Supplerende høringssvar fra Green Power Denmark, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/1
Ministeren
Dato
26. september 2022
J nr. 2022-3384
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Oversendelse af høringssvar
Til udvalgets orientering oversendes det endelige høringssvar fra Green Power
Denmark og yderligere høringssvar med bemærkninger, der er indkommet efter
fristen.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Offentligt
L 212 - Bilag 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22


Høring over forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende
energiregninger med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning)
Indledning
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte lovforslag og
fremsender hermed høringssvar. Lovforslaget har en tæt sammenhæng til forslaget ‘Lov om
likviditetslån mv. til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.’,
hvorfor vi også skal henvise til vores høringssvar hertil.
Green Power Denmark bakker generelt op om lovforslaget, som er en implementering af den aftale,
som regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne
indgik om Vinterhjælp den 23. september 2022.
Aftalen indeholder en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme
for henholdsvis husstande og virksomheder.
Vi anerkender, at det er vigtigt at sikre forudsigelighed og tryghed i husstandes og virksomheders
økonomi i en tid med høje og uforudsigelige energipriser. Det presser både husstandenes og
virksomhedernes økonomi, særligt i de områder hvor priserne stiger meget. Det er dog samtidig helt
essentielt, at ordningen kan gennemføres retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at implementeringen af
ordningen er så ensartet som muligt, så der ikke skabes en konkurrencesituation blandt el-
henholdsvis gashandlerne på implementeringen og håndteringen af ordningen, og at der således
sikres en ensartet behandling af kunderne, ligesom der vil være nogle faktiske udfordringer, som er
nødvendige at løse, inden ordningen kan sættes i kraft.
Vi har fra Green Power Denmarks side i den anledning nogle bekymringspunkter, som er uddybet
nedenfor:
Generelle bemærkninger
Green Power Denmark har noteret sig, at der sigtes mod at implementere indefrysningsordningen
hurtigst muligt og gerne inden udgangen af 2022, og at ministeren får en bemyndigelse til at
fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Dette kan vi støtte. Til vores bekymring fremgår
Offentligt
L 212 - Bilag 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
2
imidlertid samtidig af bemærkningerne, at man forventer, at forbrugernes retskrav på indefrysning
forventes at skulle sættes i kraft uanset, der er opnået den nødvendige IT til at understøtte
ordningen. En overtrædelse heraf er samtidig strafbelagt.
Vi har tidligere talt om at arbejde for, at indefrysning kunne påbegyndes allerede 1. november 2022.
Som forslaget ligger, skaber dette dog nogle større udfordringer, som er uddybet nedenfor:
Det er afgørende, at der i loven præciseres en startdato, således at der ikke er uklarhed blandt
kunderne om, hvornår de kan tilmeldes ordningen. Afsættet for drøftelserne med sektoren har
været, at fakturaer udstedt efter 1. november 2022 indeholdes i ordningen. Det er således
fakturadato og ikke forfaldsdato eller dato for forbrug, der afgør startdatoen.
Administrationen af ordningen for indefrysning er kompliceret for energivirksomhederne, og der er
derfor en risiko for, at implementeringen ikke alle steder kan igangsættes på de aftalte tidspunkter,
eller at nogle energivirksomheder kan møde administrative udfordringer i den praktiske
gennemførsel af ordningen. Det vil være umuligt for nogle forsyningsvirksomheder – både inden for
el, gas og varme – at håndtere en indefrysningsordning uden den nødvendige IT-understøttelse.
Retskravet på indefrysning, ligesom loven som helhed, bør derfor ikke sættes i kraft, førend
ordningen kan håndteres på forsvarlig vis med den nødvendige IT-understøttelse.
Uden dette kan vi ikke garantere kundernes rettigheder forsvarligt, ligesom opgørelser og
udbetalinger risikeres at være fejlbehæftede. Vi skal anmode om, at dette indskrives i
bemærkningerne, og at loven ikke sættes i kraft, før ordningen med IT-understøttelse,
administrationsgrundlag, bekendtgørelser mv. er på plads.
Forslaget lægger op til, at indefrysning allerede kan påbegyndes 1. november 2022. Dette foreslås
uanset, man samtidig tager forbehold for, at ordningen i det hele, inklusiv den statslige garanti til
forsyningsvirksomheder, kan sættes i kraft før, der foreligger en statstøttegodkendelse.
Dette savner mening, og risikerer jo at påføre energivirksomhederne et tab.
Vi fra Green Power Denmark side er bevidste om det tidsmæssige aspekt og ønsket om en hurtig
ikrafttrædelse (1. november 2022). På den anden side er vi ikke villige til at påtage os den store
risiko, hvis en statsstøttegodkendelse ikke imødekommes. Vi ønsker, at staten sikrer
energivirksomhederne mod tab i den situation. Alternativt, hvis dette mod forventning ikke
imødekommes, at den samlede ikrafttræden udskydes til, der foreligger den fornødne
statsstøttegodkendelse.
Green Power Denmark efterspørger dernæst en afklaring i forhold til finansieringen af
indefrysningen. Lovforslaget henviser i den forbindelse til det kommende forslag til lov om likviditets-
lån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv., som forventes at
skulle sikre den økonomiske sikkerhed for den likviditetsmangel, som lovforslaget vil give anledning
til hos energivirksomhederne. Det er herunder spørgsmål og afklaring af, til hvilken kursværdi
misligholdte fordringer afkøbes, spørgsmålet om energivirksomhedernes renteforpligtelse ifb, det
likviditetslån, staten skal yde dem mv., der udestår. Vi går naturligvis ud fra, at disse renter ikke kan
overgå de renter, energivirksomhederne opkræver hos kunderne. Vi bemærker i den forbindelse, at
det i aftalen udtrykkeligt står, at fordringerne skal afkøbes til kurs 100. Vi vil opfordre til, at de
væsentlige vilkår for lånoptagelsen, som de fremgår af den politiske aftale, indskrives allerede nu i
lovbemærkningerne til nærværende lovforslag.
3
I den forbindelse skal vi bemærke, at
energivirksomhederne ikke kan pålægges at bære det tab, de
risikerer ved denne ordning, da indefrysningsordningen
/henstandsordningen er blevet en lovpligtig ydelse, som energivirksomhederne skal tilbyde deres
kunder. Dette er da også bekræftet i bemærkningerne til lovforslaget til lov om likviditetslån mv. til
indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. Se særligt
bemærkningerne p.10.
Endelig er vi i tvivl, om nogle af de opgaver, som lovforslaget pålægger energivirksomhederne, er
udbudspligtige. Med forbehold for at vi i sagens natur endnu ikke har set den endelige model for
ordningen, lader det til, at en del af de ydelser, energivirksomhederne anmodes om at løse for
staten, kunne løses af tredje part mod betaling fra staten side. Derfor synes tjenesteydelsen at kunne
at falde ind under udbudspligtige ydelser. Vi vil derfor opfordre til, at der eksplicit i bemærkningerne
tages stilling til, om disse ydelser er udbudspligtige på samme måde, som vi kan forstå elementet af
statsstøtte undersøges. Der er stor usikkerhed forbundet med uklarhed om udbudspligt, og
energivirksomhederne vil derfor stå med et potentielt erstatningskrav overfor 3. part i det tilfælde, at
ydelsen vurderes udbudspligtig.
Set i lyset af den yderst pressede tidsplan foreslås det med lovforslaget, at en række vigtige og mere
detaljerede bestemmelser vil blive udmøntet i bekendtgørelser. Det har vi forståelse for, idet vi
meget gerne vil involveres i dette arbejde, ligesom vi naturligvis gerne bidrager hertil. I den
forbindelse skal vi blot for nu gøre opmærksom på, at der synes at mangle hjemmel til at fastsætte
regler i tilfælde af konkurs, betalingsstandsning eller død hos en el- eller gaskunde.
Green Power Denmark her herudover nedenfor anført nogle mere specifikke bemærkninger til de
enkelte bestemmelser, ligesom vi af tidsnød grundet den meget korte høringsperiode har oplistet
spørgsmål og afklaringspunkter, som vi naturligvis også meget gerne indgår i en uddybende dialog
omkring.
Specifikke bemærkninger
• I lovforslagets definitionsbestemmelse introduceres begrebet “husstand” som en samlet
betegnelse for de private energiforbrugere på tværs af forsyningsarter. Dette er i forhold til
elforsyningsloven en ny kundekategori, hvor begrebet aftagenumre er definerende for el- og
gasleverandørens afregning overfor forbrugeren. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om
denne nye kategori kan skabe uklarheder for reglernes anvendelse, men risikoen er tilstede.
• Håndteringen af foreninger bør præciseres, da de ofte hverken vil være repræsenteret ved et
CPR eller et CVR-nr. Det skal være tydeligt, hvem der hæfter som juridisk person for en
forening.
• Definition af gaskunde i § 3, nr. 6 omfatter gaskunder, som indkøber med henblik på videresalg.
Det bør ensrettes med definitionen af virksomheder i § 3, nr. 14.
4
• Ligeledes en række særlige kundetyper der ikke er specifikt nævnt i definitionen. Der kan
endvidere være behov for, at disse kundetyper håndteres specifikt. Umiddelbart har vi
identificeret to kundetyper, der skal tages stilling til og formentlig findes særlige løsninger til.
Ladeoperatører kan principielt defineres som en erhvervsvirksomhed, men umiddelbart
vurdere vi, at der er særlige forhold, der gør sig gældende for disse, idet at så længe
opladningen forgår på private ladestandere hos elbilsejere, er det elbilejeren, der forestår
betaling af elregningen og derfor ligeledes elbilejeren, der beder om indefrysning af elregning
– ikke ladeoperatøren. På ladestandere i det offentlige rum er det derimod ladeopratører, der
forestår betaling af elregningen og ikke elbilejeren.
• I forlængelse af ovenstående er der en særlig kundekategori, som er opstået de senere år, ikke
mindst som følge af statslige tilskudsordninger, nemlig varmepumper på abonnement. Denne
kundegruppe er som lovforslaget er udformet undtaget ordningen. Vi mener, at der bør findes
en løsning, så de omfattes. Umiddelbart ser vi to veje. Enten indskrives disse kunder i loven,
og vi fastsætter et loft for disse produkter. Det kan gøres forholdsvis simpelt ved at:
o Udvide definitionen på en varmedistributionsvirksomhed i § 3 stk. 4 til også at
indeholde virksomheder, der leverer varme via varmepumper med en direkte
tilsluttet forbruger.
o Udvide definitionen i § 3 stk. 9 til også at indeholde levering af varme fra en
varmepumpe, der driftes under varme på abonnementsordningen.
o Udvide definitionen i § 3 stk. 13.c og §3 stk. 14.c til at indeholde et direkte
kundeforhold med en udbyder af varme på abonnement.
o Udvide beskrivelsen i § 11 til at inkludere prisen for den variable del af regningen for
varme på abonnement.
• Der skrives i §5, stk2 “Energivirksomheden skal i forbindelse med udsendelse af energireg-
ningen oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede
indefrysning.”. Green Power Denmark anbefaler, at der er størst mulige frihedsgrader til at
bestemme mediet, så oplysninger om kunderne om alle detaljer i indefrysningen ikke
nødvendigvis skal oplyses på regningen, men at der f.eks. kan henvises til en webportal a la
“min side”, som langt de fleste leverandører af el og gas har.
• §6 og §14: Det er vigtigt, at der er fuldstændig entydighed i perioderne i ordningen:
indefrysning, stilstandsperiode på 12 måneder og afviklingsperiode, således at der ikke er tvivl
om kundernes rettighederne og energivirksomhedernes forpligtigelser.
• Der er i lovforslagets § 6, stk. 8 og 14, stk. 7 fastsat, at bestemmelserne i hhv. § 6, stk. 1-7 for
husholdninger og § 14, stk. 1-6 for virksomheder, herunder regler om misligholdelse også
finder anvendelse ved leverandørskifte, flytning mm, men der er i loven eller lovens
bemærkninger ikke taget stilling til det tilfælde, hvor den fysiske kunde i husstanden afgår ved
døden, eller hvor en virksomhed går konkurs, og det derfor ikke er muligt at rette et krav mod
de pågældende. Green Power Denmark går ud fra, at staten tillige overtager fordringen i disse
tilfælde.
• Green Power Denmark finder endvidere behov for, at de konkrete retningslinjer for
eksempelvis rykkerprocedurer præciseres, så det sikres, at de lever op til gældsstyrelsens
forventninger og samtidig ikke skaber en konkurrence mellem elhandlere henholdsvis
gashandlere på dette punkt, og dermed mulighed for spekulation.
5
• Af bemærkningerne til §7 fremgår: Den følger af den
foreslåede § 7, stk. 1, at husstande ydes
indefrysning efter §§ 4-6 på forskellen mellem
afregningsprisen for elektricitet og et prisloft på 0,8
kr./kWh for denne pris. Prisloftet for elektricitet omfatter ikke afgifts-, tarif- og momsbetaling.
Bestemmelsen medfører, at husstandes ret til indefrysning efter §§ 4-7 omfatter alle andre
priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være
abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og omkostninger relateret til
elhandelsvirksomhedens administration generelt.
Green Power Denmark vil anbefale, at der alene kan ske indefrysning i forhold til forskellen
mellem afregningsprisen for elektricitet og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris, og der ikke
indgår gebyr og abonnement i indefrysningen.
• I lovforslaget §7 og §9 henvises til fælles it-platforme for tilmelding ved platforme, der
håndterer målerdata. Green Power Denmark har haft indledende drøftelser med
medlemmerne på henholdsvis el og gas. Den stramme tidslinje for implementering betyder, at
den generelle stemning blandt Green Power Denmarks medlemmer er for decentrale løsninger
fremfor en fælles platform. Den primære årsag er praktisk håndtering og snitflade op imod en
eventuel fælles platform, der kan risikere at forsinke processen. Uanset om der vælges en
decentral eller en central løsning, er det væsentligt, at den kommunikation og de vilkår, der
præsenteres ved tilmelding er ens på tværs af selskaber og godkendt af myndighederne. Green
Power Denmark anbefaler, at hjemlen og dermed muligheden fastholdes, men at det afklares
i løbet af næste uge, hvilken løsning, der vælges. I lovforslagets § 8 fastsættes en række
konkrete undtagelsesbestemmelser fra lov om elforsyning, der fremstår som udtømmende.
Green Power Denmark er enig i de pågældende undtagelser, men anbefaler samtidigt, at der
f.eks. gives mulighed for flere undtagelsesmuligheder eller supplerende regler på
bekendtgørelsesniveau, hvis der viser sig behov for dette i den senere proces. Green Power
Denmark er klar over, at det kan komme i konflikt med almindelige lovgivningsmæssige
principper, men i lyset af lovens hastende karakter, bør det i samråd med Justitsministeriet
arbejdes på en løsning.
• Bemærkningerne til § 8 skal ydermere præciseres således, at det utvetydigt fremgår, at
reglerne om restanceinddrivelse, lukning mv. finder uændret anvendelse på den del af
fordringen, som ikke er indefrosset hos elhandleren.
• § 8 stk. 2: Vi vil gerne bede ministeriet om en præcisering af paragraffen, således at det er
tydeligt, hvad reglerne for sikkerhedsstillelse er, og hvad reglerne omfatter.
• §9 og §10 - særlige vilkår for gasområdet og tilsvarende paragraffer for virksomheder. Der skal
tages særlige hensyn til, at der på gasområdet ikke opereres med fjernaflæste timemålere,
men at der for de husholdningerne og de mindre virksomheder opereres med årlige
selvaflæsninger, og at fakturaer derfor er acontofakturaer, baseret på forventet forbrug. Dette
bør dels afspejles i lovbemærkninger og dels i de efterfølgende bekendtgørelser, herunder at
slutafregning mv. ikke inkluderer det indefrosne beløb.
• §10, stk 3 der gøres opmærksom på, at der i løbet af indefrysningsperioden indføres
leveringspligt på gasområdet d. 1. april 2023. Det bør ligeledes afspejles i lovteksten her.
6
• §16: Det er vigtigt i lovforslaget at præcisere, at energivirksomheden ikke har ansvar for at
sikre virksomhedernes korrekte anvendelse af ordningen, ligesom energivirksomhederne
heller ikke involveres, hvis en virksomhed har overskredet loftet på 15 mio. Kr. Der skal findes
en løsning for, hvordan en sådan situation håndteres.
• Der er i henhold til lovforslagets § 24 mulighed for at fastsætte nærmere regler om
klageadgang, herunder er det muligt at afskære denne. Green Power Denmark finder det i den
forbindelse tillige væsentligt, at der i lovforslaget tages stilling til Ankenævnet for
Energiområdets rolle. Ankenævnet er et privat ankenævn, der er godkendt af
Erhvervsministeren efter kapitel 2 i lov om forbrugerklager. Sekretariatsbetjeningen varetages
tillige af Erhvervsministeriet. Ankenævnet træffer afgørelser i sager om kontraktforhold mm.
på el- og gasområdet, men vil ikke have kompetence til eller ressourcer til at tage stilling til
sager, som affødes af denne ordning.
• Efter elleveringsbekendtgørelsen skal alle ændringer til ugunst varsles. I den forbindelse skal
vi venligst bede om, at det præciseres, at en elkundes anmodning om indefrysning og den
efterfølgende afdragsordning ikke er omfattet af reglerne om varsling. Baggrunden er, at her
er tale om pris og vilkårs ændringer, som forbrugeren selv har anmodet om, og det derfor
mangler mening at skulle varsle dette. Tilsvarende bør gælde varsling af varme- og gaskunder.
• I lovforslagets § 25 fastsættes strafansvar for energivirksomhederne, der afslår en anmodning
om indefrysning, men der er ingen bestemmelser om strafansvar, hvis husstanden eller
virksomheden f.eks. har givet urigtige oplysninger, eller der er andre forhold, der gør at en
eventuel indefrysning kunne være uberettiget. Green Power Denmark foreslår derfor, at der
tillige fastsættes strafansvar i de tilfælde, hvor en husstand eller virksomhed f.eks. afgiver
urigtige oplysninger eller lignende.
• Det bør tillige være helt klart, at der ikke kan rettes krav mod energivirksomhederne, hvis en
indefrysning er tildelt uberettiget og dette skyldes husstandens eller virksomhedens forhold.
Energivirksomhederne skal ikke have karakter af et tilsyns- eller kontrolorgan. Det bør således
ikke være elhandlernes opgave at kontrollere eller håndhæve, at det samlede loft for
virksomhedernes låntagning er overholdt.
• Endelig bør det i loven præciseres, at energivirksomheder finansierer de administrative
omkostninger ved håndteringen via et gebyr, der pålægges husholdninger og virksomheder. I
øvrigt bør man være opmærksom på den påvirkning af konkurrencesituation, som et gebyr
kan skabe i branchen. Det er vigtigt, at ordningen ikke bliver et konkurrenceelement, men at
alle kunder behandles ens. En mulighed er et fast gebyr på tværs af selskaber. Alternativt en
beskrivelse af rammerne for gebyrfastsættelsen således at de elementer, der indgår er ens på
tværs af energivirksomhederne.
Spørgsmål:
Vil det være i overensstemmelse med ordningen, hvis forsyningsvirksomheder vælger at udlicitere
opgaven til en professionel, herunder om flere forsyningsvirksomheder må løse opgaven sammen?
Baggrunden for spørgsmålet er, at nogle forsyningsvirksomheder vurderer, at dette vil kunne
effektivisere processen og være mindre omkostningsfuldt for både forsyningsvirksomheder og kunder.
Green Power Denmark ønsker derfor mulighed for, at opgaven udliciteres eller placeres i et separat
7
selskab. Dette kan kræve hjemmel til at overføre fordringer mm.
Hensigten er alene en smidigere administration og
mulighed for at skille kundernes gæld til staten fra
elhandlerens brand.
Nogle forsyningsvirksomheder er også kunder. Det kan eksempelvis være, at en elhandler i
selskabsform også driver et gartneri, et solcenter, er ladeoperatør eller leverandør af varmepumper
på abonnement.
Vil sådanne virksomheder have et retskrav på indefrysning – eller er her en habilitetsudfordring?
Det bør præciseres, om de oplyste satser er ekskl. moms eller inkl. moms - og hvorledes indefrysning
påvirker den samlede moms på kundens regning og sikres, at håndteringen er i overensstemmelse med
momslovgivningen.
Til: Energistyrelsens officielle postkasse (ENS@ENS.DK), ENS EL Regulering (elregulering@ens.dk), Jura
(jura@kefm.dk)
Cc: Andreas Oscar Arenfeldt (Aoare@kefm.dk)
Fra: Torben Juhl Andersen (toan@frb-forsyning.dk)
Titel: SV: Udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån
Sendt: 26-09-2022 14:02
Supplerende bør der i loven indsættes et minimumsbeløb, således at det alene er beløb større end dette beløb, som
kan indefryses. Det vil være administrativt tungt at skulle udarbejde låneordninger på få tusinde kr.
Venlig hilsen
Torben Juhl Andersen
Jurist
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38-40
2000 Frederiksberg
Direkte +45 38 18 51 29
Mobil +45 30 76 61 29
Hovednummer +45 38 18 50 00
Web www.frb-forsyning.dk
CVR-nr. 28500769
Vi passer godt på dine personoplysninger
Fra: Torben Juhl Andersen
Sendt: 26. september 2022 12:06
Til: Energistyrelsens officielle postkasse <ens@ens.dk>; elregulering@ens.dk; jura@kefm.dk
Cc: Aoare@kefm.dk
Emne: Udkast til Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån
I lovforslaget er der ikke taget højde for bygaskunder (kogegas), hvilket betyder, at bygaskunder (hvor enkelte
anvender bygas som opvarmning) ikke er omfattet af lovforslaget.
Venlig hilsen
Torben Juhl Andersen
Jurist
Frederiksberg Forsyning A/S
Stæhr Johansens Vej 38-40
2000 Frederiksberg
Direkte +45 38 18 51 29
Mobil +45 30 76 61 29
Hovednummer +45 38 18 50 00
Web www.frb-forsyning.dk
CVR-nr. 28500769
Vi passer godt på dine personoplysninger