vil være berettigede til
at søge om indefrysning. Det kan fx være tilfælde, hvor husholdninger har et lavt
varmebehov men høje faste bidrag. Det forventes, at der vil tale om få forbrugere
og små indefrysningsbeløb. De opfordrer derfor til, at der trækkes en klar linje, der
sikrer at selskaber med forventede priser under 1,44 kr. /kWh målt på et
standardhus, ikke kan blive pålagt at udvikle tunge administrative systemer for at
håndtere en indefrysningsordning for meget få forbrugere. Konkret forslås, at
grænsen på 1,44 kr./kWh beregnes på et standardhus.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at der er behov for en
afgrænsning af prisloftet for fjernvarme således, at det kun er de selskaber med
høje priser, der omfattes af indefrysningsordningen. Dette håndteres for både
husstandsordningen og virksomhedsordningen ved at præcisere, at pligten til at
yde indefrysning vil skulle vurderes i forhold til den samlede pris for et enfamiliehus,
jf. Forsyningstilsynets definition, uanset den konkrete sammensætning af boliger i
varmeforsyningsvirksomhedens forsyningsområde. Indefrysningsordningen vil
dermed være tilgængelig for husholdninger og virksomheder i et
fjernvarmeområde, hvor den gennemsnitlige pris for et enfamilieshus overstiger
26.000 kr., svarende til et prisloft på 1,44 kr./MWh for et forbrug på 18,1 MWh og et
areal på 130 m2. Pligten til at yde indefrysning vil endvidere finde anvendelse,
uanset hvordan varmeforsyningsvirksomheden har valgt at tarifere sin varmepris,
dvs. opkrævning på henholdsvis faste og variable bidrag. Det er fortsat et krav, at
den enkelte husstand og virksomhed, der har fået retten til at få indefrysning, kun
kan opnå indefrysning for den del af deres varmeregning, der overstiger prisloftet.
Der er på den baggrund foretaget ændringer i lovforslagets § 9 og § 17 samt i de
specielle bemærkninger.
Bagatelgrænse
Dansk Fjernvarme påpeger, at der med det fremsatte lovforslag bliver tale om et
tungt administrativt system for selv mindre beløb. De opfordrer derfor til, at dette
anerkendes, og at der indsættes en bagatelgrænse for hvor små beløb, der kan
søges indefrysning for. Ligeledes pointerer Frederiksberg Forsyning, at der i loven
bør indsættes et minimumsbeløb, således at det alene er beløb større end dette
beløb, som kan indefryses. Det vil være administrativt tungt at skulle udarbejde
låneordninger på få tusinde kr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at hensynet har været at sikre
hhv. husstande og virksomheders ret til at få adgang til indefrysningsordningen.
Der er ikke taget politisk stilling til, at der skal være en bagatelgrænse.
Fjernvarmevirksomheder skal oplyse hhv. husstande og virksomheder generelt om,
at de har mulighed for at få henstand. I forbindelse hermed kan de oplyse om
eventuelle gebyrer, herunder om disse modstår den indefrysning, som kunden kan
Side 9/14
modtage. Der henvises til lovforslaget § 3, stk. 4 samt tilhørende bemærkninger.
Her fremgår det, at den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysninger om gebyrer. Det vil
kunne indgå i disse regler, at en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en
husstand om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de gebyrer, som
husstanden vil skulle svare som følge af indefrysningen. Forpligtelsen til at oplyse
om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer
vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for husstanden ufordelagtigt forhold mellem
den del af energiregningen, som husstanden får indefrosset, og de omkostninger
dette har for husstanden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder kunne
klarlægge situationer, hvor husstandens omkostninger ved at få ydet indefrysning
beløbsmæssigt overstiger selve indefrysningen.
Der er af samme årsag foretaget ændringer i lovforslaget § 3.
Ad nr. 6: Øvrige forhold
Varmepumper på abonnement
OK pointerer, at varmepumper købt på abonnement under skrotningsordningen
ikke er inkluderet i modellen, hvilket står i modsætning til de indledende
bemærkninger i lovforslaget. De mener, at fordi slutproduktet for kunden er varme
baseret på ren el-drift, vil der være rationale i at sidestille varmepumper på
abonnement med priser på fjernvarme. Altså at der anvendes samme prisloft på
varme på abonnement.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fsva. husholdninger,
som har fået opsat en varmepumpe gennem Skrotningsordningen, vil skulle
afklares, om indefrysning skal ske gennem virksomheds- eller
husholdningsordningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil arbejde videre
sammen med leverandørerne af varmepumper på abonnement med henblik på at
sikre, at indefrysningsordningen også kommer deres kunder til gode.
Der er på den baggrund ikke foretaget ændringer i lovforslaget.
Gas-området
Green Power Denmark bemærker, at der på gasområdet skal tages særlig hensyn
til, at der på gasområdet ikke opereres med fjernaflæste timemålere, men at der for
husholdninger og mindre virksomheder opereres med årlige selvaflæsninger, og at
fakturaer derfor er aconto-fakturaer, baseret på forventet forbrug. Green Power
Denmark bemærker, at dette bør afspejles i lovbemærkninger.
Side 10/14
Green Power Denmark bemærker, at der i løbet af indefrysningsperioden indføres
leveringspligt på gasområdet d. 1. april 2023, og at dette bør afspejles i lovteksten.
Frederiksberg Forsyning pointerer, at husholdninger som benytter bygas til
opvarmning ikke er omfattet.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksomme på, at der i forhold til de
nuværende høje energipriser er problemstillinger med aconto-fakturaer, og
ministeriet er i dialog med Evida om mulige løsninger. Dertil noterer Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet sig bemærkning om, at der indføres leveringspligt på
gasområdet fra d. 1. april 2023, hvilket er afspejlet i lovforslagets bestemmelser og
nævnt i lovforslagets bemærkninger til de relevante bestemmelser. Lovforslagets
bestemmelser tager således højde for den kommende leveringspligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningen om, at
lovforslaget ikke omfatter bygas. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er
opmærksomme på at forbrugere, der anvender bygas til rumopvarmning og varmt
brugsvand, kan opleve høje prisstigninger. Det bemærkes, at der ifølge Aftale om
Vinterhjælp skal laves en indefrysningsordning målrettet forbrugere, der anvender
el, gas og fjernvarme. Ved gas forstås tilfælde, hvor der er tale om gas, der
transporteres gennem det sammenkoblede gassystem og således ikke bygas. Det
vurderes dels, at kun forholdsvis få bygasforbrugere anvender bygas til
opvarmning, dels at prissætningen for bygas er en anden end gas i gassystemet.
Det vurderes på denne baggrund, at det ville medføre uforholdsmæssigt store
administrative omkostninger at implementere en lignende ordning for bygas. Hertil
at det muligvis slet ikke vil være muligt at implementere en tilsvarende ordning.
Forhold relateret til konkursloven
Green Power Denmark efterspørger hjemmel til at fastsætte regler i tilfælde af
konkurs, betalingsstandsning eller død hos en el- eller gaskunde.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det fremgår af § 4, stk. 1, i
forslaget til lov om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder mv., der fremsættes af
erhvervsministeren, at staten skal tilbyde at overtage det indefrosne krav, der er
omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, hvis beløbet
ikke bliver betalt til energivirksomheden, og at overtagelsen sker ved, at staten
køber fordringerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på denne
baggrund ikke anledning til at indsætte hjemmel til at fastsætte særlige regler i
tilfælde af konkurs, betalingsstandsning eller død hos en el- eller gaskunde.
Side 11/14
El-ladestandere
Green Power Denmark bemærker at der bør tages særskilt stilling til
ladeoperatørers stilling. Green Power Denmark bemærker at ladeoperatører
principielt kan defineres som en erhvervsvirksomhed, men at så længe
opladningen forgår på private ladestandere hos elbilsejere, er det elbilejeren, der
forestår betaling af elregningen. For så vidt ladestandere i det offentlige rum
påpeger Green Power Denmark, at det derimod er ladeopratører, der forestår
betaling af elregningen og ikke elbilejeren.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet deler Green Power Denmarks vurdering
af, at private bilejere (forbrugere) vil kunne søge indefrysning fra forbrug på
ladestandere, hvor strømmen går over forbrugerens elregning. Det er således
kundeforholdet hos en el-leverandør, der bestemmer retten til indefrysning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. deler ligeledes Green Power Denmarks
vurdering af, at det for ladestandere i det offentlige rum er ladeopratører, der
forestår betaling af elregningen og ikke elbilejeren. Det vurderes imidlertid
administrativt tungt at administrere en ordning, hvor en bruger af en offentlig
ladestander kan få indefrosset en del af elregningen. Det skyldes, at der ikke
nødvendigvis består et aftaleforhold mellem elhandelsvirksomheden tilknyttet
ladestanderen og brugeren.
Afdrag og indfrielse
De Samvirkende Købmænd bemærker, at det af lovforslagets bemærkninger
fremstår som om, virksomheder ikke kan afdrage den resterende del af det
indfrosne beløb, når de ønsker.
SMV Danmark bemærker, at de gerne så en længere afdragsperiode end de 4 år.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget sikres,
at det vil være muligt for både husstande og virksomheder at indfri hele deres
resterende gæld på et hvert tidspunkt i afdragsperioden.
I forhold til afdragsperioden fremgår det af Aftale om Vinterhjælp, at det indefrosne
beløb afdrages til energiselskaberne i en periode på 4 år, når de 12 måneder er
udløbet og kunden har haft afdragspause på et år.
CVR eller P-numre
Dansk Erhverv opfordrer til, at det sikres, at det ikke er virksomhedernes
organisering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virksomhed kan få
adgang til ordningen, da det vil skævvride konkurrencen på baggrund af en tilfældig
Side 12/14
organisationsmodel. Alle afdelinger/butikker i en given virksomhed bør kunne få
adgang til ordningen. Derfor kunne opgørelsen finde sted per aftagenummer eller
gasmåler.
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Erhverv har sendt samme høringssvar til erhvervsministerens lovforslag om
likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
og til energiintensive virksomheder mv. Erhvervsministeriet anfører følgende i
forhold til problemstillingen:
”De foreslåede lofter er fastsat med afsæt i begrænsningerne i EU’s
krisebestemmelser (TCF), så den mulige indefrysning for el og gas maksimalt vil
kunne udgøre 15 mio. kr. pr. virksomhed, mens indefrysning for fjernvarme
maksimalt vil kunne udgøre 3,75 mio. kr. pr. virksomhed.
Virksomhedsbegrebet følger Europa-Kommissionens definition. Det vil sige, at
lofterne på henholdsvis 15 mio. kr. og 3,75 mio. kr. gælder for den samlede
koncern, uanset om dette er organiseret som CVR-numre eller p-enheder. Det
betyder også, at det ikke har betydning, om virksomheden har flere fysiske enheder
organiseret under et CVR-nummer eller p-enheder.
Hvis en virksomhed (koncern) overskrider et af de pågældende lofter, vil det være
virksomhedens eget ansvar selv at melde det til de respektive energiselskaber.
Derudover vil Erhvervsstyrelsen kontrollere dette gennem stikprøver.
Selvom loftet fastsættes pr. virksomhed (koncern), er det hensigten med den
foreslåede løsning, at det er slutbrugeren - fx købmanden, bageren, butikken osv. –
som får indefrosset en del af deres energiregning. Det vurderes, at det med de
foreslåede lofter, vil det være muligt at indefryse en tilstrækkelig del af
energiregningen for de enkelte virksomheder, der er målgruppen for ordningen.”
Fleksibel lånesats
Dansk Gartneri foreslår en mere fleksibel lånesats, således at virksomheder der
måtte have brug for at låne 100 pct. af deres ekstraudgifter, kan det, og de
virksomheder der kun måtte have brug for at låne til 25 pct. af deres ekstraudgifter
kan det. Det svarer til en gaspris på over 8,37 kr. pr. m3 og en elpris på over 1,42
kr. pr. kWh.
Dansk Gartneri foreslår en ordning med fire lånesatser på hhv. 25 pct., 50 pct. 75
pct. og 100 pct.
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Gartneri har sendt samme høringssvar til erhvervsministerens lovforslag om
likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
Side 13/14
og til energiintensive virksomheder mv. Erhvervsministeriet anfører følgende i
forhold til problemstillingen:
”I den almindelige indfrysningsordning er dette (henstanden) en relation mellem
kunden og vedkommendes energiselskab. Det er en stor opgave for
energiselskaberne at få opbygget en administration til at håndtere denne opgave.
Derfor er det fra lovgivningens side alene sikret, at slutbrugeren selv beslutter, om
de vil være med i ordningen via tilmelding, og at de kan stoppe deres låntagning
fremefter.
Der er ikke fastsat et krav om, at kunden – ud over at tilmelde sig ordningen – også
skal kunne vælge den andel af meromkostning ud over maksimalprisen, de ønsker
at få indefrosset. Det vil kræve yderligere it-udvikling i energiselskaberne og
derigennem både forsinke og fordyre implementeringen af ordningen.
For så vidt angår de energiintensive virksomheder, kan de selv beslutte, hvor stor
en andel af deres energiregninger, de vil søge om lån til, så længe de holder sig
inden for de fastsatte lofter herfor.”
Administrative udgifter
Dansk Erhverv anmoder om, at det belyses, hvor store de samlede administrative
omkostninger (for både staten og energiselskaberne) er ved at oprette en helt ny
ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne fra corona-
håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter).
Ministeriets bemærkninger:
Dansk Erhverv har sendt samme høringssvar til erhvervsministerens lovforslag om
likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
og til energiintensive virksomheder mv. Erhvervsministeriet anfører følgende i
forhold til problemstillingen:
”Da fyringssæsonen nærmer sig, er det vigtigt, at der findes en løsning, som kan
implementeres hurtigt. Derfor implementeres indefrysningsordningen ved at bygge
videre på, at energiselskaberne i forvejen har en relation til de husholdninger og
virksomheder, der er deres kunder.
Erhvervsstyrelsen er bekendt med, at det er en stor opgave, og at ordningen stiller
krav til administrationen i de enkelte selskaber, herunder kræve tilpasninger af
energiselskabernes it-systemer. Derfor er Erhvervsstyrelsen i tæt dialog med
energisektoren, så indefrysningsordningen kan implementeres hurtigt og på en
måde, som ikke er unødigt ressourcekrævende.
Side 14/14
Der er generelt tale om en helt anden situation end Corona, hvor den økonomiske
hjælp i høj grad administrativt var rettet alene mod virksomhederne. De stigende
energipriser rammer også de enkelte husholdninger, hvorfor de tidligere ordninger
ikke kan genbruges.”
Ikrafttrædelsesdato
Green Power Denmark bemærker at lovforslaget lægger op til, indefrysningen kan
påbegyndes 1. november 2022, men at der tages forbehold for, at ordningen for
statslig garanti ikke kan sættes i kraft, førend der foreligger en
statsstøttegodkendelse. Green Power Denmark udtrykker bekymring for at en
statsstøttegodkendelse først skulle komme efter ikrafttræden eller slet ikke skulle
komme. Green Power Denmark anbefaler at staten enten sikrer
energivirksomhederne mod tab uanset, eller udskyder ikrafttræden af hele
ordningen indtil en statsstøttegodkendelse forelægger.
Ministeriets bemærkninger:
Green Power Denmark har sendt samme høringssvar til erhvervsministerens
lovforslag om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. Erhvervsministeriet anfører
følgende i forhold til problemstillingen:
Erhvervsministeriet er i dialog med Kommissionen om statsstøttegodkendelsen, der
forventes at komme snarest.